Tip:
Highlight text to annotate it
X
Skandinavien år 796
Jeg har intet hørt fra min broder-
-men stadig tror mit hjerte,
at han ikke vil svigte mig.
Det har han ingen grund til at gøre.
Hvem har brug for en grund
til forråde en anden?
Regn altid med det værste, Ragnar.
Især, når det gælder dine nærmeste.
Så undgår du
alt for mange skuffelser i livet.
Der kommer forræderen.
Jeg havde ret, Ragnar.
Jeg havde ret.
En rytter!
-Hvad er dit ærinde?
-Jeg er her på Ragnar Lodbrogs vegne.
Jeg vil tale med hans bror.
Sig frem.
Rollo. Du og jeg har kæmpet
side ved side mange gange.
Det har du vel ikke glemt?
Jeg anser dig for at være min broder.
Derovre venter din rigtige bror.
Dit eget kød og blod.
Vil du virkelig hæve din økse
mod ham?
Har Ragnar sendt dig?
Hvad skal jeg svare ham?
Sig, at jeg vil svare ham med blod.
Skjoldmur!
Skjoldmur!
Spyd!
Angrib!
Hold stand!
Din død nærmer sig!
Floke!
Skjolde!
Er det virkelig det her,
du ønsker, broder?
Jeg kan ikke kæmpe mod dig.
Tro os ikke besejrede-
-men vi er trætte af at se vores unge
mænd blive slagtet. Så, jarl Borg...
...jeg tilbyder en tredjedel
af overskuddet fra tvistens områder.
Medmindre du fortsat
drager min ret til områderne i tvivl.
Jeg vil hellere kæmpe videre
end godtage dit magre tilbud.
Er mit rimelige tilbud ikke et,
du vil acceptere?
Nej.
Hvorfor ser vi stadigvæk indad?
Hvorfor?
Hvorfor strides vi
over dette eller hint jordlod?
Hvorfor retter vi ikke blikket udad?
Hvis vi plyndrer det i fællesskab...
...slipper vi for
at strides indbyrdes.
Vi ville ikke behøve
at ofre flere af vores unge mænd.
I stedet kunne vi tilbyde dem jord.
Landbrugsjord.
Jeg deler Ragnars holdning.
Det er min agt
at følge med ham vestpå.
Hvad med jer, jarl Borg?
Ja.
Lad os plyndre sammen.
Tilbuddet er godtaget.
Du er nok ligeglad, kære broder...
...men din brordatter, Gyda, er død.
Nu tager vi hjem.
Floke!
Du må ikke dø.
Enøje døde.
Arne?
Rollo dræbte ham.
Og Floke overlever måske ikke
sine sår.
Det var ikke din kamp.
Du burde ikke have blandet dig.
Sådan nogle ting sker
undervejs i livet.
-Men du traf et valg.
-Ja. Og det gjorde Rollo også.
-Og Rollos valg førte til det her.
-I skal ikke skændes.
Jeg er udmarvet og træt af
at udgyde blod. Det er sandheden.
Hvem er Aslaug?
Stop.
Hvem er Aslaug?
En prinsesse fra Gotland.
Vi mødte hende der.
-Mødte I hende bare?
-Ladgerda!
Hvad har drengen fortalt?
Hvad har du fortalt, dreng?
Hvad Bjørn fortæller, spiller
ingen rolle. Hvad har du at fortælle?
Jeg synes...
...at vi ikke bør vaske smudsigt tøj
i alles påsyn.
-Lå du i med hende?
-Ja, jeg lå i med hende.
-Hvor mange gange?
-En gang.
Jeg elsker hende ikke.
Hvad skal der til,
for at du slipper det?
-Du skal aldrig se hende mere.
-Som du vil.
Aldrig mere.
-Hvorfor skændes I sådan?
-Det ved du.
Jeg vil ikke have skænderier.
Kan du ikke sige undskyld?
Det er ikke så let,
når det gælder din mor.
-Hvad vil der ske med Rollo?
-Jeg kan ikke dømme min egen bror.
Vi samler folket,
og lovgiveren vil dømme ham.
Rollos skæbne
bliver afgjort ved Lovklippen.
-Hvad er det?
-En guldmønt. Fra England.
Prøv at se.
Den har tilmed kong Ellas billede på.
Den må være en formue værd.
Hvad vil du?
Tale med ham.
Rollo?
Det er mig, Rollo.
Spild ikke dine kræfter.
Du kan ikke varme en død mand.
Folk...
Som lovgiver er jeg blevet bedt
om at afgøre denne mands skæbne.
Han valgte at kæmpe
på vores fjenders side.
Han valgte at kæmpe mod sin broder.
Han dræbte mange af vores sønner,
brødre og fædre.
Er der noget håb for ham?
Det kan ikke forsvares!
Han fortjener at dø.
Det ved vi alle.
Men jeg har besluttet at skåne ham.
Jeg har fulgt gudernes råd.
Hvis de havde ønsket ham død,
ville han være faldet i kamp.
De skånede ham. Han overlod
sin skæbne i sin broders hænder.
Han valgte en uventet vej.
Jeg tager det som et tegn på,
at guderne har besluttet sig-
-og det kan jeg ikke gå imod.
Jeg giver derfor ordre til,
at han bliver sat på fri fod.
-Vi bør dræbe ham. Du er vores jarl!
-Nej. Vi følger loven.
-Lovgiveren er blot et menneske.
-Ikke, når han står på Lovklippen.
Jeg ville ud af din skygge.
Det forstår du vel?
Men da jeg trådte ud af dørene,
var der intet sollys.
Overhovedet ingen sol.
-Hvad gør du?
-Jeg tager af sted.
Alle hader mig her. Og det er
med god grund. Jeg forrådte dem.
Der er ingen grund til at blive.
-Ville du ikke engang tage afsked?
-Det mente jeg, du ville foretrække.
Kender du mig virkelig så dårligt?
Jeg har intet at tilbyde dig.
Det havde været bedst for dig,
mig og alle andre-
-hvis de havde henrettet mig.
Tænker du slet ikke
på gudernes vilje?
-Hvad har guderne skænket dig?
-Livslang ydmygelse.
På ingen måde. Guderne gav dig
mulighed for genfødsel og oprejsning-
-og for at nå Valhal.
Det er det, du har fået tilbudt.
Men du vil løbe din vej.
Du vil gemme dig et sted i et hul.
-Hvor kan jeg ellers tage hen?
-Hvorfor overhovedet tage af sted?
Gyda. Jeg er kommet
for at sige farvel på ordentlig vis.
Jeg har tænkt på dig.
På dengang du var lille.
Du var så fuld af liv. Du kunne løbe,
så hurtigt som vinden blæste.
Du var nærmest som kviksølv.
Men inden jeg vidste af det,
holdte du op med at løbe rundt.
Du holdt dig i ro.
Da du var 12 år, var du stille
og ophøjet som en værdig dame.
Sikke nogle børn, du kunne have fået!
Sikke en glæde,
de ville have skænket os.
Kære barn...
Gyda.
Du er ikke væk,
for du vil altid findes i mit hjerte.
Man siger,
at mænd elsker deres sønner højest.
Men en mand kan misunde sine sønner-
-mens hans datter
altid kan være lyset i hans liv.
Jeg ved, at du er hos guderne.
Men jeg skal være her en stund endnu.
Hvis du vil tale med mig, så kom.
Så kan jeg stryge dit lange,
smukke hår endnu en gang-
-med min barkede hånd.
Far!
Far!
-Hvad er der?
-Der kommer nogen.
Du må tro mig. Jeg vidste intet om
det. Jeg bad hende ikke om at komme.
Bjørn fortalte, at Deres moder
var skjoldmøen Brynhild.
Det er sandt. Men hun døde,
dengang jeg var helt lille.
-Og Deres fader?
-Sigurd.
Sigurd?
Bare Sigurd?
Nej, selveste Sigurd. Han,
som i sagaerne dræbte dragen Fafner.
Så er Deres fader også en helt.
Der fortælles meget om ham, og
jeg er stolt af, at han er min fader.
Men jeg lærte ham aldrig at kende.
Hvad med Deres forældre?
-De var bare bønder.
-Ingen er vel "bare" en bonde?
Tro mig. Det er præcis, hvad nogle
er, og er glade for at være.
Om forladelse.
Kan du huske mig, Bjørn?
Husker du, da vi stod ved livstræet?
Det var ikke Yggdrasil.
Det var bare et træ.
Det har du ret i. Det ved vi to,
og det knytter et bånd mellem os.
Nej. Vi har ingen bånd.
Jeg vil ikke være forbundet til Dem.
-Bed hende rejse. Hun skal væk.
-Hun bærer mit barn.
Hun sår ulykke og genvordigheder.
Ser du ikke det? Er du blind?
Du har svært ved at acceptere det,
men ulykke ses oftere end lykke.
Hvem har sagt,
at du skal være lykkelig?
Du er nu så gammel, at du
skal være voksen og ansvarlig.
I din alder havde jeg mange venner.
De er alle sammen døde nu.
Deres lykke har ingen betydning.
-Hvad ved du om kvinden?
-Bjørn har fortalt en del.
Han ville ikke svigte sin far.
Men jeg vidste intet om barnet.
-Tror du på, at det er hans?
-Det tror Ragnar.
Tror han på historierne
om Brynhild og Sigurd?
Det tror jeg.
Han er ikke som os.
Hvad vil du gøre?
Det ved jeg ikke.
Jeg må gøre det,
der er bedst for min søn.
Floke...
Jeg er ikke død endnu, Bjørn.
Men det er ikke din fortjeneste,
Ragnar.
Sig, hvad du vil. Godt, at guderne
var dumme nok til at redde dig.
Guderne... og Helga.
Du må genfinde din styrke.
Vi skal genopbygge en hel flåde.
Der er endnu meget at opleve.
Vores rejse er blot begyndt.
Det er sandt.
Jeg troede, at jeg var død.
Og i den tid drømte jeg om steder,
som vi vil sejle til, Ragnar.
Hvil dig.
Kom, min dreng.
Floke!
Hej, Bjørn!
Jeg håber, at I vil spise det,
jeg har gjort klar til jer.
-Al den ulejlighed...
-Er ikke spildt, hvis det smager Dem.
Jeg troede ikke,
at De kunne lave mad.
Det kan jeg ikke,
men mine tjenerinder kan.
Når jeg ser jer begge her i min hal-
-kan jeg ikke se,
hvorfor I ikke kan komme overens.
I er meget forskellige,
men begge meget stærke.
Løsninger som denne findes
efter sigende i hele landet.
Hvilken løsning?
At en jarl lever med
mere end én kvinde.
Det er faktisk slet ikke usædvanligt.
Det er til alles fordel,
især børnenes.
Børnene fra begge ægteskaber,
naturligvis.
-Det er sandt. Det ser jeg ofte.
-Ja.
Er det dit forslag?
Hvis det var...
...hvad ville dit svar så være?
Undskyld, men hun venter mit barn.
Jeg er nødt til at værne om hende.
Du må acceptere hende.
Da vores ufødte søn gik til,
knuste det mit hjerte.
Jeg mislykkedes,
og det må ikke ske igen.
Jeg kan ikke sende hende væk.
Jeg bliver nødt til
at beskytte mit barn.
Husk øksen.
Tager du af sted?
Selvfølgelig tager jeg af sted.
Tager Bjørn med dig?
Det bestemmer Bjørn.
Bjørn,
du har et svært valg at træffe.
Jeg beundrer din moder,
ligesom alle andre.
Men du bør blive hos din far.
Ellers vil du fortryde det for altid.
Husk på,
at din far er Ragnar Lodbrog.
Bjørn?
Du må træffe et valg.
Sig det nu.
Jeg vælger min fader.
Så bliver det sådan.
-Hvad er der?
-Min moder er rejst.
Væk!
Ville du forlade mig
uden at sige et ord?
Du fornærmer og ydmyger mig.
Jeg er nødt til at forlade dig
og afbryde vores ægteskab.
Jeg vil ikke have,
at du tager af sted.
Det er skæbnebestemt.
Jeg har ændret mening.
Jeg tager med dig.
Pas godt på din moder.
Kom.
Kør.
Peter Westerholm
www.broadcasttext.com