Tip:
Highlight text to annotate it
X
"Open source" er ikke et fyord længere. Det var engang et fyord, et skræmmende et.
For eksempel, i e-forvaltningssystemer og offentlige forvaltninger var open source
noget, der kunne bruges hjemme som hobby. Ingen ville vove at presse på for en open source-løsning
løsning i en offentlig institution. "Hvem vil yde teknisk support til os, og
hvad nu hvis vi bliver sagsøgt for at krænke nogens rettigheder, hvis vi bruger det?"
Det var den slags spørgsmål, som afskrækkede embedsmænd fra at vælge software efter fortjeneste.
Vi har endnu ikke lige konkurrencevilkår, men heldigvis sker der en holdningsændring.
Ét eksempel er Europa-Kommissionens projekt OSOR. Dette projekt skaber omtale og
stimulerer genanvendelse af vellykkede open source-løsninger, på tværs af europæiske offentlige myndigheder.
Et andet eksempel er EUPL, EUs open source-licens, som under et EU-regelsæt,
giver mulighed for nem licensering af open source-software. I dag bruger mange store organisationer over hele Europa,
f.eks. byrådet i München, Linux og liggende løsninger. Den britiske regering har
stilet mod open source-løsninger siden 2009, hvor mange af deres ministerier i dag bruger
open source som et komponent. Og fra hvad jeg hører, er disse organer tilfredse
med resultaterne. Årsagen er ikke kun, at man synes, man får noget for pengene, som er afgørende under den nuværende
økonomiske situation men også flere valgmuligheder. Der er mindre afhængighed af bestemte leverandører,
og lavere omkostninger ved at skifte. Tingene ændrer sig, også i den private sektor.
I dag erklærer store virksomheder med stolhed, at de ikke kun bruger open source-software,
men bidrager til det. Og det betyder, at mange vigtige open source-projekter
reelt støttes op om af virksomheder, der investerer i det. De får et godt afkast. Og det vil
fortsætte som en stort hjælp for open source bevægelsen.
Ifølge data fra open source-leverandører, f.eks. RedHat, er de tre førende lande inden for open
source aktivitet i EU Frankrig, Spanien og Tyskland. Og med så store lande i
spidsen, er open source sikret en forsat stigning.
Faktisk optræder open source overalt: i forbrugerprodukter, i databaser, i forretningsprogrammer,
i spil og som en del af tjenester, der leveres på tværs af internettet.
Og store initiativer som NOiV, "Nederland Open in Verbinding" (Holland i Åbent
Forbindelse), fra mit eget land, Holland, er med til at gøre det udbredt
også i den offentlige forvaltning. Europa-Kommissionen har gjort meget for at
fremme denne tendens. Et eksempel er European Interoperability Framework, som går efter
sammenarbejde i og mellem offentlige myndigheder. Og nu er den digitale dagsorden for Europa at
hæve indsatsen. Her går vi mod en mere strategisk tilgang til samarbejde
og standarder, og fremhæver den vigtige forbindelse til det offentlige indkøb.
Det kan virkelig ændre den måde, open source ses i de offentlige forvaltninger og tilbyder
et stort potentiale for små og mellemstore udbydere.
Du har en vigtig rolle i udformningen af Europas digitale fremtid. Regeringerne kan ikke bare
erklære og levere den digitale fremtid. Det skal komme ud af et organisk og delt ansvar.
Jeg ønsker at opbygge en bred bevægelse for digital handling. I EU kan vi bringe folk sammen,
hjælpe med at slippe af med forhindringer, og i nogle tilfælde give midler til at hjælpe i forskning og udvikling.
Men mennesker og samfund skaber den virkelige forskel, såsom open source-bevægelsen.