Tip:
Highlight text to annotate it
X
Canada og USA deler den lngste, ligeste, muligvis kedeligste grnse i
verden. Men, kig nrmere, og der kan findes masser af fornjeligheder.
Mens disse ssternationer kommer ganske fint ud af det, prver de begge at gre det virkelig klart
hvilken side af kontinentet er hvis. Og de har gjort det ved at skre et 6 meter bredt
rum langs grnsen. Alle de 8.800 kilometer.
Med undtagelse af den sjldne New England-by, som l der forinden landegrnserne eller
den underlige lufthavn, som skulle udbygges, er dette rum en ikke-rre-zone mellem landene
og de er super serise om at holde det rydt. Det er ligegyldigt om ikke-rre-zonen
gr gennem hundredvis af kilometer af nsten ubeboet Alaska / Yukon demark. De
grnsetrer, m ikke st.
Som mske vil f dig til at tnke at grnsen m vre det lngste, ligeste skovryddede sted i
verden, men det er den ikke. Skovryddet: Ja, men lige? Slet ikke.
Selvflgelig ser den lige ud p et kort, and traktaterne der oprettede linjen *siger* den er
lige... men i den virkelige verden der er den officielle grnse 900 linjer, som siksakker fra den
den 49. nordlige breddekreds med s meget som snesevis af meter.
Hvordan skete det? Tja, forestil at du er tilbage i Nordamerika i 1800-tallet -- Den
49. nordlige breddekreds (en af de der horisontale linjer du ser p en globus) Er netop blevet indstillet som
nationalgrsen og det er dit arbejde at srge for at den bliver virkeliggjort. Du har fet et kompas og en
garnngle og beordret til at afmrke de nste 2/3 af kontinentet forsigtigt. Det kan vre ligegyldigt at
ukortlagt vildnis ligger i vejen: Bare hold linjen lige.
Jah.
Held og lykke.
Med det.
Mndene som undersgte omrdet gjorde det bedste de kunne og byggede over 900 monumenter. De er
omkring s lige som man kunne forvente at en pr-GPS-civilisation kunne lave, men det er ikke
et slags sfrisk / planar-skringspunkt, der ville bringe en matematiker glde.
Ikke desto mindre definerer disse monumenter grnsen og ikke-rre-zonen leger forbind punkterne
med dem.
h, og mens der er cirka 900 markrer langs denne del af grnsen, er der
omkring 8.000 samlet, som definerer nationernes udseende.
P trods af dette massive projekt har Canada og USA stadig omstridte territorier.
Der er en rkke er i Atlanterhavet som USA pstr er en del af
Maine og som Canada pstr er en del af New Brunswick. Canada, under forudstning af at erne er hendes byggede
et fyrtrn p en af dem, og USA, under forudstning af at erne er hendes lader som om
fyrtrnet ikke eksisterer.
Der er ikke et stort problem da sknderiet mest er over turister, der gerne vil se p spapegjer
og fiskere, som gerne vil fange hummere, med lad os hbe at sknderiet bliver lst
fr nogen finder olie under det fyrtrn.
Selv det ubestridte territorie har nogle f bemrkelsesvrdige pletter: s som denne tak af
grnsen op ind i Canada. Zoom ind og det bliver mrkeligere da grnsen ikke er over
solidt land men gr gennem en s for at skre et stykke af Canada, for derefter at dykke ned til
USA igen.
Denne plet er hjem for cirka 100 amerikanere og er et perfekt eksempel for hvordan grnseuregelmssigheder
bliver skabt:
Tilbage i 1783 da de sejrende amerikanere forhandlede med Storbritannien om hvem kontrollerede
hvad der en dag ville blive Canada, havde de brug for et kort, og dette kort var det bedste der var til rdighed
p det tidspunkt. Mens stkysten ser rimelig god ud, jo mere vest det gr, jo mere sparsom bliver det.
Under forhandling var kanten af hvad der en dag ville blive Minnesota and Manitoba. Men desvrre,
var det areal gemt under en indsat p kortet, s amerikanerne og briterne tegnede
grnserne blindt. Serist.
De gttede at grnsen skulle starte fra den nordvestlige del af denne s og
fortstte i en horisontal linje indtil den krydsede Mississippifloden... et eller andet sted.
Men et eller andet sted, viste sig at vre intetsteds da den mgtige Mississippi stoppede kort fr den
linje, som efterladte grnsen *** indtil 35 r senere, da en ande runde af forhandlinger
etablerede den frnvnte 49. nordlige breddekreds.
Men der var stadig et problem da frnvnte s var bde hjere, og mindre
cirkulr end frst antaget, som satte dens nordvestligste punkt her s den eksisterende grnse var nd til at hoppe
for at mde det og s dykke lige ned til den 49., det ville skre et stykke af Canada
akavet af, for derefter at g vest over resten af kontinentet.
Det viste sig at du ikke bare kunne lave en lige linje for hundredvis af kilometer uden at lave
lidt flere problemer.
Et af dem var heldigvis opdaget p forhnd: Vancouver-en, som den 49. ville havde
skret igennem, men begge sider blev enige om, at ville vre dumt s grnsen styrer lige
udenom en.
Men, Vancouver-ens nabo er Point Roberts som gik ubemrket hen, selv i dag
skrer grnsen ligegyldigt over. Det er en dejlig lille by, hjem for over 1.000 amerikanere,
men den har kun en grundskole s dens ldre brm bliver nd til at krydse internationale grnser fire
gange om dagen fo at g i skole i deres egen stat.
I en behagelig symmetri , har stkystenden komplet modsatte situation med en canadisk
hvis eneste landforbindelse er en bro over til USA.
Og disse to er ikke de eneste steder, hvor hvert land indeholder lidt af det andet:
der er mange flere, nemt spottet i sattelit fotos af ikke-rre-zonen.
Uanset om de pgldende arealer bare er en ubeboet strimmel i midten af en s,
i midten af ingenting, m grnsen mellem disse ssternationer forblive klart afmrket.