Tip:
Highlight text to annotate it
X
Ville det ikke være fantastisk, hvis Google kunne forstå, at de ord, du bruger,
når du laver en søgning, ikke bare er ord, men også henviser til virkelige ting i verden?
At en bygning er en bygning og et dyr er et dyr, og at ord ikke bare
er tilfældige kombinationer af tegn. Hvis vi kunne forstå, at disse ord beskriver
bestemte ting i den virkelige verden, kunne vi bedre give dig netop det indhold,
som du ønsker fra nettet. Google forsøger at indsamle oplysninger
om forbindelser i den virkelige verden ved at sammensætte et Videnskort.
Videnskortet indsamler oplysninger om objekter i den virkelige verden. Objektet kan være en person,
en bog, en film og mange andre ting.
Vi indsamler f.eks. relevante data om berømte personer såsom deres fødselsdato eller højde.
Vi kan også forbinde en person til nært beslægtede objekter i Videnskortet.
Lad os sige, du er interesseret i renæssancemalere. Eller i hvor mange kvinder,
der har vundet Nobelprisen. Ved at forstå forholdet mellem ting,
f.eks. mellem malere og renæssancen eller kvinder og Nobelprisen, kan Google bedre forstå,
hvad det præcis er, du søger.
En af de første funktioner, vi indfører i forbindelse med videnskortet, er et panel ved siden af webresultaterne.
Hvis du har et spørgsmål, du vil have besvaret, har andre måske allerede søgt
efter det samme på Google. Google kan kickstarte din researchproces
ved at kombinere de oplysninger, som andre fandt nyttige med oplysningerne i Videnskortet.
Al den kollektive menneskelige visdom, der ryger gennem vores søgemaskine, alt det, folk søger efter,
fortæller os, hvilke interessante ting vi skal lægge i vores database.
Tag f.eks. Leonardo da Vinci. Lad os sige, du ønskede at lære om de vigtigste renæssancemalere.
Du ville måske søge efter "Leonardo da Vinci", fordi han er den eneste renæssancemaler,
du kender. Nu kan du se oplysninger direkte i søgeresultaterne,
der hjælper dig med at udforske renæssancemalere som et bredere emne. Du vil se nogle af de mest berømte
malerier fra denne æra, f.eks. Mona Lisa, og opdage andre malere fra den tid
såsom Michelangelo og Raphael. Vi er så småt begyndt at ændre os
fra en informationsmaskine til en vidensmaskine, og disse forbedringer er et skridt på vejen.
Samtidig med, at vi gør Videnskortet større og mere indholdsrigt,
er vi virkelig glade for muligheden for at forstå flere af brugernes forespørgsler,
at forstå mere om de oplysninger, der er derude på nettet, og forbinde disse to ting
på en intelligent måde.