Tip:
Highlight text to annotate it
X
Jeg er en sten.
Jeg bevæger mig ikke.
Meget langsomt
tager jeg sne i munden
så den ikke kan se min ånde.
Jeg giver mig god tid.
Jeg lader den komme nærmere.
Jeg har kun én kugle.
Jeg sigter stille og roligt
efter dens øje.
Min finger trykker på aftrækkeren.
Jeg skæiver ikke.
Jeg er ikke bange.
Jeg er en stor dreng nu.
Klar, Vasilij?
Nu, Vasilij! Skyd!
Skyd, Vasilij! Skyd!
Kom så, folkens.
Op med jer. I skal med toget.
Kom så med!
Vågn op!
- Alle civilister ud!
- Gør plads for civilisterne!
Det her er en militær konvoj!
Kun vore tapre soldater skal med!
Det her er en konvoj til Stalingrad
kun beregnet for soldaterne
i Den Røde Hær!
Det her er en konvoj til Stalingrad
kun beregnet for soldaterne
i Den Røde Hær.
Efteråret 1942.
Europa er knust
af nazisternes støvletramp.
Det Tredje Rige
er på magtens tinde.
Hitlers hære stormer gennem
Sovjetunionen mod Asiens oliefelter.
Kun én større hindring er tilbage.
En by ved Volga, hvor verdens
skæbne skal afgøres, Stalingrad.
20. SEPTEMBER 1942
Kammerat Stalin siger
ikke et skridt mere tilbage.
Det sovjetiske folk skal leve i frihed,
ikke som slaver.
Fremad, kammerater!
Ikke et skridt mere tilbage!
Fremad!
Hør disse breve, som russiske mødre
har sendt til deres sønner ved fronten.
Volodja, min dreng.
Jeg ved, det er for Moderlandet...
Jeg ved, det er for Moderlandet,
du ofrer dit liv.
Alle her ved, at du ikke giver op.
Alle her er stolte af dig.
Din far er død. Dine brødre er døde.
Hævn dig på de fascistiske horder...
Ingen rører sig!
Bliv på båden!
Tilbage, eller jeg skyder!
Væk fra rælingerne!
Skyd forræderne!
STALINGRAD HAVNEN
Gør klar til at gå fra borde!
En båre herhen!
Ham med riflen skyder.
Hver anden mand tager en riffel.
Ham, der ikke får nogen,
føiger efter ham.
Når ham med riflen bliver dræbt
tager ham, der går bag ved ham,
riflen og skyder.
Ham med riflen skyder.
Ham, der ikke har en,
føiger efter ham.
Når ham med riflen bliver dræbt
tager manden bag ved ham
riflen og skyder.
Ham med riflen skyder.
Ham uden riffel føiger efter ham.
Soldater i Den Røde Hær!
Fra nu af er det enten
sejren eller døden!
- De, der vender om, bliver skudt!
- Jeg må have en riffel!
Kujoner og forrædere bliver skudt!
Det er håbløst, kammerater!
Tilbage!
Tilbage!
Tilbage! Tilbage!
I Sovjetunionens navn!
Så meget som ét skridt tilbage,
og vi skyder!
Ingen vender om!
Ingen går tilbage!
- Ingen nåde!
- Desertører bliver skudt!
- Giv ild!
- Skyd forræderne!
Skyd de skide forrædere!
Vis dem ingen nåde!
Overgiv jer, russere!
Så genser I jeres hjem!
Det er ikke jeres krig!
*** jer til jeres tyske kammerater.
De forstår jeres lidelser
og vil tage sig bedre afjer
end jeres egne officerer
som blot sender jer i døden.
Det Tredje Rige
er ikke jeres fjende.
Fjenden er den blodtørstige Stalin
og hans bolsjevikker
som har stjålet jeres land
og deporteret jeres fædre...
Fyr!
"Aldrig skal fjenden
betræde Stalingrads jord!"
De får os fanget,
kammerat kommissær.
Med Deres tilladelse,
kammerat kommissær...
- Hvem tager jeg først?
- Vent til der er en eksplosion...
Er du god til at skyde?
Lidt...
For satan!
Skyd ikke!
Han kigger på os!
Tak, kammerat kommissær.
Danilov, politisk officer af anden grad,
21. infanteridivision.
Vasilij Zajtsev.
Den 20. september 1942
ankom en ung hyrde
fra Ural-bjergene...
...til byen Stalingrad
ved Volga.
Hans navn er Vasilij Zajtsev.
Som tusinder før ham
lød han kammerat Stalins bud.
Kun bevæbnet med en riffel
viste han fascisterne
at fra nu af ville de blive straffet for
hvert skridt, de tog på russisk jord.
At den eneste vej var tilbage.
Hvad synes du?
Kommissæren
har været yderst generøs.
DEN 22. SEPTEMBER 1942
Efter ordre fra kammerat Stalin
må ingen civilister forlade byen.
- Tilbage!
- Lad mig komme igennem!
Væk, eller vi åbner ild!
- Væk!
- Tilbage!
Gør plads for kammerat Stalins
udsending!
Jeg adlød mine ordrer.
Jeg satte alle mine folk ind.
Men tyskerne løb os over ende.
De har artilleri, flyvemaskiner,
kampvogne...
- Og hvad havde jeg?
- En hellig pligt til at gøre modstand!
Jeg må rapportere dette til chefen.
Måske vil du gerne
undgå bureaukratiet.
Mit navn er
Nikita Sergejevitj Khrusjtjov.
Jeg er her for at stramme op.
Denne by er ikke Kursk.
Heller ikke Kijev eller Minsk.
Denne by er Stalingrad.
Stalin-grad.
Denne by bærer chefens navn.
Den er mere end en by, den er et symbol.
Hvis tyskerne erobrer denne by
vil hele landet bryde sammen.
Jeg vil have,
at vores folk tager sig sammen!
Jeg vil have, at de begynder at vise,
de har nosser!
Jeg vil have, de holder op
med at skide i bukserne!
Det er jeres opgave.
Som politiske officerer
regner jeg med jer.
Du dér...
hvad vil du foreslå?
Skyd alle de andre generaler, der trak
sig tilbage, og også deres stabschefer!
Statuér nogle eksempler...
Deportér desertørernes familier.
Det er blevet gjort.
Giv dem håb.
Her kan folk kun væige
mellem tyskernes kugler og vores.
Men der er en anden løsning.
Modet, kærligheden til Moderlandet.
Hærens avis må ud igen.
Vi må fortælle fantastiske historier
der lovpriser opofrelse og tapperhed.
Folk må tro på sejren.
Vi må give dem håb,
stolthed og kampgejst.
Ja, der skal statueres eksempler.
Men eksempler til efterføigelse.
Hvad vi har brug for er helte.
Kender du nogen helte?
Ja, kammerat. Jeg kender en.
Det er mig!
Vasilij Zajtsev. Det er mig!
Nej, du drømmer ikke.
Det er dit navn.
Vi kom på forsiden!
De har ikke ændret et eneste ord!
Gør du dig nogen forestillinger om,
hvad det betyder?
Det er ikke bagsiden.
Det er ikke side 2. Det er forsiden!
Vores artikel bliver genoptrykt overalt.
I Kaukasus, på Krim... selv i Ural!
I morgen vil selveste Stalin
sidde ved morgenbordet
og læse mine ord
og indprente sig dit navn.
Vi er berømte.
Khrusjtjov var vild med artiklen.
Jeg kommer i generalstaben,
og du i snigskyttedivisionen.
- Det er jo godt.
- Meget godt!
- Det er alle tiders!
- Alle tiders!
For os begge,
fordi vi gjorde det sammen.
Jeg tog hele slæbet.
Vær glad for, jeg ikke kan slå igen.
Khrusjtjov bad mig passe godt på dig.
Du er for betydningsfuld nu.
- Pas lige på mine briller.
- Undskyld.
Jeg er berømt. Vi er berømte!
Vasilij, den unge hyrde fra Ural,
skød sin tolvte tyske officer i dag!
Før skød han ulve. I dag skød
Zajtsev sin 23. tyske officer!
- Endnu en oberst!
- Den 32. tyske officer skudt.
I dag fik han ram
på sin 46. tyske officer.
...tæi kun de tyskere, I har skudt!
I dag skød Vasilij Zajtsev...
Her er beviset:
11 hundetegn på tre dage.
Vasilij Zajtsev æres af de sovjetiske
soldater og frygtes af tyskerne.
Flere og flere mænd og kvinder
i de væbnede styrker
melder sig til snigskyttedivisionen
og lærer Zajtsevs håndværk.
Jeg er en sten.
Jeg er en sten.
Jeg trækker vejret langsomt.
Jeg sigter efter øjet.
Det er altså dig
den store Vasilij Zajtsev!
Min mor laver byens bedste
flæsk og kartofler.
Når hun ser dig,
vil hun ikke tro sine egne øjne!
- Hvor mange i dag?
- Kun to.
Hvorfor skød du ikke også
den sidste?
Det var bare en menig.
Det var ikke værd at røbe min position.
Gud velsigne dig.
Vi ved, hvor meget vi skylder dig.
Vi beder for dig hver dag.
Hver aften hører vi nyt om dig
på Radio Moskva.
Tak... I har indrettet jer godt her.
Mine foræidre oplagrede møbler
hernede før krigen.
Sasja! Læg det gevær!
Det er ladt.
- Denne vej, kammerat kommissær.
- Tak, kammerat.
Godaften.
Kammerat Zajtsev?
Hvor kommer
al den post dog fra?
Fra hele landet, fru Filipova.
Fra hele landet.
Det her er fra arbejderne i Kuzbas.
De vil opkalde deres mine efter Vasilij.
Vi begynder med minearbejderne.
Lad os komme i gang.
Kære kammerater fra Kuzbas.
Tak for jeres smigrende brev.
- Smigrende?
- S-M-I-G-R-E-N-D-E.
Og...
...jeg håber, jeg kan leve op
til jeres forventninger.
F- O-R-V-E-N-T-N-I-N-G-E-R.
Er De interesseret i tysk litteratur?
- Det er vores nabo.
- Hvor kom vi fra?
- Tanja, vi har gæster.
- Jeres tilbud om at opkalde...
Jeg har set dig før.
Det er Vasilij Zajtsev!
Jeg har set dig i avisen.
Tak for alt det, du gør.
- Og det er hans ven, kommissær...
- Danilov.
Tanja er som en datter for mig.
Hun passede Sasja, da jeg arbejdede.
Lærte ham endda tysk.
Alle de bøger her er hendes.
Hun læste tysk på universitetet.
- Hvilket universitet?
- Moskva.
Moskva...
- Skulle vi ikke?
- Jo, lad os komme videre.
Jeres tilbud om at opkalde
jeres mine efter mig
er en stor ære.
Æ- R-E.
- Jeg kan godt stave til "ære".
- Fint.
Burde vi ikke understrege, at jeg ikke
er den eneste, som kæmper?
Det er en glimrende idé, Vasilij.
Glimrende!
Men vi kan gøre mere end som så.
Ja, vi kan gøre mere.
Jeres kamp for at producere kul
er lige så vigtig som min.
"Kul" staves med U.
Og kun ét L. Ja, sådan.
Sig til, hvis det går for hurtigt.
Nej, det går ikke for hurtigt.
Jeg ville bare pynte lidt på det.
I burde hvile jer.
De breve kan vente til i morgen.
Vi bør blive ved. Vi er ikke trætte.
Ellers tak, fru Filipova.
De mennesker har gjort sig
den ulejlighed at skrive til os.
I morgen er vi måske borte.
DET TYSKE HOVEDKVARTER
21. OKTOBER 1942
Major König, hr. general.
Jeg havde ventet en...
...anden.
Bestemt ikke en så anset person.
Jeg formoder, De har Deres grunde
til at opsøge dette inferno.
Min hær er ikke rustet
til de metoder.
I går måtte jeg igen forfremme
25 sergenter
som erstatning for de officerer,
deres skarpskytter har skudt.
De snigskytter
nedbryder mine mænds moral.
Denne by er ikke meget mere end
en dynge ruiner.
Men Føreren er urokkelig.
Han har gjort det til en personlig sag
mellem Stalin og sig selv.
Nå, men vi bør nu sætte vor lid
til Førerens instinkter.
Det er altid lykkedes ham
at sikre os sejren.
Vi er hjemme igen til jul.
Hvordan vil De bære Dem ad med
at finde denne unge russer?
Jeg vil sørge for, at det bliver ham,
der finder mig.
Vasilij. Vasilij.
- Du skal op.
- Hvad?
Der er et problem i stormagasin-sektoren.
Der er brug for os.
Se, Vasilij. Han gemmer sig
i stormagasinet. Derovre.
Her til morgen har han
skudt fem officerer
og to maskingeværskytter.
Se! Tredje etage,
fjerde vindue fra venstre.
Fjerde vindue fra venstre...
Kan du se ham?
Ja, jeg kan se ham.
Du fik ham!
Flot skud!
Lad os hente hans hundetegn.
- Farvel, kammerat kommissær.
- Tak for Deres gæstfrihed.
Lån, hvad du vil.
Jeg ved ikke, hvad de ville sige
i hovedkvarteret
hvis jeg kom tilbage
med Goethe og Schiller.
Der er også noget Marx.
- Du er indkaldt til civilforsvaret.
- Nej, jeg meldte mig frivilligt.
Det er sjovt, jeg skulle møde dig.
Kammerat Khrusjtjov sagde i går,
at vi mangler folk, som kan tysk.
Det kan jeg ikke. Vi har ansvaret for
alle i kvarteret. Vi er for få i forvejen.
I kan få tolv soldater
for hver person, der kan tysk.
- Jeg vil hellere blive og slås.
- Du gør større gavn i hovedkvarteret.
Du bliver her og dækker os.
Vi går derover.
Pas nu på.
Ljudmila, kom.
Tjek trappen!
- Det er en fæide!
- Jeg ved det.
Tilbage!
Han er her stadig.
De kommer lige imod os!
Bliv, hvor du er.
Han er et eller andet sted derovre.
Vi må væk herfra!
- Vi må væk herfra!
- Bliv, hvor du er!
- Hvad skal vi gøre?
- Ljudmila, bliv, hvor du er!
Fandeme nej! Jeg smutter.
Ljudmila! Nej!
Hvad betyder det her?
Hyrden fra Ural får
en ny snigskytteriffel
en Mosin Nagant 7,62
med et 3,5x PU-kikkertsigte
et sovjetisk produceret
præcisionsvåben.
Jeg har set den riffel tæt på.
Jeg har endda rørt ved den.
Jeg kender Vasilij Zajtsev godt.
DET SOVJETISKE HOVEDKVARTER
Landgangsområdet
Ljudmila og Anton
blev dræbt i dag.
- Det var min skyld.
- Nej, det tror jeg ikke på.
Der var en tysk snigskytte.
Jeg sendte dem lige i hans fæide.
- Hvad kan du ellers fortælle mig?
- Han skiftede ikke skjulested.
En snigskytte,
som ikke skifter skjulested
er ikke normalt.
Han var virkelig god.
Det var ikke kun, at han skød godt.
Det var også hans instinkt.
Han var hele tiden
et skridt foran mig.
Det er, fordi han ved alt om dig.
Hans navn er König. Major König.
De har sendt ham hertil
for at dræ...
For at finde dig.
Først var vi ikke sikre på,
om det var sandt.
Han er kommet helt fra Berlin for at
standse dig. De har sendt den bedste.
- Hvad ved vi om ham?
- Han er major i Værnemagten.
Han er leder af deres
snigskytteskole i Zossen.
Kulikov var elev hos ham før krigen.
Han kender alle hans kneb.
Fra nu af vil han føiges
med dig overalt.
En bayersk adelsmand,
som jager hjorte
mod en hyrdedreng fra Ural,
som jager ulve.
Det er mere end en krig
mellem to lande.
Det er klassekamp i en nøddeskal.
Det glæder mig, du er så fornøjet.
Han havde alle fordelene.
Næste gang er I lige.
Ingen skyder som du, Vasilij.
Hun er blevet forflyttet.
Jeg vil se, om de er klar
inde ved siden af.
- Dav.
- Du er flot i din nye uniform.
Pas på, de ikke
tager den fra dig igen.
Det gør de sikkert.
Jeg har hørt rygtet om tyskeren.
- Jeg vil ønske dig held og lykke.
- Tak. Jeg får brug for det.
Ud fra det, kammerat Danilov siger,
bliver det dig, der vinder.
Så er det nu!
Vasilij!
Kom i mine arme!
Du ser mere heroisk ud med huen på.
Jeg elsker den lille fyr!
Er det sandt,
at du tog frivilligt til fronten?
Hvor gammel er du?
Skød du virkelig en ulv,
da du var fem år?
Er du stolt af, at deres bedste er her?
Tyskerne er ved at skide i bukserne!
Fortæi, hvad du vil gøre ved ham!
Eller rettere... nej, nej!
Fortæi det til chefen!
Han elsker gode jagthistorier.
Se på ham med stolthed
for hans blik hviler på dig.
Hele landets blik hviler på dig.
Tilgiv mig, bedstefar...
23. OKTOBER 1942
Det er ikke ulven, der væiger,
hvor der skal jages
men jægeren.
Det er jeg sikker på
din bedstefar lærte dig.
Bortset fra, at i dette tilfæide
er det mig, der bliver jaget.
Men det, vi vil gøre i dag
er at lokke ulven ud af dens hule
og derhen, hvor vi vil have den.
- Du er vigtigst. Du går først.
- Nej, vi skiftes.
Næste gang går du først.
Og så er det dig, Volodja.
For satan!
De bukser er nye. Jeg tog dem
fra en kaptajn fra 251. division i går.
16 måneder var jeg i Tyskland
på skolen i Zossen.
Det var dengang,
vi var gode venner med pøisegnaskerne.
Dengang vores Josef og deres Adolf
gik hånd i hånd.
Herfra til ledningen...
160 meter, ikke?
- 155.
- Så siger vi det.
Det vil få dem til
at sende en reparatør.
Lad os finde et nyt sted.
Volodja!
Efter at tyskerne angreb os
var stemningen ikke
længere den samme.
De smed mig i fængsel.
"Hvad lavede du i Tyskland? Hva'?"
"Ja, undskyld," sagde jeg,
"men det var Stalin, der sendte mig dertil. "
"Drag ikke vores glorværdige leder
ind i dit forræderi!
"Tilstå, din skide spion! Tilstå!"
Og klask!
Der var ikke en segl,
men der var en hammer.
Klask!
De hamrede alle mine tænder ud.
Det er rigtigt. Nær ingen illusioner.
Sådan er vores socialistiske paradis.
Der kommer jeres reparatør!
Jeg har ham på kornet.
Det er vist tid til suppe nu.
- Jeg går.
- Jamen så kom da af sted, Volodja!
Og prøv ikke at spilde det
på vejen tilbage, dit marxistsvin!
Her er fjendens snigskytte-aktiviteter
inden for det seneste døgn.
To vagter skudt
i banegårds-sektoren.
Én artilleri-observatør
i nord-sektoren.
Én løjtnant fra 24. panserdivision
i fabriks-sektoren.
Tre telefon-reparatører
i arbejderbolig-sektoren.
Vi har lige taget en fange,
som vil interessere Dem.
- Jeg håber, han stadig kan tale.
- Hvabehar?
Ingenting. Tak.
Nå, sig os så, Volodja...
hvilken bygning er han i?
Det kan jeg umuligt vide.
Han bevæger sig rundt hele tiden.
Han hopper fra hus til hus.
- På hvilken etage?
- Det ved jeg ikke.
Vi får se.
Tag tøjet af ham.
Ifør ham en af vores uniformer.
De er stædige.
Det er det gode ved tyskerne.
Man må indrømme,
at når de har sat sig noget for...
Udmærket.
Lad os se, om vores kunde
er ankommet. Er du klar?
Og nu vil vor berømte hyrde fra Ural,
som major König tror er et fjols
rejse sig for at sikre sig,
at målet er ramt.
Major König ser ham...
...sigter efter hans hjelm
... skyder
afslører sin position...
og bliver selv skudt.
Bortset fra
at major König ikke skyder...
For major König er der ikke.
Kulikov!
Synes du ikke, det var sært?
Ham den sidste.
De sendte ham ud for at blive skudt.
Det er ikke naturligt.
Ikke uden at de prøver at dække ham.
Det er mig, der var dum.
De vil skide på reparatører.
Det er ligesom med os og ukrainerne.
De ville aldrig forstyrre en major
på grund af et par døde.
I morgen slår vi nogle generaler ihjel.
Hvis tur er det?
Min, tror jeg.
Du er en rigtig snydepels!
Men du narrer ikke Papa Kulikov...
næ, nej.
Det er min tur til at gå først.
Og det er din tur
til at få hul i bukserne.
For sejren!
Det dér snigskytte-halløj
har taget for lang tid.
Hvad er din lille ven i gang med?
Han prøver sig frem,
kammerat Khrusjtjov.
Han leder efter tyskerens svagheder.
Han er grundig i sin forberedelse.
*** er en luksus, vi har.
Kaviar er en luksus, vi har.
Tid er ikke.
Han ved det, kammerat Khrusjtjov.
Det gør vi begge.
- Jeg lover Dem, at det vil lykkes.
- Glimrende.
I har åbenbart en fælles skæbne.
De holder dig travlt beskæftiget.
Jeg tog den her i køkkenet.
Den er fra receptionen.
Jeg tænkte, fru Filipova
ville sætte pris på den.
Hun bliver henrykt.
Det er sødt af dig.
Der er meget mere, hvis du er sulten.
Du er jøde, ikke?
Der er intet i vores religion,
der forbyder os at spise stør.
Min far havde en forudanelse
om alt det her.
Mener du krigen?
Han forstod, at hadet
til jøderne stak dybt.
Han sparede op for at kunne
købe jord i Palæstina.
Han sagde, at det var
vores eneste virkelige hjemland.
Det eneste land,
vi havde pligt til at forsvare.
Han krævede,
at jeg lærte at bruge en riffel.
At jeg lærte at skyde.
Jeg ved, at man i krigstid bør
glemme sine personlige følelser
men jeg vil bede
dig om en tjeneste.
- Naturligvis. Hvad som helst.
- Jeg vil gerne forflyttes igen.
Hvad er der sket, Tanja?
Han skød ham.
Han skød ham,
selv om han sprang først.
Han skød ham i farten.
Det var et umuligt skud.
Jeg har aldrig set noget lignende.
Du har lovet folk en sejr,
jeg ikke kan give dem.
Jeg har ikke en chance
mod den mand.
Det må du ikke sige, Vasilij.
Hvad hvis jeg fortalte dig,
at vi kan føige hans bevægelser?
Vi har en person tæt på ham, Vasilij,
som giver os oplysninger.
Næste gang vil du
være et skridt foran ham.
Det lover jeg.
- Nu vil jeg bede dig om en tjeneste.
- Mig?
Det er angående Tanja.
Kom ind.
Han ved ikke, man eksisterer.
Men i det øjeblik er man tættere
på ham end nogen anden.
Man ser hans ansigt i kikkertsigtet.
Man kan se, om han har barberet sig.
Man kan se, om han er gift...
på om han har en vielsesring.
Det er ikke som bare at skyde
på fjerne skikkelser.
Det er ikke bare en uniform.
Det er et menneskes ansigt.
De ansigter forsvinder ikke bare.
De kommer tilbage.
Og bliver erstattet af nye ansigter.
Bad Danilov dig fortælle mig det?
Han holder meget af dig.
Han ønsker, du besinder dig.
Sagde han,
hvorfor jeg ville forflyttes?
I morges kom der en liste.
Det var en liste over civilister
som var blevet sendt til Tyskland
med en konvoj for tre uger siden.
Min foræidre var imellem dem.
Efter 30 kilometer
standsede de tyske soldater toget
og gennede alle ud.
Midt ude på broen
bandt de dem sammen
to og to.
Mødre og døtre, mænd og koner.
De stillede dem op mod rækværket
og affyrede et enkelt skud
mod hvert par for at spare patroner.
Det virkede.
Ligene af dem, der døde,
trak de andre ned under vandet.
Jeg ved, de døde sammen.
De ville aldrig have ladet sig skille.
Det er Kulikovs riffel.
Det er en god riffel.
Tak.
Jeg ved, hvilken vej han går.
Han går gennem traktorfabrikken.
Traktorfabrikken er stor.
Jeg ved præcis hvor. Han kravler
gennem en rende under et gitter
der hvor karrene er.
Så går han ud gennem værkstedet.
Indimellem er han blottet
under en lang gangbro afjern.
5. NOVEMBER 1942
Held og lykke, kammerat.
Jeg ved, præcis hvor
han venter på mig.
Han vil være på gangbroen
over renden.
Vi tager ham bagfra.
Vi kravler over til den anden ende
af værkstedet gennem disse rør.
Føig efter mig.
Du går den vej,
så går jeg den her vej rundt.
Lort!
- Det er i orden.
- Du bør gå tilbage.
Gå tilbage!
Kom så af sted!
Pas på benene.
Kom nu... kom nu.
Kammerat Stalin
beder om en sidste indsats.
Moderlandets skæbne står på spil.
Alle jeres elskede og kære er i fare.
Det er for dem, vi må kæmpe i dag.
Hør her, Tanja.
Tyskerne sætter alt ind imod os.
I heldigste fald kommer 1 ud af 10
soldater tilbage. Du kan sprog.
Hver melding, du oversætter,
redder hundredvis af liv.
Hver besked, du dechifrerer,
dræber tusindvis af dem.
Det er din pligt at overleve.
Vasilij er født til at bruge en riffel.
Du og jeg er født til et andet formåi.
Vasilij ville sige det samme.
Hvor er han? Hvor er Vasilij?
- Hold hovedet nede.
- Hvor er han?
Bliv inde i det rør.
Ind med hovedet.
Tag det helt roligt.
Skyd ikke.
Han er derovre.
Kan du se søjlen foran dig?
Jeg vil gerne have,
du går om bag ved den.
Gør det så.
Prøv at finde et stort stykke glas.
Et stykke glas?
Kan du se den store ovn
bag mig til venstre i fabrikken?
Kan du? Jeg kan ikke høre dig.
Kan du se
de to gitre?
Kan du se det
med den skæve tremme?
Hør så her...
Er du klar?
Tre... to...
Dav, Sasja.
Han var lige dér, hvor du sagde.
Næsten.
Han er meget snu.
Fortæi mig om ham.
Hvorfor lærte hans bedstefar ham
at skyde? Hvorfor ikke hans far?
Hans far er død.
Det er hans mor også.
- Taler han om sin far?
- Nej. Han kendte ham ikke.
Gik han i skole?
Han kan skrive.
Han besvarer mange breve.
- Er det piger, der skriver til ham?
- Alle skriver til ham.
- Har han en kæreste i landsbyen?
- Ikke i landsbyen. Her.
Elsker hun ham?
Ja, for han er flot og tapper,
og hun er meget smuk.
Jeg kender hende. Vi er fra samme
kvarter. Hun gik på universitetet.
De er smukke sammen.
De skal giftes engang.
Det tror jeg i hvert fald.
Og du, Sasja...
Hvorfor hjæiper du tyskerne?
Fordi de er de stærkeste.
Fordi de vinder krigen.
Og fordi du kan lide chokolade.
Alle mennesker her ved, de skal dø.
Så hver aften, når de kommer
levende hjem... Det er en bonus.
Undskyld.
Så hver kop te,
hver cigaret
bliver en lille fest.
Fordi for mange af os er det måske
vores sidste nat.
Det er en ting,
man bare må acceptere.
Enhver har sin tid.
I skoven lever ulven i tre år
æslet i ni.
Undskyld. Det må være en talemåde
fra Ural. Det giver ingen mening.
Æslet lever længere,
fordi det gør større nytte.
- Det giver bestemt mening.
- Der er ikke æsler i skoven.
Det er noget, du finder på.
Jeg er altså et æsel?
Mennesker som du og Danilov
er nødt til at overleve det her.
Mennesker, som har læst bøger
og fået en uddannelse.
- Vi har brug for jer efter krigen.
- Og hvis du overlever?
Hvad skal den "unyttige"
Vasilij Zajtsev så lave?
Jeg vil gerne arbejde på en fabrik.
Min bedstefar viste mig
engang en fabrik.
Der stod en mand højt oppe
på en gangbro.
Han var ikke i blåt som de andre.
De folk, han overvågede,
forstod egentlig ikke, hvad de lavede
men for ham deroppe var det enkelt.
Det var klart.
Og jeg tænkte, at en dag
kunne jeg blive den mand.
Det er trist at have en drøm,
der ikke kan gå i opfyldelse.
Hvorfor skulle den ikke kunne det?
Du overlever os alle.
Du bliver det æidste æsel i skoven.
Kun 150 meter
skiller tyskerne fra Volga.
I dag betragter hele verden disse
150 meter. De gør Stalingrad...
...til krigens hovedstad.
Din ven Tanja...
- Har du set hende?
- Hun er ovre hos snigskytterne nu.
Fortæi majoren, at alle skarpskytter
bliver sat ind i angrebet på værket.
Fortæi ham, Vasilij er med.
Jeg må tale med dig.
Danilov!
Du må holde op
med at skrive om mig.
Jeg får ikke ram på ham,
for jeg er ikke god nok.
Før eller senere finder han mig
og slår mig ihjel.
Jeg har advaret dig
mod at sige sådan noget.
Denne gang er det anderledes.
Du har gjort mig til noget,
jeg ikke er.
Jeg kan ikke bære den byrde længere.
Jeg vil slås.
Jeg vil slås som
en almindelig soldat.
Jeg forstår dig.
Men du er ikke en almindelig soldat.
Du er en enestående soldat.
Nej. Jeg er, hvad du har gjort mig til.
Ikke andet.
Hvorfor siger du det nu?
Hvad er der sket?
Hvad har ændret sig?
Har du snakket med Tanja,
som jeg bad dig om?
Vil hun overveje det?
Jeg ved det ikke.
Det burde hun.
Det er langt sikrere for hende.
Det er lettere
at få hende forflyttet end dig.
Tyskerne forbereder
et nyt fremstød.
Propagandakrigen er livsvigtig for moralen.
Vi har brug for dig... Sasja!
- Fortæi ham, hvad du ved.
- Der var støv på majorens støvler.
Majoren tror,
Sasja er gået over til fjenden.
- Han løber en kæmpestor risiko.
- Støvet var gult.
Det støv findes kun bag det kemiske værk.
Der ligger en stor bunke.
Bravo.
Sasja, vent på mig udenfor.
Danilov.
.. Du har ingen ret til at udnytte ham.
Jeg har ikke udnyttet ham, Vasilij.
Han har gjort det af egen fri vilje.
Ved du hvorfor?
Fordi han tror på dig.
I morgen erobrer vi
det kemiske værk tilbage.
Sasja har fortalt majoren,
at du er med.
Nu ved du, hvor du skal vente på ham.
- Midt i et angreb.
- Jeg føiger ordrer.
Jeg foreslår, du gør det samme.
Jeg er mig risikoen bevidst.
Du skal nok klare dig...
...kammerat.
Tyskerne er deroppe.
I går var det russerne.
Der er ikke langt igen nu.
Sasja...
- Du spiller et meget farligt spil.
- Jeg vil have, du vinder.
Se dér. Fortsæt langs floden.
Det er sikkert... et stykke vej.
Han er død.
Vi fandt det her på hans lig.
De har ikke længere
nogen grund til at være her.
Undskyld, hr. general...
Men jeg tror ikke...
Der afgår et fly til Berlin i morgen.
De skal med.
Indtil da må jeg bede Dem
om Deres hundetegn.
Forestil Dem, hvad russerne
kunne få ud af Deres død.
Hvis De falder, falder De som ukendt.
De har allerede været tæt på.
Tag også dette kors.
Det blev givet posthumt til
en løjtnant i 116. infanteridivision
som faldt her i slagets første dage.
Han var min søn.
Hvis landgangsområdet falder,
er alt tabt!
Kom her!
Hvad sagde jeg?
Du er gået over stregen!
Hvis det bekræftes, at han er død,
er vi færdige! Du er færdig!
- Det passer ikke.
- Det kommer fra deres hovedkvarter!
Hvad skal de gøre?
Udstille liget for vores folk?
De lyver.
Det er godt... glimrende.
Så skriv det.
Vasilij Zajtsev er ikke død.
I morges fik han det og det at spise.
På billedet her sidder han og læser
dagens avis. Du er digteren.
I opgiver ikke flodbredden!
Jeg vil blæse på, om du har mistet
halvdelen af dine mænd!
Mist den anden halvdel
eller dig selv!
Er han tilbage?
Han kommer nok snart.
Tyskerne har afskåret linjerne.
Derfor er han forsinket.
Går du med udenfor?
Jeg skrev til min mor om dig.
Hun bad mig sige, at efter krigen...
hvis du havde brug for noget
kunne du regne med vores familie.
Du ved, du kan regne med mig.
De siger, Vasilij er død.
Vasilij Zajtsev ser aldrig
sine kære igen.
Overgiv jer!
Det er jeres eneste håb!
Er du ked af det?
Fordi Zajtsev er død?
Du behøver bestemt ikke
skamme dig over det.
Du er russer ligesom ham.
Lyt ikke til dem.
Det er bare propaganda.
Han er ikke død.
Og ved du hvorfor?
Fordi jeg ikke har dræbt ham endnu.
Jeg vil betro dig
en lille hemmelighed.
Kun dig, fordi jeg ved,
jeg kan stole på dig.
Men du må sværge,
du ikke siger det til andre.
Sværger du det?
Jeg har fundet alle tiders sted.
Det er ved udgangen fra banegården.
Jeg vil gemme mig i vandtårnet.
I morgen venter jeg på ham dér.
Bare vent og se. Han kommer.
Det gør han altid.
Sværg også, at du fra nu af bliver hjemme,
hvor du hører til.
Sværger du det?
Fint.
Vi ved, han er i live.
Vi ved, han ikke svigter os.
Vasilij lever evigt.
Hvor har du været?
Vi har ledt efter dig overalt.
Hørte du det ikke?
Jeg var død.
Den ædle snigskytte Zajtsev, Vasilij
var i hvert fald død.
Den rigtige...
...mig...
Jeg lå og sov.
Og jeg forspildte min chance.
Og så lå jeg sammenkrøbet
i en krog og gemte mig
for en mand, der vil dræbe mig.
Jeg taler med Khrusjtjov.
Han sender dig tilbage
til din gamle division.
- Hvor er Tanja?
- I beskyttelsesrummet.
- Der har jeg været.
- Jeg fortalte hende, at du er i live.
Det sagde majoren.
Han sagde, de andre tyskere løj.
Han sagde, du ventede på ham
på banegården.
Vasilij...
Vasilij...
Vasilij...
Min lille Sasja. Jeg vidste det.
- Vasilij!
- Tanja.
- Jeg vidste, du ikke var død.
- Hvordan?
Fordi vi først lige har mødt hinanden.
Jeg bad for første gang,
siden jeg var lille.
Da jeg åbnede øjnene
stod Sasja og ventede
på at give mig den gode nyhed.
Jeg tror, han elsker dig
endnu højere, end jeg gør.
Til de militære myndigheder.
Jeg henleder opmærksomheden
på forandringer
i holdningen til at kæmpe
hos soldat Vasilij Zajtsev.
Han har forsøgt at undgå sin pligter,
udtrykt tvivl om, at vi sejrer
og offentligt luftet
defaitistiske udtalelser.
At duellen med nazisternes
skarpskytte har taget så lang tid
kan kun forklares af en mangel på
tro på de kommunistiske idealer.
Godmorgen, Sasja.
Igen vidste han,
præcis hvor han skulle finde mig.
Synes du ikke, det er sært?
Bortset fra mig
var du den eneste, der vidste det.
Jeg bebrejder dig det ikke, Sasja.
Du har gjort noget meget tappert.
Du har valgt side.
Det respekterer jeg.
Men det er ikke min side.
Vi er begge soldater.
Vi er begge fjender.
Så jeg ved, du vil forstå det.
Jeg er misfornøjet over, at du ikke
blev hjemme, sådan som du svor.
Jeg er misfornøjet over, at du tvinger
mig til at gøre det, jeg er nødt til nu.
Jeg har aldrig set nogen rynke panden
så meget, når de sov.
- Hvor længe har du iagttaget mig?
- Hele natten.
Du har snorket løs i timevis.
- Jeg snorker da ikke, vel?
- Som et svin.
Så taler jeg vel også i søvne?
Der er en ting,
jeg bør fortælle dig.
I toget
på vej hertil
var vi med samme vogn.
Jeg så dig.
Du sad og læste, og du faldt i søvn.
Jeg turde ikke kigge på dig.
Du var så smuk.
Det var helt uhyggeligt.
Bagefter kunne jeg ikke
holde op med at tænke på dig.
Det fik mig til at smile.
Så tænkte jeg på alle de mænd,
som ville komme til at omfavne dig.
Som ville få dig til at le.
Hvor heldige de var.
Og nu er det mig,
der ligger ved siden af dig.
- Snorkede jeg?
- Som et svin.
Hvad er der?
Å
Ah gud!
Bliv her!
- Nej, Tanja!
- Nej! Slip mig!
Det er det, han er ude på!
Han dræber dig!
Og så løber jeg efter dig,
og så dræber han mig!
Det er det, han vil.
Jeg lover, jeg får ram på ham.
Jeg giver dig hans riffel.
Jeg lover det.
Du må hjæipe mig.
De må tage væk nu.
Måske falder Stalingrad.
De sidste både sejler.
Tyskerne kommer.
Vi har en passerseddel til Dem.
Saml Deres ting.
Vi hjæiper med at bære dem.
Jeg tager ikke væk.
Det her er mit hjem.
Det er min Sasjas hjem.
Jeg kan ikke tage væk.
Jeg har noget at fortælle Dem.
Noget, som det
er meget svært at forstå.
Det drejer sig om Sasja.
Han er gået over til tyskerne.
Han er hos fjenden nu
og kommer ikke tilbage.
Å
Ah gud.
Å
Ah gud.
Han er blevet forræder.
Den lille stakkel.
Hvad har han gjort?
Bliver han derovre?
Han bliver derovre.
Jeg burde ikke sige dette
men måske er det det bedste.
Har tyskerne vundet, er han i sikkerhed.
Jeg ved, det er forkert,
men måske traf han det rigtige valg.
Tanja!
Tanja!
Vi skal bruge en læge!
En læge!
Jeg har en passerseddel.
I må lade hende komme med!
- Hun klarer det aldrig.
- Jo, hun gør!
Hun er min datter.
Jeg bønfalder dig!
I to, bær hende om bord på båden!
Jeg har det godt. De evakuerer mig til
den anden bred. Hav det godt, Sasja.
Hvor er han?
Hvor er majoren?
Ganske få tommer fra dit ansigt.
Jeg har været et fjols, Vasilij.
Mennesket ændrer sig aldrig.
Det nye menneske findes ikke.
Vi prøvede at skabe et samfund,
hvor alle var lige.
Hvor intet kunne skabe misundelse.
Men der er altid noget at misunde.
Et smil...
Et venskab...
Noget, man ikke har,
og ønsker at bemægtige sig.
I denne verden,
selv i en sovjetisk verden
vil folk altid være rige og fattige.
Rige på evner.
Fattige på evner.
Rige på kærlighed.
Fattige på kærlighed.
Tanja kommer ikke tilbage.
Hun er død, Vasilij.
Hun blev ramt en af granatsplint.
Det gik hurtigt.
Jeg tror ikke, hun mærkede noget.
Hun var på vej tilbage til dig.
Så snart fru Filipova
var kommet med båden
ville hun vende tilbage til dig.
Hun havde ret.
Du er et godt menneske, Vasilij.
Jeg vil gerne hjæipe dig.
Lad mig gøre én sidste ting.
Noget nyttigt, til en forandring.
- Jeg viser dig, hvor majoren er.
- Nej, lad være. Lad være!
Å TO MANEDER SENERE 3. FEBRUAR 1943
Dagen i dag, den 3. februar 1943,
er en skæbnedag for Hitler
og de endeløse kolonner
af hundredtusindvis af tyske fanger.
Det er en uforglemmelig
triumfens dag for vort moderland.
Efter 180 dages heltemodig kamp
i Stalingrad
og som føige af vore tapre og
selvopofrende soldaters indsats
modtog chefen for Den Røde Hær
de tyske, fascistiske erobreres
betingelsesløse kapitulation.
Jeg beklager.
Jeg kan ikke finde det navn.
Kig igen. Det er det her hospital
og hendes navn.
- Ja, det er her, men hun er her ikke.
- Vi har hende ikke længere.
- Det er jeres adresse.
- Beklager.
- Hun skrev til mig.
- Jeg har kigget efter tre gange.
Her er ingen Tanja Tjernova.
Jeg kan ikke hjæipe dig. Beklager.
Vasilij Zajtsev modtog flere gange
Lenin-ordenen
og opnåede senere rang af
Sovjetunionens Helt.
Hans riffel kan stadig ses i dag
på Stalingrad-museet
blandt andre symboler
på sejren over Nazityskland.