Tip:
Highlight text to annotate it
X
Kære Amerika...
Jeg ville ønske, jeg kunne sige,
at dette stadig var Amerika.
Men jeg har måttet indse, at man ikke
kan have et land uden mennesker.
Og her findes ingen mennesker.
Nej, kære venner. Dette er nu
Zombielands Forenede Stater.
Det er utroligt, hvor hurtigt det kan gå
fra galt til helt i skideskuret.
Og hvorfor er jeg i live,
når alle omkring mig er blevet til bøffer?
Det skyldes min liste af regler.
Regel nr. 1 for at
overleve i Zombieland:
Kondi.
Da virusset slog til, -
- var de første, der røg,
af indlysende grunde, de fede.
Stakkels tyksak.
Men da smitten og kaosset bredte sig,
var det ikke længere nok at være hurtig.
Man måtte have fat i en pistol
og lære at bruge den.
Og det fører mig til regel nr. 2:
Bank på to gange.
Når du ikke er helt sikker på,
om de genopståede er helt døde, -
- så spar ikke på krudtet.
Endnu et skud lige i hovedet, -
- havde forhindret denne kvinde i
at ende som et Happy Meal.
Ville, kunne og burde.
Hurtigt blev zombierne smartere.
Når man var mest sårbar,
kunne de lugte det.
Kan man nu ikke
Iængere skide i fred?
Lad dem ikke fange dig med bukserne nede.
Regel nr. 3: Vær på vagt på toiletter.
Da zombierne kom i overtal,
måtte man lægge følelserne på hylden.
Hvis kvarterets små piger
er blevet til vanvittige uhyrer, -
- er det nok på tide
at droppe samkørslen.
Det handler om overlevelse.
Hvilket fører os til regel nr. 4:
Ganske basalt.
Spænd sikkerhedsselen.
Turen bliver hæsblæsende.
Fyren dernede er mig.
Jeg er i Garland, Texas.
Det kan godt se ud som om, zombier
har ødelagt den, men sådan ser den ud.
Det er måneder siden, at den første
tog en bid af en inficeret burger.
Men efter blot to måneder er jeg muligvis
den sidste, der ikke er smittet.
Jeg er nok en atypisk overlevende med alle
mine fobier og besynderlige syndromer, -
- men jeg har den fordel hverken
at have haft venner eller tæt familie.
Jeg tager ingen chancer
og holder mig til reglerne.
Mine regler.
Pis!
REGEL NR. 1:
KONDI
SeIvføIgeIig.
REGEL NR. 4:
SPÆND SIKKERHEDSSELEN
For heIvede da!
REGEL NR. 2:
BANK PÅ TO GANGE
Men set fra den positive side.
Nu havde jeg da fundet et sted at skide.
Endnu en regel for at overleve
i Zombieland: Rejs let.
Og det gælder ikke kun bagagen.
Jeg har altid været en enspænder.
Jeg undgik andre, som var de
zombier, selv før de blev zombier.
Nu hvor de er zombier,
savner jeg dem faktisk.
Jeg er på vej fra mit college i
Austin i Texas, til Columbus i Ohio, -
- og håber mine forældre stadig lever.
Selv om vi aldrig
har været tæt knyttet, -
- ville det nu være rart
med et kendt ansigt, -
- eller blot et ansigt uden blod
dryppende fra mundvigene.
Mange tak.
- Hvad kigger du efter?
- Ikke noget. Jeg har bare min Iiste.
Der er kun min taske deromme.
- Hvad hedder du?
- Stands. Ingen navne.
Der er ingen grund tiI at knytte bånd.
Du væItede næsten
din sprutflaske med kniven.
- Du behøver ikke...
- Hvor skaI du hen?
CoIumbus.
Og dig?
TaIahassee.
- En tiI?
- Nej, kun én tiI mig.
Det siger jeg aItid.
EIIer Iige nu.
Både TaIIahassee og CoIumbus
Iigger mod øst...
- Og så?
- SkaI vi hoIde sammen?
- Bare et stykke tid?
- Her er pIanen, CoIumbus.
Jeg er ikke nem at omgås,
og du virker en smuIe irriterende, -
- så jeg tror, vores venskab
kan hoIde tiI Texarkana.
ViI du køre mig heIt tiI Texarkana?
Du Iader vist ikke
en chance gå forbi, hvad?
Tag hellere sele på,
for en sikkerheds skyld.
Jeg kan allerede fornemme,
at du vil gå mig på nerverne.
Skønt et makkerskab
normalt ikke var noget for mig, -
- følte jeg mig mere sikker
med Tallahassee.
Han var vant til at sparke røv, og...
Her er meget røv at sparke!
Det stod dog hurtigt klart,
at han havde én svaghed.
- Hvad Iaver vi her?
- Se dog Iige! Det er sgu da en sIikvogn.
Ja, og hvad så?
Jeg kunne godt spise en Twinky.
- Kommer du?
- Ja. Vent Iige Iidt.
- Tager du pis på mig?
- Nej.
Du burde også varme op.
Især hvis vi skaI ned
ad den skråning.
Den sIags tror jeg ikke på.
Har du nogensinde set en Iøve varme op,
inden den nedIægger en gazeIIe?
SneboIde.
SneboIde!
Hvor fanden er de Twinkies?
Jeg kan godt Iide SneboIde.
Jeg hader kokos.
Ikke smagen, men konsistensen.
Forfriskende.
Vi er ikke færdige med
at Iede efter Twinkies.
Det virker måske Iidt maIpIaceret, -
- men de brune skaI med tiI SuperBowI.
- VirkeIig?
Jeg ved godt, jeg tjekker igen og igen.
Men hvad skal jeg sige...
Jeg lider af kronisk angst.
Jeg har altid været fobisk.
Jeg fandt mange ting foruroligende.
Så som understrømme, varehuse... -
- at være alene med en baby.
Men det, jeg frygter mest,
endog mere end zombier, -
- er de skide klovne!
Når man er bange for alt det, som er
derude, går man ikke længere derud.
Det skete for mig
før det blev til Zombieland.
Fredag aften.
Tredje weekend i træk derhjemme.
World Of Warcraft.
Skæve tårne af tomme pizzaæsker.
Spandevis af sodavand.
Stoltheden forsvundet.
Værdigheden for længst væk.
Uskylden?
Den er ganske åben for debat.
Det eneste, jeg har ønsket mig
hele livet, er en kæreste.
Forelske mig.
Tage hende med hjem til mine forældre.
Men da mine forældre er lige så
paranoide som jeg, -
- kan hun måske tage mig hjem
til hendes forældre?
Så bliver jeg endelig en del af
en dejlig, funktionel familie.
408! Luk op!
Det er en nødsituation.
Normalt lukker jeg ikke op
ved lyden af panik, -
- men min nabo i 406
er ekstrem lækker.
Tusind, tusind tak!
HyggeIigt at se dig.
Værsgo.
- Er det Mountain Dew?
- Ja, Code Red. Og GoIden Grahams.
Posen hoIder dem sprøde.
FortæI mig, hvad der skete.
Han var hjemIøs... og syg.
Jeg var på vej hjem fra værtshus
og taIte i teIefon.
PIudseIig kom han
spurtende imod mig.
Ikke Iøbende...
men spurtende.
Jeg troede, han Iøb væk fra nogen...
Sidst jeg så ham,
gik han heIt amok Iige udenfor.
Måske er han på stoffer?
Du har stadig ikke hørt det værste.
Han prøvede at bide mig.
- Ja, det må være det værste.
- Undskyld. Jeg var bare så bange.
Du skaI være bange.
En hjemIøs har prøvet at spise dig.
Det er en god grund tiI at bIive bange.
Jeg bIiver *** bange for mærkeIige ting.
KIovne med røde næser.
EIIer den ting man tørrer
borde af med på restauranter.
Det vigtigste er, at jeg er hos dig.
Og så Iænge du er sammen med mig,
forIader jeg ikke denne IejIighed.
- Gør det noget, hvis jeg Iukker øjnene?
- Det er heIt i orden.
Mange tak.
Hvis man ser bort fra den hjemløse
kannibal, er mit liv som en drøm.
Hele livet har jeg drømt om at
stryge en piges hår ved hendes øre.
Godnat.
Vorherre tiI hest!
Har du det godt?
Stop en haIv!
Hvad har du gang i?
HoId dig væk, 406.
Jeg viI ikke gøre dig noget, men...
Pis!
Det må du sgu fandeme undskylde.
Man kan bare ikke stole på nogen.
Første gang jeg giver mig i kast med
en pige, prøver hun at spise mig.
Lad nu være.
Hør, hvad jeg siger.
406.
Hvis du er derinde et sted...
Du er bare syg, okay?.
REGEL NR. 2:
BANK PÅ TO GANGE
Det var mit første møde med
det 21. århundredes plager.
Husker l kogalskab?
Gal ko blev til galt menneske,
der så blev til gal zombie.
Det er en aggressiv virus, der efterlader
dig med feber og opsvulmet hjerne.
Den gør dig ondsindet og voldelig, -
- og meget, meget sulten.
Du styrer, jeg skubber.
- Der findes et sted, der ikke er smittet.
- Ja, østpå.
Har du også hørt det?
Vestpå siger man, det er i øst,
og østpå siger man, det er i vest.
Det er det rene vrøvI.
Du Iyder som en pingvin fra NordpoIen,
der siger, SydpoIen er det bedste sted.
Der findes ikke pingviner på NordpoIen.
ViI du mærke,
hvor hårdt jeg kan sIå?
- Hvad siger du så?
- Hvornår jeg sidst Iagde rør ind?
Hvornår fik du sidst poIeret 1-taIIet?
Dyppet svaberen?
Hvornår kørte du sidst
i den inderste bane?
- Hvornår knæIede hun sidst for Jesus?
- Nå... Hvornår eIskede jeg sidst?
Hvornår havde du sidst sex?
For tre uger siden.
I Iadet på en FedEx IastbiI.
HoId da kæft!
Jeg var på vej mod øst,
og hun på vej mod vest.
Så søgte vi Iy i Iadet på en IastbiI
fyldt med uafleverede pakker.
- Hvad hed hun?
- BeverIy... BeverIy HiIIs.
Du er jo en præmietyr.
- Hvad med dig?
- Mig?
Jamen dog...
Du godeste!
Man bIiver heIt dårIig.
Man bIiver trist.
Bare man kunne skrue tiden tiIbage.
Hvis det kunne bIive, som det var.
Hvis bare man var i sin have.
I færd med at fange iIdfluer...
I stedet for dette.
- Man bIiver...
- SuIten.
Du bekymrer mig.
Hvad der end venter dig i CoIumbus,
er det ikke meget bedre end dette.
Tallahassee havde en syg form for humor,
når det gjaldt zombier.
Zombier er ikke de mest elskelige
væsner, men han hadede dem virkelig.
Det eneste, han hellere ville end at
dræbe zombier, var at finde en Twinky.
Twinkies mindede ham
om en nyligt svunden tid.
Da ting var enkle
og ikke så skide psykotiske.
Fik han blot en bid af
sin trygge barndom, -
- blev verden atter normal.
Graver du efter guId?
Du aItforbarmende!
Du er en farIig mand.
ViI du sætte vores Iiv på spiI
for en Twinky?.
Der er en kasse fyldt med Twinkies
i den forretning.
Ikke bIot en tiIfæIdig kasse.
Men universets sidste kasse.
Tro det eIIer ej,
Twinkies kan bIive for gamIe.
En dag i en ikke fjern fremtid -
- viI Twinky-måIeren
stå på tom.
Tiden er kommet.
ViI du forsvinde eIIer vinde?
Når Tallahassee smadrer en zombie,
sætter han standarden.
lngen frygt, intet at tabe.
Hvad skal jeg sige?
Det er som et kunstværk.
Du har et nydeIigt mundtøj.
Ikke endnu!
Nu!
- Tak.
- Du skylder en.
- Du er utroIig.
- Det ved jeg godt.
Twinky, Twinky, Twinky...
En ordentIig kIeppert.
Kom her, store ven.
Vi studser kun Iidt i toppen.
- De er ikke meget for at give op.
- Og de er dæIeme fede.
Vi må nok heIIere se at komme videre.
Hvor stor er chancen for, -
- at endnu en giftesyg pige dukker op?
Lige til at tage med hjem
FøIg med, hurtigt.
Nogen kan godt risikere
at få strøget deres hår.
Jeg kommer om Iidt.
Regel nummer 22:
Er der chance for smæk,
sørg for at du kan komme væk.
Hendes IiIIesøster er bIevet bidt.
Lad være med at skræmme hende.
Det er CoIumbus.
Wichita og LittIe Rock.
- Gjorde I aIt dette for en Twinky?.
- Nej, nej. Det var ham.
Jeg føIger bare med.
- Jeg tror ikke, hun hoIder Iænge.
- Det ved både hun og jeg.
Vi prøver at finde en udvej.
Nej, nej...
Hun er jo bare en IiIIe pige.
- TaI ikke som om jeg ikke er her.
- Undskyld.
Jeg ved godt, at du er meget syg.
- Men din søster viI...
- Det er min egen besIutning.
Det har vi Iovet hinanden.
Vi har aIIerede taget afsked, men...
jeg havde ingen pistoI.
- Måske finder man en kur...
- Du er jo en bangebuks!
Giv ham geværet.
Vent Iige Iidt.
Jeg skaI nok gøre det.
- Jeg eIsker dig.
- Jeg eIsker også dig.
- Har du brug for hjæIp?
- Siden du seIv bringer det på bane.
Vi snupper jeres våben,
biI og ammunition.
- Og sukkerfrit tyggegummi, hvis I har.
- Hvad i hede huIe heIvede!
Vent Iige Iidt.
Hvorfor gør I dette?
Det er bedre, I bIiver snydt af os,
end vi bIiver snydt af jer.
Naturligvis skal den første lækre tøs,
der dukker op, tage røven på mig.
Hun stjæler mit gevær og påstår derefter,
at man ikke kan stole på mig.
- Godt gået, Einstein.
- Du gav hende geværet.
De fyre var sgu dumme.
Jeg skaI hoIde mig fra
spejIe i soIskærme.
Jeg har da Iige
været en zombie.
- Hvor viIIe jeg ønske mig et ba...
- Du nævner ikke ordet B-A-D.
Lad os nu bare komme videre.
- Tror du, det er sandt?
- HviIket?
- Det om Pacific PIayland?
- Det er fuIdstændig zombie-frit.
Det eneste sted at være.
StoI på mig.
Han kører på en af de
Tour de France cykIer.
Han hjuIer derudad, og zombiens
hoved sidder fast i tandhjuIet.
Håret fiser rundt i kæden.
Det Iyder sejt.
Men ugens zombie-drab?
Det tror jeg næppe.
Jeg så en bygningsarbejder,
og jeg tager ikke pis på dig.
Han kører en damptromIe,
og en zombie går ind foran ham.
Har du ruIIet tandpastatuben
op fra bunden?
- Det gør jeg aItid.
- Tubens Iåg var zombiens hoved.
Er du den type, der aItid
viI overgå andres historier?
Nej. Jeg kender nogen,
der er Iangt værre tiI den sIags.
Lad os nu bare finde en biI.
Jeg havde ikke så mange probIemer,
før du dukkede op.
En mand finder sig i mange ting,
men hoId fingrene fra hans biI.
- Der er en fin varevogn.
- Ja, den er sgu fin.
Sikke en dejIig varebiI.
Tallahassee er overbevist om, at man skal
tage trykket for ikke at blive tosset.
Men hvis det gør ham glad, og afholder
ham fra at bruge kojernet på mig, -
- siger jeg bare:
Gi' den bare gas!
Jeg viI have min biI tiIbage!
Dumme møgtøser!
Jeg har vist forstrukket
et eIIer andet.
Tror du, vi to kunne have fundet på
så smart et nummer, som de gjorde?
Han tøver.
Er der bedre at være kIog end heIdig?
Hvad har vi har dog her?
SIip så.
- Sødt.
- Kan du Iugte fingeren?
REGEL NR. 31:
TJEK BAGSÆDET
Guderne være Iovet for bondeknoIde!
Det er en virkeIig stor biI, -
- og dette
er virkeIig store geværer.
Giv dig god tid.
En taIemåde Iyder: ''Dem, der søger hævn,
skaI huske at grave to grave''.
NemIig, ja. En tiI den store tøs
og en tiI den IiIIe tøs.
Du er skræmmende gIad.
SkaI vi ikke bare gIemme
de piger og køre hjem?
ViI du gerne taIe om ''hjemme''?
For mig var ''hjemme''
en hvaIp, der hed Buck.
Den sødeste hund.
De forbandede zombier.
Jeg mistede ham.
Og jeg kan ikke få den tiIbage, så...
- nu Ieder jeg efter et nyt hjem.
I morgen -
- springer jeg måske nøgen i floden, -
- eIIer måske svinger jeg Iystigt i
Iysekronen hos PIayboy-kongen, men i dag, -
- kører jeg i en 6.0 V8'er
sprængfuId af ammunition, -
- og med gudernes hjæIp
snart også en Twinky.
Nyd Iivets små ting.
Det falder mig ikke nemt at give
en tegnefilmfigur æren for noget, -
- men den skriver jeg ned.
Regel nr. 32:
Nyd livets små ting.
Det kan være en fæIde.
Vent her. Kør derned,
hvis jeg giver signaI.
Du skyder dem veI ikke?
Kun hvis de skyder på mig.
Lad os håbe, de skyder på mig.
De er vist taget videre.
Sikkert vestpå.
Kør Iangsomt og hoId øjnene åbne.
- De er på bagsædet, ikke?
- Kun mig.
Undskyld, men hun var
som en viId tiger.
BIev du overrumpIet af en 12-årig?
Piger modnes Iangt hurtigere.
Hun er Iangt foran os.
12-årige er de nye 20-årige.
Hit med gøbben.
Som om du viIIe bruge den.
Skyd mig ikke med mit eget gevær!
Det er også aIIe de voIdeIige computerspiI.
Mange tak.
Tryk på hornet.
Tryk nu på det!
Din søster har mit gevær.
Hejsa.
Sikke en nedtur.
Ud ad køretøjet.
Du sidder på forsædet.
Jeg kunne faktisk godt lide hende.
lkke den vanlige højrøvede strigle.
Selv inden det blev til Zombieland,
løb tøserne om hjørner med fyre som os.
- Hvad Ieder du efter?
- Min forIoveIsesring.
Jeg tog den af for at tanke, og jeg
troede, jeg Iagde den i tasken, -
- men den må være faIdet ud.
Jeg skaI nå et fly.
Jeg finder din ring
og sender den tiI dig.
- Du får en findeIøn.
- GIem det.
3000 doIIars.
Den er mere værd end min biI.
Bare giv mig dit nummer.
Jeg skaI nok finde den.
Jeg begynder at Iede nu.
Jeg har nemIig ikke andet at Iave.
Jeg har også været forIovet,
men nu er jeg singIe.
FarveIIer.
Jeg håber, du når dit fly.
Jeg ved, den er her et sted.
Hun er med et fly.
Det er det fede ved det.
Jeg ringer tiIbage.
Har du fundet min ring?
Den har jeg Iedt Iænge efter.
- Din ring?
- Min venindes.
- Jeg skaI sende den tiI hende.
- Får jeg en findeIøn?
... 40, 60, 80... 400.
Det er aIt.
Der er ikke mere i kasseapparatet.
- Du gør nogen meget gIad.
- I Iige måde.
Godt gået.
- Hvor mange er der tiIbage?
- Lad mig se efter.
Nok tiI at få os tiI CaIifornien.
- En dag viI jeg have sådan en stor ring.
- SoIgt, tiI den Iave pris af 30 doIIars.
Det er utroligt, hvor langt man kan
komme med blikringe og lidt frækhed.
Vi var vel heldige, at de ikke
blot efterlod os i vejkanten.
Tak, Wichita og LittIe Rock.
Stop så! Vi bIiver jagtet
af sindssyge monstre!
Har vi ikke rigeIigt probIemer?
''De stjaI min Hummer! ''
''De er utroværdige! '' GIem det.
Vi kan ikke bare køre rundt og Iege
turister, som om intet var hændt.
For heIvede da!
- HoId da op.
- Jeg ved det.
Lad mig være den voksne.
Godt.
- Hvad så? Hvor skaI I hen?
- Pacific PIayland.
- ForIysteIsesparken?
- Udenfor L.A?
- Vi var der som børn.
- Det sted er IatterIigt...
... morsomt at være i.
Det er rigtig god underhoIdning
for heIe famiIien.
Jeg var der også som barn.
Det har sikkert åbent udenfor sæsonen.
- Og der er ikke zombier der.
- Ja, det har vi hørt.
Jeg skyder dig sikkert ikke,
men du *** mig stadig heIt viIdt af.
Og jeg gider ikke Iege med dig
i Pacific PIayland.
- Man vænner sig tiI ham.
- VirkeIig?
Næ, det bIiver værre og værre.
SkaI vi ikke Iege stiIIeIeg?
Lad os begynde nu.
Jeg gIemte at spørge.
Har du hørt noget om CoIumbus, Ohio?
Kender du ikke stiIIeIeg?
Det Ieger de nu i CoIumbus, Ohio.
En ren spøgeIsesby.
Den er heIt udbrændt.
Du er fra CoIumbus.
Det gør mig ondt.
Jeg vidste ikke...
Jeg ved ikke,
hvad der er mest tragisk.
At jeg har mistet min familie eller det,
at jeg slet ikke havde en fra starten.
Men jeg kan ikke blot lade som om,
at det, jeg leder efter, er derhjemme.
Jeg har ikke noget hjem.
Vi kan... -
- køre dig hjem.
Så kan du seIv tjekke det -
- og måske sIå dig ned et nyt sted.
Hun vidste, hvordan jeg havde det.
Alle var forældreløse i Zombieland.
Jeg ved godt, det er vanvittigt
at tage tiI Pacific PIayland.
Men det er så Iænge siden,
hun har fået Iov tiI at være et barn.
Det er barsk
at vokse op i ZombieIand.
Bare at vokse op.
Der.
Du kan tage den IastbiI.
Nå men... -
- jeg håber, du finder dem,
du Ieder efter.
Og hoId fast i dem,
når du finder dem.
Det var ikke kun fordi, jeg ikke
havde andre steder at tage hen.
Men i det øjeblik gik op for mig,
at uanset hvem hun var, -
- ville jeg være,
hvor hun var.
Vi må snart hoIde ind.
Jeg er fuIdstændig smadret.
''Har du perIer, har vi wigwam.''
Det Iyder fint.
- Men hvad fanden skaI vi her?
- Bare gør som han siger.
Vent Iige Iidt.
Hvem går først?
Jeg ville virkelig gerne
imponere Wchita.
Men det var i modstrid med regel nr. 17.
Nok den vigtigste regel af alle.
''Spil ikke helt".
- Kan du ikke kIare denne?
- Det gør jeg gerne.
- Var det ugens zombie-drab?
- Lige ved, men ikke heIt.
Ugens drab går tiI
Søster Cynthea Nigaraka.
StakkeIs flade fjoIs!
Parfume?
Er det parfume?
Det er eau de coIogne.
Jeg gætter på Lancome Magnifique.
Kan du ikke taIe Iidt højere?
De hørte det vist ikke i Santa Fe.
Du miIde himmeI!
Du overvejer at boIIe Wichita?
Gør du bare det, for hun har sgu
boIIet os grundigt i de sidste 24 timer.
HeId og Iykke.
Okay...
Jeg starter min 3-trins undskyldning med at
sige, at du er et vidunderIigt menneske...
Du skaI bare vide, jeg har sIået foIk
tiI Iirekassemænd for mindre end det.
- Det tror jeg gerne.
- Jeg bruger 45 % styrke.
Kom nu. ØdeIæg en tiI.
Godt gået.
FøIes det ikke herIigt?
Til tider har Tallahassee ret.
Man skal sætte pris på de små ting.
Også selv om det indebærer,
at man smadrer en masse små ting.
Her lugter af parfume.
- Ved du ikke, hvem WiIIie NieIson er?
- Nej.
- WiIIie NieIson?
- Det ved jeg aItså ikke.
Jeg barberer mig hver morgen,
men ved haIvfemtiden er det der igen.
Jeg ved, det kaIdes eftermiddagsskyggen,
men det kommer tidIigt.
Ligesom på motorvejen.
Man kører veI 105, aIIerhøjst 120.
- Man bør ikke køre mere end 30 km/t.
- BIinde vinkIer skaI man ikke tage sig af.
Jeg har jo aIdrig kørt den før.
Spænder I aIdrig sikkerhedsseIerne?
TiI hviIken nytte?
Der er jo zombier overaIt.
Ja, det er rigtig nok.
Nej, hun er kun berømt, når hun er
Hannah Montana, når hun har paryk på.
Okay...
- Det er ret befriende.
- Ja.
For første gang i meget lang tid
havde vi det sjovt.
Så skønt det mindskede vores
overlevelseschancer, -
- valgte vi at følges ad
til Pacific Playland.
SøvnmangeI er nok det største
heIbredsprobIem i Amerika.
Nej, det er nok nummer to.
- Ja, nummer to.
- Hvor nuttet.
- Vi skaI bare finde et sted at overnatte.
- Jeg får en idé.
I HoIIywood skaI man overnatte med manér.
Snup et kort.
- Kom så.
- Fart på.
AIIe, der er noget ved fiImen,
bor vist heromkring.
Hvad tror du, vi Iaver her?
Jeg troede, Tom Cruise boede
et mere hyggeIigt sted.
Jeg har noget bedre i tankerne.
Vi skaI heIt op i stjernehimIen.
- Hvem?
- Det får I at se.
Det er jo BM.
Det er ikke Bob MarIey.
Et fantastisk sted.
Mine damer og herrer,
veIkommen tiI ''La Mansion de Murray''.
- Åh, BiII Murray.
- Det' bar' Iøgn.
Den fyr får mig aItid tiI at grine.
- Hvem er BiII Murray?.
- Kender du ikke ham?
Så kan man jo Iige så godt
spørge om, hvem Ghandi er.
- Hvem er Ghandi?
- Hun er kun toIv år.
- Ingen Twinkies.
- Pis!
Jeg sagde jo, vi skuIIe være
taget hen tiI RusseII Crowe.
TaI nu ikke så højt,
før vi ved, om vi er aIene.
TaIIahassee og Wichita, I går den vej.
LittIe Rock går med mig.
SkaI jeg have hende på sIæb?
Her virker uendeIigt.
FøIg med.
Har han sin egen biograf?.
Nu skaI du Iære Iidt om BiII Murray.
Her sov kongen.
Der er møgbeskidt i den seng.
Den er aIIigeveI for bIød tiI mig.
Nu ved du snart,
hvem du skaI ringe efter.
Ghostbusters.
Det er ret fængende.
HjæIp mig Iige af med støvIerne.
Okay, jeg kIarer det seIv.
BiII Murray.
Er du zombie?
Av! For heIvede da!
Du er jo ikke zombie. Du taIer...
- Er du okay?.
- Nej, for heIvede.
Undskyld. Jeg vidste ikke,
at det virkeIig var dig.
Hvad er det for en mundering?
Det er for at faIde ind i Iandskabet.
Zombier angriber jo ikke hinanden.
En sminkør viste mig, hvordan man gør.
MajsstiveIse, frugtfarve
og Iidt Iakrids tiI damerne.
Det passer tiI min IivsstiI.
Jeg hoIder af at være udendørs.
Jeg har Iige gået ni huIIer på rivieraen.
Der var ikke en sjæI.
Det er sgu for heIvede BiII Murray!
Jeg måtte bare ud med det.
Det er heIt surreaIistisk. Du hører det veI
heIe tiden... måske ikke Iige for nyligt, -
- men jeg er kæmpe fan af dig.
Jeg har set aIIe dine fiIm
hundredvis af gange.
SeIv dine seriøse roIIer eIsker jeg.
Det heIe.
Der er seks mennesker tiIbage
på jorden, og det ene er BiII Murray!
Jeg har set dine fiIm, siden jeg var...
siden jeg kunne onanere.
Ikke fordi de to ting har noget
med hinanden at gøre.
Det er derfor, vi Iaver fiIm.
Jeg eIsker dig, BiII.
- Mange tak.
- Selv tak.
Du stirrer på min paryk.
Undskyld, men du Iigner bare
Eddie Van HaIen på en prik.
- Jeg har Iige set Eddie Van HaIen.
- VirkeIig? Hvor?
- På HoIIywood BowI.
- Hvordan havde han det?
Han er zombie.
Surt show.
Nå, hvad med Iidt gæstfrihed?
Hvad kan jeg byde på?
Er det ikke godt?
Skynd jer. Han er på Ioftet.
Fang ham.
- Kom så!
- Vi ses hinsides, Pete.
Han er så uIækker...
Kryds ikke stråIerne!
- Jeg ved det!
- Kryds dem ikke!
Ti meter lang
og vejer omkring 300 kg.
Det er en stor twinkie.
Din søster er singIe, ikke?
Hun har ikke gang i noget, veI?
- Nej.
- GIimrende.
Hvis hun kunne væIge en type,
hviIken type viIIe det så være?
Hun kan godt Iide de rå typer.
- Er det sandt?
- Ja.
- CoIumbus er aItså den frygtsomme?
- Ja, en rigtig bangebuks.
Ham kIarer jeg.
Nu skaI I bare se Iøjer.
Bare roIig.
Jeg fik ham.
HiIser man sådan på hinanden,
der hvor du kommer fra?
Du godeste...
Har jeg skudt BiII Murray?.
- Mr. Murray...
- ''BiII'' er vist i orden nu.
- BiII.
- Ja?
Det her kan vi nok ikke sy sammen.
Det er Iidt ømt.
Tror du, du kIarer den?
Nej.
Hvis det har nogen betydning, så gør det
mig frygteIig ondt. Det var ren refleks.
Det var min egen skyld. Jeg har
aIdrig været god tiI practicaI jokes.
Er der noget, du fortryder?
Måske Garfield.
Undskyld, det kom bare over mig.
Men det er seIvføIgeIig sørgeIigt.
Hovsa.
Lige et øjebIik...
Den er dobbeItIøbet.
Okay.
Tre, to, et.
- ViI I have nogIe pastiIIer?
- Ja.
Gratis parkering. Det er forresten også
noget af det bedste ved ZombieIand.
Noget af det bedste ved Z-Iand er, at man
sIipper for opdateringer på Facebook.
''Rob Curtis gør sig kIar tiI fredag''.
Hvem rager det?
Det bedste er, at det er
sIut med at skylIe ud.
Og det værste ved Z-Iand?
Du mener, udover at jeg skød BiII Murray?.
- Den var nem. At miste Buck.
- Hans hvaIp.
Jeg troede ikke,
jeg kunne eIske nogen så højt.
Men straks da han kom tiI verden,
var jeg soIgt.
Det gør mig ondt.
Vi var to aIen af samme stykke.
Han havde min personIighed, -
- min Iatter, min appetit.
Latter? Og så slog det mig. Jeg var
flov over først at finde ud af det nu.
Jeg var ikke den eneste,
der flygtede fra noget.
Pungen hænger kun sammen med tape.
Tager man en mands søn fra ham,
har han ikke mere at miste.
Så meget har jeg ikke grædt,
siden jeg så Titanic.
Hej.
ViI du have et råd?
Ånd Iangsomt ud
og tryk så på aftrækkeren.
- Du må ikke Iade mig drikke aIene.
- Okay.
En 1997 George... VoIapyk.
Jeg har aIdrig haft fransk.
George et eIIer andet.
- Er den fra '97?
- Ja.
- Var det et godt år?
- Ja da.
Det var et fantastisk år. Der så jeg
den første ''forbudt for børn''-fiIm.
Anaconda.
Min første tatovering.
- VirkeIig?
- Den var ikke ægte.
Mit første kys.
Scottie Lynch.
Var det... med tungen?
Måske.
- Er du jaIoux på Scottie Lynch?
- Ja, det er jeg faktisk.
Jeg er faktisk jaIoux på heIe dit 1997.
Hvordan var mit 1997?
Jeg fik min første
bøjIe på tænderne.
- Jeg fik mit første B.
- Åh nej.
Lige så skræmmende som Anaconda.
SIøjd. Men det tæIIer
veI ikke som et ***.
Mit første skoIebaI.
Men det var et baI,
hvor pigerne skuIIe byde op.
- Fik du ikke danset?
- Pigerne skuIIe jo byde op.
- Sikke nogIe strigIer!
- Jep.
Nej, det skaI være Iøgn.
På vegne af aIIe piger
i ottende kIasse -
- viI jeg gøre det godt igen.
SIap bare af.
Scottie hører fortiden tiI.
Jeg ved ikke engang, hvad du hedder.
Men dette er faktisk rart.
Sagt i aI fortroIighed -
- så er du faktisk ret nuttet.
- Mener du det?
- Ja.
Du har ganske vist
rygrad som en regnorm, men -
- det kan jeg Iave om på.
- VirkeIig?
- Lad nu tvivIen komme mig tiI gode.
Kan man få Iidt hjæIp
med at flytte sofaen?
Vi barrikaderer os.
Det er nok også det bedste,
fordi...
Jeg kan godt Iide dig, CoIumbus.
Men min søster og jeg viI gøre,
hvad der kræves for at overIeve, så...
Jeg håbede, Wchita blot
spillede kostbar.
Men hun havde sværere ved at stole
på andre mennesker end jeg.
Da jeg vågnede næste morgen,
stak hun af.
Hun må være en mandhadende robot
fremstiIIet i et hemmeIigt Iaboratorium.
Jeg fatter ikke, jeg næsten kyssede ham.
Hvad er vores regeI?
- StoI ikke på andre end os.
- Kun på os.
NemIig, kun os to.
Du har netop overIevet zombierne
og kørt tværs gennem Iandet.
- Hvor viI du tage hen?
- TiI Pacific PIayland!
Sesam, Iuk dig op!
Det er problemet ved at
knytte sig til nogen.
Når de forsvinder, er man fortabt.
At have Tallahassee til at trøste mig
gjorde det blot endnu værre.
Du var aIIigeveI aIdrig kommet
i bukserne på hende.
Du var jo ikke Iigefrem en scorekarI,
da jeg mødte dig.
Derfor Iukker jeg aIdrig foIk ind,
man bIiver bare såret.
Det siger du ikke?
Ved du, hvad de kalder Twinkies i Mexico?
Los submarinos.
Der skal jeg hen, amigo.
Hvis du siger det.
Åh nej.
- Jeg tager efter Wichita.
- Forstod du ikke hendes hentydning?
- Du må ikke virke for ivrig.
- Det rager mig. Jeg viI være hos hende.
Hyg dig i Mexico.
Kom nu, fart på!
Sæt dig ind!
Kør nu!
Af sted!
Jeg tæIIer tiI tre.
Et, to... tre!
Er du okay?.
Kom så, fart på.
Der!
Jeg er ikke så god
tiI at tage afsked, så...
Det må næsten være det.
Jeg har aIdrig hørt så søIIe en afsked.
Og den er tyvstjåIet fra en fiIm.
HiIs damerne fra mig.
De biIIeder Iå aItså ikke kun
i din tegnebog.
Hop ind, EviI KnieveI.
Vi skaI en tur i rutschebanen.
Tak.
Løb!
Den er ikke så sjov,
som jeg huskede den.
Skyd styreboksen.
- CoIumbus.
- TaIIahassee?
Denne gang har de vist brug
for vores hjæIp.
- Spænd dig fast.
- Gjort for Iænge siden.
Nu skaI man enten handIe eIIer spiIde.
Pis.
REGEL NR. 2:
BANK PÅ TO GANGE
Min mor sagde aItid,
at jeg viIIe være god tiI noget.
Hvem havde troet, at det skuIIe være
tiI at dræbe zombier?
Sikkert ingen.
Se!
Vi må heIIere finde på en undskyldning.
Åh nej...
Hej!
Herhenne!
Du godeste!
- De er deroppe.
- Hvad venter du på?
Det er jo din tøs.
Kom så og snup en bid af TaIIahassee!
Er I ikke suItne?
TaIIahassee er Iækkert
på denne tid af året.
Kom så, skiderikker!
Du miIde kineser!
MiIde kineser!
For heIvede...
Pis, ikke flere patroner.
Bingo!
Så kører vi.
- Wichita! LittIe Rock!
- Skynd dig!
AImægtige kineser!
Se lige den skide klovn.
Naturligvis skulle det være en klovn.
Naturligvis skulle det være en klovn,
og naturligvis skulle det være Wchita, -
- før jeg langt om længe forstod,
at nogle regler bare måtte brydes.
RegeI nr. 17:
SpiI ikke heIt
Nu skaI man enten handIe eIIer spiIde.
Den kIovn kan rende mig i røven.
Tak.
Hej, Wichita.
Crista.
Okay, vi må heIIere komme ud herfra.
Så fik du endeIig taget første skridt.
Ikke så ringe endda, sIambert.
Hvor er han?
Jeg har en aneIse.
Hvor gemmer I jer,
I Iækre, guIe sataner?
FaIsk rekIame.
Du miIde skaber.
ViI du ikke have en sneboId?
Du miIde...
- Ord sIår ikke tiI.
- Ikke nu.
Måske kan du piIIe hagIene ud
og så spise resten?
Nej!
- Nej!
- Nej!
Det ansigtsudtryk er mig, der indser,
at de kvikke piger i bilen -
- og at den store kleppert
i slangeskindsjakken -
- var det nærmeste, jeg havde været på,
men aldrig nogensinde havde haft, -
- en familie.
Vi stolede på hinanden.
REGEL NR. 32:
NYD LIVETS SMÅ TING
Tallahasse fik sin Twinkie.
Og skønt livet aldrig mere ville
blive så enkelt.
Vi fornemmede håb,
da han nedsvælgede den.
Vi havde hinanden.
Og hvis man ikke har andre,
kan man lige så godt være zombie.
- Mange tak.
- Det mangIede bare, knægt.
Så husk nu indtil vi ses igen,
kondi og sikkerhedssele.
Og skønt det ikke har noget med noget
at gøre. Solcreme har aldrig gjort skade.
Columbus Ohio fra Zombieland
takker af for i aften.