Tip:
Highlight text to annotate it
X
Åh, valgdag. Dagen hvor amerikaner overalt afgiver deres stemmer på hvem der skal være deres næste president.
Undtagen, det gør de egentlig ikke.
Så, hvad sker der egentlig på valgdagen? Det er lidt kompliceret, på grund af noget
der hedder "the Electoral College" (valgmandskollegiet).
For at gøre det lidt enkelt, tænk på valgmandskollegiet som en samling af de 538
stemmer som beslutter hvem Præsidenten bliver.
Hvorfor 538?
Fordi det er antallet af senators (100) plus antallet representatives (438) i
Kongresset. Hvorfor er der 438 representatives i Kongresset?
Hold op med at stille så mange spørgsmål, vi prøver på at holde det enkelt:
Disse 538 stemmer i valgmandskollegiet gives ikke direkte til borgerne, men er istedet
delt mellem delstaterne.
Så hvordan uddelegerer valgmandskollegiet stemmerne?
Hver delstat, uanset befolkningstal, får 3 stemmer til at starte med. De resterende stemmer
fodeles i forhold til statens befolknings mængde. Jo flere mennesker
delstaten har, jo flere stemmer får den.
Her er et kort over USA som viser hvor stor stemmekraft de har, ved at gøre
en sekskant lig med et stemme i valgmandskollegiet.
Fordi stemmerne for det meste -- dog ikke altid -- er propotionelle med befolknings mængden, er
det også et kort over hvor folk bor, med et lille bonus til de mindre stater for at gøre dem
en smule større end de ellers ville være.
I primo november, når borgerne går til valgstederne stemmer de ikke direkte på præsidenten,
i virkeligheden viser de deres delstat hvordan de synes delstaten skal bruges dets stemmer i valgmandskollegiet.
48 ud af 50 delstater giver alle deres stemmer til den kandidat som vinder
flertallet i deres delstat.
Tag Florida, som har 29 stemmer i valgmandskollegiet. Hvis en kandidat vinder flertal,
lige meget hvor smalt det flertal er, får han alle stemmerne.
Så vejen til det Hvide hus er enkel: vind flertal i nok stater til at få
mere end halvdelen af stemmerne i valgmandskollegiet og så får du lov til at sidde ved "the Big Desk".
Det var ikke så kompliceret siger du så.
Men der mangler nogle detaljer endnu:
Valgmandskollegiet elsker delstater, men hvad med de 11 millioner americaner som ikke bor
i en delstat?
Hvad sker der med deres stemme, og hvor gemmer de sig egentlig?
Der bor ca. 600,000 i Columbia distrikten, hvilket er et område specifikt sat til side til *ikke*
at være en stat, således at hovedstaten ville være fri for local politik.
For størstedelen af amerikansk historie fik menneskerne der boede i D.C. ikke lov til at stemme
i præsidentvalget. Indtil i 1964 hvor forfatningen blev ændret til at give distriktet det samme antal
stemmer som den mindst befolkede delstat, Wyoming.
Så valgmandskollegiet kan godt lide D.C. Men ved du hvem den ikke kan lide? Territorierne.
De ofte glemt Puerto Rico, Guam, de Amerikanske Jomfruøer og Nordmarianerne
får ingen stemmer fra valgmandskollegiet da de ikke er stater og ikke har nogen særlig
forfatningsændring som anerkender dem.
Hvilket er lidt mærkeligt siden de er del af USA, og alle som bor i USA
er amerikanske statborger, så - - i de fleste tilfælde -- er de præcist ligesom D.C.
4.4 millioner mennesker bor i territorierne -- det lyder måske ikke af meget, men det er mere
end der er i Wyoming, Vermont, North Dakota, South Dakota, Alaska og Delaware.
Tilsammen.
Men stadig får de ingen stemmer i valgmandskollegiet.
Hele situtationen med territoriererne er ekstra underlig når man tager i betragtning den sidste gruppe
af Amerikaner som ikke bor i delstaterne -- de 6.3 millioner amerikaner der bor i udlandet.
Hvis du er amerikansk borger som flytter til et andet land, kan du som regelt sende
din stemme via post til den sidste delstat du boede i.
Men hvis du flytter *indenfor USA* til et af dets territorier, mister du retten
til at stemme til præsidentvalget så længe du bor der -- hvilket gør disse områder de eneste områder
på hele jordkloden hvor amerikanere ikke kan stemme til præsidentvalget.
Faktisk de eneste områder i hele universet, da amerikanske astronauter er tilladt
at stemme fra rummet.
Den sidste kompliceret del af valgmandskollegiet er den mærkeligste og har at gøre med stemmerne
i sig selv.
Delstaten Florida -- og alle de andre delstater -- giver faktisk ikke stemmerne til en kandidat,
det er bare en forenklet måde at forklare det på, fordi i virkeligheden er situationen...
besynderlig.
Det som borgerne stemmer på på valgdagen er en gruppe valgmænd, udnævnt af de politiske
partier, som vælger præsidenten på borgernes vegne.
Det antal stemmer som en delstat får af valgmandskollegiet er faktisk det antal
valgmænd delstaten må sende til kollegiemødet for at stemme på hvem præsidenten
bliver.
Det som gør det besynderligt er at mens disse valgmænd lover at de vil stemme efter
borgernes ønske, er det faktisk obligatorisk.
Valgmænd er faktisk fri til at stemme som de lyster. Mens dette aldrig har omsvunget et valg,
er det sket 87 gange før at valgmænd har stemt imød ønskerne af de mennske som har valgt
dem.
Hvorfor har man så dette vanvittige system hvor et lille antal mennesker, som i bund og grund er total ukendt af
den civile befolkning, reelt vælger hvem præsidenten skal være?
Fordi at i 1700 tallet -- da valgmandskollegiet var udtænkt -- var den hurtigste måde at
vidergive information at skrive det på et stykke papir, give det til en fyr på en
hest, ønske ham "godspeed, good sir" (held og lykke), og håbe at han ikke blev dræbt af indianer eller døde af
dysenteri på vejen.
Fordi information bevæget sig så langsomt og lander var så stort, var ideen
at sende alle valgmændene til Washington hvor de kunne have det mest aktuelle information
for at træffe de beslutninger for menneskerne derhjemme, som ikke kendte til de seneste nyheder.
Idag, hvor vi sender information med lysstråler i fiber optiske ledninger istedet for
på ryggen af flokdyr, virker dette aspekt af valgsmandskollegiet måske
en smule gammeldags.
Ikke desto mindre, mens de fleste tror at præsidentvalget tager sted i primo november,
gør det ikke det -- det er valget der bestemmer hvem valgmændene bliver.
De 538 valgmænd der bliver valgt mødes så i primo december og afgiver de rigtige stemmer
som beslutter hvem er den næste præsident af USA.