Tip:
Highlight text to annotate it
X
Wapping i England
1699
Godmorgen, miss Elizabeth.
Kaptajn Prichard!
Godmorgen, miss Whitley.
Se så at komme om bord, drukkenbolte!
- En hård morgen.
- Hold Dem fra min forlovede!
Jeg har brug for en god skibslæge.
De fylder ham med drømme
om at tjene en formue.
Dr. Gulliver bliver rig af de farver
og kemikalier, han tager med hjem.
- Hvis de vilde ikke æder ham.
- Der er ingen kannibaler i Ostindien.
- Jeg skal nok tage mig af ham.
- Han skal tage sig af mig!
Godmorgen, dr. Gulliver.
Sikke et ståhej udenfor.
- Hvordan har De det?
- Fint, takket være Dem.
Derfor kommer jeg med betalingen.
Beklager, at det ikke er kontanter.
- Du lovede at møde mig!
- Aftensmaden slipper væk.
Et langt og lykkeligt ægteskab
til jer begge.
Få den over i hjørnet.
Mr. Grinch venter ved hytten.
Intet under, at jeg elsker dig.
Du fejer altid benene væk under mig.
Jeg skal nok fange hønsene.
Hvis du tager dig af de syge, -
- tager jeg mig af doktoren.
Min betaling. Jeg ville
klare mig bedre som grønthandler.
Ikke i dag.
Vi skal tale med Grinch om den hytte.
- Det lovede du.
- Jeg lover altid for meget.
Vi får to shilling for hønen.
Så har vi ti pund til mr. Grinch.
Mr. Grinch...
Jeg betaler, når jeg
vender hjem fra krigen.
- Krigen mod Spanien er ***.
- Jeg skal kæmpe imod Frankrig.
Hvis du kommer tilbage i live,
skylder du mig ikke noget.
Døm nu ikke på det ydre.
Vi får Travers til at fikse den op.
- Han skylder dig for den knyst.
- Travers sidder i gældsfængsel.
Hvor frygteligt.
Nå, vi skal nok klare os.
Lige så godt som Travers
i det mindste.
Jeg ville bære dig over dørtærsklen,
hvis den kunne holde.
- Godmorgen.
- I var længe om at dukke op.
- Hvor er de ti pund?
- Hvor er De sentimental.
- De laver vel døren.
- Den fejlede intet, før De kom.
Udbetalingen er ti pund.
Så laver jeg et pantebrev på resten.
Det vil overraske dig,
hvad en gang rengøring kan gøre.
Her.
Skete der noget?
- Der mangler 3 shilling.
- Gid pokker må tage dig.
Hun skal ikke bo i det beskidte hul.
Ikke om det så var gratis!
Du skal ikke tilbringe resten af livet
i disse omgivelser.
Det er jo kun i starten.
Hvis jeg bliver her,
kører alt i samme gænge til evig tid.
- Intet ændrer sig uden penge.
- Kan du ikke tænke på andet?
- Vær dog tilfreds med det, vi har.
- Vi har jo ingenting!
Hvorfor skændes vi?
Er det jalousi? Nej, penge.
- Det betyder intet for mig.
- Det gør det for mig.
Jeg vil gerne hjælpe de syge
uden selv at være syg af bekymring.
Man behøver ikke at være rig
for at være læge.
Du vil bare med kaptajn Prichard.
Så tag dog af sted!
Men så er det forbi imellem os.
For altid!
Elizabeth!
- Bliver stormen ved, dør jeg af sult.
- Det er tidligt på året.
Op med humøret.
En tidlig storm betyder en god rejse.
- Elizabeth!
- Hun gemte sig i lastrummet.
- Af sted med jer.
- Har du det godt?
- Du kan ikke følge med på rejsen.
- Du bliver ædt af de vilde.
Så bliver vi det sammen.
Jeg ville følge dig til verdens ende.
Du kommer ikke med.
Hvordan kan vi få hende hjem?
Vi kan sætte hende af
på de Kanariske Øer.
- Jeg skal ingen steder!
- Elizabeth! Der er vådt herude.
Du går fra borde
på de Kanariske Øer.
- Nej.
- Jeg ombestemmer mig ikke!
Hold nu op med at græde, Gwendolyn.
Jeg skal nok finde på noget.
Det nytter ikke.
Jeg er ikke lilliput mere.
- Vi er nødt til at rejse.
- Men der er spioner alle vegne.
Vi er nødt til at forsøge.
Du skal ikke risikere dit liv.
Men jeg elsker dig.
Vi kan aldrig være sammen.
Vi bliver aldrig gift.
Den dumme krig!
Er der ikke et sted, vi kan tage hen?
Kun her. Her og nu.
Bliv her, Gwendolyn.
Gwendolyn! Jeg har ventet i en time.
Der er ingen tid til kærlighed.
Hun har intet til overs for en
mand, der tjener den tyran.
Jeg tjener Lilliput.
- Løb!
- Hjælp mig.
Så fanger jeg dig endelig, Reldresal.
Grib dem, vagter!
Jeg skal bevise din skyld
ved at bringe kejseren dit hoved.
Løb, før de vender tilbage.
Vent på mig i hulen.
Hvad skal vi gøre, lord Flimnap?
Jeg henter hæren... og flåden...
og vores frygtløse kejser.
Bliv her. Hold øje med kæmpen.
Fat mod.
Jeg bør gå forrest. Jeg bliver
trods alt den næste premierminister.
Bueskytter og spydkastere,
hold jer klar.
Hvis kæmpen æder mig,
går landet bankerot.
Da du er indenrigsminister, -
- og kæmpen ligger i vores rige,
kan du godt gå forrest.
- Goddag.
- Han lever!
- Bueskytter, skyd!
- Holdt!
- Forsvarsministeren siger: Skyd!
- Holdt!
Det skal han få betalt,
når jeg bliver premierminister.
- Hvis du bliver det.
- Er du med eller imod mig?
Jeg holder altid med den stærkeste.
Goddag.
Jeg er dr. Lemuel Gulliver.
Hvor er jeg?
- I Lilliput.
- Lilliput?
- Hvorfor er jeg bundet?
- Vi vidste ikke, hvem du var.
Vor fjende sendte ham for at dræbe os.
Han er deres hemmelige våben.
Nej, jeg faldt over bord og...
Elizabeth.
- Jeg må finde hende. Slip mig fri.
- Han bryder båndene. Dræb ham!
Nej, jeg er en civiliseret mand.
- Læge fra England.
- Hvad er England?
- Det sted, jeg kommer fra.
- Der findes kun Lilliput.
- Og landet Blefuscu.
- Det er illoyalt at nævne Blefuscu.
- Jeg har aldrig hørt om det.
- Er det loyalt nok, Flimnap?
Vær hilset, kejser af Lilliput.
Universets fryd og rædsel.
Kongen over alle konger, rar som
foråret og behagelig som sommeren.
- Sandt nok. Fordi jeg er forudseende.
- Sorgfuld som efteråret.
Hvis hoved når skyerne,
på hvis bud prinser falder på knæ.
Det kan jeg ikke tilbagevise.
En kejser med en plan er magtfuld.
- Præsenter mig for ham.
- Må jeg præsentere...
Dr. Gulliver
fra et sted, han kalder England.
Deres Majestæt, jeg ønsker ikke
at gøre Dem eller andre fortræd.
Jeg vil blot hjem.
Jeg har brug for en båd.
Som skal føjes til fjendens flåde.
For at sænke vores.
- Han er vores fjende.
- Nej, jeg er bare anderledes.
Det er det samme.
Så forskellig fra Deres folk som Dem.
De er unik, og det er jeg også.
- Og da vi begge er unikke...
- Ligner vi hinanden.
- Hvilket gør Dem til en kæmpe.
- Så snu som vore fjender.
Han vil ødelægge vores liv.
Et mørkt varsel på himlen.
Du har måske ret, Flimnap.
Vel har han ej.
Det skal jeg bevise.
Hold op!
En mirakelmager!
Ganske som jeg antog. En mirakelmager.
- Det er De også, sir.
- Ja, det er jeg.
Gulliver og jeg ligner hinanden.
Når det er tilfældet, og De kan
bevæge Dem frit og spise, -
- bør Deres ligestillede så
være bundet og sulten?
- Slip ikke den orkan løs.
- Nonsens.
Vi har jo bueskytterne
med deres giftige pile, ikke?
- Jeg stoler på kæmpens ord.
- Det gør jeg også.
Jeg nærer tiltro
til enhver mand, -
- som jeg kan dræbe. Løs hans bånd,
Galbet. Giv ham noget at spise.
Slip kæmpen fri.
- Vi må videre med min plan.
- Vent. Hvad med min båd?
Det kan vi diskutere senere.
- Plag ham ikke med den båd nu.
- Men jeg må finde Elizabeth.
Jeg ved, hvordan du har det.
Jeg er selv forelsket.
Jeg skal forsøge at hjælpe dig.
- Tak. Jeg kan godt lide oksekød.
- Se uhyret.
Siden han begyndte at arbejde
på båden, er hans appetit fordoblet.
60 stykker kvæg, 30 får og 10 brød
er ingenting for ham.
- Jeg vil arbejde for føden.
- Du vil sulte os ihjel.
Vore matematikere har beregnet, -
- at han størrelsesmæssigt svarer
til 1728 af vores egne folk.
Og han spiser lige så meget.
- Forgiv ham.
- Nej, han kan arbejde for 1728.
Jo mere han arbejder, jo mere
spiser han. Vi har ikke nok jord.
Jeg rydder mere jord.
I kunne opdyrke skovarealet.
Jeg sagde jo, at han var gal.
Man kan da ikke dyrke en skov.
Se, kæmpen har enorme kræfter!
Jeg lader træerne ligge
som et læbælte -
- og afvandingsområde.
Gør plads for kejseren!
Alle hilser kejseren!
Jeg fjerner klipperne, så får De mere
landbrugsjord end England.
Fantastisk! Han er et uovervindeligt
våben. Vi ligner hinanden.
Jeg rydder jorden, pløjer den,
vender jorden og laver furerne.
- Hil Gulliver!
- Den stærkeste mand i verden!
Tak. Jeg vil gøre mere for jeres
land. Lige hvad I beder mig om.
Han kan stoppe oversvømmelser og
tørker. Han kan dyrke mad til alle.
Han kan også sulte os ihjel.
Han er en forbandelse i forklædning.
Han spiser alt vores kød.
Og Deres Majestæt holder af okser.
- Deres Majestæt holder også af fisk.
- Men vi har ikke fiskere nok.
Havet giver os, hvad vi har brug for.
I skal aldrig mere sulte.
Ingen vil stjæle mere.
Ikke flere fængsler.
Et land uden grådighed og misundelse.
Et land fuld af kærlighed,
hvor ingen har fjender.
Kæmpen er vist ikke i stand til
at hade nogen.
Jeg ved, hvad jeg gør.
- Nu må jeg finde Elizabeth.
- Forlader du os for en kvindes skyld?
Vi vender begge tilbage og gør
Lilliput til et himmerige på jord.
- Han er ikke engang statsborger.
- Nemlig.
Lad ham aflægge troskabseden.
Gør ham til statsborger.
Som loven kræver,
tager du højre fod i venstre hånd, -
- og placerer højrehånds langemand
på hovedet.
Nej, nej, ikke venstre hånd!
Hør nu efter!
Stik så højre tommelfinger
i øret og gentag:
Lumos kelim, peso desma lonemuso.
Pas på, han vælter!
Du er nu statsborger i Lilliput.
Vi hjælper dig med båden.
Find Elizabeth og vend hjem til
landet, der flyder af mælk og honning.
- Det perfekte land.
- Bedre end alle andre steder?
- Langt det bedste.
- Så må du ødelægge Blefuscu.
- Det sted, jeg aldrig har hørt om?
- På den anden side af kanalen.
Knus og tilintetgør dem.
Rejs en tidevandsbølge. Drukn dem!
- Nej, en læge skal redde liv.
- Du slår dem ihjel.
Ellers bliver din båd ikke færdig.
Så finder du ikke din Elizabeth.
Og du kommer ikke til at
bo i dette paradis.
Vi vælger premierminister i morgen,
og så marcherer vi.
Du marcherer med os
imod Blefuscu.
Ellers rejser vi os mod dig.
Dr. Gulliver!
- Jeg er ked af det her.
- Det er jeg også.
Min båd var næsten færdig.
Jeg kan ikke myrde uskyldige.
- De er små mennesker, som vi.
- Så har I ingen grund til frygt.
Deres flåde er
tyve gange større end vores.
Jeg er større end nogen flåde.
Jeg kan komme dertil uden båd.
De vil blive så bange,
at de ikke angriber.
- Nej.
- Jeg tager deres konge med hertil.
Jeg viser ham paradis. Han ønsker
det samme, og så har han brug for mig.
- Og så er krigen ***.
- Og så kan vi begge gifte os.
Ikke, hvis Flimnap
bliver premierminister.
- Han vil se blod.
- Er han så magtfuld?
- Så må du besejre ham.
- Hans spioner sørger for, jeg taber.
Ikke så længe jeg er her.
Ja! Vi to sammen. Vi kan
vinde krigen for Gwendolyn og...
Hvis hun ikke er rejst med sin far.
Jeg må stoppe dem.
Forsvind! Det er din skyld,
at vi ikke nåede båden til Blefuscu.
Men jeg har lavet en flåde.
Farvel til elendighedens land.
- Men du får din titel tilbage.
- Jeg bøjer mig ikke for kejseren.
Det behøver du ikke.
Jeg stiller op som premierminister.
Gulliver og jeg vil gøre
Lilliput til et paradis.
- Hvem er Gulliver?
- Kæmpen.
Jeg stoler ikke på kæmper.
Giv Reldresal en chance.
Fejler han, tager vi begge med dig.
- Det er kun et spørgsmål om tid.
- Vær nu sød, far.
Du har indtil i morgen ved middagstid.
Jeg går ned til flåden.
Borger Gulliver,
det menneskelige bjerg, nærmer sig.
Borger Gulliver
nærmer sig slottet.
- Det menneskelige bjerg nærmer sig.
- Ryd området!
Ryd området!
- Tilgiv, at jeg kommer brasende.
- Vent, til vagterne åbner næste gang.
Slottet er uindtageligt.
Nå, ja...
- Det er kejserinden. Min kone.
- En smuk dame i et smukt land.
Han har gode manerer.
Og så er han charmerende.
Sid her ved siden af os.
- Du har aldrig brudt æg med os.
- Tak, jeg har spist morgenmad.
Det er ikke morgenmad, det er krig.
Giv ham et.
Vi fandt et strudseæg til dig.
Nej, nej, nej.
Hold den smalle ende opad.
Det er mere end et æg.
Det drejer sig om liv eller død.
- I hvert fald for fuglene.
- Det betyder liv eller død for os.
Borgere i Lilliput skal åbne ægget
i den smalle ende.
- Som De behager.
- Det er, som jeg behager.
Vi var glade for at åbne vores æg
på den måde, -
- indtil den vanvittige
konge af Blefuscu -
- samlede en hær for at tvinge os
til at åbne vores æg -
- i den dumme, tykke ende.
- Er det, hvad krigen drejer sig om?
- Nemlig.
Enhver ved, at æg bør åbnes
i den smalle ende.
Lad os komme i gang med valget
af premierminister. Hurtigt!
Vi har brug for en premierminister,
før vi kan gå i krig.
Udnævner De en premierminister
på hans evner som linedanser?
Naturligvis. En toppolitiker
er nødt til at kunne holde balancen.
Før i tiden var det mudderkastning.
Modstanderen blev levende begravet.
- Det her er i det mindste farverigt.
- Vær stille, min kære.
Den første prøve: Hvor mange problemer
kan du håndtere på en gang?
De jonglerer med hær,
flåde, finanslov, -
- landbrug og prisstigninger.
Distraher mig.
Jeg kan se alle problemerne.
Glimrende! Fremragende!
Nu forsvandt alle problemerne.
Point til Reldresal.
Så er det individuelle præstationer.
Flimnap, indtag din plads.
Som kejserens talsmand vil du
få stillet mange pinlige spørgsmål -
- om skatter og andre ting.
Du må svare direkte, -
- men aldrig binde din kejser
til løfter, han ikke kan holde.
Du skal handle, så det behager folket
og ikke irriterer mig.
Glimrende, Flimnap.
Reldresal, indtag din plads.
Undskyld mig, Deres Majestæt.
- Perfekt, Reldresal.
- Det kan jeg gøre lige så godt.
Så prøv det her.
Du vandt, Reldresal.
Fantastisk fodarbejde.
- Du er den bedste premierminister.
- Og den flotteste.
Godt klaret, Reldresal.
Undskyld, jeg lod mig rive med.
- Reldresal kan ikke bestride posten.
- Det er ikke særligt sportsligt.
Den nye premierminister konspirerer
med forræderen Gwendolyn Bermogg.
- Familien Bermogg blev landsforvist.
- Han har beskyttet dem.
- Forsag hende. For evigt.
- Hun er en farlig kvinde.
De nægter at åbne deres æg
i den smalle ende.
Reldresal er ikke illoyal.
Han er simpelthen forelsket.
Bland dig ikke
i vores interne anliggender.
Du bliver anholdt,
hvis du ikke forsager hende.
Nå?
Før ham til tårnet!
Forræderi for øjnene af mig.
Galbet, søg alle vegne.
Pågrib Lord Bermogg og hans datter.
De har ikke brug for krige
og fængsler. Gå dog på kompromis.
Lad folk åbne deres æg på midten.
Midten?
Midten?
Det er umuligt. Barbarisk!
De har ikke brug for Reldresal
for at udkæmpe en krig.
Selvfølgelig ikke. Men jeg skal have
en syndebuk, hvis vi nu taber.
- Det er da ikke retfærdigt.
- Selvfølgelig ikke. Det er krig.
Og du tager ingen steder,
før vi har vundet.
- Jeg mente, De var en retfærdig mand.
- Jeg hader retfærdighed.
Reldresal bliver henrettet,
medmindre I begge har set lyset -
- og har indset,
hvordan tingene bør gøres her.
Reldresal? Det er Gulliver.
Du er nødt til at stikke af.
Det nytter ikke noget.
Nu vil Gwendolyn ikke blive her.
- Galbet leder efter dem.
- Han slår dem ihjel. Få mig ud.
Hurtigt, inden vagterne kommer.
- Gulliver, det er Gwendolyn.
- Hun er jo smuk.
- Du risikerer også dit liv for hende.
- Vi må til Blefuscu.
- Men de er jo i krig mod jer.
- Har kejseren fortalt dig det?
Gør det nogen forskel?
Det er latterligt at dræbe folk
på grund af æg.
Folk i Blefuscu er vores slægtninge.
- Kongen er kejserens fætter.
- De spiste morgenmad sammen.
Kejseren er tåbelig,
men du tjener ham alligevel.
- Nu må I ikke skændes.
- Men han vil bare have magt.
- I Blefuscu er jeg et nul.
- Det er bedre end at være død her.
Bliv hos ham.
Jeg forsøger at hjælpe jer.
Hvorfor kæmper du for en sag,
du ikke tror på?
Angrib aldrig en gammel mand!
Respekt og ære!
Dræb ikke hinanden på grund af æg.
Man kan spise æg på tusind måder.
Som røræg eller sennepsæg.
De kan steges,
koges eller pocheres.
På panden og vend dem. Men slås I
på grund af æg, smadrer I dem bare.
Hold så op!
- Dræb forræderne!
- Stille!
Nu mister jeg tålmodigheden.
Jeg gør en ende på krigen.
- Holdt!
- Jeg stopper krigen.
Hvis De tilgiver Gwendolyn og
hendes far, genindsætter Reldresal, -
- og har min båd færdig,
når jeg kommer tilbage.
Bare du slår Blefuscu.
Hvilket hele tiden har været min plan.
Ja, Deres Majestæt.
Til Blefuscu!
Fremad! Død over Blefuscu!
Hans Kongelige blefuscuanske Højhed
nærmer sig.
Kongen af Blefuscu og alle
andre mindre lande og folk.
Det er godt nok
nogle faretruende skibe.
- Nu sejler vi mod Lilliput.
- Den stærkeste flåde nogensinde.
Hvis den slår
de barbariske lilliputter -
- og tvinger dem til at åbne deres æg
i den tykke ende, er det det værd.
En kæmpe!
En kæmpe mand stjæler flåden!
- Stop ham!
- Dræb ham!
Han stjæler vores flåde!
Katapulter, skyd!
- Nu har vi ingen flåde.
- Vi er besejrede.
Vi er bankerot.
En vidunderlig mand er Gulliver
den mest magtfulde mand i verden
vi regner med Gulliver
han er en ven
han stoppede krigen
hans navn skal klinge
han er ganske bestemt
en elskelig kæmpe ham Gulliver
så høj som et bjerg
så blid som et lam
så hip hurra for Gulliver
vi stemmer alle i
en vidunderlig vidunderlig
mand er Gulliver.
Vi skylder Gulliver vores frihed.
Men han har ikke løst æggeproblemet.
Få os nu ikke i vanskeligheder igen.
Reldresal, du har altid været
mit valg til premierministerposten.
En glorværdig sejr over
den-forkerte-ende-af-ægget-rosset.
Og den måde, du vandt på,
var simpelthen fortryllende.
Jeg vil nu overrække dig
Helte-medaljen for heltegerninger.
Den lilliputske orden, den højeste
militære orden i verden.
Jeg udnævner dig til: Nardek.
Hent medaljen.
Skynd dig.
Skynd dig.
Kejseren venter.
Værsgo, Gulliver.
- Tak, Deres Majestæt.
- I aften skal det fejres.
Og efter morgenmaden
gør jeg båden klar.
Og i mellemtiden skal du dræbe
alle i Blefuscu.
- Vi har intet at frygte nu.
- Dræb dem, sagde jeg.
Vi vandt.
Så få dem til at åbne deres æg
i den smalle ende for øjnene af mig.
Jeg nægter at ydmyge nogen.
Vi har ikke brug for hævn.
Jeg har!
Lad festen begynde.
- Vover han at trodse Deres ordre?
- Nej, slet ikke.
- Deres Majestæt insisterede jo ikke.
- Det har jeg aldrig behøvet at gøre.
- Skammeligt!
- Ydmygende.
Jeg bliver aldrig ydmyget.
Men skammeligt, det var det.
- Han vandt krigen uden tab.
- Skammeligt!
Hvem har hørt om en krig uden døde?
Hvad ofrer man så?
Hvor er heltemodet?
Lad premierministeren foreslå,
hvordan vi slipper af med det kryb.
Nå, Reldresal?
Hvis vi slår ham ihjel,
risikerer vi en epidemi.
- Flåden kan trække ham til søs.
- Han er for stor. Det er for dyrt.
Jeg har det! Vi sender ham til
Blefuscu og beordrer dem at dræbe ham.
- Glimrende idé, Deres Majestæt.
- Så bliver han deres problem.
Det er ikke pænt gjort,
men det er lovligt.
Hvad nu, hvis de bruger ham imod os?
Skammeligt! Skammeligt!
I konspirerer imod Gulliver!
Tag det nu roligt, kære.
Vi konspirerer ikke.
Mig narrer du ikke.
Udråberne forkynder din venlighed.
- Altså skal én henrettes.
- Gulliver nægter at udføre min ordre.
Derfor kan du da ikke slå ham ihjel.
Hør...
Sådan en sød, blid sang
for sådan en stor, magtfuld mand.
- Jeg synger da. Og meget bedre.
- Stille.
... gør dig stærk
og klog og stor
blid kærlighed
blid kærlighed.
Hvis han havde gjort dig til grin,
ville du ikke nære den slags følelser.
- Du ville spytte negle efter ham.
- Hvor er du dog forfængelig.
lntet, han gør, kan fornærme mig.
For du ejer noget
der er mere værd end guld, min ven
når kærligheden bor i dit hjerte.
Sluk ilden!
Bliv hvor I er.
Jeg slukker ilden.
Det klodsede, usle, beskidte,
ondskabsfulde dyr!
- Hvad sagde jeg!
- Dræb ham! Han har ødelagt min kjole.
- Dræb ham!
- Sådan har vi det alle sammen.
- Henret ham.
- Glimrende!
Du er en handlingens mand, Flimnap.
- Du er tiltalt for forræderi!
- Kejseren er blevet vanvittig.
- Forræderi? Jeg reddede Lilliput.
- Galbet er sur over, at du vandt.
Og admiralen hader dig,
fordi han nu er arbejdsløs.
Kejserinden er rasende.
Du ødelagde hendes nye kjole.
Jeg stopper krige, slukker ildebrande,
giver folket mad, håb og fred.
- Hvordan kan jeg være forræder?
- Forræderi! Prøv nu at forstå.
Kejseren hader,
at du er vigtigere end ham.
- Sikke en egoisme.
- Spis dine æg, som du vil.
- Jeg spiser aldrig æg.
- Jeg hader æg. Det er princippet.
Satte du din datters liv på spil
for at vinde en diskussion?
Du lovede,
at kæmpen ville løse vores problemer.
Du er den stærkeste. Få alle til
at åbne deres æg på den måde, du vil.
Ingen er stærk nok til at
forhindre splid imellem jer.
- Det forgifter jeres tankegang.
- Så få dem til at tænke som dig.
Nej, Reldresal. Så ender jeg
som kejseren. Og det gør du også.
Så bruger jeg min styrke
til at undertrykke andre.
- Forræderi!
- Falsk stolthed og forfængelighed.
Det ødelægger alt for elskende.
Elizabeth havde ret.
Kun ubemærkethed giver en sikkerhed.
Ned med tvang og magt!
- Dræb ham!
- Vagter!
Jeg har brug for din hjælp.
Holdt!
- Jeg må vise kongen det her.
- Tal med kongens kammerherre.
- Velkommen til Brobdingnag, Gulliver.
- Her er du i sikkerhed.
- Er det hans navn?
- Ja, min kære.
Han tilhører Elizabeth.
Hun har fortalt os alt om ham.
Og nu er de
en af kongens største skatte.
Jeg ved, hvor meget De holder af
de små, men jeg må advare Dem.
De er indskrumpede mennesker,
og de er altid farlige.
Indskrumpede mennesker er småfolk,
og småfolk er legetøjsfolk.
Og jeg er den eneste i Brobdingnag,
der har dem.
Tag Gulliver med ind.
Han trænger til mad og hvile.
Hofskrædderen laver nyt tøj til ham.
- Du bliver meget rig, min pige.
- Hvad var det, du hed?
Glumdalglitch.
Værsgo. Det burde kunne holde
dig og dine forældre glade i årevis.
Jeg vil ikke sælge ham.
Jeg kom med ham på grund af loven.
"Den, der finder småfolk,
skal straks bringe dem til slottet."
Det er rigtigt.
Kun kongen kan eje småfolk.
Men han er min. Jeg fandt ham.
Jeg har en overraskelse til dig.
Følg med mig.
Hvad siger du så?
Kongens samling af små dyr.
De er meget pæne.
Det er den mest usædvanlige samling,
der findes.
Kom og se min favorit.
Kan du se den lille krokodille?
Se, hvor den snapper. Derfor går den
alene. Den ville dræbe de andre.
Som belønning vil jeg give dig
et af dyrene. Bare ikke krokodillen.
- Jeg vil have Gulliver.
- Vær nu ikke stædig.
- Din konge ved bedst.
- Han er for de voksne.
Børn har ingen konge.
- Jeg er da alles konge.
- Du tager ting fra børn.
Det gør alle voksne. De tager bare.
Hvorfor lader vi hende ikke blive?
Hun kan passe på dem.
Godt. Jeg befaler,
at dine forældre lader dig bo her.
- Der ser du. Jeg er også din konge.
- Jeg vil beskytte dem med mit liv.
Nu skal jeg vise dig dit værelse.
Du får en yndig ny kjole.
Pager! Følg efter med slottet.
Så du så aldrig kaptajn Prichard
og besætningen igen?
- Jeg blev skyllet i land her.
- Lad os håbe, at de også overlevede.
Elskede, jeg holdt aldrig op med
at tro på, at du var i live.
Når jeg tænker på, hvad de småfolk
kunne have gjort ved dig.
De var forfængelige og egoistiske.
Du har ret.
Det er meningsløst
at ville være vigtig og magtfuld.
Det eneste, der betyder noget, er,
at vi er sammen.
Vent!
- Har du det godt?
- Det er Glumdalglitch. Hun fandt dig.
- Goddag. Og tak.
- Det var så lidt.
Jeg går i seng nu,
men kald, hvis der er noget.
Godnat, kære.
Er her ikke smukt?
Og så er der ingen terminer.
Det er paradis
sammenlignet med Wapping.
Jeg er ligeglad, hvor vi er.
Bare vi er sammen og i sikkerhed.
- Du har hurtigt genvundet kræfterne.
- Kæmpeføde bekommer mig vel.
Nej. Vi er ikke gift endnu.
Elizabeth, luk døren op.
Glumdalglitch, vågn op!
Glumdalglitch!
Væk kongen. Vi vil gerne giftes.
- Alle sover.
- Vær nu sød at hente kongen.
Ja, ja. Hold op med det råberi.
Voksne er fjollede,
og små voksne er endnu mere fjollede.
Vågn op derinde!
Hvorfor vækker du alle?
De ønsker bare en enkel vielse.
Hvis jeg skal være oppe
midt om natten, skal alle andre også.
- Du har glemt dine tøfler.
- Pyt med det.
- Det her skal bare overstås.
- Vær nu ikke så gnaven.
Kan du huske, da du bar mig gennem
måneskinnet? Hvor var du impulsiv.
- Lidenskabens ild vakte røre i dig.
- Gid det ville ske nu.
- Her er hundekoldt.
- Kom, Deres Majestæt.
- Hvor er brud og gom?
- Der er de.
Pager, tænd op!
Stengulvet er iskoldt.
- Er de ikke charmerende?
- Undskyld, at jeg vækker Dem.
Det går nok. Er du sikker på,
at du ved, hvad du gør?
Ikke nogen fjollede vittigheder.
Du gør dem nervøse.
Hvor er kongebrevet?
Hvor blev det elskende par af?
Skam jer! I burde alle skamme jer!
Se så at få dem gift.
Du har ret.
De skal giftes med det samme.
Jeg erklærer jer
for rette ægtefolk at være.
Må I få et langt, lykkeligt liv,
mange børn og alt det der...
Han burde kysse bruden.
Det gør han også.
Skal vi så se at komme i seng?
Vågn op, sovetryner.
Det er morgen.
"På bryllupsrejse.
Vender snart hjem."
"Hilsen Elizabeth og Lemuel Gulliver."
Nej...
"Hilsen Elizabeth og Lemuel Gulliver."
Nej...
Du godeste. Nej!
Gulliver! Elizabeth!
Hvis vi bliver for længe væk,
får Glumdalglitch nok problemer.
Hun er en stor pige. En meget
stor pige. Hun klarer sig nok.
Nu har vi ikke flere bekymringer.
Jeg skal bare gøre dig lykkelig.
Og det vil jeg arbejde hårdt på.
- Arbejde? Hvorfor?
- For at skaffe penge til mad.
- Vi får al vores mad gratis.
- Så skal vi da betale skat.
- Vi bliver ikke beskattet.
- Så må vi have penge til familien.
Kongen giver os alle de penge,
vi har brug for.
Ja, men... Du har nok ret.
Jeg har intet at bekymre mig over
resten af mine dage.
Gulliver! Elizabeth!
Hvor er I?
Svar mig!
Elizabeth! Jeg er her.
Hernede!
Glumdalglitch, skynd dig! Herovre!
- Nå, der er du. Hvor er Gulliver?
- Dernede.
- I må aldrig løbe væk igen.
- Tak, fordi du reddede mig.
- Hvorfor løb I væk?
- Det gjorde vi ikke.
Når du bliver større...
Når du bliver voksen, forstår du det.
- I kunne være blevet slået ihjel.
- Vi gør det aldrig mere.
Jeg elsker jer begge,
men I må gøre, som jeg siger.
Ellers lader kongen mig ikke
bo sammen med jer på slottet.
Jeg må omgående tilbage med jer.
Dronningen er meget bekymret.
I gjorde dronningen bekymret. Jeg
forbyder jer at gå uden tilladelse.
- Hvor var l?
- På bryllupsrejse.
- I har det smukt på landet.
- Men vi går aldrig ud alene igen.
Meget fornuftigt.
Glumdalglitch tager sig af jer.
Jeg tager mig selv af Elizabeth.
Jeg kan godt lide små mænd af mod.
Sådan. Kan hofalkymisten udregne
en formel, der kan redde ham nu?
Glimrende træk, herre konge.
Nej, Makovan. Så tager han dit tårn.
Undskyld, jeg burde ikke blande mig.
- Spiller I skak i dit land?
- Han er meget dygtig.
Lad os se, hvor god han er.
Overtag Makovans spil.
- Må jeg danne mig et overblik?
- Naturligvis.
Jeg er klar, Deres Majestæt.
Det var et underligt træk.
Jeg vil gerne vide mere om ham.
Sig mig, hvad lavede du
i dit hjemland, Gulliver?
- Jeg var doktor.
- Nå, heksedoktor.
Nej, almindelig læge.
Jeg tror ikke på, at det hjælper på
blæresygdomme at hyle mod månen.
Hold nu bøtte. Det er mit træk.
Latterligt. Umuligt.
Jeg kan tage din...
Nej, så tager du min...
- Det er et idiotisk spil.
- Du må hellere lade ham vinde.
Du vinder!
Det er ikke Gullivers skyld, at han er
kløgtig. Du er ikke en dårlig taber.
Deres Majestæt tabte ikke.
De blev narret af en troldmand.
Jeg kan ikke slås
af en lillebitte troldmand.
En troldmand kan indtage
lige den størrelse, der passer ham.
Har du set,
hvordan han kysser sin kvinde?
Den slags er troldmænd ikke
interesserede i.
Nemlig. Kysser ægtefolk hinanden
på den måde? Hele tiden?
Det kan du have ret i, Makovan.
Min mave.
Den gør ondt.
Skaf nogle urter, Makovan. Hurtigt.
De er vrede på os.
De inviterer mig ellers altid på te.
- Skal vi opgive vores værdighed?
- Du kunne da godt have tabt det spil.
- Og lade, som om jeg er dum?
- Du kunne da godt føje dem.
Jeg kunne også uddanne dem.
De lever i middelalderen.
Forsøg ikke at lave om på dem.
Vi er lykkelige her.
- Vi er nødt til at blive til noget.
- De vil ikke have os som ligemænd.
Ellers ler de af os.
Og før eller siden vil vi kede dem.
Siden holder de op med at le af os, -
- og så skiller de sig af med os.
- Dronningen er blevet syg.
- Hvornår? Vi har lige forladt dem.
- Hun blev båret til sit gemak.
- Hvem tager sig af hende?
- Makovan.
- Den kvaksalver. Jeg ser til hende.
Hun fejler ikke noget.
Hun spiser for meget.
- Før mig til Makovans laboratorium.
- Det kan jeg ikke.
- Det tillader kongen ikke.
- Gør, som jeg siger.
Det er et ondt sted.
Fyldt med Makovans magi.
- Jeg kan lave medicin.
- Nej, du bliver dræbt.
Det er vores eneste chance for
at leve lykkeligt til vore dages ende.
Før mig dertil.
Det her hjælper.
Det er et middel imod forgiftning.
- Det er for varmt, dit fjols!
- Det skal være varmt.
Det hjælper ikke.
Prøv noget andet.
Kong Brob,
lad dr. Gulliver hjælpe hende.
Gå din vej, barn.
Slap af, Deres Majestæt.
Jeg er læge. Jeg kan hjælpe Dem.
- Jeg dør.
- Vel gør De ej.
De har såmænd bare mavekneb.
- Men det gør så ondt.
- Jeg har lavet en enkel opløsning.
- Drik det, så får De det bedre.
- Er du sikker?
Jeg ved det.
Det sætter jeg mit liv på.
Som læge ville jeg ønske, at jeg
kunne tage Deres hånd og trøste Dem.
Medicinen står på bordet.
Vær nu en flink pige og drik det.
Hun kalder på ham.
Hun er ved at blive vanvittig.
Nej, han kan hjælpe hende.
Han er læge.
Heksedoktoren? Hvor er han?
- Sæt det!
- Gå din vej, Makovan.
- Det hele, Deres Majestæt.
- Ja, doktor.
- Han har forgivet hende.
- Hun havde brug for hjælp indeni.
- Der er han!
- Grib ham!
Hold op, Makovan.
- Jeg har det allerede bedre.
- Er du sikker?
- Smerten er helt væk.
- Du gjorde mig så bange.
Ud med jer.
Jeg vil tale med Gulliver.
Også du, min kære.
Gulliver er i sikkerhed her.
Jeg bad om at få et øjeblik alene
med min læge.
- Din hvad?
- Min læge, dr. Gulliver.
- Jeg kan tage mig af dig.
- Det var ham, der reddede mit liv.
- Jeg er din mand.
- Jeg vil tale med min læge.
Godt, så tager jeg min læge med.
Følg med mig, dr. Makovan.
Jeg sagde, at han var heksedoktor.
Skal jeg brænde ham?
Man brænder aldrig hekse uden beviser.
Skal jeg brænde ham først
og bevise det bagefter eller omvendt?
Jeg vil ikke
gøre dronningen ked af det.
Så beviser jeg det først og brænder
ham bagefter. Er det Deres ønske?
Skal jeg altid give dig ordrer?
Udvis dog en smule initiativ.
Må jeg se på,
mens du gør ham til heksedoktor?
Han er heksedoktor.
Jeg skal blot bevise det.
Må jeg se på?
Har du tænkt dig at brænde ham?
Hekse bliver altid brændt ved midnat.
Der ligger du i din seng.
- Jeg skulle bringe Gulliver herned.
- Selvfølgelig.
- Sæt ham på bordet.
- Ikke når den kat er her.
Jeg beholder ham i kurven.
- Det er jo en dukke.
- Du sendte bud efter mig?
- Kan jeg hjælpe med noget?
- Måske.
Det er min datter, Shrike.
Skat, det er Glumdalglitch.
- Hun passer den...
- Han er min lille mand.
Jeg er gammel nok
til at være din far.
Han ser fjollet ud.
Og han piver som en mus.
Du er bare misundelig,
fordi du ikke har en.
Gå udenfor og leg.
Kong Brob bad mig om
aldrig at forlade Gulliver.
Ud, sagde jeg.
Senere får I honningkager og mælk.
Det er i orden.
Vi skal diskutere videnskab.
- Hvad er det for en blanding?
- Luft, vand, ild og jord.
Og alkymiens grundstoffer:
Kviksølv, svovl, arsenik og salmiak?
Enhver kemiker ved,
hvad vi skylder troldmænd.
Så kender du til trolddom?
De kaldte det trolddom, da de forsøgte
at omdanne jern til guld.
- Nu kalder vi det kemi.
- Kan du lave guld af jern?
Det ville være lettere at lave
en silketaske af et griseøre.
Hold op med det! Piger!
Hold så op!
Så, så. Far elsker sin lille skat.
Makovan putter dig i baljen.
Så bliver du helt blå.
Det beviser, du er en troldmand.
Og så slår han dig ihjel.
Ham skal jeg nok klare.
Alle, som han påstår er hekse,
bliver blå i det magiske vand.
Hvad har du gjort?
Du er da ikke troldmand, vel?
Nej.
Så, så, lille skat.
Lad hende være, din bølle.
Sid nu her og se på,
når jeg gør den lille mand blå.
- Må jeg også se bålet?
- Blå? En uskyldig mand, som jeg?
Enhver, der kan slå kongen i skak, -
- kurere dronningen og lave silke
af griseører, må da blive blå.
Kravl ned i den skål.
Det er nok.
Over i den næste.
- Kom så op, Gulliver.
- Javel.
- Han blev ikke blå.
- Utroligt.
En forudsigelig, kemisk reaktion.
Den første skål indeholder lav.
Enhver, der går fra lav til en
alkalisk opløsning, bliver blå.
Men du er rød.
Jeg skiftede det alkaliske ud
med syre, som gør alting rødt.
Fantastisk trolddom.
Det er stadig farveløst.
Det er det samme som dit eksperiment.
Man bliver bare rød.
- Aldrig!
- Gulliver! Katten!
Min kat!
Du har gjort den rød!
Så, så, min søde.
Det var ikke far, det var troldmanden.
Nu bliver dit hår rødt. Det er så
sikkert, som at jeg ikke er troldmand.
Det skifter farve!
Det gør det. Det er rødt. Dit hår.
Lille troldmand, din flamme
bliver kortvarig, men farverig.
Hvordan kan han gøre mit hår rødt
og helbrede dronningen?
Hvordan kan han gøre mit hår rødt
og helbrede dronningen?
Ødelæg den lille troldmand,
før han ødelægger os.
- Men det var ikke trolddom.
- Usynlige ånder.
- Onde ånder.
- Du gjorde Makovans hår rødt.
- Kun, fordi jeg kender til kemi.
- Den slags findes ikke.
- Hvis det gjorde, ville jeg vide det.
- Ingen kan vide alt.
Brobdingnaggere er det
klogeste folk på jorden.
Og jeg er deres konge. Forstået?
Indrøm, at du ikke slog mig i skak.
På retfærdig vis.
Hvis jeg fornægter det, jeg ved,
og det, jeg ser, -
- fornægter jeg al viden. Hvad nu,
hvis dronningen får ondt i maven igen?
Det har intet med sagen at gøre.
Så forstå det dog!
Benægt alt det, de ønsker.
Sig det, de vil høre. Frels dig selv.
Jeg kan ikke leve uden dig.
Luk buret op.
Jeg vil tilstå alt.
Så tilstå.
Jeg tilstår, at solen bevæger sig
om jorden, og at jorden er flad.
Jeg tilstår, at der ikke
findes medicin eller videnskab.
Tilstå også, at det ville kræve
en troldmand at slå mig i skak.
Nu er han mere skyldig end nogensinde.
Han kurerede dronningen uden noget.
Kun en troldmand kunne gøre det.
Vi må straks brænde ham.
- Det er jeg bange for. Beklager.
- De lovede at skåne mig. De løj.
De frygter det ukendte.
Det De ikke forstår, ødelægger De.
Brænd ham!
Jeg kender en bedre måde
at ødelægge en troldmand på.
Fantastisk idé, herre konge.
Ikke engang asken bliver tilbage.
Nej! Nej!
Gå nu i seng, mit barn.
- Elizabeth må skånes.
- De er ens, de to.
Videre. Lad hende blive der.
Luk buret op.
Dr. Gulliver! Tag den her.
Kom så!
Dræb ham!
Se, hvilken magt han har.
Hvilken styrke. Brænd ham.
Gulliver! Elizabeth.
Efter dem.
De kommer.
Hvor skal jeg gemme jer?
I kan ikke blive her.
Dyrene æder jer bare.
Red dig selv, Glumdalglitch.
De er her ikke.
Hvor har du gemt troldmændene?
- Det ved jeg ikke!
- Lad barnet være.
De er her et sted.
Find dem.
De må være her et sted.
- De må ikke slippe væk.
- Sæt ild til krattet.
Vi ender med at dø her.
Havde jeg bare lyttet til dig.
Havde jeg bare ikke forsøgt
at få dig til at leve på min måde.
Havde jeg bare ikke altid
villet have min vilje.
Der er de! Ved vandløbet.
Hurtigt! Ned i kurven.
Hvor er vi?
Jeg ved det ikke.
Var det en drøm?
Det var så virkeligt
som noget, vi tænker.
Hvad nu, hvis kæmperne kommer igen?
De er altid hos os. Kæmperne
og lilliputterne. lnden i os.
De vil os til livs.
De venter på, at vi begår en fejl.
At vi igen opfører os egoistisk.
- Hvordan kan vi leve med den frygt?
- Med kærlighed.
- Som Glumdalglitch gjorde.
- Hvad skete der med hende?
Hun venter på at blive født.
Ja.
Vi er tilbage i vores egen verden.
Undskyld, men vi er faret vild.
Måske har du hørt om vores land.
- Vi kommer helt fra England.
- Fra en by, der hedder Wapping.
Er I tossede? Det her er England.
Wapping ligger lige bag skoven.
Tak, sir.