Tip:
Highlight text to annotate it
X
Jeg vil fortælle dig rækkefølgen, og de vigtigste ting en begynder skal vide for at praktisere zen meditation, hvilket kaldes zazen.
Først vil jeg forklare hvordan du skal placere dine ben.
En sidde pude er god, hvis den er komfortabel og tyk.
Pudens højde tilpasses efter udviklingen af udøverens zazen.
Nu vil jeg forklare hvordan du skal placere dine ben.
Denne måde at placere benene på kaldes "lotus stillingen" - du krydser benene.
Du gør det ved
Først at placere din højre fod på dit venstre inderlår,
Så placerer du din venstre fod på dit højre inderlår.
Dette kaldes lotus stillingen.
Hvis du ikke kan gøre det, kan du sidde asymetrisk: placer højre fod på venstre lår,
Eller venstre fod på højre lår - enten eller.
Både venstre fod og højre fod er fint, begge positioner er korrekte, men det vigtige er,
taljen må ikke bøjes bagud, og taljen og ryggen må ikke bøje.
taljen skal holdes urokkeligt i midten; en lige rygsøjle er meget vigtig i vores sidde stilling
Når du har krydset benene, skal du vende højre håndflade opad og placere hånden på benene.
Venstre hånd lægges i højre hånd, også med håndfladen opad.
Tommelfingrene holdes blødt imod hinanden.
Dette er cirklen kendt fra zazen.
Med de to tommelfingre dannes en cirkel.
Det er ikke dette, som begyndere oftest finder svært ved i starten,
det er mere det at holde stillingen, at bevare formen,
så, man kan også holde hænderne således.
Men fundamentet i zazen er dette;
At forme cirklen - det er fundamentet.
Hvis nogen praktiserer zazen i lang tid og bliver fortrolig med det,
vil de med tiden forstå det vigtige ved denne stilling.
Hvis det lykkes dig at krydse benene således, og hænderne ligger som de skal,
træk så din talje lidt fremad lige over halebenet, så tajlen ikke bøjer bagud.
På denne måde vil rygsøjlen placere sig i midten.
Det føles på samme måde, som når du skubber din bagdel en smule bagud.
I denne stilling strækker vi livet, stækker vores rygsøjle,
og nænsomt trækker vi hagen ind.
Det føles som om, vi hæver himlen med toppen af vores hoved.
Det er ikke godt, hvis du læner til siden med højre eller venstre skulder.
For at få højre og venstre til at forblive parallelle,
hold linjen af ører og skuldre horisontalt.
Og hold også linjen af næse og navle lodret,
hvis det område mellem navle og næse, især maven, ikke trækkes lidt fremad,
vil vor stilling ikke blive, som vi ønsker.
Så vi trækker hagen ind og hæver himlen nænsomt med toppen af hovedet,
og i den stilling, bliver rygsøjlen næsten helt lige.
Så retter vi blikket over næseryggen,
omtrent en meter foran os på en naturlig måde.
Selv om du ikke må anstrenge dine øjne
skal du ikke lukke dem.
Det er fordi vi praktiserer zazen for at stilne vort sind eller rettere gøre det mere funktionsdygtigt,
vi sidder nemlig ikke bare for at sidde.
I dagliglivet er vore øjne åbne, derfor må zazen også være en hjælp til det.
Derfor skal vi så meget som muligt holde øjnene åbne, således at vort udsyn,
på en naturlig måde inddrager synsfeltet foran os.
Opmærksomheden er i vor venstre håndflade; vi vi lægger håndfladerne sammen på en sådan måde,
at vi kan placere opmærksomheden i vor håndflade.
Eller også kan vi rette opmærksomheden ned i bugen omkring 5 centimeter under navlen.
Vi kan altså rette opmærksomheden mod én af disse to steder.
Grunden til at opmærksomheden og blikkets placering er forskellige er,
at selvom øjnenes fokus er naturlig, så er centrum, hvor opmærksomheden befinder sig.
Man kan også sige, at opmærksomhedens sted bliver centrum for zazen.
På den måde modtager vi himlens chi, himlens energi, gennem vore hoveder,
og trækker jordens chi, jordens energi, op nedefra,
og disse to energier forener sig i bugen:
Denne lære er grundlaget for zazen.
Således har vi nu fået formen på plads.
Hvormeget end formen er korrekt, hvis dit sind ikke er som det skal være,
hvis dit sind ikke er blevet mere ligevægtigt, så vil du selv i en rigtig siddestilling
ikke finde ro .
At være i stand til at samle sindet: Det er det, som er svært.
Det drejer sig om at afklare den formløse bevidsthed;
De der er blevet fortrolige med det, forstår det, men de der ikke gør, for dem er det vanskeligt.
For at sætte skik på sindet, det formløse sind, er det et vigtigt redskab
at få hold på åndedrættet, fordi vi dermed også gradvist får sindet i ro.
At få kontrol over åndedrættet betyder, at vi sidder i zazen på denne måde,
og at vi frigiver kræfterne og spændingerne i hele den øverste krop: skuldrene, nakkemusklerne og brystet.
Vi afspænder den øverste del af vor krop.
Særlig vigtig er stedet under ribbenene, som kaldes mellemgulvet (musklen mellem brystet og maven) og stedet, hvor spiserøret går ind i maven.
Det er det sted, som lettest bliver spændt.
Hvis det ikke åbner op, kan vi ikke trække vejret dybt.
Når vi ikke kan trække vejret dybt, betyder det, at chi, energien, sidder fast i dens øverste del af kroppen.
Derfor tænker vi meget til dagligt, og er optaget af den ydre verden,
og ligegyldigt hvad vi gør, stiger chi eller energien let up.
Når vi hele vejen gennem livet er i en sådan tilstand,
bliver spiserørets indgang i maven og mellemgulvet meget nemt spændt og hårdt.
Og så bevæger vort mellemgulv sig modstræbende, selv om vi trækker vejret.
Dette sker meget nemt, eller rettere det er meget almindeligt.
Det er derfor, det er så vigtigt i zazen at føre åndedrættet ned i bugen,
hvilket gør os i stand til at trække vejret mere fuldkomment ved at bruge mellemgulvet og maven.
Udåndingen afspænder vor krop.
Og indåndingen kalder vitaliteten tilbage, en fornemmelse af fylde, energi og kropslig aktivitet.
Når vi har forstået disse principper med hensyn til kroppens åndedræt,
pust da vejret ud så langt og langsomt som muligt.
Hvis vi kan gøre det, vil vor krop lidt efter lidt blive afspændt og vort sind også finde hvile.
Vi prøver ofte at forcere indåndingen,
men det er ikke særlig godt.
Lad kroppen selv trække vejret ind så meget som muligt.
Den måde at trække vejret på, som hjælper med til dette, er følgende:
Under zazen trækker vi i reglen ikke vejret gennem munden.
Vi trækker både vejret ind og puster ud gennem næsen.
Da dette ikke er helt nemt at forstå, vil jeg nu ganske enkelt puste ud gennem munden og vise det med hånden.
Udånding.
Hvis vi afslapper den øverste del af kroppen, trækker maven sig altid ind, når vi ånder ud.
Grunden til dette ligger i kroppens natur.
Maven trækker sig ind, og vi kan ånde ud, indtil maven ikke kan trække sig mere sammen.
Det varer cirka 8 til 10 sekunder,
omkring 8 sekunder.
At sigte på en 8-sekunder udånding er fint, tror jeg.
Hvis man bliver fortrolig med det, vil man være i stand til at ånde ud i så lang tid som 20 eller 30 sekunder.
Men før du bliver fortrolig med at gøre dette korrekt, er det svært.
I øvrigt, til daglig behøver man slet ikke at gøre sådan noget.
Hvis vi sigter på 8 sekunder, kommer sindet i hvile lidt efter lidt.
Således udåndingen.
Hvis vi ånder ud, indtil vi ikke kan mere, og maven ikke kan trække sig mere sammen,
ønsker kroppen at vende tilbage til sin oprindelige tilstand.
Maven, den sammentrukne mave, som ønsker at vende tilbage til sin oprindelige tilstand,
giver efter for den kraft, der ønsker at føre den tilbage til dens tidligere tilstand,
adlyder nu den naturlige, dragende kraft og trækker vejret ind igen.
Under ingen omstændigheder bør vi forcere det at trække vejret ind.
Kroppen trækker vejret ind af sig selv, det er alt.
Dette er de vigtigste ting vedrørende det korrekte åndedræt og den rigtige zazen for begyndere.
Ved at praktisere på denne måde tilstræbes det at forlænge udåndingen på en naturlig måde,
så længe som muligt, i 8 eller 10 sekunder;
og vejrtrækningen, hvis det er muligt, bør ikke ende med den første vejrtrækning,
men i stedet for bør vejrtrækningen vare i 5 minutter, 10 minutter, hvis det er muligt,
og så, når man er blevet fortrolig med det, kan man koncentrere sig om at udvide zazen-tiden til 30 minutter eller en time.
For at opnå dette, skal vi knytte vores opmærksomhed til udåndingen,
udåndingen og opmærksomheden bliver ét,
og på den måde får vi skik på vejrtrækningen, eller rettere vi får skik på sindet.
Det er på den måde vi praktiserer.
Jeg kan også pege på en metode, som hedder at tælle åndedrættet, som skærper koncentrationen på åndedrættet.
Vi tæller udåndingerne,
Sådan: Én....
Når maven så er helt sammentruken, trækker kroppen vejret ind.
Og så: Two....
Jeg indånder igen.
På den måde: Én, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti.
Når man er nået til ti, starter man forfra igen.
Hele pointen er at gøre det med en frisk, nuværende indstilling, med en bevidsthed som om vi lige har sat os ned.
Med andre ord, vær opmærksom: Lad ikke tællingen blive en rutine - bliv ved med at skærpe opmærksomheden.
Dette er meget vigtigt i zazen.
På den måde uddyber vi lidt efter lidt vort åndedræt, og efterhånden bliver antallet af åndedræt stabile,
eller sagt bedre, den fredfyldte tilstand bliver en del af os selv på en naturlig måde.
Sindet bliver mere ligevægtigt og fortaber sig ikke længere i unødvendige tanker.
Vi kan også kalde denne tilstand for en enhed af krop og sind.
Hvis kroppen finder hvile, finder sindet også hvile.
Og sindet, ligesom kroppen sidder stabilt her, sætter rødder lige her i dette nuvær.
Vort sind, eller det vi kalder sind,....der er mange navne for det, men nu vil jeg bruge ordet "sind".
Vi har mange forskellige slags tanker.
Noget om fortiden. Noget om fremtiden. Noget om mennesker. Og usædvanlige, mærkelige tanker.
Der er mange forskellige ting, som producerer tanker i vort sind.
Og sindet følger dem; det betyder at sindet springer fra det ene til det andet hele tiden.
Selv når vi ønsker at gøre et stykke arbejde, som er vigtigt for, os og starter på det,
vil arbejdet være af mindre værdi, fordi sindet til stadighed bortledes af andre ting.
Hvis kroppen imidlertid er i hvile, vil sindet også finde fuldkommen fred.
På et øjeblik, falder sindet også til ro.
Hvis kroppen står op, følger sindet den som en skygge og står op sammen med den.
Hvis kroppen går, går sindet med den og følger den.
Og således, hvis vi arbejder, arbejder sindet også, og når vi lever det daglige liv, lever det også med os.
Det at få skik på sindet betyder, at det følger os tæt i alle livets situationer.
På den måde adlyder sindet os når som helst i alle de forskellige situationer.
Når krop og sind er tæt sammenkædet,
og når vi sidder sådan, føler vi virkelig, at en stor sindsro fylder os.
Når vi på den anden side arbejder, ser vi og hører og oplever mange forskellige ting,
og vort sind bliver adspredt, som man siger.
Vor sindsligevægt bliver forstyrret.
Men hvis vi allerede er blevet fortrolige med zazen,
så vil vor sinds tilstand ikke mere skifte så let, hvad enten vi arbejder eller sidder i zazen.
Nå vi omtaler denne tilstand, siger vi: Stedets praksis har ingen grænser.
Vi kan næsten ikke se forskel på at bevæge sig, at arbejde eller at sidde i stilhed.
Sådan er det afbalancerede sind.
Med et sådant sind, vinder vi et bredere perspektiv, et perspektiv på miljøet.
Det er en af de vigtigste ting ved zazen.
Derfor søger vi ikke kun vor egen lykke,
I stedet betragter vi roligt de omgivende omstændigheder,
og opfatter miljøet som vor ledsager, og er i stand til at bevare en rolig og fredfyldt tilstand.
Zazen drejer sig om at udvikle en sådan menneskelighed.
Kun at søge vor egen lykke er derfor ikke zazen.
At få skik på sindet er derfor en måde, hvorved det bliver grundlaget for hele vort liv,
det er zazen.
Derfor er zazen først kropsstillingen og åndedrættets naturlige vej, en dyb og rig vej,
men også en sinds tilstand, hvorved sindet er fuldstændigt forbundet med kroppens tilstand på en bestemt tid og sted.
Hvis man opnår dette på en naturlig måde, tror jeg, man bedre kan forstå, hvad zazen er.
Med dette i erindring, håber jeg af hele mit hjerte, at zazen vil sende dybe rødder ind i jeres liv.