Tip:
Highlight text to annotate it
X
Kan I huske, børn, da jeg fortalte jer,
om da Herren tog op på bjerget
og talte til folket?
Da han sagde: "Velsignede er de med
rene hjerter, for de skal se Gud"?
Og da han sagde,
at kong Salomon i al hans pragt
ikke var så smuk som liljerne på marken?
Jeg ved, at I ikke glemmer:
"Døm ikke, for da skal I blive dømt",
for det forklarede jeg jer.
Og da Herren ydermere sagde:
"Pas på falske profeter,
der kommer til jer i fåreklæder,
men inderst inde er de rovgriske ulve."
"l skal kende dem på deres frugter."
5, 1 0, 15, 20, 25, 30, 35, 40,
45, 50, 55, 60, 65, 70,
75, 80, 85, 90, 95. 100!
Nu kommer jeg.
Hvad er der galt?
"Et godt træ kan ikke bære ond frugt,
ej heller kan et korrupt træ
bære god frugt."
"Derfor skal vi kende dem
på deres frugter."
Hvad bliver det denne gang, Herre?
Endnu en enke?
Hvor mange har der været? Seks?
Tolv?
Jeg kan ikke huske det.
Befal, Herre. Jeg er på vej.
Du sender mig altid penge,
så jeg kan præ*** dit ord.
En enke med et lille seddelbundt
gemt væk i sukkerskålen.
Herre, jeg er træt.
Nogle gange undrer jeg mig over,
om du virkelig forstår.
Ikke at du har noget imod mordene.
Din bog er fyldt med mord.
Men der er ting, som du hader, Herre.
Parfume-lugtende ting.
Kniplings-ting. Ting med krøllet hår.
HAD
Der er for mange af dem.
Man kan ikke myrde en verden.
Kører du en åben vogn
med en Moundsville-nummerplade?
Harry Powell,
for tyveriet af den åbne vogn
skal du 30 dage i
Moundsville statsfængsel.
- Prædikant Harry Powell.
- Biltyv. På sådan en beværtning?
En gudfrygtig mand? Harry Powell...
Hold frøken Jenny stille.
Stå stille, frøken Jenny.
Sådan. Hvad er der så svært ved det?
Far!
- Hvor er din mor?
- På indkøb.
Du bløder, far.
Vi må skjule pengene, før de kommer.
Der er næsten $1 0.000.
Hvor? Under en sten i røgeriet? Nej, nej.
Under murstenene i løvhytten.
Nej, der vil de grave efter dem.
Ja. Det er et godt sted.
- Det er ham.
- Han har sikkert stadig pistolen.
Hør på mig, søn. Du må sværge.
At sværge betyder at love.
Du skal du sværge på at tage dig af lille
Pearl. Vogt hende med dig eget liv.
Sværg på, du aldrig vil fortælle, hvor
pengene er skjult. Ikke engang til din mor.
- Ja, far.
- Forstået?
- lkke engang hende?
- Du er fornuftig, det er hun ikke.
Når du bliver voksen,
vil de penge tilhøre dig.
Rejs dig op.
Løft din højre hånd.
- Sværg: jeg vil vogte Pearl med livet.
- Jeg vil vogte Pearl med livet.
- Jeg vil aldrig fortælle om pengene.
- Jeg vil aldrig fortælle om pengene.
Pearl. Du sværger også.
Ben Harper.
Jeg går nu, børn. Farvel.
Smid den pistol, Harper.
Vi vil ikke såre børnene.
Husk, hvad du sværgede på, søn.
Lad være.
Lad være!
Far.
Ben Harper, retten dømmer dig
for mordet på Ed Smiley og Corey South.
Du skal hænges ved halsen,
indtil du er død.
Må Gud vise dig barmhjertighed.
Jeg snød jer alle sammen.
Ingen af jer får det ud af mig.
Hvor, Ben? Hvor?
Hvor?
Og det lille barn skal lede dem.
Kom nu, knægt. Fortæl mig det.
Ben! Jeg er en gudfrygtig mand.
- Får du mig til at tale om det i søvne?
- Nej, Ben.
Hvad sagde jeg?
Du citerede det hellige skrift, Ben.
Du sagde: "Og det lille barn
skal lede dem."
Du myrdede to mænd, Ben Harper.
Det er korrekt, prædikant.
Jeg røvede den bank,
for jeg blev træt af at se børn
vandre i skovene uden mad.
Børn, der vandrer langs landevejene
i dette depressionens år.
Børn der sover i forladte
biler på lossepladser.
Jeg lovede mig selv,
at mine børn aldrig skulle lide nød.
Med de $10.000 kunne jeg
bygge et tabernakel,
der får Wheeling lsland-tabernaklet
til at ligne en hønsegård.
Ville du have gratis slik til børn?
Tænk over det, Ben.
Med det forbandede guld.
Hvorfor har du den dolk skjult i din seng,
prædikant?
"Herren blændede mine fjender,
da han bragte mig til dette onde sted."
Jeg smuglede den ind
for næsen af vagterne.
"Jeg kommer ikke med fred,
- men med et sværd."
- Dig, prædikant?
Dette sværd har tjent mig gennem
mange onde stunder, Ben Harper.
Hvilken religion tilhører du, prædikant?
Den religion, som den Almægtige
og jeg har dannet sammen.
Det tror jeg gerne!
Frelse sker i sidste øjeblik.
Fortsæt, prædikant.
Hvis du lader de penge tjene Herrens sag,
- bliver han venligt stemt imod dig.
- Fortsæt, prædikant.
Tror du ikke, at Herren ville
skifte mening, hvis du...
KÆRLlGHED
Herre, du vidste sandelig,
hvad du gjorde,
da du satte mig i denne celle
på dette tidspunkt.
En mand med $10.000 gemt væk -
og en kone, der snart er enke.
- Nogle problemer?
- Nej.
Han var sej, ham Harper.
Brød aldrig sammen.
Holdt ud lidt. Sparkede.
- Han efterlod en kone og to børn.
- Det har jeg aldrig hørt.
- Han fortalte aldrig om pengene.
- Nej.
Hvad tror du, han gjorde med dem?
Han tog hemmeligheden med sig,
da jeg hængte ham.
Er det dig, Bart?
Aftensmaden venter.
Sommetider tror jeg, det er bedst,
hvis jeg siger mit job op som vagt.
Sådan er du altid, når der har været
en hængning. Du behøver ikke være der.
Sommetider ville jeg ønske,
jeg var tilbage i minen.
Og efterlade mig med endnu en enke
efter en eksplosion som i '24?
Aldrig i livet, du gamle.
Hing, hang, hængt
Se, hvad bøddelen har gjort
Se, hvad bøddelen har gjort
Hængt, hang, hing
Se, røveren svinge
Hing, hang, hængt
Nu er min sang forbi
Vil du købe det, John?
Så jeres mor holder jer
væk fra skolen.
Hvordan har jeres stakkels mor det?
Hun er på Spoon's iscafé.
Fandt de ud af, hvad jeres far
gjorde med alle de stjålne penge?
Pearl og jeg bliver nødt til at gå.
- Du skal ikke synge den sang.
- Hvorfor?
Fordi du er for lille.
Må vi få noget slik?
Nej.
Willa Harper, der er nogle
kendsgerninger her i livet,
såsom to og to er fire,
og en af dem er følgende:
Ingen kvinde er i stand til
at opfostre to børn alene.
- Herren skabte det job til to.
- lcey, jeg vil ikke have en mand.
Det er ikke et spørgsmål om
at ville have eller ej.
Du har to små børn.
Du har brug for en mand i huset,
Willa Harper.
Fortæl mig en historie, John.
Der var engang...
der var en rig konge,
der have en søn og en datter.
De levede alle i et slot i Afrika.
En dag blev kongen bortført
af nogle slemme mænd.
Han bad sin søn dræbe alle,
der prøvede at stjæle guldet.
Og inden længe kom de
slemme mænd tilbage og...
Det er bare en mand.
Godnat, Pearl. Sov godt og drøm sødt.
Godnat, frøken Jenny.
Sov godt og drøm sødt.
Hun lægger ikke til her længere,
men hun hviner, når hun passerer.
Kom ind og få en kop kaffe, knægt.
Ingen har stjålet fars jolle.
Det sker ikke,
så længe onkel Birdie er her.
Når mine led er smidige nok,
vil jeg give hende en god kalfatring.
- Jeg har ikke set dig i en evighed.
- Jeg har passet Pearl.
Sikke mange pligter en kvinde
læsser på en mand, når han ikke kigger.
Undskyld mig, kaptajn, mens jeg...
jeg forsøder min kaffe.
Død og borte i femogtyve år
og fjerner aldrig blikket fra mig.
En mand på min alder må have en
drink at varme sig på om morgenen.
Ja.
Jeg mødte en fremmed på pensionatet.
Han kendte din far.
- Hvor kendte han far fra?
- Jeg vil ikke skjule det.
Han kendte ham
fra Moundsville statsfængsel.
- Jeg må gå nu, onkel Birdie.
- Du er jo lige kommet, knægt.
Jeg sagde til mor,
jeg ville hente Pearl på Spoon's.
Herrens veje er uransaglige.
Ja, jeg var sammen med
broder Harper lige til det sidste.
Nu hvor jeg ikke længere er ansat
af statsfængslet,
er det en glæde at bringe denne
ringe trøst til hans elskede.
Det er en vældig god mand,
der vil gøre sig ulejlighed
med at bringe en opmuntrende
besked til en sørgende enke.
Så du arbejder ikke længere for staten?
Nej, broder, jeg sagde op i går.
Det hjerteskærende syn af de
mænd var for meget for mig.
Lille fyr, du stirrer på mine fingre.
Skal jeg fortælle dig historien
om Højre-hånd, Venstre-hånd?
Historien om det gode og det onde.
H-A-D.
Det var med denne venstre hånd,
at gamle broder Cain slog sin bror ihjel.
K-Æ-R-L-l-G-H-E-D.
Disse fingre har blodårer,
der løber lige til menneskets sjæl.
Den højre hånd, venner.
Kærlighedens hånd.
Se engang,
så skal jeg vise jer livets historie.
Disse to fingre strides altid.
Se dem engang.
Gamle broder Venstre-hånd.
Venstre-hånd hader at slås.
Det ser ud, som om kærligheden har tabt.
Vent et øjeblik!
Kærligheden vinder.
Ja. Kærlighed har vundet.
Gamle Venstre-hånd Had er slået ud.
Jeg har aldrig fået den fortalt bedre.
Jeg ville ønske,
at alle her kunne opleve den fornøjelse.
Du må blive til vores skovtur på søndag.
Nej, jeg må længere ned ad floden
og præ*** Herrens ord.
Du tager ikke af sted snart,
hvis det står til os.
John, husk dine manerer!
Se ikke sådan ud. Opfør dig pænt.
Han vil ikke være uforskammet,
vel, knægt?
Vel, knægt?
Broder Ben fortalte mig ofte om de børn.
Hvad fortalte han dig?
Han fortalte mig hvilke
fine lam du og din søster var.
Var det alt?
Nej, knægt.
Han fortalte mig masser af ting.
- Rare ting, knægt.
- Tak.
Den chokoladekage dufter skønt.
Den er til skovturen.
Du får ikke en bid af min chokoladekage,
hvis du ikke tager med på skovtur.
Har han ikke den
prægtigste sangstemme?
John! Pearl! Løb I to og leg.
- Hvor?
- Nede ved floden. Selvfølgelig!
Den fyr brænder efter at slå sig ned
med en sød kvinde og skabe et hjem.
Icey, det er frygtelig tidligt
efter Bens bortgang.
Hvis jeg nogensinde så
et tegn fra himlen...
- John kan ikke lide ham.
- Pearl forguder ham.
Den dreng bekymrer mig.
Det er, som om der stadig er
noget mellem ham og hans far.
Han må se virkeligheden i øjnene.
- Der er noget andet.
- Hvad?
Pengene.
Willa Harper, du vil lade
de penge plage dig, indtil du dør.
Icey, jeg ville gerne vide med sikkerhed,
at Harry Powell ikke tror,
jeg har de penge skjult et sted.
Spørg dog den gudfrygtige mand.
Hr. Powell! Rens din sjæl for
det onde mudder.
John! Pearl!
Kom og få noget chokoladekage.
- Jeg vil ikke have chokoladekage.
- Gør, hvad du får besked på!
Sæt dig nede ved floden.
- Åh, lcey, jeg ser frygtelig ud.
- Af sted med dig!
Du...!
Hun må hellere se godt ud,
ellers snupper en smart søster ham.
Hun er ikke den eneste fisk i floden!
Bliv I to her. Løb ikke omkring.
Men ved aldrig hvilken vare, ens mand er,
indtil man kommer hjem
og fjerner indpakningen.
Fortalte Ben Harper dig,
hvad han gjorde med de penge, han stjal?
Mit kære barn, ved du det ikke?
Hun drømmer om Ben Harper.
Det var ikke kærlighed. Det var bare
tant og fjas. Tag noget kage, lam.
Når man har været gift
med en mand i 40 år
ved man,
at det ikke betyder noget særligt.
Jeg har været gift med Walt så længe,
og i al den tid
har jeg ligget og tænkt på, når alt er forbi.
John!
En kvinde skal ikke gifte sig af den grund.
Det er noget for mænd.
Det mente Herren aldrig,
en anstændig kvinde skulle ønske sig.
Det er bare en falsk ønskedrøm.
John, hr. Powell har noget at fortælle dig.
Nå, John.
Natten før din far døde, fortalte han mig,
hvad han gjorde med pengene.
Pengene er på bunden af floden,
bundet fast til en rullesten på 6 kg.
Tak, Harry.
Jeg føler mig ren nu.
Hele min krop skælver af renhed.
John, kom her. Dit slips sidder skævt.
- Hvornår er fars jolle klar?
- Jeg kan ikke høre dig, knægt.
Hvornår er jollen klar?
Jeg gør den klar inden for en uge,
så tager vi ud og fisker.
- Hvordan har din mor det?
- Hun er okay.
- Hvordan har din søster Pearl det?
- Helt fint.
- Går du, knægt?
- Jeg skal passe Pearl, onkel Birdie.
Godaften, knægt. Kom snart igen.
Jeg sætter din fars jolle
i stand inden ugen er omme.
Er der nogen?
Er der nogen?
Er her nogen?
Godaften, John.
Jeg havde en lille snak med din mor
her til aften, John.
Din mor syntes,
jeg skulle fortælle dig nyheden.
Din mor ønsker, at jeg skal være
en far for dig og din søster.
Vi skal giftes, knægt.
Hørte du, hvad jeg sagde, knægt?
Giftes. Vi tager til Sisterville i morgen.
- Når vi kommer tilbage...
- Du er ikke min far.
Du bliver aldrig min far.
Når vi kommer tilbage,
skal vi alle være venner
og dele vor skæbne, John.
Du tror, at du kan få mig til at fortælle det,
men det gør jeg ikke.
- Fortælle mig hvad, knægt?
- lngenting.
Vi holder ingen hemmeligheder
fra hinanden, vel?
Nej.
Lige meget.
Vi har lang tid sammen, knægt.
Vink til dem!
Vent her, mens jeg henter jeres natting.
Må jeg fortælle det nu?
Når hr. Powell er vores far,
må jeg så fortælle det?
- Du sværgede, Pearl.
- John, lad være.
Du lovede far, du ikke ville sige det.
Jeg elsker hr. Powell rigtig højt, John.
Mænd!
Harry?
Træk det rullegardin for.
Jeg bad.
Undskyld, det vidste jeg ikke.
Jeg troede...
Du troede, Willa, at jeg,
det øjeblik du gik ind ad døren,
ville begramse dig på
den frastødende måde,
som mænd gør på deres bryllupsnat.
- Er det ikke korrekt?
- Nej.
Vi må få noget på det rene, Willa.
Ægteskabet er en sammensmeltning
af to sjæle i himlens åsyn.
Op, Willa.
- Harry, hvad...
- Op.
Gå og se dig selv i det spejl.
Gør, som jeg siger.
Se på dig selv.
Hvad ser du, min pige?
Du ser en kvindes krop.
Templet for skabelse og moderskab.
Du ser Evas kød,
som mænd siden Adam har misbrugt.
Den krop blev skabt til at bære børn.
Den blev ikke skabt til mænds begær.
Vil du have flere børn, Willa?
Jeg...
Nej.
Vi må i dette ægteskab
tage os af de to, du har nu,
og ikke få flere.
Ja.
Okay. Du kan gå i seng nu
og holde op med at ryste.
Hjælp mig med at blive ren,
så jeg kan blive som Harry ønsker.
Den ondeste og snedigste
skabning på hele floden, knægt.
Her er dine kroge.
Ingen krog i hele landet er
stærk nok til den.
En fyr har brug for sund fornuft -
og et hestehår.
Går det ikke i stykker, onkel Birdie?
Nej, hestehår kan sgu holde på en hval!
- Generer det dig, at jeg bander?
- Nej.
Grunden til at jeg spørger er,
at din stedfar er prædikant og...
Jeg har aldrig brudt mig
meget om prædikanter.
Jeg ved ikke,
hvad der er galt i jeres hus,
men husk, kaptajn,
hvis du nogensinde er i knibe,
så kom endelig til mig.
Onkel Birdie er din ven.
Sådan! Din usle, skævtandede,
maddings-stjælende...!
Amen.
- I har alle syndet.
- Ja!
Men hvem af jer kan sige, som jeg kan,
at I drev en god mand til at myrde?
Jeg blev ved med at plage ham om
parfume, tøj og sminke!
Og... han myrdede to mennesker!
Han kom til mig og sagde:
"Tag disse penge og køb
tøjet og sminken."
Men brødre...
Da trådte Herren ind!
Ja!
Halleluja!
Herren sagde til den mand:
"Tag pengene og smid dem i floden!"
- I floden!
- I floden!
Du er John, og du er Pearl.
Du bliver frygtelig vred, John.
Jeg har begået en synd.
Jeg fortalte det ikke til nogen.
De er her alle sammen.
John?
Ja?
- Hvad laver du, knægt?
- Får Pearl ind i seng.
- Hvad tager så lang tid?
- lngenting.
Hvad er det, du leger med?
Pearl stads.
Mor bliver sur, når hun leger
herude og ikke lægger det væk.
Kom, børn.
I seng med jer begge to.
Kom her, John.
Din mor fortæller mig,
du sladrede om mig.
Hun sagde, at du fortalte, at jeg
havde spurgt, hvor pengene var skjult.
Det var ikke særlig sødt, knægt.
Vær barmhjertig.
Ja!
Det er lige meget.
Det er dit ord mod mit.
Det er mig, din mor stoler på.
Var du igen uforskammet
over for hr. Powell, John?
Mor, jeg mente det ikke.
Hvad var du uforskammet over?
Han spurgte mig om pengene igen, mor.
John, du gentager altid den løgn.
Der er ingen penge.
Kan du ikke få det ind i hovedet?
Den dreng er så stædig som et får.
Det er en skam.
- Godnat, lcey.
- Godnat, skat.
Godnat, Walt.
Bliv lidt længere næste gang.
Du skal næsten hjem,
lige når du er kommet.
Jeg må bevare
fred og harmoni mellem dem.
Det er min byrde,
og det er jeg stolt af, lcey.
- Hvor er pengene skjult?
- Jeg ved det ikke.
Hun tror, at pengene er på
bunden af den flod.
Men du og jeg,
vi ved bedre, ikke sandt?
Jeg ved ingenting.
Lige meget, knægt.
Sommeren er stadig ung.
Pearl. Kom her.
John kan lide at have hemmeligheder.
Jeg skal fortælle dig en hemmelighed.
- Ja?
- Jeg kendte din far.
Ved du, hvad din far fortalte mig?
Han sagde: "Sig til lille Pearl, der ingen
hemmeligheder må være mellem jer."
Ja.
Okay. Nu er det din tur.
Hvilken hemmelighed skal jeg fortælle?
Hvad hedder du?
Du pjatter jo bare. Jeg hedder Pearl!
Så må jeg vist prøve igen.
Hvor er pengene skjult?
Pearl! Du sværgede på,
at du ikke ville sige det!
Du slog far med hårbørsten.
Vi kan ikke have
noget med John at gøre.
Du og jeg går ned i stuen, Pearl.
John er slem hele vejen igennem.
- John er slem.
- Ja, John er slem.
- Fortæl mig en hemmelighed om far.
- Nej! Din tur.
Okay. Hvilken hemmelighed
skal jeg fortælle?
- Hvor er pengene skjult?
- John er slem.
Hvor er pengene skjult?
Fortæl mig det, din lille heks,
eller jeg river armen af dig!
- lcey, jeg er bekymret for Willa.
- Hvad mener du?
Hvordan skal jeg sige det,
uden du bliver sur?
Sige hvad, Walt Spoon?
- Der er noget forkert ved det.
- Ved hvad?
- Ved hr. Powell. Det hele.
- Walt...!
- Man har da ret til sin mening.
- Må Herren vise dig nåde.
Jeg sagde jo bare...
Amen.
Er du færdig med at bede?
Jeg er færdig, Harry.
Du lyttede udenfor stuevinduet.
- De er ikke i floden, vel, Harry?
- Svar mig.
Ben fortalte dig aldrig,
at han smed dem i floden, vel?
Børnene ved, hvor de er skjult.
John ved det. Ikke sandt, Harry?
Så er de stadig iblandt os.
De besmudser os.
Du må have vidst det hele tiden, Harry.
Men det er ikke grunden til,
at du giftede dig med mig.
Det ved jeg med sikkerhed.
Fordi det var Herrens ønske.
Vi skulle giftes,
så du kunne vise mig vejen og livet.
Og sørge for min sjæls frelse.
Ikke sandt, Harry?
Man kan sige,
at pengene bragte os sammen.
Resten er lige meget.
Walt. Kom, hurtigt.
- Hvad er der galt, mor?
- Shhh! Han er derinde.
- Hvem?
- Hr. Powell. Willa er løbet bort.
- Du godeste! Er hun lige taget af sted?
- Hun kørte i den gamle Model T.
- Er han ked af det?
- Han er fuldstændig knust.
Der er lidt pærebrændevin herinde...
- En gejstlig mand?
- Bare en slurk.
Walt Spoon, det er til,
når der er sygdom i huset!
- Hvad kan vi gøre?
- Hvis du talte med ham...
Mor, vær nu venlig.
Det er jeg ikke god til...
Hr. Powell?
- En kvinde kan være en smal hule.
- Amen.
Hun ligger og venter på bytte og
forøger syndere blandt mænd.
Mine kære venner.
Hvad skulle jeg gøre uden jer?
- Hr. Powell!
- Hvis der er noget, vi kan...
Nej, det er min skam. Det er min
tornekrans. Jeg må bære den tappert.
- Hvad kan hun være blevet besat af?
- Satan.
Anede du slet ikke uråd?
Jo. Fra den første nat.
- Første nat?
- Vores bryllupsnat.
Hvordan det?
- Hun smed mig ud af sengen.
- Nej!
Hvad vil du gøre?
Blive her og tage mig af børnene.
Måske var det ikke meningen, en kvinde
som Willa skulle fordærve børnene.
Det er meget modigt af dig.
Det var forudbestemt, broder Spoon.
Efterlod hun ikke et brev?
En seddel på kommoden.
Jeg brændte den.
Rev den i stykker og brændte den.
Den stank af helvedesild.
Amen!
Kanden har været ved brønden
lidt for ofte, venner.
Hun kommer hjem
med halen mellem benene.
Hun kommer ikke tilbage.
Det kan jeg love jer.
- Måske er hun bare på en soldetur.
- Nej.
- Det skader ikke at håbe.
- Det nytter heller ikke noget.
Jeg tænkte, at der var noget galt,
da hun gik i seng i går.
Hvordan det?
Hun rumsterede i køkkenet,
efter jeg var gået i seng.
Da jeg gik nedenunder for at se,
hvad der var galt...
Hun fandt en flaske løvetandsvin,
som hendes mand, denne Harper,
havde gemt et sted i kælderen.
Hun drak.
Jeg prøvede at redde hende.
Det ved jeg, hr. Powell.
Jeg ved, hvor hårdt du prøvede.
Men sommetider vinder djævelen.
Ingen kan sige, jeg ikke gjorde
mit bedste for at redde hende.
Børn!
Pearl?
Forsigtig.
Hvorfor skal vi skjule os, John?
Hvor er mor?
- Hun er taget til Moundsville.
- For at se far?
Ja, det tror jeg.
Hør engang, Pearl.
Du og jeg stikker af i aften.
Hvorfor?
Hvis vi bliver her,
vil der ske os noget frygteligt.
Vil Far Powell ikke tage sig af os?
Nej. Det er problemet.
- Hvor tager vi hen, John?
- Det ved jeg ikke endnu.
Jeg er sulten, John.
- Vi stjæler noget mad.
- Det spolerer vores aftensmad.
Pearl?
Jeg kan høre, I hvisker, børn,
så jeg ved, at I er dernede.
Jeg kan mærke,
at jeg bliver frygtelig vred.
Jeg mister tålmodigheden, børn.
Jeg kommer og finder jer nu.
Hr. Powell!
Jamen, fru Spoon.
Hvor er børnene?
De leger nede i kælderen.
De kommer ikke, når jeg kalder på dem.
Jeg kan snart ikke klare mere, fru Spoon.
John? Pearl?
Kom så!
Hvad er det?
Bare lidt aftensmad til dig og børnene.
Det er det mindste, vi kunne gøre.
I må ikke bekymre stakkels
hr. Powell længere.
Se jer engang!
Støv og snavs fra top til tå.
Skal jeg tage dem med
og vaske dem grundigt?
Nej tak, kære lcey.
Jeg tager mig af dem. Tak.
Vær ikke for hård ved dem, prædikant.
Stakkels, moderløse børn.
Husk, hr. Powell. Vær ikke
bange for at bede om vores hjælp.
Farvel.
Farvel, fru Spoon. Og mange tak.
Var I ikke bange, små lam?
Dernede i mørket?
De vil tro, at det var mig.
De vil tro, at det var stakkels,
gamle onkel Birdie.
Hvis du bare kunne have set det, Bess.
Dernede i dybet.
Hendes hår svajede som silke, som
græs på engen under en oversvømmelse.
Og den flænge i hendes hals,
som havde hun en ekstra mund.
Du er den eneste dødelige,
jeg kan betro mig til, Bess.
Hvis jeg går til politiet, hænger de mig.
Søde himmel, red stakkels,
gamle onkel Birdie!
- Jeg er sulten.
- Selvfølgelig.
Der er stegt kylling, søde kartofler,
majsbrød og æblekage.
- Må jeg få min aftensmad?
- Naturligvis.
- Må jeg også få mælk?
- Først skal vi have en lille snak
- om vores hemmeligheder.
- Nej.
- Hvorfor ikke, fortæl mig det.
- Fordi John sagde, at jeg ikke måtte.
Glem hvad John sagde!
John er nævenyttig.
Hold op med at flæbe.
Se. Ved du, hvad det er?
Vil du se noget sødt? Se engang.
Hvad siger du så?
Den bruger jeg til nævenyttige.
John er måske nævenyttig.
Nej, lille lam. Rør den ikke.
Rør ikke ved min kniv.
Det gør mig vred. Meget, meget vred.
Fortæl mig nu, hvor pengene er skjult?
Jeg sværgede.
Jeg lovede John ikke at sige det.
John er ligegyldig!
Kan du ikke få det ind i dit hoved,
din dumme, afskyelige, lille heks?
Du fik mig til at tabe besindelsen.
Du må virkelig undskylde.
Fortæl mig nu bare,
hvor de er skjult, skat.
- Jeg skal nok fortælle det.
- Du skulle holde munden lukket.
Det er ikke retfærdigt,
når hun nu svor på det. Jeg fortæller det.
Det må jeg nok sige!
Nogle gange tror jeg, at stakkels,
gamle John stadig kan komme i himlen.
- Okay, knægt. Hvor er pengene?
- I kælderen. Under en sten i gulvet.
- Jeg straffer dig hårdt, hvis du lyver.
- Jeg lyver ikke. Se selv efter.
Okay.
- Kom med.
- Hvad?
Gå foran mig. Begge to.
Ned ad trappen.
Troede du, at jeg ville lade
dig være alene, knægt?
- Stoler du ikke på mig?
- Selvfølgelig, knægt.
Hvor nu? Nu ingen narrestreger.
Jeg kan ikke tåle en løgner.
Derovre.
Du kan tro nej.
- Hvor, knægt?
- Under stenen i gulvet.
Det er beton.
John syndede. John fortalte en løgn.
Herren taler til mig nu.
Han siger: "En løgner er
en vederstyggelighed."
Tal, knægt, hvor er de skjult?
Tal.
Tal, eller jeg skærer halsen over
på dig og lader dig hænge og dryppe.
Pearl, hold kæft. Pearl, du sværgede!
Du kan redde ham, lille fugl.
De er i min dukke!
Dukken!
Jamen, selvfølgelig!
Det sidste sted man ville kigge.
Onkel Birdie Steptoe.
Åbn den dør,
du yngel af djævlens egen skøge.
Onkel Birdie!
- Onkel Birdie.
- John.
Skjul os, onkel Birdie.
Han kommer med sin kniv.
Det er mig. John Harper og Pearl.
Du sagde, jeg måtte komme.
- Johnny?
- Onkel Birdie, vær så venlig.
Vågn nu op!
Jeg sværger på Bibelen,
at jeg ikke gjorde det.
Der er stadig floden.
Jollen er under piletræet.
Børn!
"Kære Walt og lcey,
I har sikkert været urolige,
og har troet, at der var hændt os noget."
"Tog børnene herned for at besøge
min søster Elsies gård."
"Jeg tænkte,
vi ville have godt af at komme lidt væk
efter så megen sorg og problemer."
"Børnene vil få masser af dejlig,
hjemmelavet mad."
"Jeres hengivne, Harry Powell."
Er du ikke lettet, Walt?
Jo. Men du var også urolig, mor.
Tage af sted uden at sige farvel!
Jeg troede, at de sigøjnere var
brudt ind og havde taget dem.
Dig og dine sigøjnere.
De rejste for en uge siden.
Ja. Men ikke før en af dem stak
en bonde ned og stjal hans hest.
De fangede aldrig sigøjneren eller hesten.
Sikke tider,
når de små ikke har noget hjem.
Forsvind, børn.
Er I sultne?
Jeg kan ikke undvære mere end
en kartoffel til hver.
- Hvor er jeres forældre?
- Vi har ikke nogen.
Forsvind.
FERSKENPLUKKERE SØGES
UGENTLlG BETALlNG
Et utaknemmeligt barn er en
vederstyggelighed i Guds øjne.
Verden bliver fordømt, fordi de unge
mangler respekt for de ældre.
Man laver suppe af dem,
men jeg ved ikke,
hvordan man åbner den.
Vi sover inde på land.
Skal vi hjem nu, John?
Sover han aldrig?
Pearl, vågn op. Kom!
Kom I to børn straks herop.
Kom op til mit hus.
Nu plukker jeg en pisk.
- Gør hende ikke ondt.
- Ondt? Jeg vil snarere vaske hende!
- Ruby! Clary! Mary!
- Ja, frøken Cooper.
Kom med jeres kurve.
Flot plukket, Clary.
Mary, læg de store øverst.
Ruby, de fleste af dem
kan ikke komme på markedet.
Stil dem ned.
Ruby, løb op til huset og hent
karret og stil det ved pumpen.
Clary... Mary, hent et stykke sæbe.
Ja, frøken Cooper.
Og en skrubbebørste!
Kom op til huset, børn.
Jeg har aldrig set noget lignende!
Hvor kommer I fra?
Hvor er jeres forældre?
Kom så, tal.
Nu har jeg to munde mere at føde.
Goddag, frøken Cooper.
Hvad er der blevet af min mælk?
Prisen er faldet,
så du får ikke mere.
Jeg må lave smør af fløden,
og sælge det til forretninger.
Lave smøreost til børnene,
og give resterne til svinene.
- Hun taler med sig selv.
- Hele tiden.
- Jeres mor er morsom.
- Hun er ikke vores mor.
- Hvor er jeres forældre?
- Et sted.
Min far er i Detroit.
Mary!
Skat. Godmorgen, frøken Cooper.
Jeg sparer sammen
til at købe dig et armbånd.
Glem ikke dit besøg denne søndag,
og tag med os i kirke.
Vi ses på søndag, skat.
Tag jeres kurve ind, børn.
Kvinder er nogle fjolser.
Alle sammen.
Se der.
Hun bliver blændet af
en veltalende mand og en fuldmåne,
og jeg kommer til at
hænge på konsekvenserne.
Det her skylder du mig.
En, to, tre, fire, fem...
Hvor er den anden kurv? Hvor er Ruby?
Hun gik.
John, find Ruby.
Store Ruby er irriterende. Hun kan
ikke samle æg uden at slå dem itu.
Hun er som en mor over for de små,
så hvad kan jeg gøre?
Hvad med i aften, Ruby?
- Hvad siger du?
- Den gamle dame er hjemme.
Hvad med torsdag?
Den gamle dame tror,
hun har sytimer om torsdagen.
Frøken Cooper vil tale med dig.
Vil du vise mig din dukke, lille frøken?
Du har to nye unger nu.
- Ja, og stædigere end resten.
- Hvordan har din søn det?
Jeg har ikke hørt fra Ralph siden
sidste jul. Jeg har en ny afgrøde.
Jeg er et stærkt træ
med grene til mange fugle.
Jeg er god til noget i denne verden,
og jeg ved det.
BlBLEN
Gamle Farao, han var konge af Egypten,
og han havde en datter.
Engang
gik hun langs flodens bred
og så noget, der bumpede af sted
og stødte ind i en sandbanke
nede under piletræerne.
Ved l, hvad det var, børn?
Nej.
Det var en jolle på en sandbanke.
Hvem tror I var i den?
Pearl og John.
Ikke dengang.
Der var kun ét barn, et lille drengebarn.
- Ved l, hvem han var, børn?
- Nej.
Det var Moses. En konge over mænd.
Moses, børn.
Nu skal I i seng.
John, hent mig et æble.
Hent også et til dig selv.
John, hvor er dine forældre?
Døde.
Hvor kommer du fra?
Oppe ad floden.
Jeg troede ikke, at du havde roet
den jolle helt oppe fra Parkersburg.
Fortæl mig den historie igen.
Historie? Hvilken historie, skat?
Om de konger.
Og dronningen, der fandt
jollen på en sandbanke dengang.
Konger?
Der var kun én konge, skat.
Du sagde, at der var to.
Pokkers. Måske var der to.
Ja, der var faktisk to.
Det må være torsdag. Der kommer Ruby.
Så smutter jeg.
Du er Ruby, ikke sandt, mit barn?
Må jeg få det her?
Naturligvis.
Jeg vil gerne tale med dig, kære.
- Vil du købe en is til mig?
- Selvfølgelig.
- Pas på, prædikant.
- Jamen, prædikant!
Luk jeres beskidte kæfte.
Er jeg ikke køn?
Du er det kønneste,
jeg har set på min lange vandring.
Har ingen fortalt dig det, Ruby?
Nej, aldrig.
Der er to nye børn,
hvor du bor, ikke sandt?
Jo.
- Hvad hedder de?
- Pearl og John.
- Er der en dukke?
- Jeg må ikke lege med den.
Har du nogensinde set så smukke øjne?
Lad ham ikke slippe væk.
Han er ikke som dig. Næste gang vil
jeg ikke bede ham om at købe en is.
Jeg er forelsket.
- Ruby, du havde ikke råd til dette.
- Får jeg pisk?
Har jeg nogensinde givet dig det?
- Manden ved butikken, han gav...
- Butikken?
Frøken Cooper,
jeg har aldrig været til sytime.
Hvad har du lavet, Ruby?
Jeg har været ude med mænd.
Barn.
Du ledte efter kærlighed,
på den eneste dumme måde, du kender.
Vi behøver alle kærlighed, Ruby.
Jeg har mistet min søns kærlighed.
Jeg har fundet den hos jer alle sammen.
Du vokser op og bliver en stærk,
fin dame.
- Det skal jeg nok sørge for.
- Herren var ikke ligesom dem.
Han gav mig en bog og købte mig en is.
- Hvem var det?
- Han bad mig ikke om noget.
- Hvad talte I om?
- Pearl og John.
John og Pearl? Er han deres far?
Det ved jeg ikke.
Hvorfor mon han
ikke er kommet til huset?
Frøken Cooper!
- Hvad?
- Manden!
Godmorgen, damer.
- Goddag.
- De er frøken Cooper, formoder jeg?
Drejer det sig om John og Pearl?
Åh, de stakkels små lam.
Jeg troede,
at jeg aldrig skulle se dem igen.
Kære frue, hvis De vidste,
hvilken tornekrans jeg har båret
i min søgning efter de bortløbne kyllinger.
Ruby, hent de børn.
Jeg kan se,
at De ser på mine hænder.
Skal jeg fortælle historien om
Venstre-hånd og Højre-hånd?
Det var med venstre hånd,
at Cain slog sin bror ihjel.
- Er det Deres børn?
- Mit eget kød og blod.
- Hvor er Deres kone?
- Hun stak af med en trommeslager.
- Under et bønnemøde.
- Hvor er hun?
Nede langs floden et sted.
Parkersburg, Cincinnati.
- Et løssluppent sted ved Ohio-floden.
- Tog hun børnene med sig?
Gud alene vide hvilke uhellige syn og lyde
de uskyldige børn har hørt
i de steder med evig fortabelse.
Pudsigt at de sejlede hele
vejen op ad floden i en jolle.
- Har de det godt, frøken Cooper?
- Bedre end de havde det.
De er en god kvinde, frøken Cooper.
Hvordan vil De opfostre de to
uden en kvinde?
Herren vil sørge for os.
Herren er barmhjertig.
Hvilken pragtfuld dag.
Og der er lille John.
- Hvad er der galt, John?
- Kom hen til mig, knægt.
- Hvad er der galt, John?
- Hørte du mig ikke, knægt?
Når din far siger: "kom",
skal du adlyde ham.
Han er ikke min far.
Nej, og han er heller ingen prædikant.
Gå du hen til din hest, min herre.
Af sted, hr, jeg mener det!
Okay. Men I har ikke set det
sidste til Harry Powell endnu!
Herren Gud Jehova
vil føre min hånd i hævnen.
I djævle!
I skøger fra Babylon!
Jeg kommer tilbage, når det er mørkt!
Skam dig, Ruby, at du drømmer
om en skør mand som ham.
Du milde himmel!
Ruby, hent børnene og bring dem herned.
Kvinder er nogle fjolser.
Det er en hård verden for små væsener.
Der fandtes denne lumske,
usle kong Herodes,
og da han hørte tale om lille Jesus
tænkte han: "Pokkers, der er
ikke plads til os begge."
"Jeg ordner det i opløbet."
Men han vidste ikke, hvilken baby
i landet, som var kong Jesus.
Så den onde,
gamle kong Herodes tænkte,
hvis han dræbte alle babyer i landet,
ville han få ram på lille Jesus.
Da lille kong Jesus' mor og far hørte det,
hvad tror I så, at de gjorde?
- De skjulte sig i et skab.
- De skjulte sig under verandaen.
Nej. De løb bort.
John, du har ret.
Det er præcis, hvad de gjorde.
Lille kong Jesus' mor og far
sadlede et mulddyr
og red hele vejen til Egypten.
Ja, og det er,
hvor dronningen fandt dem i sivene.
Nej, det var ikke den samme historie.
Det var lille kong Moses.
Men det var ligeledes en
hård tid for de små.
De gamle dage. De hårde, hårde tider.
Troede jeg var væk, hva'?
Løb. Skjul jer under trappen. Hurtigt!
Ruby!
- Hvad vil du have?
- Jeg vil have de børn.
Hvorfor vil du have dem?
- Det vedkommer ikke Dem, frue.
- Gå, inden jeg har talt til tre.
Så går jeg gennem
køkkenet for at skyde dig!
Frøken Booth? Rachel Cooper.
Send politiet ud til min gård.
Jeg har fanget noget i min lade.
- Jeg vil se til Pearl.
- Jeg laver kaffe.
Hun er okay.
John, når man er lille,
har man mere udholdenhed,
end Gud nogensinde giver én igen.
Børn er mennesket, når det er stærkest.
De underkaster sig.
- Hvorfor tilkaldte De os ikke før nu?
- Jeg ville ikke have hjemmet svinet til.
Er det ham?
Ja. Pas på hvor I skyder, drenge.
Der er børn her.
Harry Powell, du er arresteret
for mordet på Willa Harper.
Smid den kniv, Powell.
Lad være.
Her!
Tag dem tilbage, far!
Jeg vil ikke have dem, far.
Det er for meget! Her!
Lynch ham!
Forbryder!
- 25 koner!
- Han dræbte dem alle sammen.
- Folket i Marshall County...
- Forbryder!
Vil du identificere fangen?
Vær så venlig, lille dreng,
vil du se herhen og fortælle retten,
om det er manden, der dræbte din mor?
Det er okay, fru Cooper,
De kan tage den lille dreng væk.
Glædelig jul til Dem og Deres
nære, fru Cooper.
Hvad skal du have af julemanden
til jul, lille mand?
- Det er Pearl!
- Hent jeres frakker.
Det er hendes forældreløse børn.
- Hvor er Ruby?
- Hun gik.
De stakkels, små lam.
Det er dem, der syndes imod,
kære venner.
Gå ud ad bagdøren.
Skal vi ikke til busholdepladsen?
At trække Herrens navn
gennem hans sjæls onde mudder!
- Hæng den forbryder!
- Satan, der gemmer sig bag korset.
Jeg elsker ham.
Du tror, han er som de andre.
Du var så skør, at du skød ham.
- Halløj, Bart.
- Ja?
- Vi gemmer ham her til dig.
- Denne gang bliver det en fornøjelse.
Jeg er glad for, de ingenting sendte.
Jeg kan aldrig lide deres gaver.
Det er blot, så jeg kan se,
hvor smarte de er blevet.
Må vi give dig dine gaver nu?
Har du virkelig en gave til mig?
Ruby.
En grydelap!
Den er meget pænere end sidste år, Ruby.
Clary.
Endnu en grydelap! Hvor betænksomt.
Jeg brænder altid mine hænder.
Den er ikke riet. Den er ordentligt syet.
Og du har lavet kædesting i kanten.
Det er storslået, Clary.
Endnu en grydelap?
Lavede I to den sammen?
Du hjalp os lidt.
Det er den bedste gave,
man kunne tænke sig.
Jeres gaver er alle sammen inde i skabet.
Ruby.
Den er til dig.
Må Herren redde de små børn.
Man skulle tro, verden ville skamme sig
over en højtid som julen,
uden at ændre deres kår.
Min sjæl er ydmyg, når jeg ser måden
hvorpå de små accepterer deres lod.
Må Herren redde de små børn.
Vinden blæser og regnen er kold...
og dog underkaster de sig.
Det ur tikker mægtig fint.
Det bliver rart, at have én i huset,
der kan fortælle mig, hvad klokken er.
Det er det bedste ur,
jeg nogensinde har haft.
En fyr kan ikke gå omkring
med et slidt, ødelagt ur.
De underkaster sig og holder ud.