Tip:
Highlight text to annotate it
X
SPURVEN
New York, 1 6. februar 1959
Hurtigt! Hun fik et ildebefindende
for ti minutter siden.
Ambulancen er her.
Sankt Thérése, kære Jesus ...
Gå ikke fra mig. Giv mig styrke.
Jeg vil leve videre.
Genopliv mig.
Paris, Belleville, 1918
- Hvorfor græder du?
- Forsvind, møgunger!
Kan ikke grine
Mit liv er pine
Og ren rutine
Hvad kan jeg gøre?
Hvad laver du her?
Hvorfor græder du?
Er du helt alene?
Hvor er din mor?
Jeg går og slæber
den tunge kæde
helt uden glæde
og jordisk gods
Mit liv er pine
og ren rutine
kan ikke grine
Ravnemor!
De er mindre værd end bødlens reb.
Jeg lever af at synge.
- Se Deres datter!
- Jeg sørger fint for hende.
Louis, jeg kan ikke vente på dig
mere. Belleville er ulidelig.
En impresario har sagt, jeg bør tage
til Konstantinopel med det talent.
Godt nyt til akrobaten?
Det kan du bande på.
Det er lykønskninger fra Clémenceau.
Edith er hos min mor.
Mutter Aicha passer hende,
til karrieren tager fart.
Louis, jeg venter ikke på dig mere.
Anetta.
Er her nogen?
Edith?
Louis?
Det er ***.
Bernay, Normandiet, 1918
Nå da ...
Dit barnebarn.
Edith.
Sikke et underligt navn.
Hun virker ikke særlig kvik.
Kom ...
Hvad laver du her?
Hvor er du yndig. Hvad hedder du?
- Har du ikke andet at lave, Titine?
- Toilettet ovenpå er optaget.
Du har kønne blå øjne.
Gå bare ind.
Jeg lytter ...
Jeg skal af sted igen.
Jeg bliver snart hjemsendt.
Så vil jeg lave akrobatik igen.
- Jeg ville lige se stumpen.
- Ud.
- Jeg har ikke flere, mutter Louise.
- Så hold øje med døren.
Hvor er hendes mor?
Det ved jeg ikke.
Vil du efterlade hende her?
- Der bliver sladret.
- Folk skal altid sladre.
Skal hun ikke med i kirke?
- Vi kommer for sent til messe.
- Alting handler ikke om hende.
- Skal vi passe et pattebarn?
- Må vi se?
- Det er en pige ... Vil du have brød?
- Forsvind!
Spørg, om hun vil synge.
Du kunne optræde
på Casino de Paris.
Jeg hoppede ud i søen klar,
min badedragt var huden bar
Og natten skjulte mig,
det vidste jeg
Og pludselig viste månen sig
Jeg ville sige: ''Forsvind, dit kvaj!''
Da tæt på mig der var
En mand der skreg
Han stod på klippen
og så ikk' den anden vej
Han sagde: ''Åh!''
Der lå jeg så
Jeg råbte: ''Åh!''
Han så mig nøgen,
splitternøgen
Uden endestykke og seletøj,
og jeg blev rød som syltetøj
Han så mig nøgen,
splitternøgen
Og helt anstændigt skjulte jeg
med hænderne mit kontrafej
Men jeg tror,
at ved denne ubetænksomhed
Forsømte jeg at skjule
al min herlighed
Han så mig nøgen,
splitternøgen
Titine! Åbn døren!
Nu er det nok.
- Hvad nu?
- Hun er sammen med Edith.
- Åbn døren nu!
- Hvad sker der?
Ikke noget. Gør jer klar.
Kunderne kommer snart.
- Luk så døren op!
- Jeg vil ikke arbejde.
- Jeg vil ikke arbejde.
- Ikke?
- Tror du, det er et hotel?
- Jeg passer Edith i aften.
- Du passer ikke noget som helst!
- Titine.
Luk nu op.
Din legionær kommer i aften.
Jeg er ligeglad. Han lyver.
Han fylder mig med løgn.
Nu holder du op, Titine! Kom ud,
eller du ryger ud for fuld musik!
Jeg har fået nok af dit skaberi!
Godt ...
Men jeg vil ikke have ballade.
New York, 8. maj 1959
Doug!
Er du jaloux?
- Holiday-pladerne er på hotellet.
- Tak, Loulou.
Billie og jeg er født samme år.
Sjovt, ikke?
Jeg har mine skitser med. Skal vi se
på dem bagefter eller i aften?
Senere, skat.
Jeg skal lige synge skiderikkens sang.
- Før din tid ...
- Hvad?
- Ikke noget.
- Vi er klar.
Så ...
Jeg er klar.
Kør.
Nu skal du sove, pus.
Det er Jeanne.
- Hvad sker der?
- Der er blod.
Han ville lege doktor
med sine instrumenter.
Dumme svin!
- Vi må sige det til mutter.
- Hun slår mig ihjel.
Jeg kan ikke se noget.
- Nå, doktor?
- Hendes helbred er sart.
Det er hornhinden.
Hun har keratitis.
- Er hun blind?
- Det er en betændelsestilstand.
Den kan vare i månedsvis.
Det her er til apoteket.
- Tak.
- Hvis datter er det?
Ingens.
Lisieux, Normandiet
Thérése,
jeg beder ikke ret *** om noget.
Vil du ikke høre på lille Edith?
- Tal til hende, Edith. Hun lytter.
- Kom nu, Edith.
Thérése ... Jeg vil ikke være blind.
Jeg vil se.
Hun er gul og blå ...
Fortsæt.
Jeg vil lære at læse og løbe som før.
Jeg vil ikke være blind.
Sankt Thérése,
bed jesusbarnet passe på Edith.
- Kom nu.
- Tak, Sankt Thérése og Jesus.
Tak.
Hun kan se.
Hun kan se!
TIL TITINE
EDITH
Op, Titine! Han er kommet tilbage.
Han tager Edith med.
- Tag tøj på.
- Det kan de ikke gøre mod mig!
Tænk, at du vil leve af det igen.
- Hun får set sig omkring.
- Kør nu.
- Edith!
- Titine!
- I må ikke tage min pige fra mig!
- Slip hende!
- Så er det nok!
- Hun er skør.
- Hold op, eller du ryger ud.
- Det må I ikke!
I skulle have advaret hende.
- Det kan I ikke gøre mod mig!
- Kør så.
Passagererne er på vej ud af flyet.
Jeg kan se hende ... Edith Piaf.
Med en ung mand ved sin side.
- Hvad har De med fra Amerika?
- En amerikaner.
Hvad hedder han?
Edith ...
''Revet med af mængden'',
som i sangen.
Hun stiger ind i sin hvide og sorte
Versailles Vedette.
Hun virker træt, men smiler.
- Stille. Jeg vil skåle ...
- Hvor er du åndssvag!
Det kan du selv være.
Hjælp den syge.
Pas på, harmonikaspiller!
Du får en på bærret!
De kommer som kaldet. Hent værten.
Han skal give champagne.
Jeg hedder Edith Piaf,
og jeg har lavet ulykker.
Alle skal kysse hinanden.
Også de, der er uvenner.
Kom, Claude.
Elskede Doug.
Jeg elsker dig.
Jeg vil kysse dig, Edith.
- Hvem er den sæk?
- Aner det ikke.
- Hvem skal have krydret tatar?
- Hvor er Deres flotte kollega henne?
- De bringer hende i forlegenhed.
- Bland dig udenom, Coquatrix!
Nå, frøken?
Fru Piaf, en fornøjelse!
Hvad ønsker De?
- En hel del. Jeg vil have en gave.
- Naturligvis.
Nå, men ... Jeg ville have champagne,
men jeg vil hellere have en ring.
En stor ring
fuld af diamanter, ikke?
Bare rolig.
Vi skal bare have champagne.
Jeg vil skåle
for min kærlighed til jer.
Så det rejser jeg mig for.
Hjælp mig lige.
Lad os alle skåle
for Marguerite.
Min komponist og min bedste
og mest trofaste ven i branchen.
Nu skal du ikke rødme sådan.
Du får os til at græde.
- Hvad glor du på?
- Ikke på noget særligt.
Bobler og alkohol ... Det værste.
Det må være Claude.
Du går mig på nerverne.
Jeg har ikke været her i et år.
Vi festede,
og så er den ikke længere.
Du skal ikke spille forsmået elsker.
Jeg venter nogen, så *** nu.
Husk, at De har engagementer.
De er ikke alene.
Kan du huske mit kluns på Gerny's?
En bums. Og hun så på mig,
som om jeg var en prinsesse.
Det var du også.
Min prinsesse.
Skål for Marguerite.
En skål for dem,
der vil se mig styrte.
Og som tror, jeg ikke ved det.
Skål.
- Er der noget galt, Louis?
- Han surmuler bare.
Gå nu.
Vi skal ordne noget.
Du skal ikke stå og se på.
Spænd!
Du skal arbejde.
Der er ingen børn her.
Du skal tjene til føden.
Det er nok.
Din lille lort!
Du ødelagde min sortie.
- Møgunge!
- *** ind i vognen og lav mad.
Mine damer og herrer, her er Louis,
det akrobatiske slangemenneske!
Hun er sød.
- Hvor gammel er hun?
- 1 0 år.
- Har hun ikke nogen mor?
- Hvad skal hun med det?
- Bliver du ikke ensom?
- Giver du en calva i din vogn?
Kom ...
Ved du, hvem jeg er?
Jeg er Thérése.
- Har dine øjne det godt, englebarn?
- Ja.
Du er sød, Edith.
Hvem vil du bede for i aften?
- Jeg vil bede for Titine.
- Det er godt. Jeg våger over dig.
Glem det aldrig. Når du er alene,
er jeg altid hos dig.
- Jeg sagde, det hjul skulle skiftes!
- Ikke mere ævl.
Vi er alle i samme båd,
så hjælp nu til.
- Det rager mig!
- Så skrid!
- Går du bare uden videre?
- Jeg duer ikke til chefer.
- Caroli er en dårlig chef!
- Du er fuld.
- Jeg kan tjene bedre selv.
- Cirkusser hænger ikke på træerne.
Bare rolig.
Jeg har altid klaret mig selv.
- Jeg havde vænnet mig til dig.
- Så må du afvænnes!
Sankt Thérése,
få ham til at skifte mening.
Jeg vil blive i cirkusset.
Edith ...
- Hvad med pigens nummer?
- Øjeblik ... Lav noget!
De går igen.
Skynd dig at lave noget.
Lav nu noget.
Kom nu!
Bravo!
Tak.
Det er min datter.
Grasse, oktober 1963
Jeg er træt af gulerodssaft.
Det får du altså,
så længe jeg er din sygeplejerske.
- Jeg vil hellere have det mørkt.
- Du har godt af at få lidt sollys.
Edith, jeg ved godt,
det er svært.
Du skal have meget ro
og meget tålmodighed.
- Din mand ringede i morges og ...
- Der er ikke mere at gøre.
Jeg bliver syg af at tænke på ...
at jeg skejede for meget ud.
De sidste tre år
har været en katastrofe.
Edith, du er kunstner.
- Simone ...?
- Ja, Edith.
Jeg kommer ikke til
at synge igen ... vel?
Paris, Montmartre, oktober 1935
Hvad er der?
Jeg vil have noget at æde.
Vi synger først. Alene er det tiggeri,
men sammen er det en forestilling.
Jeg vil synge dér.
Du der ...
Du må ikke synge på gaden.
- Må jeg ikke?
- Hvor gammel er du?
- 20 år.
- Og hvad er det der?
- Hun har næsten ikke drukket noget.
- Kom nærmere ...
- Kender du ''Du gris''?
- Hold kæft!
Syng den, så får I fred. Jeg går ud
af mit distrikt og ser den anden vej.
Om en uge er det den 2 1.
Så har vi været venner i fem år!
Er det her bedre
end batterifabrikken?
Jeg ville hellere dø
end blive på fabrikken.
- Hvad med dig?
- Hvad med mig?
- Da du knoklede i dit lortemejeri.
- Hold mund med det og spis.
Nu ingen ballade, Anetta.
Der er din drukmås igen.
Edith ...
Har du ikke en lille skilling?
- Ikke mere?
- Mine gamle er ikke rige, som du ved.
- Stik mig en seddel.
- Jeg har ingen.
- Jeg er din mor ...
- Gå ud!
- Skal jeg synge en sang?
- Få hende ud, Etienne.
Jeg er kunstner!
Hvad er du?
- Bare vent ... Bare vent!
- På hvad?
- Til du ender i skidtet.
- Slap af eller forsvind!
- Og du ikke er en skid værd!
- Skrid!
Det bliver ikke din datter,
der forsørger dig.
- Hold kæft med det.
- Jeg skrider. Spis kartoflerne.
- Du er ikke sanger. Du er en lort!
- Slip, eller jeg vapper dig en.
Kom, Momone.
Vi skrider fra den taberbar.
- Smatso!
- Skrid!
Gå ud og træk!
Mens de stadig vil kneppe dig.
Tak, frue.
- Du ødelægger din stemme.
- Man skal jo tjene til føden.
Det er klart.
Her ... Jeg hedder Louis Leplée.
Mød op i morgen kl. 1 4 på Gerny's,
så må vi se, hvad vi kan bruge dig til.
- Synger du også?
- Nej, men jeg kan så meget andet.
Kom med dine sædvanlige sange.
- Hvad, hvis jeg ikke kommer?
- Gør, som du vil, min pige.
Hvad er det her?
Du driver rundt dagen lang.
- Er det prisen for min tillid?
- Min far får lidt. Han er syg og flad.
- Jeg feder Frelsens Hær op.
- Han er syg. På ære.
Du ryger på flisen.
Så kan du lære at knokle.
- Slip!
- Aldrig, aldrig ...
- Hellere krepere end trække.
- Hvis hun dør, er det din skyld.
Du klapper bare i!
Jeg vil have mere, er du med?
Ellers kan du også sprede ben.
Du kan selv sprede ben.
Albert! Undskyld.
- Bliv! Vil du ikke nok?
- Glem det røvhul.
Etienne, giv hende et glas.
Vil I med til kineseren sammen med
de to italienere, Fede og Popoche?
Der er det hele ... sne og ***.
Vis nu lidt menneskelig varme.
Bare fordi vi har bollet,
skal vi jo ikke gøre det hver aften.
Har jeg ret?
Jeg vil sgu da skide på jeres pis.
Ved du hvorfor?
Nå nej, du er jo for lam.
Fordi jeg er kunstner.
Og jeg bliver til noget. Jeg ved det.
Det har jeg altid vidst.
Det er den lille flamme.
Sankt Thérése, jeg kan se store ting.
- Hvor ser hun ud! Hun virker jo syg.
- Hvor har han støvet hende op?
- Hun er utrolig, Louis.
- Champagne, Phillipo.
- Bossen er forelsket.
- Hun har et ordentligt organ.
- Det er en dygtig tøs, Louis.
- Spar mig for dine spydigheder.
- Hvad er det, du hedder?
- Edith Giovanna Gassion.
- Ikke så godt.
- Jeg har også andre navne.
Huguette Hélias, Tania ...
Denise Jay.
- De får ordnet negle!
- Det er sagen uvedkommende.
- Du minder mig om en fugl.
- Gør jeg ...? Hold da op.
- Er ''Fugletøsen'' taget?
- Ja, det er det.
En spurv ...
Hedder det ikke en ''piaf'' dér,
hvor du kommer fra?
- Spurvetøsen.
- Genialt.
- Det lyder åndet.
- Sludder ... Spurvetøsen!
- Virkelig genialt.
- Du skal have et passende repertoire.
- Bruant, ''Les mômes de la cloche''.
- Den kender jeg.
Øv dem. Hver nat, om nødvendigt.
Du begynder på fredag.
- Vi begynder straks.
- *** ned til tøsen.
- Hvorfor?
- Der er sug i hende.
Phillipo!
Ikke mere sprut i garderoben.
- Hvad laver I?
- Jeg nåede ikke at strikke den færdig.
- Vi laver et ærme.
- Nu? Salen er propfyldt.
- Netop.
- Hun skal ikke ligne en bums.
Se engang! Vores diva er ved
at klæde debutanten på.
- Nemlig ...
- Fart på, piger.
- Louis, jeg skal knække mig.
- Ikke nu. Fart på.
På vej hjem forleden -
- førte tilfældet eller skæbnen mig
til hende, I nu skal se.
Her er hun, som da jeg så hende:
en usleben diamant.
Direkte fra gaden til Gerny's:
Spurvetøsen.
Hun er som en søster for mig.
- Var det løgn?
- Hun er forbløffende.
Det er den kolossale
Jean Mermoz.
- Det er til Dem.
- Tak.
Kom, Edith.
Du lagde dem ned,
og det bliver du ved med.
Du skal møde en, der kan hjælpe dig.
Jeg er Marguerite Monnot.
Jeg er pianist.
Det vil glæde mig
at komponere til Dem.
- Tak.
- Kom.
Edith, det er Jacques Canetti,
kunstnerisk leder af Radio-Cité.
Frøken, jeg er ... overvældet.
Tak ... Kom og sæt Dem
sammen med os.
- Jeg må smutte.
- Hvad er det, der er så vigtigt?
Tak ...
- Hvad går der af hende?
- Vidunderlig.
Grabberne væk.
Jeg smadrer dit fjæs!
Lede sæk!
Jeg har ventet på dig i en time.
- Rend mig i røven, bondeknolde!
- Pas på, du ikke kommer galt af sted.
- Aflevér.
- Alfonser!
Spurvetøsen
Frøken ... De er vidunderlig!
Mine hænder er slidt op.
- Tag noget champagne.
- Jeg vil have flasken.
Værsgo ... Jeg sagde jo, det ville gå.
Radioens magt, ikke sandt, Coquatrix?
- Undervurder ikke varietéens magi.
- Bevares.
- Jeg brygger på noget til Dem.
- En sang?
Raymond!
Mireille, kald lige på Raymond.
- Ham skal du møde, min tøs.
- ''Ham skal du møde, min tøs.''
Der er en tyksak,
der vil tale med dig.
Det er Raymond Asso,
forfatter, komponist, sanger og poet.
Jeg skal ordne noget.
- Jeg er vild med Deres sange.
- Og dit fjæs gør mig bange!
- Jeg har set Dem ***.
- Så må De have gemt Dem godt.
- Det er midnat. Op at stå.
- Rejs jer alle sammen!
Tre ... to ... en ...
- De er en stor kunstner.
- Jeg har høje hæle på.
Når som helst ...
De kan bare ringe.
Farmand Leplée!
Grasse, oktober 1963
Edith ...
Du er ...
Du er en ulykkesfugl.
- Det er din skyld!
- Der er hun.
Er De Spurvetøsen?
- Vær venlig at følge med.
- Hvorfor det?
Tillader De? Gør plads, tak.
Kom ...
Nå ...? Jeg taler til dig.
- Kender du nogen i underverdenen?
- Nej.
- Lad mig være.
- Og Henri Valette?
Kender du heller ikke Rytter-Georges,
Sejler-Jeannot og Albert?
- Det er venner. De har intet gjort.
- Medskyldighed er en alvorlig sag.
Jeg er uskyldig. Jeg har intet gjort.
Jeg har mistet alt ... Alt!
- Hvor var du i går aftes?
- I byen, har jeg jo sagt.
- Skiderikker! I opfører jer som svin!
- Ro på! Du er ikke på scenen.
Det siges, at du har skumle venner,
blandt andre en Albert.
- Jeg kender ingen.
- Jeg er ikke idiot.
- En kommentar, spurvetøs?
- Lad hende dø i skam.
Skrid hjem til rendestenen!
- Lad hende være!
- Det er ikke hende. Er du med?
- Angav De nogen for at slippe ud?
- Det er en begravelse. Vis respekt!
- Et sidste spørgsmål.
- Gribbe! Forsvind, alle sammen!
Jeg er færdig.
- Jeg er aldrig blevet sølet til før.
- Nyheder bliver hurtigt gamle.
- Jeg har intet gjort.
- Jeg ved det.
Luk op.
- Er De Simone Berteaut?
- Ja.
- De skal følge med os.
- Hvorfor? Jeg har ikke gjort noget.
Dommeren og Deres mor har afgjort,
at De skal på pigehjem.
Det skal effektueres øjeblikkeligt.
Hent venligst Deres ting.
- Det er løgn ... Hun bliver her!
- Jeg taler ikke til Dem.
For anden og sidste gang :
Hent Deres ting.
Vil De slå mig ihjel?
Er det det, De er ude på?
Slip mig, hører du?
Hun skal ingen steder ... Momone!
- Lad dem ikke gøre det!
- Slap så af!
Jeg har ikke mine ting.
Hører du, dit dumme svin!
- Du skal ikke fornærme mig!
- Momone!
Momone!
Farmand Leplée ...
Farmand Leplée ...
- Mær!
- ***.
Morder!
Hvor er pengene?
Hvad kan man forvente af en luder?
Jeg vil være alene i garderoben.
Mamy, bliv her.
Jeg skal have en sprøjte.
Det gør for ondt.
Hent amerikaneren.
De må gerne gå ind nu.
- Sikke en succes. Det er pragtfuldt.
- Doug ...
Jeg trænger til frisk luft.
Jeg vil hjem til Châlons ... med dig.
- Nu?
- Vi er over 400 kilometer væk.
I kan rende mig!
Det hænger mig ud af halsen.
De er udmattet.
Det er for langt.
''Nej, nej.''
Man hører fandeme aldrig andet.
- Vi kører.
- Nej!
Kør tilbage.
Jeg vil tilbage. Vend om!
Vend om.
I har alligevel spoleret fornøjelsen.
Blodprøverne er katastrofale.
Hun har to brækkede ribben,
som ikke kan lægges i gips.
Hvis hun har engagementer,
kan De godt aflyse dem.
Det er stramt nok.
Gå ud.
- Giv mig en sprøjte, så jeg kan synge.
- Beklager. Min beundring har grænser.
De har ingen grænser.
Ligesom jeg.
- Aflys. De sætter livet på spil.
- Noget skal man vel sætte på spil.
For at skifte liv
må du skifte ham.
- Skifte hvem?
- Din ham.
- Hvorfor har du ikke ringet før?
- Jeg vidste ikke, hvad du ville.
Jeg så dig hver aften.
Du har meget at lære.
Det har jeg aldrig hørt før.
Om tre måneder hedder du ikke
''tøs'' længere. *** med varietéer.
Hans blik var blåt
med glimt af spot
som lynnedslag
fra himmelen
Som-lyn-ned-slag-fra-him-me-len!
Tydelig udtale.
- Forfra.
- Hans blik er blåt ...
Var blåt! Forstår du teksten,
eller laver du bare lyde?
- Hvad vil du have?
- Perfekt udtale.
- Umuligt. Jeg synger, som jeg taler.
- Dårligt.
Du japper.
Og du forstår ikke, hvad du synger.
- Ned i tempo.
- Vi har øvet hele dagen. Åbn vinduet.
Vi kan puste ud senere.
Forfra.
Hans blik var blåt med glimt af spot
som lynnedslag fra himmelen
Du hører ikke efter.
Du indlever dig ikke.
Du skal være
denne forelskede kvinde.
Tænk som en skuespiller.
- Han tager pis på mig.
- Vi er trætte. Vi må have en pause.
- Jeg føler, jeg ikke kan synge mere.
- Hvem er du? Hvor har du sunget?
- Du skal ikke nøjes med det, du kan.
- Jeg har sunget, siden jeg var ni.
Rolig ... Det er normalt.
Det er altid svært første gang.
Du skal fortolke den, er du med?
Lev dig ind i sangen!
- Ingen har klaget over min udtale.
- Ingen? Hvem mener du?
Spytslikkerne fra Gerny's
eller folk på gaden?
Gør, som jeg siger, eller tag hjem,
hvor du kommer fra.
Edith!
Skål for min datter,
som ikke glemmer sin far.
Skål for tøsen!
- Er der penge i ham fyren?
- Niks. Det er for kunstens skyld.
- Nok nærmere din røv!
- Syng for os, tøs.
Syng en sang!
Det er sådan, hun skal ha' det.
Jeg lod hende gå.
Jeg var for flink!
Du er helt stiv og livløs.
Som en mesterbokser i gadeslagsmål.
Scenen er et hele.
Du skal røre dem med alt,
hvad du har.
Du har vidunderlige hænder.
Brug dem.
Syng med dem.
Forfra, Marguerite.
Vær levende!
Hænderne ...
Sådan.
- Det føles åndssvagt.
- Fortsæt.
Tag den her på.
Den slags blæser folk da på.
De vil høre min stemme.
Hvordan kan du være så dygtig
og ubegavet? På med den.
- Luk op, Edith.
- Nej. Jeg skal knække mig.
- Hvad nu? Er hun fuld?
- Hun går i panik.
Jeg har en sal, der venter!
Du har plaget om at få salen i ugevis,
så få hende ud -
- og ind på scenen,
før folk går amok!
Hun kommer ... Edith.
Du får tre minutter.
Det er ikke en kabaret!
Det er et varietéteater.
Hvad fanden har jeg rodet mig ud i?
Det er sceneskræk.
Det er et godt tegn.
Edith?
Ja ...
Vi er fremme ved målet.
Du knoklede, og du troede på mig.
Du kan ikke give op nu.
- Luk nu døren op.
- Nej, det kan jeg ikke.
Vil du ikke nok?
Ret dig op.
Mine damer og herrer ...
Edith Piaf!
Edith Piafs triumf!
Gadesangeren blev stjerne
Spurvetøsens premiere
Den første, der hjalp mig
Piaf på turné
Edith Piaf optræder
på A.B.C
Spurvetøsen er død
Leve Edith Piaf!
''Har du prøvet
at skynde dig hjem -
- forvente din elskedes støtte
og komme til et tomt værelse?''
''Vente og vente ...
Det værelse kender jeg alt for godt.''
Jeg glæder mig til at se dig spille.
- Pas på, Canetti er på vej.
- Kapelmesteren har ventet i tre timer.
- Hvad så?
- Du har premiere om under 48 timer.
Kender du mange,
som Cocteau har skrevet et stykke til?
Frøken? Paul Meurisse henter Dem
kl. 20 til middag hos Cocteau.
- Kapelmesteren kommer ved midnat.
- Er du sikker?
Du er værre end Raymond.
Gør dit, gør dat ...
Det er derfor,
hun fyrede den plageånd.
- Vil De se kjolerne?
- Nå ja, kjolerne.
De er her alle sammen, frk. Piaf.
Pas på nålene.
Den enkleste ... uden kraven.
En ung mand har ringet.
Han har noget til Dem. Han er soldat.
Jeg sagde, De havde travlt, men nu
står han udenfor. Det er pinligt.
Så vis ham bare ind.
Denne vej.
- De kan stille den der.
- Tak.
- Værsgo.
- Det er meget bedre uden krave.
- Ja ...?
- Jeg hedder Michel Emer, korporal ...
Vi er ikke i hæren.
Hvad vil De?
- Jeg har en sang til Dem.
- En til ...
Jeg åbner i Bobino om to dage.
Kom igen.
- Den her vil jeg have!
- Jeg skal til fronten i morgen.
Klaveret står der.
De får fem minutter.
Edith ...
Vi må vente.
Stands.
Jeg vil have den.
Ud alle sammen!
Edith! Det er uansvarligt.
Vi er sent på den.
- Hvad er uansvarligt?
- Spil den. Jeg synger den på Bobino.
Af sted.
- Det kan du ikke, Edith.
- Kan jeg ikke?
Noget skal jeg da have ud af
at være Edith Piaf.
- På fransk, tak.
- ''Hun er så fortvivlet og fattig ...''
- Ud med sproget, Charles.
- Jeg er ikke oversætter.
''... ynkelig. Bestemt ikke arvtageren
efter cancan og 'gay Paris'.''
- Det hedder et flop.
- Det er ikke første gang, De må slås.
De vil have lækre piger. Jeg er ikke
den sexede pariserinde, de forventede.
Kan I se mig som korpige?
Hvor er min fjer? Min fjer i røven!
Sådan ...
Grin du bare, Ginou.
Der er ingen kontakt.
Jeg er for trist til dem,
og de er for dumme til mig.
Edith! Det er helt fantastisk.
Prøv at se.
Nej, der.
- Du er på forsiden.
- Over to spalter.
Det er utroligt. Det er Virgil Thomson,
USA's allervigtigste teateranmelder.
Det er en vigtig,
meget begejstret artikel.
Jeg fatter ikke en skid.
Oversæt det!
De skriver,
at man ikke må lade Dem rejse.
Det vil være en stor fejl,
og amerikanerne fortjener Dem ikke.
Jeg vidste, der ville ske noget.
Hjælp mig med at vælge tøj.
Jeg skal ud i aften.
Jeg er blevet inviteret ud.
Deres pastrami.
Velbekomme.
- Hvad er det, Marcel?
- Oksekød ... Smag.
- Det lugter af våd hund.
- Er der noget galt med kødet?
- Hvad?
- Nej, hun kan ikke ... Det er i orden.
Deres engelsk
er på højde med maden.
- Kan De ikke lide stedet?
- Jeg er lidt overrasket. Jeg troede...
Da De ringede og spurgte, om
vi to enlige franskmænd i New York -
- måske skulle gå ud og spise,
forestillede jeg mig noget andet.
Jeg kommer her ***.
Pengene hænger ikke løst på Dem.
- Vil De bestille?
- To pastrami ...
Nej ... Overlad det til mig.
To Tournedos Rossini -
- with en Château Langelus 1 938,
please.
- De må være hundesulten.
- Hellere det end at spise kogt hund.
Beklager.
- Skal vi ikke begynde forfra?
- Jo.
- Hvor længe har De været i New York?
- Otte uger.
- Kan De lide USA?
- Jeg er ligeglad.
- Vi forstår ikke hinanden.
- Så må De savne Paris.
- Helt forfærdeligt.
- Hvad laver De, når De ikke synger?
Hold da op! De kunne være
politimand. Jeg strikker.
- Jeg kan lave en trøje til Dem.
- Nej, det ... Det skal De ikke.
- De er vist blevet genkendt.
- Er jeg?
De tænker: ''Han har tabt sine
to sidste kampe. Han er færdig.''
- Jeg lukker kæften på dem.
- Nej!
Rolig ...
Det var for sjov.
Udmærket.
- Skal vi ikke være dus?
- Jo, selvfølgelig.
- Hvad laver du, når du ikke bokser?
- Træner ... løber.
- Og bagefter?
- Hjemme i Marokko? Passer gården.
- Har du en gård?
- Jeg opdrætter svin.
- Hvorfor ikke?
- Tja, hvorfor egentlig ikke?
Det er en moderne gård
med store, fede svin.
- Hvem passer dem, når du bokser?
- Min kone.
De har ...
Du har fantastiske hænder.
- Hører du, Momone?
- Du har da meget pæne fingre.
- Hør.
- Hvad din øjenfarve er?
- Han lænede sig frem.
- Med sin kloakånde.
- Hvor er du åndssvag!
- Han har jo svin.
- Han sagde:
- Blåviolette ...
- Det er de jo.
- Det var måden, han sagde det på.
Ligesom et barn.
- Og så sagde han:
- Du ligner en fe.
Det er lidt overdrevet.
- Kyssede du ham?
- Jeg turde ikke.
- Det er en smuk aften.
- Alt for kort.
- Kommer du og ser kampen?
- Selvfølgelig.
Prøvede han at kysse dig?
- Det tænkte han vist ikke på.
- Det tror jeg ikke på.
Jeg kommer og hører dig synge.
Nå, men ... godnat.
Han er manden i mit liv.
- De var vidunderlig!
- Lucien Roupp, hr. Cerdans manager.
Hr. Jameson fra tv-selskabet CBS.
Tidspunktet er måske ikke velvalgt,
men vil De ...
Marlene ...
Godaften ... Undskyld.
Det er for en kort bemærkning.
Det er længe siden,
jeg har set Paris.
Men mens De sang i aften, Edith -
- vendte jeg tilbage til dens gader,
under dens himmel.
Deres stemme er som Paris' sjæl.
De tog mig med på en rejse.
Og De fik mig til at græde.
- Jeg takker Dem af hele mit hjerte.
- Tak.
- Tak for Deres diskretion.
- Tak.
Op med dig.
Jeg begynder at synes om den her by.
Der er stjerneklart i aften.
Kom ...
Marc ...
Ved du, hvor længe en frø lever?
I eventyrene eller i virkeligheden?
Jeg har aldrig læst eventyr ...
for nogen.
Du har ikke haft lejlighed til det.
Jo, men jeg gjorde det ikke.
Dreux, 13. december 1959
Undskyld, men jeg er lidt træt.
Jeg kommer tilbage.
Læg hende der.
- Jeg vil ind igen.
- Ikke tale om.
- Det bestemmer jeg selv!
- Hvad gør vi?
- Jeg beklager. Luk folk ud af salen.
- Jeg går ind igen, Louis ... Jeg skal.
- Det er selvmord.
- Hun skal indlægges.
Nej, Louis!
Jeg beder dig.
De blev udskrevet for tre uger siden.
Der bliver andre gallaforestillinger.
Få mig tilbage på scenen.
Gør det nu!
Jeg skal ind og synge. Jeg skal synge.
Jeg har ikke noget valg.
Edith ...
Vær fornuftig.
- Kan du høre dem?
- Hold op.
- Luk døren!
- Før mig derind, Louis.
Før mig derind.
Hvis jeg ikke synger i aften ...
Hvis jeg ikke synger,
bare en enkelt sang -
- så mister jeg troen på mig selv.
Forstår du?
Doktor ...
Gør det nødvendige.
Det bliver ikke denne gang,
d'herrer fotografer.
De vil se mig falde,
men jeg er i fin form.
Fortæl avisen,
at det ikke er en selvmordsturné.
''Padam''.
Sankt Thérése ...
Først og fremmest tak.
Jeg ved, at alt kommer fra dig.
Det er dig, der har sendt ham.
Jeg har fundet kærligheden,
og jeg ved, det er dit værk.
Kære Jesus, beskyt Marcel.
Kom så, Marcel!
- Tag af sted nu.
- Det er for tidligt.
- Jeg kan mærke, han vinder.
- Sæt, han får problemer.
Hvis det går galt, ringer jeg.
Gå nu.
Kom så, Marcel!
Du styrer kampen!
Kom så, Marcel!
Slå ham ihjel!
- Hvad sker der?
- Jeg tror, Zale er skadet.
Er han verdensmester nu?
Du ligner en engel.
Ligner jeg ikke en fe mere?
Du er min egen mester.
Du skal være min for hele livet.
Der har ikke været noget før.
Jeg har glemt alt.
Bliv hos mig.
Elskede, inden jeg lagde mig,
stregede jeg en dag ud.
En lang og lillebitte dag.
Hvor oprivende at se flyet lette med
mit hjerte, min forstand, mit liv.
Min egen,
min dreng, min elskede ...
Din duft hænger stadig i lagnerne,
og mit hjerte hviler døgnet rundt -
- i bedrøvelsens favn ...
Jeg elsker dig.
Hvad har du gjort ved mig?
Jeg savner dig.
Jeg er helt tom, som om jeg venter
på en begivenhed.
Hold mig ind til dit hjerte.
Intet betyder mere for mig end dig.
Send mit hjerte tilbage efter kampen,
hvis du kan.
Når jeg spiser ude,
spiller de altid ''La vie en rose''.
Elskede, når jeg ser, hvor knyttet
du er til din kone og tre børn -
- vil jeg rejse langt væk -
- og tænker, at du måske en dag
vil takke mig for det.
Jeg kan ikke have dig for mig selv
og vil ikke leve uden dig.
Gud er mit vidne på,
at jeg ikke kræver noget.
Jeg er parat til at ofre alt.
Hvis en dag du bliver revet bort
Hvis du dør, og livet bli'r for kort
Hvad kan kærligheden nytte?
For så vil jeg også dø
Jeg siger, at om tre måneder,
ja, til april -
- lægger jeg Olympia ned.
Vi fylder kassen. Vi rejser os.
Dine leverceller virker ikke normalt.
Du faldt om og skal have ro.
- Det er alvorligt.
- Jeg er 44. Jeg er ikke døden nær.
Aflysningerne har tæret
på likviditeten.
- Siger du, at det er min skyld?
- Nej, det er skattevæsnets skyld.
Vi skylder 120.000 franc
i forskudsskat.
Gulsot kræver sgu da ikke
1 00 års rekonvalescens.
Jeg vil lave comeback på Olympia.
- Hvad vil du have?
- At vi er stærkere over for hende.
Jeg kan ikke klare det alene.
Hun forlod hospitalet alt for hurtigt.
At forberede Olympia på tre måneder
er dømt til fiasko.
- Hun har brug for udfordringen.
- Det er tabt på forhånd.
Så skal jeg fortælle forsikringen,
at vi aflyser.
Vi må beslutte det for hende.
Hvad enten hun vil det eller ej.
Edith ...
Så sagde jeg : Det er ***, Edith.
Der er en anden. Du er ude.
- Var han dig utro?
- Så ville jeg da ikke lyde sådan her.
Jeg ser ham forlade restauranten.
Marcel havde krydset New York -
- for at spise med en gammel,
blind sort bokser -
- han havde mødt nogle år før.
Tænk engang.
- Der er ikke mange af hans slags.
- Marcel!
Min Marcel!
Det er det eneste, du taler om.
Men ved du hvad, Ginou?
Jeg får ham aldrig.
Han bliver aldrig min.
Han går aldrig fra kone og børn.
Han ringer til hende hver dag.
Jeg lader som ingenting.
Han skal være lykkelig.
Jeg kommer om lidt.
Jeg kunne have været Edith Piaf.
Der er andet end sang her i livet.
Det er alt for længe, Marcel.
Ring til Orly og tag et fly i aften.
Hvis du sejler, kan jeg nå at dø.
Jeg savner dig, Marcel.
Jeg vil ikke være væk fra dig mere.
- Skulle jeg ikke tage til Paris?
- Øjeblik ...
- Jeg er jo bare fruens skødehund.
- Hold op.
Rom, cola, whisky.
De regner mig ikke
for en skid her.
Det var bedre at fulde den
i rue de Belleville.
- Du har svigtet mig, Edith.
- Hold op, Momone.
Sæt hende på en færge!
Jeg tager færgen selv.
Skål for din karriere.
Vil du ikke nok rejse i aften, Marcel?
For min skyld.
- Du sover længe, når jeg ikke er her.
- Åh, Marcel!
Tak ...
Jeg laver kaffe til dig.
Rør dig ikke.
Jeg serverer den for dig.
Hvad laver du her?
Jeg vidste, du ville komme.
Lucien knoklede
for at skaffe billetter.
Jeg har en gave til dig.
Hvor ser du ud.
Tag noget sol, du er ligbleg.
Ginou!
Ginou, jeg kan ikke finde uret.
Hvad laver du?
Hvor er uret?
Det lå i en aflang, rød Cartier-æske.
Det lå for fanden lige her!
Hvad er der i vejen med jer?
Jeg leder efter uret til Marcel!
Jeg leder efter Marcels ur.
Hvad er der?
Louis?
Hvad sker der?
Du skal være tapper, Edith.
Er det Marcel?
Hvad?
Flyet styrtede ned.
Marcel!
Hvad kan kærligheden nytte?
For så vil jeg også dø
Vi skal leve i al evighed
Sammen i den blå uendelighed
For i himlen er der intet
som kan hindre
to, som elsker
Gud forener
dem, der elsker
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.
- Alle siger, De er den bedste seerske.
- Det er ikke det.
Det er tredje gang i denne uge.
Jeg har sagt alt.
Hvorfor kommer De?
Så De kan gentage det ...
Så jeg kan huske,
hvorfor jeg skal leve.
Han døde i himlen,
så han må også være der.
Californien, august 1955
Jacques Pills! Sæt farten lidt op.
Jeg må have luft.
Jeg bliver ør af heden.
Sæt farten op, Jacques.
Pinuppen smelter.
Så får jeg halsbetændelse.
Så kan du passe mig -
- som en god ægtemand.
Den bedste, jeg har haft.
Han er også den første.
Skal du glo på os hele dagen?
- Jeg har kvalme.
- Pas på. Vi ender i scenografien!
Lad mig køre.
Stands og lad mig køre.
Så kan Ginou også brække sig.
Ud med dig, Ginou.
Må jeg have lov, frue?
Kom så, Ginou!
Meget flot, Ginou!
- Farvel, Ginou.
- Vent på mig!
Hvor kører du godt.
Så kom vi da ikke forgæves.
Vi har dræbt et træ!
Utroligt! Sikke en lorteservice.
Er der nogen til at betjene os?
Rolig, skat. Du er ikke en stjerne her.
Og i aften synger du på Mocambo.
Er jeg ikke? Hvem er vi inviteret hos
de næste dage?
Marlon Brando, Ginger Rogers,
mister Chaplin ...
- Tak.
- Hvad er det for noget?
- Det stads har vi ikke bestilt.
- Det er en Midnight Sun-cocktail.
Rør mig ikke.
Du rører mig ikke, har jeg sagt!
Tør dig.
Vi må se at blive skilt.
Hvor mange sprøjter
er De oppe på om dagen?
Cirka ti.
Undskyld, jeg er så ligefrem,
men hvorfor gør De det?
For at lukke kæften på min krop.
Hvornår begyndte De
på disse daglige indsprøjtninger?
For fem år siden.
Efter flyulykken ...
... begyndte jeg at få gigt.
Jeg kunne ikke strikke mere.
De er stærkt afhængig.
Narkomani anses for at være ...
Doktor ... Jeg vil have min kone
på afvænning.
Jeg vil ud af det.
Jeg kan godt.
Oktober 1960 - 5 år senere
Danielle, en stol.
Edith, jeg ...
Her, Edith.
Sæt dig.
Bruno ...
Olympia bliver ikke til noget.
Det forstår jeg godt, Edith.
Nej!
Her er komponist Charles Dumont
og tekstforfatter Michel Vaucaire.
De havde en aftale i går og er
kommet igen for at spille en sang.
Skynd Dem, jeg er træt.
Nej, ingenting
Nej, jeg fortryder ingenting
Hverken lyksalighed
Eller kval,
nej, det hele skal med
Stands.
Jeg kan godt lide den.
Fortsæt.
Mine minder er brændt
på det bål, jeg har tændt
Og for glæde og sorg
har jeg intet behov
Væk er kærlighedsrus,
både gavmild og grisk
Væk er følelsens brus
Jeg ta'r fat på en frisk
De er pragtfuld! Det er præcis,
hvad jeg har ventet på ... Utroligt.
Det er mit liv. Ring til Coquatrix.
Hold fast på Olympia!
En gang til ... Det er smukt.
Nej, ingenting
Nej, jeg fortryder ingenting
PAS PÅ DIG SELV.
DIN VEN, MARGUERITE.
Alle er her.
Aznavour, Cocteau, Yves Montand.
- Montand? Er han ikke i udlandet?
- Han kom for din skyld.
- De har ventet i en halv time.
- Hele salen koger.
Er de for stramme?
- Hvem er det?
- En ven.
Så, Edith.
Rejs dig op.
Mit kors ...
Mit kors.
- Vi har glemt det. Jeg henter det.
- Jeg synger ikke uden!
Ud!
Ud med jer, alle sammen!
Goddag, frk. Edith.
Skal De ikke svømme i dag?
Grasse, oktober 1963
Den sidste nat
- Vi ses i morgen.
- Gå bare. Jeg klarer det.
Jeg er bange, Simone.
Jeg mister hukommelsen.
Det er meget slemt.
Der er rod i min hjerne.
Jeg prøver at huske -
- men jeg kan ikke.
Der kommer andre billeder.
Ikke dem, jeg gerne vil se.
Jeg ville se hans ur.
Kan du huske det? Marcels ur.
- Nej, Edith. Jeg kendte ham ikke.
- Jeg ville se hans ur.
Sikke et fjæs, du sætter op.
Du har et vildt blik.
Hun er da ikke så grim, tøsen.
- Simone?
- Ja, Edith.
Jeg har ikke bedt min bøn.
Jeg vil ned på knæ.
Ingen siger noget til,
at du beder i sengen en enkelt gang.
Jeg vil bede for min lille farmand.
Marcelle ...
Mit lille spøgelse.
Ingen andre end Momone vidste det.
Jeg må fortælle dig om mit spøgelse.
- Tag det roligt, Edith.
- Marcelle!
Marcelle! Gå i seng!
Jeg har fået nok af dig.
Jeg kan ikke både holde øje
med panserne og din datter.
Hvor fanden bliver Louis af?
Nu kommer din far.
Har hun spist?
- De siger, I gik på gaden med hende!
- Hvem?
Du får hende hver anden uge, men du
klokker i den! Ikke gaden, sagde jeg.
Kom! Hurtigt!
Det er Marcelle!
Kom!
Hun er på hospitalet!
Er De moderen?
Akut meningitis. Vi kunne intet gøre.
Jeg beklager.
Edith ...
Jeg har korset.
Goddag.
Jeg hørte, De var på stranden, så ...
- Tak, fordi De giver dette interview.
- Det er mig en glæde.
- Sært at se Dem så langt fra Paris.
- Jeg er aldrig særlig langt fra Paris.
Jeg har en liste med spørgsmål her.
Svar blot, hvad der falder Dem ind.
Er det i orden?
Så ...
- Hvad er Deres yndlingsfarve?
- Blå.
- Hvad er Deres livret?
- Grydesteg.
- Kunne De leve fornuftigt, fru Piaf?
- Det gør jeg allerede.
- Hvem er Deres mest trofaste venner?
- Mine sande venner er alle trofaste.
- Hvis De ikke kunne synge mere ...
- Så ville jeg ikke leve.
Frygter De døden?
Mindre end ensomheden.
- Beder De?
- Ja, for jeg tror på kærligheden.
Jeg vil ikke af sted, Simone.
Hvor er Théo?
Jeg vil se min mand.
Théo er her om mindre end en time.
Deres smukkeste minde
som sanger?
Hver gang tæppet går op.
Deres smukkeste minde
som kvinde?
Det første kys.
- Kan De lide natten?
- Ja, med masser af lys!
- Daggry?
- Med et klaver ... og venner.
- Aftenen?
- Ja, for det er daggry for os.
Se selv ...
Du trækker vejret.
Der er ingen vej tilbage.
Ikke længere.
- Hvad vil De råde en kvinde til?
- At elske.
- En ung pige?
- At elske.
- Et barn?
- At elske.
Hvem strikker De til?
Til enhver,
som vil gå med min trøje.
Det var det hele.
Jeg håber ikke, det var for langt.
- Mange tak.
- Selv tak, frøken.
- Farvel.
- Farvel.
Nej, ingenting
Nej, jeg fortryder ingenting
Hverken lyksalighed
Eller kval,
nej, det hele skal med
Nej, ingenting
Nej, jeg fortryder ingenting
For min fortid er gemt
Den er glemt
Så hvad rager den mig?
Mine minder er brændt
på det bål, jeg har tændt
Og for glæde og sorg
har jeg intet behov
Væk er kærlighedsrus,
både gavmild og grisk
Væk er følelsens brus
Jeg ta'r fat på en frisk
Nej, ingenting
Nej, jeg fortryder ingenting
Hverken lyksalighed
Eller kval,
nej, det hele skal med
Nej, ingenting
Nej, jeg fortryder ingenting
For min lykke,
min vej
Ja, mit liv
Alt begynder med dig
Oversat af:
Francois-Eric Grodin
Oversat af:
Francois-Eric Grodin