Tip:
Highlight text to annotate it
X
I dag vil jeg vise en model af mitosen (den ukønnede celledeling) og vi vil vise det med en simpel organisme.
Denne organisme skal kun have 4 kromosomer, jeg vil tilføje
de andre 2 straks. Vores diploide celle vil nu have 4 kromosomer.
Hvad betyder diploid? Hvad betyder haploid? Tja, i dette tilfælde betyder diploid, at vi
har et kromosom fra din far, som du har fået fra din far, og et kromosom, som
du har fået fra din mor. Nu vil vi kalde dette kromosom for kromosom 1 og det er fordi det er
det længste. Hvis vi havde to andre kromosomer, vil det være kromosom 1, og dette ville
være kromosom 2. Hos mennesket, der har vi 22 såkaldte autosomer og så har vi
kønskromosomer. Men den måde kromosomer navngives er blot deres nummer. 1 er det længste,
2 er det næst længste, 3 er det tredje længste. Der er et par andre ting, du bør vide om
et kromosom, dette er centromeren, det center, hvor de hænger sammen. Og så
hver af disse perler repræsenterer et gen. Her viser vi kun nogle få gener, men i en menneske
celle vil der være tusinder af gener på hvert kromosom. Det er altså
en meget forenklet model. Du skal forestille dig, at hvis det var en menneskecelle, så ville hele bordet
være fyldt med kromosomer. Det er altså en en meget forsimplet model. Dette kromosom
fra far og dette her fra mor kaldes tilsammen for homologe kromosomer.
Det betyder, at de har samme længde, men de behøver ikke nødvendigvis virke
på samme måde. Hvad betyder det? Kromosom 1 fra far og kromosom 1 fra mor vil være
af nøjagtig samme længde, centromererne vil ligge samme sted, og generne vil befinde sig
de samme steder. Så hvis for eksempel dette er genet for blå øjne. Så ville dette ville være stedet, hvor
det andet gen for blå øjne befinder sig. Og så kan du undre dig over, hvordan de kan være
forskellige når de ser ens ud. Nå, dette gen lige her kunne være et recessivt
gen for blå øjne og dette kunne være et dominant gen. Disse
alleler findes på hver sit homologe kromosom. Denne her kunne så være genet
for blaffertommelfinger, det bevirker at tommelfinger bøjer baglæns som her, og herovre
kunne det være en for en lige tommelfinger. Så man ikke behøvede få blaffertommelfinger.
Altså det kromosom du får fra din far og det kromosom du får fra din mor er homologe
og de vil aldrig nogensinde mødes under mitosen, det vil de derimod under meiosen som vi kommer til om et øjeblik. Okay,
hvad er så formålet med mitosen? Målet med mitosen er at lave en nøjagtig kopi af cellekernen.
Denne cirkel lige her, afgrænser kernen, og dette
vil være kromosomerne inde i kernen. Hvad gør en celle før den deler sig?
En celle vil vokse og så vil den kopiere sit DNA. Så lad mig vise hvordan det fungerer. Når
en celle kopierer sit DNA fremstilles en nøjagtig kopi af kromosomet. Dette sker under den såkaldte
S
fase. Dette kromosom vil fremstille en eksakt kopi af sig selv. Og dette vil fremstille en eksakt
kopi af sig selv, og derefter vil dette kromosom fremstille en nøjagtig kopi af sig selv. Det her ligner måske mere
kromosomer som du husker dem. Og så, efter
S-fasen, vil du hve en celle,
der har et kromosom med en nøjagtig kopi af sig selv. Og så dette her er et gen, der er
en nøjagtig kopi. Med andre ord denne side, og denne side er præcis ens.
Faktisk kaldes de søsterkromatider på dette tidspunkt. Og så er vi nået til
slutningen af S-fasen
Hvad sker der efter S-fasen?
Cellen går så ind i en anden vækstfase kaldet
G2-fasen. Så
G2-fasen, alt dette er en del
af det der hedder interfasen. I interfasen er kormosomerne ikke synlige.
DNA vil være rullet ud og ikke samlet i kromosomer. DNAet er igang med sit arbejde inden i cellen, det er kun under celledelingen at kromosomerne er synlige.
Man kommer først til at se DNA som kromosomer når
vi kommer til profasen. Okay. Hvad sker der så under profasen? DNA pakkes sammen så
vi kan se det som kromosomer. Okay, hvad sker der nu? Det er så
profasen. Det næste trin er metafasen. Hvad der sker i metafasen?
Der dannes nogle tentråde som binder til kromosomerne som samles midt i kernen.
Og så de kommer til at samles på denne måde. Dette kromosom vil placere sig
sådan, dette vil placere sig sådan, og dette sådan. Det foregår fordi
tentrådene binder til dem og de trækkes
fra her til der og fra her til der. Og så skal vi have noget på den anden side
også. disse tentråde skal strække sig udenfor kerne, detrner, der
vil jeg tegne, men det er der ikke rigtig plads til på skærmen nu. Og kommer
et træk på hver side så kromosomerne samles fint på midten
i det vi kalder metafaseplanet, der går lige ned i midten af cellen. Det er så metafasen.
Hvad sker der så? Det næste er anafasen. Og hvad sker der så i anafasen?
Kromosomerne bliver trukket til siden medens tentrådene forkortes. De vil blive trukket
på denne måde. Og de vil blive trukket til siden, alt dette sker på samme tid, og disse vil
blive trukket til siden også. Kromosomerne kommer ud til siden og derefter
vil tentrådene forsvinde. Og så vil vi have to helt nye kerner,
så dette ville være en ny kerne og dette vil være en anden ny kerne. Nu hvis du ser på
kromosomerne i hver af disse nye kerner, har v en som denne og en som denne
vi har en som denne og en som denne. De er helt ens. Med andre
ord vi har to helt nye kerner og hver af dem har den samme kopi af DNA.
en. Og det var netop målet med mitosen. Målet med mitosen er at lave to nøjagtig ens kopier af
cellen. Okay, det tager lige et øjeblik at rense tavlen og derefter
vil jeg vise dig, hvordan mitosen adskiller sig fra meiosen. I mitosen vi fremstilles to kerner
og de kerner vil være nøjagtig ens, men nu skal jeg vise dig, hvad der foregår under meiosen,
den kønnede celledeling. I meiosen er vores mål ikke at fremstille ens celler, men at fremstille forskellige celler.
Vi fremstiller genetisk forskellige celler. Og hvordan begynder det? Jamen det starter på samme måde som i
mitosen. Cellerne vil fremstille en kopi af sig selv, og de kommer til at gennemgå en vækstfase,
så cellen bliver større, den kommer til at duplikere sit DNA, så den kommer til at duplikere
sit DNA sådan, og sådan, og sådan, og sådan. Så det kommer til at være som
slutningen af interfasen i mitosen. Så cellen er vokset, den har kopieret sit DNA og så er den begyndt
at vokse igen. Men sker der noget som er forskelligt fra mitosen. Her i meiosen
har vi to celledelinger. Under den første celledeling vil de homologe kromosomer gå sammen og danne noget der kaldes en tetrade. Vi vil så have at denne homolog
vil komme sammen og dette udgør noget, der hedder en tetrade. Og så vil vi have denne homolog
passer sammen med den anden homolog. Med andre ord så vil det kromosom du fik fra din
far og det kromosom du fik fra din mor komme meget tæt på hinanden og vikler sig om hinanden
på denne måde. De samles i metafaseplanet.
Det sker faktisk lidt før, under profasen,
De homologe DNA-strenge kommer til at vikle sig så tæt op ad hinanden at der sker overkrydsninger, hvor
dele af fader kormosomet hopper over på moder kromosomet, og omvendt. Dele fra det ene kromosom vil bytte plads med
dele fra det andet kromosom. Det foregår i løbet profase I, der krydses over. Eller
denne ene lige her, den kan kryds over her, dette lille gen, og dette kan bytte med
det andet gen herovre. Så skifter de sådan. Og det giver os genetisk variation. Og
det ville så være under profase I. Vi krydser over, og så vi skiftet nogle stykker af kromosomerne.
En anden vigtig ting sker under metafase I. Dette kan foregå
sådan. Men det kan også foregå sådan. Og det kan foregå sådan, men
det kan også foregå sådan. Og dette er en tilfældig fordeling, jeg begynder
at miste et af mine kromosomer her. Med andre ord, den side de havner på
afgør hvilken retning de bliver trukket i. Men hvorfor er det så vigtigt? Nå,
hvad nu hvis dette her er genet for Huntingtons sygdom. Huntingtons sygdom
betyder, at man dør i en alder af ca. 40 år. Og hvis den ender som denne
og havner i en sædcelle eller et æg herovre, så vil barnet komme til at få Huntingtons. Men hvis det
havner her, vil barnet være rask. Det er her fordelingen til "Punnett" tabellen, finder sted
50% risiko. Det er tilfældig fordeling. Okay, hvad sker der nu
Vi kommer til at vedhæfte en tentråd på hver hver af disse. Så der kommer til at
være en tentråd her og der kommer til at være en tentråd her, og at spindlen vil trække dem fra hinanden under
Anaphase I, de vil trække dem fra hinanden. Så de vil blive trukket fra hinanden. Og
de vil blive trukket fra hinanden ud til siden. Det der sker nu er at der dannes to nye kerner.
Jeg vil gøre det på denne måde. Så danner vi to nye kerner. det der sker nu er ikke en ny interfase
Så der er ingen interfase, men hvad der sker
er at kromosomerne mødes på midten igen. De mødes
på midten sådan, og så vil de simpelthen blive delt i to halvdele. Så det her vil
gå denne vej, og dette vil gå denne vej. Denne vil gå denne vej. Denne vil gå denne
vej. Det samme vil ske her. De vil blive delt ud til siden, og de vil
blive delt ud til siden. Hvad sker der så? Nå, vi nu danner nu fire celler. Så her er en celle,
og her er en anden celle, her er en tredje celle, og her er en fjerde celle. Så i meiosen får
vi dannet fire kerner. Og hvordan er det forskelligt fra mitose? Vi har reduceret antallet
kromosomer, er der to i hver enkelt og også vi har gjort dem alle forskellige. Og så
hvis man ser på farvekombinationer i hver af disse kerner, de er helt forskellige. Og
hvad bliver der så af disse kerner? Tja, hos mænd bliver hver af disse fire til en sædcelle. Og så vil
de svømme bort for at være en sædceller. Men i æg, er det en lille smule anderledes. I æg,
lad mig gå tilbage et øjeblik. I æg, vil en af disse vælges, lad os
sige denne her. En af disse vil være den udvalgte. Og alle de andre vil blive til
noget der kaldes pollegemer. Med andre ord de vil ikke blive brugt. Og årsagen
er at i et æg er der er en masse andre ting som ikke tages med i en sædcelle. Der vil være
alle mitokondrierne her ude og der vil være det endoplasmatiske reticulum
og der vil være Golgi-apparatet. Der er altså alle disse andre dele i
cellen. Så i et æg skal der vælges blot én af de 4 kerner og det kommer til at
være den "udvalgte", som vi kan kalde den. Okay. Hvad sker der så nu i livscyklus? I
livscyklus er det næste der sker (lad os forestille os at denne ikke kommer fra det samme æg)
at denne sæd sæd kommer til at befrugte dette æg. Så denne sædcelle kommer til at befrugte dette
æg. Vi får nu fordoblet antallet af kromosomer 2n=4
Det befrugtede æg kaldes en zygote. Og så hvad der sker så? Godt, nu har vi fået
kromosom 1, som vi fik fra far. Kromosom 1, som vi fik fra mor. Kromosom 2, som
vi fik fra far og kromosom 2, som vi fik fra mor. Og så har vi et helt nyt befrugtet æg.
Og hvordan kommer vi fra et befrugtet æg til en helt ny organisme? Nå, dette sker ved at cellen fremstiller en eksakt
kopi af sig selv. Den vil fremstille en nøjagtig kopi af sig selv, og den vil foretage en mitotisk
celledeling. Mitotiske celledelinger anvendes til fremstilling af nøjagtige kopier af celler. Og meiotisk
celledeling anvendes til fremstilling af fire celler, der er genetisk forskellige. Og så håber jeg, det er
forståeligt.