Tip:
Highlight text to annotate it
X
Skal du købe billetter,
må du gå om foran...
Nå, det er sikkert i orden.
Hvad helvede laver jeg her?
De kommer herind og...
Lad os se. Jeg håber, jeg har...
Tre?
Det bliver syv dollars...
...og 50 cents.
Nej.
Frank?
Frank sendte os.
Tog du en hest med til mig?
Nå, men det ser ud til, at vi...
Det ser ud til, vi mangler en hest.
Du tog to mænd for meget med.
Far!
Se!
Det er nok indtil videre.
Det er sent. Kom med hjem.
Timmy.
Maureen, se.
Hvad laver du?
Gå indenfor og bliv vasket.
Og rør ikke ved æbletærten
eller stegen.
Er Patrick allerede
på vej til stationen?
Han er ved at gøre sig klar, far.
-For pokker, Patrick!
-Jeg kommer, far.
Ikke dårligt.
Det er store stykker. Hvad pokker?
Vi holder jo fest, ikke sandt?
Men det er de sædvanlige stykker.
Ja, selvfølgelig.
Som sædvanlig.
Maureen.
Snart kan du skære skiver så store
som en dør, hvis du har lyst.
Du får smukt, nyt tøj-
-og du behøver ikke arbejde mere.
Bliver vi rige, far?
Hvem ved?
Patrick!
Vent lidt!
Se, hvor beskidte dine støvler er.
Puds dem.
Toget kommer, og der er ingen
til at møde din mor.
Vores mor døde for seks år siden.
Af sted, ellers kommer du for sent.
Vent lidt. Hør, far.
Hvordan kan jeg genkende hende?
Du kan ikke tage fejl, Patrick.
Hun er ung, smuk, og hun er en dame.
"Jeg rejser i en sort kjole-
-og bærer den samme stråhat,
som jeg bar, da vi mødtes."
Jeg henter noget frisk vand
fra brønden.
Åh, Danny
Sækkepiberne kalder
Og ned ad bjergsiden
Sommeren er forbi
Og alle roserne falder...
Maureen!
Hvad skal vi gøre med ham her, Frank?
Nu, hvor du har sagt,
hvad jeg hedder...
-Jeg så noget fint kvæg sydpå.
-Virkelig?
Og priserne er gode.
-Er det dine lædertasker, frue?
-Ja.
-Kom, Sarah.
-Hent de andre to.
Vi bærer dem for dig, frue.
Har savværket brug for hjælp?
-Det var i går.
-Hvorfor sagde du det ikke?
-Hej, bedste.
-Hej, Bill. Så er vi hjemme igen.
Kom nu. Gider du skynde dig?
Få lettet røven, I rødhudede krigere.
Jeg skal have losset et helt tog.
Okay,
smid de fodersække ned først.
Kom så!
Hvad hed det sted, hvor du ville hen?
Sweetwater.
Brett McBains gård.
McBain? Ja, selvfølgelig.
Den stædige, rødhårede irlænder-
-der har dyrket det sand i årevis
ude i midten af ingenting.
Sweetwater! Kun en tosse som ham-
-ville kalde den skide ørken
Sweetwater.
Sweetwater!
Lidt mere til højre.
Højere.
Stands med det samme.
Her er de. De nåede endda frem
med deres forbandede skinner.
Så indhentede de os igen, Lafayette.
Lad os komme af sted!
Sænk farten.
Hvad er der i vejen med dig?
Pas på dernede!
Sænk farten!
Hvorfor standser vi?
Jeg sagde jo, jeg havde travlt.
Standser toget ikke?
Hvad kan jeg hjælpe med, frue?
Jeg vil bede om noget vand,
hvis det er i orden.
Vand? Det ord er gift på denne egn-
-lige siden den store oversvømmelse.
-Vasker I jer aldrig?
-Det gør vi bestemt!
Jeg vil gerne benytte
samme faciliteter, som I gør.
Javel. Jeg har tilfældigvis
et fyldt badekar ude bagi.
Du er heldig. Der er kun tre,
der har brugt det her til morgen.
En ad gangen eller på samme tid?
Jeg kan mærke,
du er vant til fine forhold.
Jeg vil vædde med, du kommer
fra en af de store byer østpå.
-New Orleans.
-New Orleans!
-Har du været der?
-Nej.
Jeg har en kusine dernede.
Hun bestyrer en bar.
Du ved, hun...
En flaske.
Kan du kun spille, eller ved du,
hvordan man skyder?
Ved du, hvordan man får den
til at spille?
Saml den op.
Dig!
Du kan ikke spille.
Prøv den her.
Tag den.
Kom nu.
Her.
Bravo.
Cheyenne. Vi troede aldrig,
vi ville nå frem.
Det er okay.
I kommer lige i rette tid.
Til at begrave min ledsager.
Hvis jeg havde ventet på dig,
sad jeg i fængsel nu.
Pistolen.
Interesserer mode dig, Harmonica?
Jeg så tre af de kitler
for kort tid siden.
De ventede på et tog.
I kitlerne var der tre mænd.
Og hvad så?
I mændene var der tre kugler.
Det er en skør historie, Harmonica.
Af to grunde.
For det første
er der ingen heromkring-
-der tør gå med de kitler
bortset fra Cheyennes mænd.
For det andet bliver
Cheyennes mænd ikke dræbt.
Overrasker det dig?
Ja.
Nå, du er musikkender.
Og du kan tælle.
Helt til to.
Helt til seks, hvis jeg skal.
Og måske hurtigere end dig.
Ja, værsgo.
Spil, Harmonica.
Spil, så du ikke kan ævle løs.
Du skal bare passe på
de falske toner.
Sådan?
Min kusine bliver ved
at invitere mig ned til New Orleans.
"Kom herned. Hjælp mig i baren.
Tjen en bunke penge."
Jeg tror ikke,
jeg kan bo i en ***.
Den er fyldt med
hurtige mænd og lette kvinder.
Om forladelse, frue. Nej.
Se, jeg er vant til
et stille og enkelt landliv.
Det er Timmy.
Ja.
Kære Gud.
På dagen...
På selveste jeres bryllupsdag.
Stakkels lille frøken.
Mrs
Mrs McBain.
Men vi troede alle sammen...
Det ved jeg godt.
Det skulle være
en overraskelse i dag.
Brett McBain og jeg blev gift.
For en måned siden.
I New Orleans.
Jeg er genopstandelsen og livet.
Den, som tror på mig, skønt
allerede død, skal alligevel leve.
Enhver som lever og tror på mig,
skal aldrig dø. Amen.
-Mr Bennett!
-Hvad gør han her?
Jeg fandt denne krave
på et søm ved døren.
Du kan ikke vide det, men det er
så godt som en underskrift.
Cheyenne gjorde det.
-Men hvorfor?
-Bare rolig, mrs McBain.
Det fortæller de os,
før vi hænger dem.
Lad os komme af sted.
Kom nu.
Lad os tage tilbage til Flagstone.
Nej, Sam.
Du tager tilbage.
Du har ikke lyst til
at være herude alene.
Hvorfor ikke?
Det er mit hjem.
Ved du hvad, Wobbles,...
...jeg er lidt sur på dig.
Frank var der ikke.
Han sendte tre venner.
Jeg sværger, jeg ikke ved noget.
Jeg arrangerede mødet,
som du ønskede det.
Jeg ved ikke,
hvorfor Frank ikke var der.
-Jeg sværger, at jeg...
-Fordi han var hos McBain.
Det passer ikke.
Cheyenne gjorde det.
Det ved alle. Vi har beviser.
Det var altid et af Franks kneb,
at forfalske beviser.
Jeg ved det ikke. Det sværger jeg.
Jeg arrangerede kun mødet.
Det sværger jeg.
Jeg ved ikke noget.
STATlON
Hvem der?
Lavede du kaffe?
Lav det.
Jeg lukkede ikke et øje.
En gruppe sortklædte røvhuller
forsøgte at få fat i mig hele natten.
Ja, men jeg forlod dem
midt i ørkenen.
Hvis de er heldige,
er de hjemme om tre dage.
Lad mig gøre det.
Du kan lave kaffen.
De store, sorte krager vil hænge mig.
Idioter.
Hvad helvede?
Jeg vil dræbe alt,
men aldrig et barn.
Det vil være det samme
som at dræbe en præst.
En katolsk præst.
Ja, verden er fuld af folk,
der hader Cheyenne.
Se, jeg er ikke det onde svin,
folk gør mig til.
Selvfølgelig,
hvis nogen vil dræbe mig...
...ophidser det mig.
Og en ophidset Cheyenne...
...er ikke noget kønt syn.
Især ikke for en dame.
Men du er for klog til
at gøre ham vred.
Er det her,
jeg skulle have dræbt dem?
Ja.
Stedet her er ikke en skid værd.
Se, hvis nogen
klæder sig ud som mig...
..så de kan hænge mig ud for det...
...bryder jeg mig ikke om det.
Men jeg kan godt forstå det.
Men hvorfor kan jeg ikke forstå.
Det kan jeg heller ikke.
Men jeg kan se,
du leder meget efter hvorfor.
Ja.
Hvad, hvis der var mange hvorfor?
Runde. Gule.
Du kender dem godt.
Man binder dem om en sten,...
...og de siger "ding".
Måske.
Men jeg fandt dem ikke.
For resten-
-kender du noget til en mand,
der spiller på mundharpe?
Du ville kunne huske ham.
Han spiller i stedet for at tale.
Og når han burde spille,
så taler han.
Du ved, når man har dræbt fire,
bliver det let til fem.
Selvfølgelig. Du er en ekspert.
Frue, jeg tror ikke,
du har forstået det.
Selvfølgelig har jeg det.
Jeg er alene i hænderne på en mand,
der lugter penge.
Hvis du vil, kan du lægge mig
hen over bordet og more dig.
Og endda kalde på dine mænd.
Tja, det er der ingen kvinde,
der er død af.
Når I er færdige, skal jeg bare bruge
et badekar med kogende vand-
-så jeg er præcis den samme som før.
Med endnu et ækelt minde.
Du laver i det mindste god kaffe.
Ikke dårligt.
Tillykke.
Sig mig, var det nødvendigt
at dræbe dem alle sammen?
Jeg bad dig kun om at skræmme dem.
Folk bliver lettere bange,
når de er døende.
Kan du fortælle mig,
hvad dit dumme blodbad nyttede?
Nu er der dukket en mrs McBain op.
Det forventede jeg ikke.
Den slags sker.
Det var ikke noget,
jeg havde forudset.
Jeg har ikke tid
til overraskelser, Frank.
Det ved du godt.
Jeg steg om bord med Atlanten i syne-
-og før mine øjne rådner-
-vil jeg se det blå Stillehav
uden for det vindue.
Jeg ved godt, hvor du steg på.
Husk på, jeg var der også.
Til at fjerne små hindringer
fra sporet, sagde du.
Tja, der var nogle få.
Men vi er alligevel rejst langt.
Og hurtigt.
Selv knogletuberkulose
rejser hurtigt.
Spil ikke den syge mand
over for mig, mr Morton.
Jeg kendte dig,
da du knap nok haltede.
Jeg ser råddenskaben brede sig
lidt mere hver dag.
Enhver normal mand
ville have skudt sig.
Men du,
du fik bare lidt mere travlt.
Ellers har du ikke ændret dig.
Jeg vil sige,
du har ændret dig, Frank.
Meget.
Du plejede personligt
at tage dig af visse ting.
Nu holder du dig i baggrunden.
Du ender med at udstede ordrer.
Det er fordi, jeg ikke
vil efterlade dig alene for længe.
Hver dag bliver du mere afhængig af,
at der er nogen i nærheden.
-En ven.
-Eller en partner.
Hvordan føles det
at sidde bag skrivebordet, Frank?
Det er næsten som at holde en pistol.
Blot langt mere virksomt.
Ser du, efter at have
opholdt mig sammen med dig...
...er jeg også begyndt
at tænke stort.
Denne McBain-sag...
...har givet mig idéer.
Jeg har ondt af dig, Frank.
Du gør dit bedste.
Det vil aldrig lykkes dig
at blive som mig.
Hvorfor?
Fordi der er mange ting,
du aldrig vil forstå.
Dette er en af dem.
Ser du, Frank,
der er mange slags våben.
Og det eneste,
der kan stoppe den der, er dem her.
Nå, skal vi vende tilbage
til vores lille problem?
Set med dine øjne virker mine våben
måske simple, mr Morton-
-men de kan stadig lave huller
store nok til vores små problemer.
Snart er McBain-enken
ikke længere et problem.
Man vågner en morgen og siger,
"Verden, jeg kender dig."
"Fra nu af kommer der
ikke flere overraskelser."
Og så møder man tilfældigvis
sådan en mand-
-der lod til at være en god mand.
Klare øjne og stærke hænder.
Og han vil giftes med dig.
Hvilket ikke sker ofte.
Han siger, at han også er rig,
hvilket ikke er dårligt.
Så man tænker,
"Til helvede med New Orleans."
"Nu siger jeg ja
og flytter på landet."
"Jeg ville alligevel ikke have noget
imod at føde ham en masse børn."
"Passe huset.
Gøre noget. Hvad pokker?"
Må Gud være med dig,
Brett McBain.
Selv hvis han skal trække
dig fri af djævlens greb.
Jeg sværger dog på,
at han efterlod nogle penge et sted.
Hvis du kan finde dem,
er du velkommen til dem.
Mrs McBain vender tilbage
til civilisationen.
Minus en mand,
men plus en fantastisk fremtid.
Du fortjener bedre.
Den sidste mand, der sagde det,
ligger begravet derude.
Jill, du minder mig om min mor.
Hun var Alameidas største luder-
-og den prægtigste kvinde,
der nogensinde har levet.
Hvem der end var min far
i en time eller i en måned...
...må have været en lykkelig mand.
Hvad vil du?
Cheyenne har ret. Når man først har
dræbt fire, bliver det let til fem.
Tiden er ikke inde til at rejse.
Hent mig noget vand.
Fra brønden.
Jeg kan godt lide frisk vand.
Når du hører en underlig lyd,
så smid dig ned.
En lyd? Som hvad?
Som den.
Han kan ikke bare spille,
men også skyde.
Godmorgen, mrs McBain.
-Hvad bringer dig til byen?
-Godmorgen.
Måske kan du ikke huske det,
men i går til begravelsen...
Jeg husker det udmærket.
Kan jeg hjælpe med noget?
Ja.
Find Frank og fortæl ham,
at jeg ved alt.
Hvorfor jager alle mig
angående ham fyren Frank?
Jeg kender ham ikke.
Jeg har aldrig hørt om ham.
Jeg har mine egne bekymringer,
og jeg vil bare være i fred.
Sig til Frank, at jeg vil forhandle
med ham. Personligt.
Du blev bedt om
at holde dig væk lige meget hvad.
Hvad du end har for med Frank,
så hold det langt væk herfra.
Ja, men jeg hørte kvinden sige,
at hun vidste alt-
-tænkte jeg, jeg straks burde
fortælle dig det.
Overvejede du ikke,
om det var et kneb?
Selvfølgelig,
men jeg er meget forsigtig.
Ingen kunne have fulgt efter mig.
Det var det første,
jeg lærte ved at arbejde for dig.
At lytte uset
og iagttage uden at blive hørt.
Du bør lære at leve,
som om du ikke eksisterer.
Du har kendt mig længe, Frank.
Du ved, at du kan stole på mig.
Wobbles.
Hvordan kan man stole på en mand,
der går med både bælte og seler?
Manden kan ikke engang
stole på sine egne bukser.
Lad os se at komme af sted.
Endestationen.
Ja.
Få ham om bord.
Bind ham.
Vent, Frank.
Jeg...
Så ingen fulgte efter dig.
Nej, tro mig.
Er det sådan,
jeg kan stole på dig?
Jeg kan forklare det.
Jeg vidste ikke, at han...
-Forsvind.
-Nej, Frank.
Forsvind.
Frank, vent!
Jeg sagde, du skulle tie stille.
Tog Logan og Jim sig af kvinden?
Nogen tog sig af dem.
Vi fandt dem ud hos McBain.
Stendøde.
Og kvinden var forsvundet.
Dine venner har
en høj dødelighedsprocent, Frank.
Først tre, så to.
Så det er dig, der laver aftaler.
Og det er dig, der ikke holder dem.
Hvad vil du?
Hvem er du?
Dave Jenkins.
Dave Jenkins døde for længe siden.
Calder Benson.
Hvad hedder du?
Benson er også død.
Det burde du vide bedre
end nogen anden.
Du dræbte dem.
Hvem er du?
-Hvem er du, din...
-Frank!
Kvinden.
Vi mister blot tid.
Okay. Denne gang tager jeg mig
personligt af hende.
Ja, det burde være let for dig.
Hold ham varm for mig.
Hvis han driller, så slå ham.
Ikke i munden.
Han skal kunne tale. Og helst meget.
Mød mig på Navajo-klippen.
Hold konstant øje med krøblingen.
Selvfølgelig, Frank.
-Kan du se nogen?
-Nej.
Der er han.
Kan du kun bruge en pistol?
Eller kan du også bruge en kniv?
Dig.
Vent lidt.
Lad os se på dig.
Mr Tøf-tøf.
Det var let at finde dig. Svin.
Jeg behøver ikke at dræbe dig nu.
Du efterlader et spor af slim
som en snegl.
To smukke, skinnende skinner.
Der er et andet svin.
Og han når længere væk,
for hvert minut der går.
Der er det.
Det, din mand bestilte.
Og siden han betalte kontant,
tilhører det hele dig.
Egeplanker, birk og fyrretræ.
Al sammen førsteklasses tømmer.
Og der er bjælker og
sokkelforstærkninger.
Ti små tønder søm, 20 tønder tjære
og alle de redskaber.
Måske ville han udvide stuehuset.
Udvide stuehuset?
Han kunne have bygget
mindst otte af dem.
For resten, frue-
-McBain bestilte også det her.
Han sagde, det var vigtigt.
Men han glemte vist at fortælle mig,
hvad han ville have trykt på det.
Station.
En gang til?
Jeg sagde, tryk "station".
Leder du efter dette?
Jeg har fået nok af dine blodbade.
Jeg ved, at den kvinde er her.
Der skal ikke dræbes flere forgæves.
Jeg er klar til
at indgå en aftale om jorden.
At betale det nødvendige.
Jeg vil ikke spilde mere tid.
Du har begået en stor fejl, Morton.
Når du ikke er på toget,
ligner du en skildpadde uden skjold.
Bare sjov.
Den stakkels krøbling bruger store
ord, så ingen ved, hvor bange du er.
Jeg vil indgå en aftale, Frank.
Jeg har ikke tid til
at konkurrere med dig.
Konkurrere?
Jamen, du... Du kan ikke engang
stå oprejst uden hjælp.
Er det nok til,
at du føler dig stærkere?
Jeg kunne kvase dig
som et ormædt æble.
Javist, men det gør du ikke.
Det er nemlig ikke til din fordel.
Hvem ved, hvor langt du kunne være
nået med to gode ben?
Hjælp ham tilbage til toget.
Hold øje med ham.
Morton.
Du skal ikke bekymre dig om jorden.
Du kan betale for den,
hvis du har lyst til.
Det gør ingen forskel for dig
at handle med den nye ejer.
Cheyenne!
Der er en firkantet pæl herude.
Der står "vandtank".
Også herovre.
Men der står blot "posthus".
Og på den her står der "indhegning".
Og den her "kirke".
Hvad helvede foregår der?
Kan du ikke se det?
Det er en station.
Og rundt om ligger der en by.
Brett McBains by.
Han var skør!
Ja, på en ganske særlig måde.
En irlænder.
Han vidste, at jernbanen gennem
Flagstone ville fortsætte mod vest.
Så han inspicerede
alt det land herude-
-indtil han fandt dette stykke ørken.
Ingen ville have det.
Men han købte det.
Så spændte han bæltet ind,
og i årevis ventede han.
Ventede på hvad?
På at jernbanen
skulle nå dette punkt.
Men hvordan kunne han vide, at
jernbanen ville passere her igennem?
Dampmaskiner kan ikke
rulle uden vand.
Og det eneste vand inden for 80 km
vest for Flagstone findes lige her.
Under denne jord.
Han var ikke dum, vores døde ven.
Han planlagde at sælge dette stykke
ørken for dets vægt i guld.
Man sælger ikke sit livs drøm.
Brett McBain ville have en station.
Han fik retten til at bygge den.
-Hvordan ved du alt det?
-Jeg så dokumentet.
Det var alt sammen i orden.
Segl, underskrifter, alt.
Der var dog én ting.
Med meget småt tryk
er der en klausul-
-der siger, at McBain eller
arvingerne mister alle rettigheder-
-hvis, når jernbanen
når dette punkt...
...stationen endnu ikke er bygget.
Når vi taler om jernbaner, så så jeg,
at arbejderne allerede...
Så så jeg, at arbejderne
allerede er bag de bjerge.
Og før man ved det, så er de her.
Ja.
Ja.
Hør.
Harmonica.
En by bygget omkring en jernbane.
Man kunne tjene en formue.
Hundrede tusindvis af dollars.
Mere end det.
Tusindvis af tusindvis.
Man kalder dem millioner.
Millioner?
-Ja, millioner.
-Ja.
Jeg har altid ment, det var lettere
at lave en aftale med en klog dame.
Alt, hvad man behøver at gøre er...
Hvad helvede står I og glor for?
Chef, hvad skal vi gøre?
Hvad skal I gøre?
Bygge en station, I idioter!
Det vil ikke se ud af meget.
Men det vil være det første, hun ser,
når hun vender tilbage.
Hvis hun vender tilbage.
Jeg tror...
Ja.
Jeg begynder at tro, at jeg måske
bliver lidt ked af at dræbe dig.
Du kan godt lide at leve.
Du kan også godt lide
at føle en mands hånd på din krop.
Du kan godt lide det.
Selv hvis det er hænderne,
der dræbte din mand.
Sikken...
Sikken lille luder.
Er der noget, du ikke ville gøre
for at redde skindet?
Intet, Frank.
Nu forstår jeg,
hvorfor de savner dig så meget...
...dernede i New Orleans.
Telegrafen er
en fantastisk opfindelse.
"Jill? Brunetten?"
"Det mest elegante bordel
på Bourbon Streets kunder-
-har grædt, lige siden hun rejste."
Sig mig.
Vidste gamle McBain det?
Ja.
Ja, det vil jeg vædde på.
Han er lige typen,
der gifter sig med en luder.
Der har vi det.
Jeg kunne gifte mig med dig.
Og jorden ville blive min.
Og måske...
...ville du blive
den perfekte hustru.
Det ville være mig,
der ikke ville du som ægtefælle.
Det er en skam.
Vi må finde en anden løsning.
Enklere.
Hurtigere.
Som dette amts sherif-
-er jeg blevet bedt om
at lede auktionen-
-af alle ejendomme, der tilhører
den tilstedeværende mrs Jill McBain.
Denne jordlod er på 130 hektar.
Den er ingen gæld,
retentionsret eller pantebreve.
Ejendommen og dens indhold-
-rub og stub-
-overdrages til den heldige køber
på salgstidspunktet.
Alt indbo
er katalogiseret efter nummer-
-på den uddelte inventarliste.
Hele ejendommen vil blive solgt
til højst bydende.
Okay. Alle har forstået det.
Jeg erklærer auktionen for åben.
Hvem kommer med det første bud?
En fortegnelse over alle artiklerne.
Nogle af dem er penge værd.
Okay, hvem kommer med
det første bud?
200 dollars.
Jeg har et indledende bud
på 200 dollars.
200 dollars. Hører jeg et til?
Det er den skide jord ikke værd.
Kom nu, venner, 200 dollars.
Besætningen alene
er dobbelt så meget værd.
Nå...
Hvem byder 300 dollars?
Hør, jeg er klar over, det ikke er
Californien, vi har til salg-
-men 200 er ikke meget
for den ejendom.
Mine damer og herrer, jeg ville ikke
engang godtage 200 som depositum.
Tja, ingen vil byde højere.
Er du sikker på,
du ikke vil sætte en mindstepris?
Gid jeg tog fejl, mrs McBain-
-men du kunne ende med at sælge
stedet for en tallerken bønner.
Jeg vil bare sælge.
-Du er fed.
-Hvis du siger det.
-Hvor mange?
-Et kort.
Et til mig.
Kortgiveren tager tre.
Må jeg få en hånd?
15.
Ja, sid ned.
Jeg giver.
Hvordan...
Hvad er spillereglerne, mr Morton?
De er meget enkle.
Så længe du bruger hovedet,
taber du aldrig.
500 dollars.
500 dollars.
Hører jeg andre bud?
Det tror jeg ikke.
Jeg beklager, mrs McBain-
-men jeg bliver nødt til
at acceptere det sidste bud.
500 dollars første gang.
500 dollars anden gang.
-500 dollars...
-5.000 dollars.
-Sagde du 5.000 dollars?
-De er på vej.
Det er Cheyenne!
Dusøren for denne mand
er 5.000 dollars, ikke sandt?
Judas var tilfreds med
4.970 dollars mindre.
Der var ingen dollars dengang.
Men der var røvhuller.
Vent lidt.
-Fængslet ligger den vej.
-Ja, det ved jeg godt.
Ja, men du er på vej til stationen.
Jeg sender dig til Yuma, Cheyenne.
De har et moderne fængsel.
Det har flere vægge,
flere tremmer og vagter.
Du vil kunne lide det
om 20 år. Vent og se.
To billetter, amigo,
til næste station.
Enkeltbilletter.
Til dig. Og tillykke.
Du gjorde et godt køb.
Auktionen.
Glem det. Jeg investerer ikke i jord.
Du ligner ikke en ædel
forsvarer af forsvarsløse enker.
Men på den anden side set...
...Iigner jeg ikke
en forsvarsløs enke.
Cheyenne har ret.
Du er en bemærkelsesværdig kvinde.
Og du er en bemærkelsesværdig mand.
Men du har noget i tankerne.
Har du noget i tankerne?
Varmt vand.
En badekar fyldt med varmt vand.
Jeg tror, det er på tide,
jeg fylder badekarret.
Hvem er du?
Jim Cooper.
Chuck Youngblood.
Flere døde mænd.
De var alle i live,
indtil de mødte dig, Frank.
Du betalte 5.000 dollars for noget,
der tilhører mig.
5.000...
...plus en.
Du har også ret til
en fortjeneste.
Jeg ville ikke tænke for længe
over det, hvis jeg var dig.
Du er indblandet
i noget langt større.
Du har en chance for at slippe væk.
Tag den.
Du lyder som forretningsmand, Frank.
Det har været godt for dig
at være sammen med mr Morton.
Og du har lært nogle nye metoder.
Ja, mr Morton
har vist dig mange nye veje.
Selvom du ikke har opgivet de gamle.
Vælg selv en metode.
Bare afslut handlen.
Hvilken handel, Frank?
Vi har mere end en, dig og mig.
Vi kan slå dem sammen
og afvikle dem alle på en gang.
Her og nu.
Rolig, Frank.
Rolig.
Du må lære ikke at presse på.
En forretningsmand bør
tage det roligt.
Jeg tror, at mr Morton
har meget mere at lære dig.
Hvor meget?
En dollar.
Hyp, hyp!
Hyp, hyp!
Jeg sværger på,
vi snart hører den mærkelige lyd.
Lige nu.
Tiden flyver sandelig.
Klokken er allerede over 12.
Men det var hans mænd.
-Ja.
-Og de forsøgte at dræbe ham.
De fandt nogen,
der betaler mere.
Og du reddede hans liv.
Jeg lod dem ikke dræbe ham,
og det er ikke det samme.
Selvfølgelig.
Det er ikke det samme.
Klæd dig på.
Det er tid til at tage hjem.
Lavede du kaffe?
Denne gang gjorde jeg.
Godt.
Sådan plejede min mor at lave kaffe.
Varm, stærk og god.
Cheyenne.
Hvad venter han på derude?
Hvad laver han?
Han snitter i et stykke træ.
Jeg har på fornemmelsen af,
at når han holder op...
...så sker der noget.
Er du overrasket over at se mig?
Jeg vidste, du ville komme.
Morton sagde,
at jeg aldrig ville blive som ham.
Nu forstår jeg hvorfor.
Det ville ikke have generet ham
at vide, at du var i live.
Du fandt ud af, at du alligevel
ikke var en forretningsmand.
Blot en mand.
Af ældgammel slags.
Andre af Mortons slags vil komme,
og de vil gør en ende på det.
Fremtiden er ligegyldig.
Alting er ligegyldigt.
Jorden, pengene og kvinden.
Jeg kom for at se dig.
Jeg ved, at du nu vil fortælle mig,
hvad du er ude efter.
Kun på dødslejet.
Det ved jeg godt.
Jeg varmede noget vand til dig.
Jeg fandt også en barberkniv.
Vær sød at lægge den der.
Så jeg kan se jernbanen dukke op,
mens jeg barberer mig.
Ved du hvad?
Hvis jeg var dig, ville jeg gå ned
og give de drenge en drink.
Du kan ikke forestille dig-
-hvor glad det gør en mand
at se en kvinde som dig.
Bare se på hende.
Og hvis nogen af dem
klasker dig bagi...
...skal du bare ignorere det.
De har fortjent det.
Gør din elskede broder glad.
Hvem er du?
Du er en smuk mand.
Men jeg er ikke den rigtige mand.
Og det er han heller ikke.
Måske ikke.
Men det er lige meget.
Du forstår det ikke, Jill.
Den slags folk har noget indeni.
Noget, der har med døden at gøre.
Hvis den fyr overlever,
træder han igennem den dør-
-tager sit udstyr og siger adiós.
Det ville være rart at se byen vokse.
Nu må jeg gå.
Det bliver en smuk by,
Sweetwater.
Jeg håber, du vender tilbage en dag.
En dag.
Ja, jeg må også gå.
Bare ignorer det.
Beklager, Harmonica.
Jeg må blive her.
Hvem?
Jeg løb på mr Tøf-tøf.
Jeg regnede ikke med
den halvmand fra toget.
Han blev bange.
Harmonica.
Når de skyder dig-
-bed til, at det er en,
der kan ramme.
Forsvind.
Forsvind.
Forsvind.
Du skal ikke se mig dø.