Tip:
Highlight text to annotate it
X
Dette er historien om en verden, der er besat af ting.
Det er historien om et system i krise.
Vi smider vores planet i affaldsspanden.
Vi smider hinanden i affaldsspanden,
og vi morer os ikke engang.
Det gode ved det er, at nŚr vi begynder at forstŚ systemet,
kan vi se masser af steder, hvor vi kan skride ind og gżre problemerne til lżsninger.
[music]
Et af problemerne med at bruge fľrre ting
er, at vi nogle gange fżler, at vi virkelig har brug for dem.
Hvis du for eksempel bor i en by som Cleveland og trľnger til et glas vand,
vil du sŚ tage chancen og fŚ det fra vandhanen?
Eller skulle du hellere fŚ dig en flaske vand fra Fijis uberżrte
regnskov?
Virksomheden Fiji Water syntes, at svaret pŚ det spżrgsmŚl was indlysende.
SŚ de byggede en hel reklamekampagne op omkring det.
Det viste sig at vľre et af de dummeste trľk
i reklamens historie
Bystyret i Cleveland brżd sig nemlig ikke om at vľre skydeskive
for Fijis morsomheder
SŚ de lavede nogle prżver, og hvad skete der?
Prżverne viste, at et glas Fiji vand har ringere kvalitet.
I smagstesten taber det til Clevelands kommunevand,
og det koster tusind gange mere.
Denne historie er typisk for, hvad der sker, nŚr
man tester flaskevand mod vandhanevand.
Er det renere?
Nogle gange ja, nogle gange nej.
PŚ mange mŚder er flaskevand mindre reguleret
end vandhanevand.
Smager det bedre?
Over hele landet viser smagstests, at folk konsekvent
foretrľkker vandhanevand frem for flaskevand.
Flaskevandsfirmaerne siger, at de blot imżdekommer forbrugernes efterspżrgsel.
Men hvem ville efterspżrge et mindre bľredygtigt,
mindre velsmagende, langt dyrere produkt?
Isľr nŚr man kan fŚ det nľsten gratis i sit kżkken?
Flaskevand koster cirka totusind gange mere end vandhanevand.
Kan du forestille dig at betale 2000 gange prisen for noget som helst andet produkt?
Hvad med en sandwich til $10.000?
Alligevel kżber folk i USA mere end en halv milliard
flasker vand hver uge.
Det er nok til at nŚ jorden rundt mere end fem gange.
Hvordan er det kommet hertil?
Det har alt sammen at gżre med den mŚde, vores materiależkonomi fungerer pŚ,
og en af dens drivkrľfter, som kaldes kunstigt skabte behov.
Hvis virksomhederne skal blive ved med at vokse,
skal de sľlge mere og mere.
I 1970erne blev de store sodavandsfirmaer
bekymrede, da de deres vľkstfremskrivninger
begyndte at flade ud.
Der er grľnser for, hvor meget sodavand et menneske kan drikke.
Desuden skulle folk snart begynde
at finde ud af, at sodavand ikke er sľrligt sundt
og gŚ tilbage til [gisp] at drikke vandhanevand.
SŚ firmaerne fandt deres nľste store ide
i et fjollet designerprodukt, som de fleste blot grinede af
og sŚ som et flygtigt modefľnomen blandt yuppierne.
"Vand er gratis," sagde folk dengang.
"Hvad bliver mon det nľste, de vil sľlge til os, luft?"
SŚ hvordan fŚr man folk til at kżbe dette nicheprodukt?
Det er ganske enkelt. Man skaber et behov.
Hvordan gżr man det?
Prżv at forestille dig, at du leder virksomheden,
der fremstiller flaskevand.
Da folk ikke stŚr i kż for at bytte deres hŚrdt tjente penge
for dit unżdvendige produkt,
fŚr du dem til at fżle sig bange og usikre, hvis de ikke har det.
Det er prľcis, hvad flaskevandsindustrien gjorde.
En af deres fżrste markedsfżringsstrategier var at
gżre folk bange for vandhanevandet
med reklamer som Fijis Cleveland kampagne.
"NŚr vi er fľrdige", sagde en topleder fra vandindustrien,
"vil vandhanevandet vľre forvist til brusebade og opvask."
Derefter skjuler man produktets sande karakter bag
billeder, som er det pure opspind.
Har du nogen sinde bemľrket, hvordan flaskevand prżver at forfżre us
med billeder af vandlżb i bjergene og uberżrt natur?
Men prżv engang at gľtte hvor en tredjedel af alt flaskevand i USA rent faktisk
kommer fra?
Vandhanen!
Pepsis Aquafina og Cokes Dasani
er to af de mange brands, der i virkeligheden er filtreret vandhanevand.
Men lżgnen om den uberżrte natur gŚr langt dybere.
I en helsidesannonce sagde NestlŽ for nylig:
"Flaskevand er det mest miljżmľssigt
ansvarlige forbrugerprodukt i verden"
Hvad?!
De smider miljżet i affaldsspanden gennem hele produktets livscyklus.
Lige prľcis hvordan er det miljżmľssigt ansvarligt?
Problemerne starter her med udvinding og produktion,
hvor man bruger olie til at producere vandflasker.
Hvert Śr koster produktionen af de plasticvandflasker, man
bruger i USA, det samme i olie og energi,
som en million biler bruger i brľndsel.
Al den energi brugt pŚ at producere flasken.
Endnu mere pŚ at sende den rundt i verden,
og sŚ drikker vi den pŚ omkring to minutter?
Det bringer os til det store problem i den anden ende.
Bortskaffelse. Hvad sker der med alle de flasker, nŚr vi er fľrdige med dem?
80 procent havner pŚ lossepladsen,
hvor de vil ligge i tusinder af Śr.
Eller i forbrľndingsanlľg, hvor der frigżres giftig forurening,
nŚr de bliver brľndt.
Resten bliver samlet ind til genbrug.
Jeg var nysgerrig efter, hvad der bliver af de plasticflasker,
som jeg putter i genbrugscontaineren.
Jeg fandt ud af, at de bliver lastet pŚ et skib og sendt
til Indien.
SŚ jeg tog derover.
Jeg glemmer aldrig, da jeg kom kżrende op over en bakketop uden for Madras
og pludselig var ansigt til ansigt med et bjerg
af plasticflasker fra Californien.
Rigtig genanvendelse ville gżre disse flasker
til flasker igen.
Men det var ikke det, der var ved at ske der.
I stedet var det meningen, at disse flasker skulle downcycles,
hvilket betyder at omdanne dem til produkter af ringere kvalitet
som bare ville blive kasseret senere.
De dele, som ikke kunne downcycles, blev smidt vľk der.
Sendt hele vejen til Indien blot for at blive skrottet i
nogle andres baghave.
Hvis flaskevandsfirmaerne gerne vil bruge bjerge
pŚ deres etiketter,
ville det vľre mere rammende at bruge at bruge et af disse
bjerge af plasticaffald.
De skrľmmer os, de forfżrer os, og de vildleder os
Alt sammen kernestrategier, nŚr man skaber et kunstigt behov
NŚr de sŚ har fŚet skabt alt det behov
og et nyt marked for milliarder af dollars,
forsvarer de det ved at slŚ konkurrenterne ud.
Men i det her tilfľlde
er konkurrenten vores grundlľggende ret til
rent og sikkert drikkevand.
Nľstformanden for Pepsis bestyrelse har sagt offentligt:
"Vores stżrste fjende er vandhanevand".
De vil have, vi skal tro, det er beskidt,
og at flaskevand er det bedste alternativ.
Mange steder er det offentlige vand forurenet
takket vľre forurenende industrier som
plasticflaskeindustrien!
Og flaskevandsfyrene er mere end lykkelige
for at kunne tilbyde deres dyre lżsninger,
som binder os til deres produkter.
Det er pŚ tide, vi tager vandhanen tilbage.
om ikke at kżbe eller drikke flaskevand, medmindre vandet
i ens omrŚde er virkeligt usundt.
Ja, det krľver lidt planlľgning at snuppe en
genbrugsflaske pŚ vej ud af dżren, men det tror jeg nu godt, vi kan klare.
SŚ tag det nľste skridt.
Bliv en del af en kampagne, der arbejder for reelle lżsninger.
Som at stille krav om investeringer i rent vandhanevand for alle.
I USA er vandhanevand underfinansieret med 24 milliarder dollars,
til dels fordi folk tror, at drikkevand
kun kommer fra en flaske!
I verden som helhed er der lige nu en milliard mennesker, som ikke
har adgang til rent drikkevand.
Alligevel bruger storbyer overalt millioner af dollars pŚ at hŚndtere alle
de plasticflasker, vi smider ud.
Hvad nu hvis de penge blev brugt pŚ at forbedre vores vandsystemer?
Eller endnu bedre, at forebygge forureningen til at starte med?
Der er mange flere ting, vi kan gżre for at lżse dette problem.
Lľg pres pŚ dine lokalpolitikere for at fŚ genindfżrt drikkevandsfontľner.
Arbejd for et forbud mod flaskevand
i din skole, din organisation, eller hele din by.
Dette er en kľmpe mulighed for millioner af mennesker for at vŚgne op
og beskytte vores pengepunge,
vores sundhed
og vores planet.
Det gode ved det er, at det allerede er startet.
Salget af flaskevand er begyndt at falde, mens det gŚr strygende
for sikre, genpŚfyldelige vandflasker. Godt!
Restauranterne sľtter stolt "vand i kande" pŚ menukortet,
og folk vľlger at beholde de hundrede tusinde dollars,
de ellers ville miste pŚ flaskevand,
i lommerne
At gŚ rundt med en flaske vand er pŚ vej til at blive
lige sŚ cool som at ryge, nŚr man er gravid.
Vi ved bedre nu.
Flaskevandsindustrien er ved at blive bekymret,
fordi de er afslżret.
Vi vil ikke mere kżbe
deres kunstigt skabte behov.
Vi vil selv vľlge, hvad vi har behov for,
tak, og vi krľver rent, sikkert vand til alle