Tip:
Highlight text to annotate it
X
Pyatt: Hej. Velkommen til masterclass for valdhorn
til YouTubes symfoniorkester.
Jeg hedder David Pyatt,
og jeg er solohornist
i London Symphony Orchestra.
Dette uddrag er delt i to.
Først bygges harmonien op.
Den går igen i hele orkesteret,
særligt i træblæsersektionen.
Herefter starter den egentlige solo
på takt 90.
Så denne første del skal være meget stille.
Pianiss... Det er pianissimo.
Men samtidig tilstedeværende.
[spiller]
* *
Her starter den egentlige solo.
Lige en kort bemærkning om de meget lave toner.
Sørg for, at uanset hvad der sker,
så har du tilstrækkelig med luft
til at gennemføre det grundlæggende F.
Og læg også mærke til, at hver af disse toner
skal defineres tydeligt.
Derfor skal du ikke lade dig friste
til at spille legato i hele uddraget.
Okay, den egentlige solo starter på takt 90.
I denne del er det største problem vejrtrækningen.
Prøv ikke at trække vejret ind ved hver takt.
Eller hver anden takt.
For ellers begynder du måske at hyperventilere.
[spiller]
* *
Jeg tager selv helst en indånding
på takt 94.
Altså på første ottendedelspause.
Men kun en let en.
På anden ottendedelspause
kan man så tage en dyb indånding.
For så kan man håbe på,
at man ikke behøver at trække vejret ind mellem takt 95 og 96.
På den måde kan man komme fra G til as
uden at afbryde frasen.
Denne berømte skalapassage
er det fjerde valdhorns store øjeblik.
Så tag dig bare god tid.
Gør den så smuk og musikalsk som muligt.
Nyd den.
Dette er valdhornets første solo.
Komponeret ret klassisk og lyrisk til instrumentet.
Den giver nogle problemer.
Det første gælder vejrtrækningen.
Det andet gælder udholdenhed.
Ofte er disse to elementer forbundet.
Når du ånder ind i dette stykke,
skal du derfor sørge for,
at du på ingen måde
har en anspændt vejrtrækning.
Din hals skal være så afslappet,
som den overhovedet kan.
Pas på med lydlig anspændthed i halsen,
når du trækker vejret.
Hvis du kan høre... [tungt åndedrag]
eller noget i den stil,
skal du slappe af og starte igen.
Prøv at trække vejret på en hul måde...
Så du får mest luft ind
på kortest tid
og med mindst mulig anspændthed.
Et godt råd til at spille dette stykke
og andre stykker, der kræver udholdenhed:
Sørg for, at din venstre arm er så afslappet,
som den kan blive.
Lettere sagt end gjort, når man begynder at blive anspændt.
[spiller]
* *
Der er noget,
der gør dette uddrag særligt svært at spille.
Det er vejrtrækningen mellem fraserne.
Det er fristende at skære tonerne, inden man trækker vejret ind.
[spiller]
* *
Men uanset hvad du gør,
skal du sørge for,
at du afslutter hver tone, før du trækker vejret ind.
Og at du gør det så smukt som muligt.
Men giv dig selv tid til at trække vejret ordentligt ind
og have tid til næste optakt.
Dette stykkes dynamik
er faktisk ret ekstremt til en solo.
Den første piano dolce
skal tages med et gran salt.
Spil hellere en god mezzo piano.
Det er en solo,
og du spiller over for strygersektionen.
Det samme gælder mezzoforte.
Hvis du vil adskille
piano og mezzoforte,
kan du spille mezzoforte med en højere lydstyrke.
Pauserne i takt 27
er tiltagende i styrke.
Som regel udføres en diminuendo
mellem de to afbrudte toner.
Men det er helt op til dig selv.
Den sidste sektion er helt ned til markeringern med piano.
Det fører til orkestertutti.
Nu skal vi kigge på dagens næste uddrag.
Det er Till Eulenspiegels lustige Streiche.
Det berømte hornsignal,
som kommer i starten af dette vidunderlige stykke.
Giv dig god tid til første signal.
Nyd synkoperingen.
Men husk, at det er piano første gang.
Derefter gentager du signalet.
Det er mezzoforte.
Det gentagne signal
spilles normalt i hurtigere tempo.
Der er andre ting, du skal huske i dette uddrag.
Du bør bevare lydens integritet,
når du går ned i de dybere tonelejer.
Man spiller let for hurtigt dernede,
så prøv at holde tonerne klare, gode og rene.
[spiller]
* *
Tak, fordi du så masterclass for valdhorn
til YouTubes symfoniorkester.
God fornøjelse med at optage dine bidrag,
og jeg glæder mig til at se dem.
Tak for nu.