Tip:
Highlight text to annotate it
X
KAPITEL XVIII De gendannede SKIBET
Mens vi således var at forberede vores designs, og først havde, efter de vigtigste styrke, hev de
båd på stranden, så høj, at tidevandet ikke ville flyde hende af ved højvandslinje,
og desuden havde brudt et hul i hendes bunden
for store til at blive hurtigt stoppet, og blev sat ned gruble hvad vi skal gøre, vi hørte
Skibet brand en pistol, og lave en vift med hende banner som et signal til båden til at komme på
board-men ingen båd rørte, og de fyrede
adskillige gange, hvilket gør andre signaler til båden.
Til sidst, de når alle deres signaler og fyring viste sig frugtesløse, og fandt båden
rørte sig ikke, vi så dem, ved hjælp af mine briller, hejser en anden båd ud og række
mod kysten, og vi fandt, da de
nærmede sig, at der var ikke mindre end ti mænd i hende, og at de havde skydevåben
med dem.
Da skibet lå næsten to ligaer fra kysten, vi havde en fuld visning af dem, da de
kom, og et almindeligt syn, selv om deres ansigter, fordi tidevandet har opstillet dem en
lidt øst for den anden båd, de
roede op under kysten, for at komme til det samme sted, hvor de andre var landet, og hvor
båden lå, på denne måde, siger jeg, vi havde en fuld visning af dem, og kaptajnen vidste,
de personer og figurer af alle de mænd
i båden, sagde han, om hvem der var tre meget ærlige fyre, som var han
sikker på, blev ført ind i denne sammensværgelse af den øvrige, idet over-drevne og bange;
men som for bådsmand, som det ser ud
var den øverste officer blandt dem, og alt det andet, de var så oprørende som nogen af
skibets besætning, var og er ingen tvivl gjort desperate i deres nye virksomhed, og
frygtelig bange han var, at de ville være for stærke for os.
Jeg smilede til ham og fortalte ham, at mænd i vores forhold var forbi drift
af frygt, det ser næsten hver eneste betingelse, der kunne være var bedre end det, vi
skulle være i, bør vi forvente
at konsekvensen, hvad enten død eller liv, ville være sikker på at være en befrielse.
Jeg spurgte ham, hvad han syntes om omstændighederne i mit liv, og hvorvidt en
udfrielse var ikke værd at vove sig for?
"Og hvor, sir," sagde jeg, "er din tro af mit væsen bevaret her på formål
redde dit liv, hvor forhøjede man for lidt siden?
For mit vedkommende, "sagde jeg," der synes at være, men én ting galt i alle udsigten til
den. "" Hvad er det? "siger han.
"Hvorfor," sagde jeg, "det er, at når du siger, at der er tre eller fire ærlig stipendiater
blandt dem, der bør spares, hvis de havde været alle de ugudelige del af besætningen jeg
burde have tænkt Guds forsyn havde
udpeget dem ud for at levere dem i jeres hænder, for afhænger det, hver mand, at
kommer i land, er vores egen, og skal dø eller leve, som de opfører sig for os. "Mens jeg talte
dette med en hævet stemme og munter
Ansigt, fandt jeg det i høj grad opmuntrede ham, så vi satte kraftigt til vores forretning.
Vi havde, er ved den første optræden af båden kommer fra skibet, anses for
adskille vore fanger, og vi havde faktisk sikret dem virkningsfuldt.
To af dem, hvoraf kaptajnen var mindre sikker end almindelige, jeg sendte med fredag,
og en af de tre leverede mænd, til min hule, hvor de blev fjerntliggende nok, og
ud af fare for at blive hørt eller opdaget,
eller finde deres vej ud af skoven, hvis de kunne have leveret selv.
Her forlod dem bundet, men gav dem bestemmelser, og lovede dem, hvis de
fortsættes der stille og roligt, at give dem deres frihed på en dag eller to, men at hvis de
forsøgte deres flugt, bør de sættes til døden uden nåde.
De lovede trofast at bære deres indespærring med tålmodighed, og var meget
taknemmelige for, at de havde så god brug som at have bestemmelser og lys forlod dem, for
Fredag gav dem stearinlys (sådan som vi gjorde
os selv) for deres komfort, og de vidste ikke, men at han stod skildvagt i løbet
dem ved indgangen.
De andre fanger havde bedre udnyttelse, to af dem blev holdt bagbundne, ja, fordi
kaptajnen var ikke i stand til at stole på dem, men de to andre blev taget i min tjeneste,
på kaptajnens anbefaling, på og
deres højtideligt spændende at leve og dø med os, så med dem og de tre ærlige
mænd, vi var syv mænd, godt bevæbnede, og jeg lavede ingen tvivl om, at vi bør være i stand til at håndtere
godt nok med de ti, der kom,
i betragtning af, at kaptajnen havde sagt, der var tre eller fire ærlige mænd blandt dem
også.
Så snart de kom til det sted, hvor deres anden båd lå, de løb deres båd
ind på stranden og kom alle i land, trække båden op efter dem, som jeg var
glad for at se, for jeg var bange for at de ville
hellere have forladt båden på et anker nogen afstand fra kysten, med nogle hænder i
hende til at bevogte hende, og så skal vi ikke være i stand til at udnytte båden.
At være på land, den første ting de gjorde, de løb alle til deres anden båd, og det
var let at se, de var under en stor overraskelse at finde hende strippet, som ovenfor, af
alt, hvad der var i hende, og et stort hul i hendes bund.
Efter at de havde grublede lidt over dette, de sætter op to eller tre store råber,
hallooing med al deres magt, for at prøve om de kunne gøre deres kammerater høre, men
alt var til ingen nytte.
Så kom de alle tæt i en ring, og affyrede en byge af deres håndvåben, som
ja vi hørte, og ekkoer gjort skoven ringen.
Men det hele var én, der i hulen, vi var sikker på, kunne ikke høre, og dem i vores
holde, selv om de hørte det godt nok, men turde ikke give svar på dem.
De var så forbavset over overraskelsen af dette, at da de fortalte os bagefter,
De besluttede at gå alle ombord igen til deres skib, og lad dem vide, at mændene
blev alle myrdet, og den lange-båden
staved, i overensstemmelse hermed, de straks lancerede deres båd igen, og fik alle
dem om bord.
Kaptajnen var frygteligt forbløffet, og endda forvirrede på dette, at tro de ville
Gå om bord på skibet igen og satte sejl, giver deres kammerater *** for tabt, og så
han skal stadig tabe skibet, som han var
i håb om vi skulle have tilbagebetalt, men han blev hurtigt så meget skræmte de andre
måde.
De havde ikke været længe udskudt med båden, når vi opfattede dem alle, der kommer på
kysten igen, men med denne nye foranstaltning i deres adfærd, som det synes de
høres sammen på, dvs. til at forlade
tre mænd i båden, og resten til at gå i land, og gå op i landet for at
se for deres medmennesker.
Dette var en stor skuffelse for os, for nu var vi på et tab hvad man skal gøre, da vores
beslaglægge dem, syv mænd på land ville være nogen fordel for os, hvis vi lader båden
flygte, fordi de ville række ud til
skib, og derefter resten af dem ville være sikker på at veje og sætte sejl, og så vores
inddrivelse af skibet ville være tabt. Men vi havde ingen middel end at vente og
se, hvad spørgsmålet om tingene måske til stede.
De syv mænd kom på land, og de tre der var tilbage i båden lagde hende ud til en
god afstand fra kysten, og kom til et anker til at vente på dem, så det var
umuligt for os at komme på dem i båden.
De, der kom i land holdes tæt sammen, marcherer mod toppen af
lille bakke, hvorunder min bolig lå, og vi kunne se dem tydeligt, selv om de
kunne ikke opfatte os.
Vi skulle have været meget glad hvis de ville være kommet nærmere os, så vi kunne have
skød på dem, eller at de ville være gået længere ud, for at vi kunne komme i udlandet.
Men da de kom til pande af bakken, hvor de kunne se en god vej ind
de dale og skove, som lå mod nord-østlige del, og hvor øen
lå lavest, de råbte og hallooed indtil
de var trætte, og ligeglad, synes det, at vove sig langt fra kysten, og heller ikke langt fra
hinanden, de satte sig sammen under et træ for at overveje det.
Havde de troede egnet til at være gået til at sove der, som den anden del af dem havde gjort,
de havde gjort arbejdet for os, men de var for fulde af Frygt risiko for
vove at falde i søvn, selvom de kunne
ikke fortælle, hvad faren var, de havde at frygte.
Kaptajnen lavet en meget lige forslag til mig på denne høring af deres, dvs. at
måske de ville alle fyre en volley igen for at forsøge at gøre deres medmennesker høre,
og at vi alle bør Sally på dem lige
på det tidspunkt, da deres brikker alle var afsluttet, og de ville helt sikkert afkast,
og vi skal have dem uden blodsudgydelse.
Jeg kunne godt lide dette forslag, forudsat at det blev gjort, mens vi var tæt nok til at komme op til
dem, før de kunne indlæse deres brikker igen.
Men denne begivenhed skete ikke, og vi lå stadig lang tid, meget ubeslutsomme, hvad
selvfølgelig at tage.
Til sidst fortalte jeg dem, at der ville ske noget, efter min mening, til aften;
og derefter, hvis de ikke vendte tilbage til båden, måske vi kunne finde en måde at få
mellem dem og kysten, og så kan
bruge nogle kneb med dem i båden for at få dem på land.
Vi ventede et godt stykke tid, men meget utålmodige for deres fjernelse, og var meget
urolig, når, efter lang høring, så vi dem alle at starte op og marchere ned
mod havet, det synes de havde sådan
forfærdelig ængstelse på faren for det sted, de besluttede at gå om bord på
skibet igen, give deres ledsagere *** for tabt, og så gå videre med deres planlagte
sejlads med skibet.
Så snart jeg opfattede dem går i retning af kysten, forestillede jeg mig, at det er som den virkelig var
at de havde givet over deres søgning, og gik tilbage igen, og kaptajnen, som
snart jeg fortalte ham mine tanker, var klar
at synke ned på frygt for det, men jeg på nuværende tidspunkt tænkt på en krigslist for at hente
dem tilbage igen, og som svarede min ende på en tøddel.
Jeg bestilte fredag og kaptajnens styrmand til at gå over den lille bæk vestpå, i retning
det sted, hvor Vilde kom på land, når Fredag var reddet, og så snart
kom de til en lidt stigende runde på
omkring en halv mil borte, byder jeg dem Ej ud, så højt de kunne, og vente
indtil de fandt søfolk hørt dem, at så snart nogen sinde hørte de søfolk
besvare dem, skal de vender tilbage igen;
og derefter holde ude af syne, tage en runde, altid svare når de andre
hallooed, at trække dem så langt ind på øen og blandt skoven som muligt, og
Derefter hjul om igen til mig af sådanne måder, som jeg rettet dem.
De var bare at gå ind i båden, når fredag og styrmanden hallooed, og de
dag hørte dem, og besvarer, løb langs kysten mod vest, mod stemmen
de hørte, da de blev stoppet af
creek, hvor vandet bliver op, kunne de ikke komme over, og opfordrede til båden til
komme op og sæt dem over, som, ja, jeg havde forventet.
Da de havde sat sig over, jeg bemærkede, at båden er væk, en god
vej ind i åen, og, som det var i en havn i landet, tog de en af
de tre mænd ud af hende, at gå sammen med
dem, og efterlod kun to i båden, der har spændt hende til stumpen af en lille træ
på kysten.
Det var hvad jeg ønskede, og straks forlader fredag og kaptajnens Mate til
deres forretning, jeg tog resten med mig, og krydser åen ud af syne,
vi overraskede de to mænd, før de blev
bevidst-en af dem liggende på kysten, og den anden er i båden.
Stipendiaten på land var mellem sovende og vågen, og kommer til at starte op, den
kaptajn, der blev fremmest, løb ind på ham, og slog ham ned, og så råbte
til ham i båden at give, eller var han en død mand.
De havde brug for meget få argumenter for at overbevise en enkelt mand til at give, da han så fem mænd
over ham og hans kammerat slået ned: Ud over, det var, synes det, en af de
tre, der var ikke så varm i mytteri
som resten af besætningen, og derfor let blev overtalt til ikke blot at udbytte, men
bagefter til at deltage meget inderligt med os.
I mellemtiden, så godt fredag og kaptajnens styrmand lykkedes deres forretning med
Resten, at de trak dem, ved at hallooing og besvare, fra den ene bakke til den anden,
og fra det ene træ til et andet, indtil de ikke
kun hjerteligt træt dem, men forlod dem, hvor de var, meget sikker på de ikke kunne
nå tilbage til båden før det blev mørkt, og, ja, de var inderlig ked
selv også, med den tid, de kom tilbage til os.
Vi havde ikke noget nu for at gøre end at holde øje med dem i mørke, og til at falde over dem, så
at sørge for arbejde med dem.
Det var flere timer efter fredag kom tilbage til mig, før de kom tilbage til deres båd;
og vi kunne høre de fremmeste af dem, længe før de kom helt op, ringer til
bagmændene bag til at komme sammen, og kunne også
høre dem svar, og klager hvordan halte og trætte de var, og ikke i stand til at komme nogen
hurtigere: som var meget velkommen nyhed for os.
Omsider kom de op til båden: men det er umuligt at udtrykke deres forvirring
da de fandt båden hurtigt på grund i åen, tidevandet ebbede ud, og deres
to mænd væk.
Vi kunne høre dem kalde til hinanden på en meget beklagelig måde, at fortælle hinanden
de kom ind i et fortryllet ø, at der enten var indbyggere i det,
og de bør alle være myrdet, eller også
Der var djævle og ånder i det, og de bør være alle rive med og
ædt.
De hallooed igen, og kaldte deres to kammerater ved deres navne mange gange;
men intet svar.
Efter nogen tid kunne vi se dem, ved den lille lys var der, løbe om, vride
deres hænder som mænd i fortvivlelse, og nogle gange de ville gå hen og sidde ned i
båd til at hvile sig: så komme i land
igen, og gå om igen, og så det samme igen.
Mine mænd ville gjerne have haft mig give dem tilladelse til at falde over dem på én gang i
mørkt, men jeg var villig til at tage dem på nogle fordele, så som at skåne dem, og
dræbe så få af dem som jeg kunne, og
især jeg var uvillig til at fare drabet på nogen af vores mænd, at kende
andre var meget godt bevæbnet.
Jeg besluttede at vente, for at se, hvis de ikke adskilt, og derfor at sørge for
dem, jeg trak min baghold nærmere, og beordrede fredag og kaptajnen til at krybe
på deres hænder og fødder, tæt som på
jorden, som de kunne, at de ikke måtte blive opdaget, og få så tæt på dem, som de
kunne muligvis før de tilbød at skyde.
De havde ikke været længe i den stilling, når bådsmanden, der var den vigtigste
leder af mytteri, og havde nu vist sig mest modløs og nedslået af
alle de andre, kom gående imod dem,
med yderligere to af besætningen, den kaptajnen var så ivrig efter at have det primære rogue, så
meget i hans magt, han, som kunne næppe have tålmodighed til at lade ham komme så tæt på at
være sikker på ham, for de kun hørte hans
tungen før: men da de kom nærmere, kaptajnen og fredag, starter op på
deres fødder, lad flyve på dem.
Bådsmandens blev dræbt på stedet: den næste mand blev skudt i kroppen, og faldt
bare af ham, selvom han ikke døde indtil en time eller to efter, og den tredje løb for
den.
Ved lyden af ilden jeg straks frem med hele min hær, der nu var
otte mænd, dvs. mig selv, Overgeneral, fredag, min løjtnant-generel karakter, kaptajn
og hans to mænd, og de tre krigsfanger, som vi havde betroet med våben.
Vi kom over dem, ja, i mørke, så de kunne ikke se vores nummer, og jeg
gjorde den mand, de havde tilbage i båden, der nu var en af os, at kalde dem ved navn, for at
prøve, om jeg kunne bringe dem til en Parley, og
så måske kunne reducere dem til udtryk, som faldt ud præcis som vi ønskede: for
ja det var let at tænke, da deres tilstand var dengang, ville de være meget
villige til at kapitulere.
Så han råber så højt han kunne for at en af dem, "Tom Smith!
Tom Smith! "Tom Smith svarede straks," Er det Robinson? "For det
synes han kendte stemmen.
Den anden svarede: "Ja, ja, for Guds skyld,, Tom Smith smider ned dine arme og
udbytte, eller du er alle døde mænd, dette øjeblik. "" Hvem skal vi give efter for?
Hvor er de? ", Siger Smith igen.
"Her er de," siger han, "her er vores kaptajn og halvtreds mænd med ham, er blevet
jagt du disse to timer, bådsmanden er dræbt; Will Fry er såret, og jeg er
fange, og hvis du ikke giver dig er
alle tabt. "" Vil de give os kvartal, så? "siger Tom Smith," og vi vil give. "
"Jeg vil gå ud og spørge, hvis du lover at give," sagde Robinson: så han spurgte kaptajnen, og
kaptajnen selv kalder derefter ud, "Du,
Smith, du kender min stemme, hvis du lægger ned dit våben med det samme og sende, skal du
har jeres liv, alle, men Will Atkins. "
Efter dette vil Atkins råbte: "For Guds skyld, kaptajn, giv mig kvartal; hvad har jeg
gjort?
De har alle været så slemt, som jeg: "som, ved den måde, var ikke sandt, for det synes dette
Will Atkins var den første mand den, der er fat i kaptajnen, da de først
mytteri, og brugte ham brutalt i at binde
hans hænder og gav ham skadelig sprog.
Men kaptajnen fortalte ham, at han skal fastsætte sine arme på skøn, og tillid til
guvernørens nåde: hvormed han mente mig, for de alle kaldte mig guvernør.
I et ord, alle de nedlagt våbnene, og bad deres liv, og jeg sendte manden
, der havde parleyed med dem, og to mere, der bandt dem alle, og så min store hær
af halvtreds mænd, der med disse tre, blev
i alle, men otte, kom op og grebet dem, og på deres båd, kun at jeg holdt
mig selv og en mere ud af syne på grund af staten.
Vores næste arbejde var at reparere båden, og tænke på beslaglægge skibet: og som for
kaptajn, nu han havde fritid til at Parley med dem, han expostulated med dem på den
skurkagtighed af deres praksis med ham, og
på yderligere ondskab af deres design, og hvor sikkert det skal medbringe
dem til elendighed og nød i sidste ende, og måske til galgen.
De har alle syntes meget angrende, og bad hårdt for deres liv.
Som for det, fortalte han dem, at de var ikke hans fanger, men chefen er af
Øen, som de troede, de havde sat ham på land i en gold, ubeboet ø;
men det havde behaget Gud så at lede dem
at det var beboet, og at guvernøren var en englænder, at han måske
hænge dem alle der, hvis han glad, men da han havde givet dem alle kvartal, han skulle
han ville sende dem til England for at blive behandlet
med der som retfærdighed nødvendigt, undtagen Atkins, som han blev befalet af
guvernør til at rådgive til at forberede sig til døden, for at han ville blive hængt i morgen.
Selvom dette var alt, men en fiktion af hans egne, men det havde den ønskede effekt; Atkins
faldt på knæ for at bede kaptajnen at gribe ind med guvernøren for sit liv;
og alle de andre bad for ham, for Guds
skyld, at de måske ikke blive sendt til England.
Det er nu forekom mig, at tidspunktet for vores udfrielse var kommet, og at det ville være
en meget nem ting at bringe disse stipendiater i at være hjertelig at få besiddelse af
skibet, så jeg gik på pension i mørket fra dem,
at de ikke kunne se, hvad det er for en guvernør, de havde, og kaldte kaptajnen
til mig, da jeg kaldte, på god afstand, var en af mændene beordret til at tale igen,
og sige til kaptajnen, "Kaptajn, den
Commander opkald til dig, "og i øjeblikket kaptajnen svarede:» Sig til Hans Excellence er jeg
bare komme. "Denne mere fuldkommen forbløffet dem, og de alle mente, at
kommandant var lige ved, med hans halvtredsindstyve Mand.
Når kaptajnen kommer til mig, fortalte jeg ham mit projekt for at beslaglægge skibet, som han
kunne lide vidunderligt godt, og besluttede at sætte det i udførelsen næste morgen.
Men for at udføre den med mere kunst, og for at være sikker på succes, jeg fortalte ham, at vi
skal opdele fangerne, og at han skulle gå og tage Atkins, og to mere af
de værste af dem, og sende dem bagbundne til hulen, hvor de andre lå.
Dette var forpligtet til fredag og de to mænd, der kom i land med kaptajnen.
De transporteres dem til hulen, som til et fængsel: og det var, ja, et trist sted,
især til mænd i deres tilstand.
De andre bestilte jeg til mit bur, som jeg kaldte det, som jeg har givet en fuld
Beskrivelse:, og som det var indhegnet, og de bagbundne, stedet var sikker nok,
overvejer de var på deres adfærd.
Til disse om morgenen, jeg sendte kaptajnen, der var til at gå ind i en Parley med dem;
i et ord, så prøv at dem, og fortælle mig, om han troede, de kunne have tillid til eller ikke at
gå om bord og overraskelse på skibet.
Han talte til dem om skaden gjort ham, af den lidelse, de fik kendskab til, og
at selv om guvernør havde givet dem kvartal for deres liv hensyn til den nuværende
handling, men at hvis de blev sendt til
England ville de alle blive hængt i kæder, men at hvis de vil tilslutte sig, så bare en
forsøg på at genvinde skibet, ville han have guvernørens engagement for deres
benådning.
Enhver kan gætte på, hvor let et sådant forslag ville blive accepteret af mænd i deres
tilstand, faldt de ned på deres knæ til kaptajnen, og lovede, med den dybeste
forbandelser, at de ville være trofaste
for ham til sidste dråbe, og at de bør skylder deres liv til ham, og ville gå
med ham over hele verden, for at de ville eje ham som en far for dem, så længe
da de levede.
"Nå," siger kaptajnen, "jeg må gå og fortælle guvernøren, hvad du siger, og se
hvad jeg kan gøre for at bringe ham til at samtykke til det. "Så han bragte mig en redegørelse for de
temperament han fandt dem i, og at han sandelig troede de ville være trofaste.
Men, at vi kan være meget sikker, jeg fortalte ham, at han skulle gå tilbage igen og vælge
ud af disse fem, og fortælle dem, at de kan se at han ikke ønskede mændene, at han
ville tage ud af disse fem at være hans
assistenter, og at guvernøren ville holde de to andre, og de tre, der var
sendt fanger til slottet (min hule), som gidsler for troskab af disse fem;
og at hvis de bevist utro i
udførelse, skal de fem gidsler blive hængt i lænker i live på kysten.
Dette så svær, og overbeviste dem om, at guvernøren blev for alvor, men de
havde på ingen måde efterladt dem, men at acceptere den, og det var nu virksomheden af fangerne,
så meget som for kaptajnen, at overtale de fem andre til at gøre deres pligt.
Vores styrke var nu således beordret til ekspeditionen: for det første kaptajn, hans makker,
og passager, for det andet, de to fængslede i den første bande, til hvem, der har deres
karakter fra kaptajnen, havde jeg givet
deres frihed, og betroede dem med våben, for det tredje, de to andre, som jeg havde holdt indtil
nu i mit bur, bagbundne, men på kaptajnens Motion havde nu løsladt, for det fjerde,
disse fem frigivet til sidst, så der
var tolv i alt, foruden fem, som vi holdt fanger i hulen for gidslerne.
Jeg spurgte kaptajnen om han var villig til at vove med disse hænder om bord på skibet;
men som for mig og min mand fredag, havde jeg ikke synes, det var passende for os at røre, have
syv mænd efterladt, og det var
beskæftigelse nok for os til at holde dem fra hinanden, og forsyne dem med proviant.
Med hensyn til fem i hulen, besluttede jeg at holde dem fast, men fredag gik ind to gange
dag til dem, til at forsyne dem med fornødenheder, og jeg lavede de to andre udføre
bestemmelser til en vis distance, hvor der fredag var til at tage dem.
Da jeg viste mig til de to gidsler, var det med den kaptajn, der fortalte dem, at jeg
var den person, guvernøren havde bestilt til at se efter dem, og at det var
guvernørens glæde de skal ikke røre
overalt, men ved min retning, at hvis de gjorde, ville de blive hentet ind i slottet,
og lægges i jern: således at så vi aldrig haft dem til at se mig som guvernør, jeg nu
fremstod som en anden person, og talte om
guvernøren, garnisonen, slottet og lignende, ved alle lejligheder.
The Kaptajnen havde nu ingen problemer før ham, men at fremlægge sine to både, stoppe
brud på én, og mennesket dem.
Han gjorde sin passager kaptajn på en, med fire af mændene, og ham selv, hans makker, og
yderligere fem, gik i den anden, og de konstruerede deres virksomhed meget godt, for
de kom op på skibet omkring midnat.
Så snart de kom inden af skibsanløb, han gjorde Robinson hagl dem, og fortælle
dem, at de havde bragt ud af mænd og båden, men at det var en lang tid, før
de havde fundet dem, og lignende, holder
dem i en chat indtil de kom til skibssiden, da kaptajnen og styrmanden
ind først med deres arme, straks væltede Andenstyrmand og tømrer
med den tykkeste ende af deres musketter, som er
meget trofast udstationeret af deres mænd, de sikrede alt det øvrige, der var på
hoved-og kvartal dæk, og begyndte at fastgøre luger, for at holde dem nede, der var
nedenfor, når den anden båd og deres mænd,
ind på forechains, sikrede Bakken af skibet, og forbræt
som gik ned i kokken-rummet, hvilket gør tre mænd fandt de der fanger.
Når dette var gjort, og alt sikker paa Dækket, kaptajnen beordrede styrmanden, med tre
mænd at bryde ind i den runde-huset, hvor den nye oprørske kaptajn lå, som efter at have
taget alarm, var stået op, og med to
mænd og en dreng havde fået skydevåben i deres hænder, og når styrmanden, med en krage,
split åbne døren, den nye kaptajn og hans mænd affyrede frimodigt iblandt dem, og
sårede styrmanden med en musket kugle, som
brækkede armen, og sårede yderligere to af mændene, men dræbte nogen.
Styrmanden, tilkalde hjælp, styrtede dog i det runde-huset, såret som
han var, og med sin pistol, skød den nye kaptajn gennem hovedet, kuglen
ind i hans mund, og kom ud igen
bag den ene af hans ører, så at han aldrig talte et ord mere:, som resten
gav, og skibet blev taget virkningsfuldt, uden nogen form for mere mistede livet.
Så snart skibet dermed blev sikret, kaptajnen beordrede syv geværer til at blive fyret,
som blev signalet aftalt med mig at give mig meddelelse om hans succes, som du
kan være sikker på, jeg var meget glad for at høre,
der sad på kysten for det indtil nær klokken to om morgenen.
Efter således at have hørt signalet tydeligt, jeg lagde mig ned, og det har været en dag med
stor træthed til mig, jeg sov meget sund, indtil jeg blev overrasket over med støj fra en
pistol, og i øjeblikket at starte op, hørte jeg en mand kalde mig ved navn "guvernør!
! Guvernør "og i øjeblikket jeg vidste, at kaptajnens stemme, når de, klatring op til den
toppen af bakken, der stod han, og pegede på skibet, han omfavnede mig i sin
arme, "Min kære ven og befrier," siger
han, "der er dit skib, thi hun er din, og så er vi, og alt det der hører
til hende. "Jeg kastede mine øjne til skibet, og der hun red, inden for lidt mere end
en halv mil fra kysten, for de havde
vejede hendes anker, så snart de var mestre i hende, og vejret bliver
fair, havde bragt hende til et anker blot mod mundingen af den lille bæk, og
tidevandet er op, havde kaptajnen bragt
the pinnace på nær det sted, hvor jeg først havde landede min flåder, og så landede bare
på min dør.
Jeg var først klar til at synke ned med overraskelse, for jeg så min befrielse, ja,
synligt lagt i mine hænder, alt let, og et stort skib, lige klar til at bære mig
væk hvorhen jeg glad for at gå.
Til at begynde med, i nogen tid var jeg ikke i stand til at svare ham et ord, men da han havde taget mig
i sine arme jeg holdt fast af ham, eller jeg burde have faldet til jorden.
Han opfattede overraskelse, og straks trak en flaske op af lommen og gav
mig en dram af Cordial, som han havde bragt med vilje for mig.
Efter at jeg havde drukket det, jeg satte mig ned på jorden, og selvom det bragte mig til mig selv,
men det var et godt stykke tid, før jeg kunne tale et ord til ham.
Alt dette tidspunkt, den stakkels mand var i så stor en ekstase, som jeg, blot ikke under nogen
overraskelse, da jeg var, og han sagde tusind slags og mørt ting til mig, at komponere
og bring mig til mig selv, men sådan var det
oversvømmelse af glæde i mit bryst, at det lægge alle mine ånder ud i forvirring: til sidst brød
ud i tårer, i et lille stykke tid, og efter at jeg har genvundet min tale, jeg tog min tur,
og omfavnede ham som min Frelser, og vi glædede os sammen.
Jeg fortalte ham, at jeg betragtede ham som et menneske, udsendt af Himlen til at levere mig, og at hele
transaktion syntes at være en kæde af vidundere, at sådanne ting som disse var
vidnesbyrd vi havde en hemmelig hånd
Providence for verden, og et bevis for, at øjet af en uendelig strøm
kunne søge ind i det fjerneste hjørne af verden, og sende hjælp til de elendige
Når han tilfreds.
Jeg glemte ikke at løfte op mit hjerte med taknemmelighed til Himlen, og hvad hjertet
kunne lade være at velsigne ham, der ikke blot havde på mirakuløs vis for mig
i et sådant vildnis, og i en sådan
øde tilstand, men fra hvem enhver udfrielse skal altid anerkendes
fortsætte.
Da vi havde talt et stykke tid, kaptajnen fortalte mig, at han havde bragt mig nogle lidt
forfriskning, som ydes skibet, og som de stakler, der havde været så længe
hans mestre ikke havde plyndret ham for.
Efter dette, kaldte han højt til båden, og bad sine mænd bringe de ting i land, at
var for guvernøren, og, ja, det var en gave, som om jeg havde været en, der ikke var
at blive revet med dem, men som om jeg
havde været at dvæle ved øen stadig.
Først havde han bragte mig et tilfælde af flasker fyldt med fremragende hjertelige farvande, seks store
flasker Madeira-vin (flaskerne afholdt to quarts hver), to pounds af fremragende
god tobak, tolv gode stykker af de
skibets oksekød, og seks stykker af svinekød, med en pose ærter, og omkring hundrede vægt af
kiks, han også bragte mig en kasse af sukker, en kasse med mel, en pose fyldt med citroner, og
to flasker af lime-juice, og overflod af andre ting.
Men foruden disse, og hvad der var tusind gange mere nyttigt for mig, han bragte mig seks
nye rene skjorter, seks meget gode neckcloths, to par handsker, et par sko, en
hat, og et par strømper, med en meget
gode klæder af hans egen, som var blevet slidt, men meget lidt: i et ord, han
klædte mig fra top til tå.
Det var en meget venlig og behagelig til stede, som nogen kan forestille sig, til én i min
omstændighederne, men aldrig var noget i verden af den slags, så ubehagelige,
akavet, og urolig da det var for mig at bære en sådan tøj i første omgang.
Efter disse ceremonier var forbi, og efter alle hans gode ting blev bragt ind i min
lille lejlighed, begyndte vi at høre hvad der skulle ske med de fanger, vi havde;
for det var værd at overveje, om vi
driste sig til at tage dem med os, eller nej, især to af dem, som han vidste var
uforbederlige og refraktære over for den sidste grad, og kaptajnen sagde, at han vidste, at de
var sådan slyngler, at der ikke var nogen, der forpligter
dem, og hvis han gjorde bære dem væk, skal det være i jern, som Misdædere, at være
leveret over for retten på det første engelske koloni han kunne komme til, og jeg
fandt, at kaptajnen selv var meget bekymrede over det.
Efter dette, fortalte jeg ham, at hvis han ønskede det, ville jeg forpligter sig til at bringe de to mænd
han talte om at gøre det til deres egen anmodning om, at han skulle forlade dem på øen.
"Jeg skal være meget glad for det," siger kaptajn, "med hele mit hjerte." "Nå," siger
Jeg: "Jeg vil sende dem op og snakke med dem for dig." Så jeg forårsagede fredag og
to gidsler, for de var nu afladet,
deres kammerater har udført deres løfte, jeg siger, jeg fik dem til at gå til
hule, og opdrage de fem mænd, bagbundne som de var, til buret, og holde dem
der, indtil jeg kom.
Efter nogen tid kom jeg derhen klædt i min nye vane, og nu jeg blev kaldt guvernør
igen.
Idet alle opfyldt, og kaptajnen med mig, jeg forårsagede mændene skal være anlagt ved mig, og
Jeg fortalte dem, at jeg havde fået en fuldt hensyn til deres skurkagtige adfærd til kaptajn,
og hvordan de var stukket af med skibet,
og var klar til at afsætte yderligere røverier, men at Forsynet havde fanget
dem i deres egne veje, og at de var faldet ned i den grav, som de havde gravet til
andre.
Jeg lade dem vide, at ved min retning skibet var blevet beslaglagt, at hun lå nu i
vejen, og de kan se ved-og-by, at deres nye kaptajn havde modtaget belønning
af hans Nederdrægtigheden, og at de ville se
ham hængende på værftet-arm, det, som til dem, jeg ønskede at vide, hvad de havde at sige
hvorfor jeg ikke skulle køre dem som pirater taget i den kendsgerning, som af min kommission, som de
kunne ikke tvivl om, men jeg havde myndighed til at gøre.
En af dem svarede på vegne af resten, at de havde noget at sige, men
dette, at når de blev taget kaptajnen lovede dem deres liv, og de ydmygt
bønfaldt min barmhjertighed.
Men jeg fortalte dem, jeg vidste ikke, hvad barmhjertighed at vise dem, så for mig selv, havde jeg
besluttet at forlade øen med alle mine mænd, og havde taget passage med kaptajnen
at tage til England, og da for kaptajnen,
han ikke kunne bære dem til England anden måde end som fanger i jern, at blive retsforfulgt for
mytteri og kører væk med skibet konsekvensen af, som, må de nødvendigvis vide,
ville være i galgen, så jeg kunne ikke
fortælle hvad der var bedst for dem, medmindre de havde lyst til at tage deres skæbne i
ø.
Hvis de ønskede det, da jeg havde frihed til at forlade øen, jeg havde nogle tilbøjelighed til at
give dem deres liv, hvis de troede, de kunne flytte på land.
De virkede meget taknemmelig for det, og sagde, de ville meget hellere vove at bo
der end skal udføres til England for at blive hængt.
Så jeg efterlod den på dette spørgsmål.
Men kaptajnen syntes at gøre nogle problemer af det, som om han turde ikke forlade
dem der.
Efter dette har jeg virkede lidt vrede med kaptajn, og fortalte ham, at de var mine
fanger, ikke hans, og at se jeg havde tilbudt dem så meget ind, ville jeg være lige så
god som mit ord, og at hvis han ikke
anser det for hensigtsmæssigt at give samtykke til det jeg ville sætte dem på fri fod, da jeg fandt dem, og hvis han gjorde
ikke kan lide det han kunne tage dem igen, hvis han kunne fange dem.
På denne de syntes meget taknemmelige, og jeg derfor sætte dem på fri fod, og bad
dem trække sig tilbage ind i skoven, til det sted, hvorfra de kom, og jeg vil forlade dem
visse skydevåben, nogle ammunition, og nogle
retninger, hvordan de skal leve meget godt, hvis de syntes passer.
Efter dette har jeg parat til at gå om bord på skibet, men fortalte kaptajnen jeg ville holde
den nat for at forberede mine ting, og ønskede ham til at gå om bord i mellemtiden,
og holder alle midt i skibet, og send
båden på land næste dag for mig, bestilling af ham, under alle omstændigheder, at forårsage nye
kaptajn, der blev dræbt, at blive hængt på værftet-arm, at disse mænd ville se ham.
Da kaptajnen var væk jeg sendte for mændene op til mig at min lejlighed, og trådte
alvorligt ind diskurs med dem om deres situation.
Jeg fortalte dem, at jeg troede, de havde gjort et rigtigt valg, at hvis kaptajnen havde gennemført
dem væk, de ville helt sikkert blive hængt.
Jeg viste dem den nye kaptajn hængende på værftet-arm af skibet, og fortalte dem
de havde intet mindre til at forvente.
Da de havde alle erklæret sig villige til ophold, jeg fortalte dem, at jeg
ville lade dem ind i historien om min bor der, og læg dem i den måde at gøre
det nemt for dem.
Derfor gav jeg dem hele historien på det sted, og jeg kommer til det;
viste dem min befæstninger, den måde, jeg gjorde mit brød, plantet min majs, kureret mine
druer, og i et ord, var alt, der er nødvendige for at gøre dem let.
Jeg fortalte dem historien også af de sytten spanierne, der kunne forventes, for
hvem jeg efterladt et brev, og gjort dem lover at behandle dem til fælles med sig selv.
Her kan det bemærkes, at kaptajnen, der havde blæk på bord, i høj grad blev overrasket
at jeg aldrig har ramt på en måde at gøre blæk af trækul og vand, eller af noget
andet, som jeg havde gjort tingene meget vanskeligere.
Jeg forlod dem mine skydevåben-dvs. fem musketter, tre fowling-stykker, og tre sværd.
Jeg havde over en tønde og en halv af pulver tilbage, for efter det første år eller to, jeg
anvendes, men lidt, og spildte ingen.
Jeg gav dem en beskrivelse af den måde lykkedes det mig gederne, og anvisninger til mælk
og opfede dem, og for at gøre både smør og ost.
I et ord, gav jeg dem hver en del af min egen historie, og fortalte dem, at jeg bør være fremherskende med
kaptajnen til at efterlade dem to tønder krudt mere, og nogle have-frø,
som jeg fortalte dem jeg ville have været meget glad for.
Også, jeg gav dem pose ærter, som kaptajnen havde bragt mig til at spise, og bad
dem skal du sørge for at så og øge dem.