Tip:
Highlight text to annotate it
X
The Adventures af Sherlock Holmes af Sir Arthur Conan Doyle
ADVENTURE V. DE FEM ORANGE pædiatriske
Når jeg blik over mine notater og optegnelser over Sherlock Holmes sager mellem årene
'82 Og '90, jeg står over for så mange, der frembyder mærkelige og interessante funktioner
at det er ikke let at vide, at vælge imellem, og som til at forlade.
Nogle har dog allerede fået omtale gennem aviserne, og andre
har ikke tilbudt et felt for dem ejendommelige kvaliteter, som min ven besad i så
høj en grad, og som den er genstand for disse papirer for at illustrere.
Nogle, også har forvirret hans analytiske evner, og ville være, som fortællinger,
begyndelse uden en slutning, mens andre har været, men delvist ryddet op, og
har deres forklaringer grundlagt i stedet på
gisninger og formode, end på, at absolutte logiske beviser, der var så kær
ham.
Der er dog en af disse sidste, der var så bemærkelsesværdig i sine detaljer og så
overraskende i sine resultater, at jeg er fristet til at give nogle hensyn til det på trods af de
faktum, at der er punkter i forbindelse
med det, der aldrig har været, og formentlig aldrig vil blive helt ryddet op.
Året '87 indrettet os med en lang række tilfælde af større eller mindre
interesse, som jeg beholder posterne.
Blandt mine overskrifter under denne ene tolv måneder finder jeg en redegørelse for de eventyr
af Paradol Afdeling, den Amateur betler Society, der havde en luksuriøs
klub i den nederste hvælving af møbler
lager, af de faktiske omstændigheder i forbindelse med tabet af den britiske bark "Sophie
Andersen ", i ental eventyr Grice Patersons på øen Uffa,
og endelig af Camberwell forgiftning sagen.
I sidstnævnte, som måtte blive husket Sherlock Holmes var i stand til, ved at vikle op
dødes vagt, at bevise, at det var blevet likvideret to timer før, og at
derfor den afdøde var gået i seng
inden for denne gang - et fradrag, som var af største betydning for opklaringen af
tilfældet.
Alle disse jeg kan skitsere ud på et tidspunkt i fremtiden, men ingen af dem præsentere sådanne
ental funktioner som den mærkelige tog af omstændigheder, som jeg har nu taget min
pen at beskrive.
Det var i de sidste dage af september, og jævndøgns kuling havde sat ind med
usædvanlige vold.
Hele dagen vinden havde skreget, og regnen havde slået mod vinduerne, så der
selv her i hjertet af store, håndlavede London, var vi tvunget til at hæve vores sind
for i det øjeblik fra rutine i livet
og at anerkende tilstedeværelsen af de store naturkræfter, der hvin på
menneskeheden gennem tremmerne i hans civilisation, som utæmmede dyr i en
bur.
Som aftenen trak ind, stormen voksede højere og højere, og vinden græd og hulkede
som et barn i skorstenen.
Sherlock Holmes lør melankolsk på den ene side af pejsen tværs af indeksering hans optegnelser
kriminalitet, mens jeg på den anden var dybt inde i en af Clark Russell fine hav-historier frem
det hyl af stormen fra uden at syntes at
blander sig med teksten, og stænk af regnen til at forlænge ud i den lange Kamplader of
havets bølger.
Min kone var på besøg hos sin mors, og for et par dage jeg var en dweller gang mere i
min gamle kvarterer på Baker Street. "Hvorfor," sagde jeg og skævede op mod min kammerat,
"Det var helt sikkert den klokke.
Hvem kan komme i aften? Nogle af dine venner, måske? "
"Bortset fra dig selv, jeg har ingen," svarede han. "Jeg kan ikke opfordre besøgende."
"En klient, så?"
"Hvis det er tilfældet, er det en alvorlig sag. Intet mindre ville bringe en mand ud på sådanne
om dagen, og på en sådan time. Men jeg tager det, at det er mere sandsynligt, at
nogle kammerat af værtindens. "
Sherlock Holmes var forkert i hans gisninger, dog, for der kom et skridt
i gangen og en banke på døren.
Han strakte sin lange arm for at tænde lampen væk fra sig selv og mod
ledig stol, hvorpå en nybegynder skal sidde.
"Kom ind!" Sagde han.
Manden, der kom ind var ung, omkring to og tyve på ydersiden, velplejet og
trimly beklædt med noget af raffinement og delikatesse i hans leje.
Streaming-paraply, som han holdt i hånden, og hans lange skinnende vandtæt fortalte
af det voldsomme vejr, som han var kommet.
Han så om ham ivrigt i skæret fra lampen, og jeg kunne se, at hans ansigt
var bleg og hans øjne tunge, som dem af en mand, der er tynget af nogle store
angst.
"Jeg skylder dig en undskyldning," sagde han, at hæve sin gyldne Lorgnet til hans øjne.
"Jeg har tillid til, at jeg ikke trænger. Jeg frygter, at jeg har bragt nogle spor af
stormen og regnen ind i din hyggelige kammer. "
"Giv mig din frakke og paraply," sagde Holmes.
"De kan hvile her på krogen, og vil være tør i øjeblikket.
Du er kommet op fra syd-vest, kan jeg se. "
"Ja, fra Horsham." "Det ler og kalk blanding, som jeg ser
på din tå kasketter er ganske særpræg. "
"Jeg er kommet for at få råd." "Det er let fik."
"Og hjælp." "Det er ikke altid så let."
"Jeg har hørt om dig, Mr. Holmes.
Jeg har hørt fra Major Prendergast, hvordan du har gemt ham i Tankerville Club skandale. "
"Ah, selvfølgelig. Han blev uretmæssigt anklaget for snyd på
kort. "
"Han sagde, at man kunne løse noget som helst." "Han sagde for meget."
". At du aldrig bliver slået" "Jeg er blevet slået fire gange - tre gange
af mænd, og en gang af en kvinde. "
"Men hvad er det sammenlignet med antallet af dine succeser?"
"Det er rigtigt, at jeg har generelt været en succes."
"Så kan du være så med mig."
"Jeg beder, at du vil trække din stol op til ilden og fordel mig med nogle detaljer, som
til din sag. "" Det er ikke en almindelig en. "
"Ingen af dem, der kommer til mig er.
Jeg er den sidste Court of Appeal. "
"Og dog jeg spørgsmålet, sir, om det i alle dine erfaringer, har du nogensinde lyttet til
en mere mystisk og uforklarligt kæde af begivenheder, end dem, der er sket i mit
egen familie. "
"Du fylder mig med interesse," sagde Holmes. "Bed give os de vigtigste fakta fra
påbegyndelse, og jeg kan bagefter spørgsmål du om disse oplysninger, der forekommer mig at
være mest vigtigt. "
Den unge mand trak sin stol op og skubbede hans våde fødder ud mod blis.
"Mit navn," sagde han, "er John Openshaw, men mine egne anliggender har, så vidt jeg kan
forstår, lidt at gøre med denne forfærdelige forretning.
Det er en arvelig sag; så for at give dig en idé om de faktiske omstændigheder, må jeg gå
tilbage til begyndelsen af affæren. "Du skal vide, at min bedstefar havde to
sønner - min onkel Elias og min far Josef.
Min far havde en lille fabrik i Coventry, hvor han udvidet på tidspunktet for
Opfindelsen af cykling.
Han var en patenthaver af Openshaw ubrydelige dæk, og hans forretning mødtes med
sådan succes, at han var i stand til at sælge det og at gå på pension på en smuk kompetence.
"Min onkel Elias emigrerede til Amerika, da han var en ung mand og blev en plantageejer i
Florida, hvor han skulle efter sigende have gjort meget godt.
På det tidspunkt af krigen kæmpede han i Jackson hær, og bagefter under Hood,
hvor han rejste sig for at være en oberst.
Når Lee fastsat hans arme min onkel vendte tilbage til sin plantage, hvor han
forblev i tre eller fire år.
Omkring 1869 eller 1870 kom han tilbage til Europa og tog en lille ejendom i Sussex, nær
Horsham.
Han havde gjort en meget betydelig formue i USA, og hans grund til at lade dem
var hans aversion mod negrene, og hans modvilje mod det republikanske politik
en udvidelse af valgretten til dem.
Han var en enestående mand, heftig og opfarende, meget rapkæftede, da han var
vred, og af en de fleste går på pension disposition.
I alle de år, han boede i Horsham, tvivler jeg på, hvis han sat sin fod i
by.
Han havde en have og to eller tre felter omkring hans hus, og der han ville tage
hans motion, men meget ofte i ugevis at han aldrig ville forlade sit værelse.
Han drak en stor del af cognac og røget meget tungt, men han ville se intet samfund
og ønskede ikke nogen venner, ikke engang hans egen bror.
"Han gjorde ikke noget imod mig, ja, tog han en fancy til mig, for på det tidspunkt, da han så mig
Først var jeg en dreng på tolv eller deromkring. Dette ville være i år 1878, efter at han
havde været otte eller ni år i England.
Han bad min far at lade mig bo hos ham, og han var meget venlig mod mig i vejen for ham.
Da han var ædru, han plejede at være glad for at spille backgammon og udkast med mig,
og han ville gøre mig dennes repræsentant både med tjenere og med
håndværkere, så vi ved den tid, jeg
var seksten jeg var helt herre i huset.
Jeg holdt alle nøglerne og kunne gå, hvor jeg kunne lide og gøre, hvad jeg kunne lide, så længe jeg gjorde
ikke forstyrre ham i hans privatliv.
Der var en særegen undtagelse, dog, for han havde et enkelt værelse, et pulterkammer op
blandt de lofter, der var altid låst, og som han ville aldrig tillade
enten mig eller nogen anden at komme ind.
Med en drengs nysgerrighed har jeg kiggede ind gennem nøglehullet, men jeg var aldrig i stand
for at se mere end en sådan samling af gamle kufferter og pakker, som man ville forvente i
sådan et rum.
"En dag - det var i marts 1883 - et brev med en udenlandsk stempel lå på bordet i
forsiden af Oberstens plade.
Det var ikke en fælles ting for ham at modtage breve, for hans regninger var alle
udbetalt i rede penge, og han havde ingen venner af nogen art.
'Fra Indien! "Sagde han, da han tog den op," Pondicherry poststemplet!
Hvad kan dette være? "
Åbning af det hurtigt, derude sprang fem små tørrede appelsin kerner, som pattered
ned på sin tallerken.
Jeg begyndte at grine af dette, men de griner blev ramt fra mine læber ved synet af hans
ansigt.
Hans læber var faldet, hans øjne var udstående, hans hud farve kit,
og han gloede på den kuvert, som han stadig holdt i sin rystende hånd, 'KK
K.! "Skreg han, og derefter:" Min Gud, min Gud, har mine synder overhalet mig! '
"'Hvad er det, onkel?" Jeg græd.
"'Død," sagde han, og rejser sig fra bordet trak han sig tilbage til sit værelse, forlader mig
bankende med rædsel.
Jeg tog kuverten og så kradsede med rødt blæk på indvendig klap, lige over
tyggegummi, bogstavet K tre gange gentaget. Der var intet andet redde de fem tørrede
pips.
Hvad kunne være årsagen til hans overvældende terror?
Jeg forlod morgenmad-bord, og da jeg besteg den trappe jeg mødte ham på vej ned
med en gammel rusten nøgle, skal som har tilhørt loftet, i den ene hånd, og en
lille messing kasse, som en pengekasse, i den anden.
"'De kan gøre hvad de vil, men jeg vil skakmat dem stadig," sagde han med et
ed.
"Sig Mary, at jeg ønsker en brand i mit værelse i dag, og sende ned til Fordham, den
Horsham advokat. "" Jeg gjorde, som han bestilte, og da advokaten
ankom jeg blev bedt om at optrappe til rummet.
Ilden brændte klart, og i risten var der en masse sort, fluffy
aske, som af brændt papir, mens den messing kassen stod åben og tom ved siden af.
Da jeg kiggede på boksen bemærkede jeg, med en start, at når låget blev udskrevet
diskant K som jeg havde læst om morgenen, når konvolutten.
"Jeg ønsker dig, John," sagde min onkel, "at være vidne til min vilje.
Jeg forlader min ejendom, med alle dens fordele og alle dens ulemper, til min bror,
din far, hvorfra det vil uden tvivl ned til dig.
Hvis du kan nyde den i fred, godt og godt!
Hvis du finder du ikke kan, tage mit råd, min dreng, og overlade det til din dødbringende fjende.
Jeg er ked af at give dig sådan et tveægget ting, men jeg kan ikke sige, hvad dreje tingene er
kommer til at tage. Venlige underskrive papiret, hvor Mr. Fordham
viser dig. "
"Jeg underskrev papiret som anvist, og advokaten tog det væk med ham.
Den singulære hændelse gjorde, som du måske tror, det dybeste indtryk på mig, og
Jeg grublede over det og vendte det på alle måder i mit sind uden at kunne gøre
noget af det.
Men jeg kunne ikke ryste den vage fornemmelse af skræk, det efterlod, selv om
fornemmelse voksede mindre ivrig som ugerne gik, og intet skete at forstyrre
sædvanlige rutiner i vores liv.
Jeg kunne se en forandring i min onkel, dog. Han drak mere end nogensinde, og han var mindre
tilbøjelige til nogen form for samfund.
Det meste af sin tid ville han bruge på sit værelse, med døren låst på indersiden,
men nogle gange han ville dukke op i en slags beruset vanvid og ville briste ud af
hus og rive om haven med en
revolver i hånden, skrigende ud af, at han var bange for noget menneske, og at han ikke var
at blive buret inde, som et får i en pen, ved at mand eller Djævelen.
Når disse varmt passer var ovre, men ville han styrte tumultuously ind ad døren og
lås og bar det bag ham, som en mand, der kan uforskammede det ud længere mod
terror, der ligger ved roden af hans sjæl.
På sådanne tidspunkter har jeg set hans ansigt, selv på en kold dag, funkle med fugt, som
om det var nye hæves fra et bassin.
"Nå, for at komme til en ende af sagen, Mr. Holmes, og ikke misbruge din tålmodighed,
Der kom en nat, da han lavede en af disse fordrukne Udfald, hvorfra han aldrig
kom tilbage.
Vi fandt ham, da vi gik til at søge efter ham, ansigtet nedad i en lille grøn-
scummed pool, som lå ved foden af haven.
Der var ingen tegn på vold, og vandet var kun to fod dyb, så den
Juryen, der henviser til sin kendte excentricitet, anlagt i en dom af
'Selvmord'.
Men jeg, der vidste hvordan han krympede sig fra den meget tænkte på døden, havde meget ståhej at overtale
mig selv, at han var gået ud af sin måde at møde den.
Sagen gik imidlertid, og min far trådte i besiddelse af boet, og
of omkring 14.000 pounds, lå der til hans kredit i banken. "
"Et øjeblik," Holmes afbrød, "din erklæring er, forudser jeg, en af de mest
bemærkelsesværdige som jeg nogensinde har lyttet.
Lad mig få datoen for modtagelse af din onkel i brevet, og datoen for
hans formodede selvmord. "" Brevet ankom den 10. marts 1883.
Hans død var syv uger senere på natten af 2. maj. "
"Tak. Bed fortsætte. "
"Da min far overtog Horsham ejendom, han, på min foranledning, foretaget en omhyggelig
undersøgelse af loftet, som var blevet altid låst op.
Vi fandt messing boksen der, selv om dens indhold var blevet ødelagt.
På indersiden af låget var en papir etiket, med initialer ***
gentages på det, og 'Letters, notater, kvitteringer, og et register "skrevet nedenunder.
Disse, vi formoder, angives arten af de papirer, som var blevet ødelagt af
Oberst Openshaw.
For resten, var der intet af stor betydning på loftet spare rigtig mange
spredte papirer og bemærk-bøger bærer på min onkels liv i Amerika.
Nogle af dem var af krigens tid og viste, at han havde gjort sin pligt godt og
havde båret renommé en tapper soldat.
Andre var af et tidspunkt i genopbygningen af de sydlige stater, og
var for det meste beskæftiger sig med politik, for han havde åbenbart taget en vigtig rolle i
modsatrettede tæppet-bag politikere, der var blevet sendt ned fra nord.
"Nå, det var begyndelsen af '84 da min far kom til at bo i Horsham, og alle
gik så godt som muligt hos os indtil januar i '85.
På den fjerde dag efter nytår, jeg hørte min far giver et skarpt skrig
overraskelse, da vi sad sammen ved Kaffebordet.
Der var han sad med en nyligt åbnet konvolut i den ene hånd og fem tørret appelsin
kerner i den udstrakte håndflade anden.
Han havde altid lo ad det, han kaldte min pik-og-tyr historie om obersten, men
Han så meget bange og forvirret nu, at det samme var kommet over sig selv.
"" Hvorfor, hvad i alverden betyder det, John? "Stammede han.
"Mit hjerte havde vendt sig til at lede. "Det er ***," sagde I.
"Han kiggede inde i konvolutten.
"Så det er," råbte han. 'Her er de meget bogstaver.
Men hvad er det skrevet over dem? '"' Læg papirerne på solur, 'jeg læste,
kiggede over skulderen.
"'Hvad papirer? Hvad solur? "Spurgte han.
"'The solur i haven. Der er ingen anden, "sagde jeg,» men papirerne
skal være dem, der er ødelagt. "
"'Plys!' Sagde han, gribende hårdt på hans mod.
"Vi er i et civiliseret land her, og vi kan ikke have narrestreger af denne art.
Hvor kommer ting kommer fra? "
"'Fra Dundee,' svarede jeg, et blik på poststemplet.
"" Nogle absurd practical joke, "sagde han.
'Hvad har jeg at gøre med sundials og papirer?
Jeg tager ingen notits af en sådan noget vrøvl. "" Jeg skal helt sikkert tale med politiet, '
Sagde jeg.
"Og blive leet af for mine smerter. Intet af den slags. "
"'Så lad mig gøre det?'" 'Nej, jeg forbyder dig.
Jeg vil ikke have et postyr om sådan noget vrøvl. "
"Det var forgæves at argumentere med ham, for han var en meget stædig mand.
Jeg gik omkring, dog med et hjerte, der var fuld af varsler.
"På den tredje dag efter den kommende af det brev, min far gik hjemmefra for at besøge en
gammel ven af ham, Major Freebody, der er i spidsen for en af de forter, når
Portsdown Hill.
Jeg var glad for, at han skulle gå, for det forekom mig, at han var længere væk fra fare, når
han var væk fra hjemmet. I dette dog var jeg ved en fejl.
Efter andendagen af hans fravær fik jeg et telegram fra de store,
bønfaldt mig om at komme på en gang.
Min far var faldet over en af de dybe kalk-gruber, som vrimler i
kvarter, og blev liggende bevidstløs med en knust kranie.
Jeg skyndte mig til ham, men han gik bort uden at have nogensinde genvandt
bevidsthed.
Han havde, som den ser ud, er tilbage fra Fareham i skumringen, og da landet
var ukendt for ham, og kridt-pit unfenced, juryen havde ingen tøven i
bringe i en dom af 'død af tilfældige årsager.'
Omhyggeligt, da jeg undersøgte alle forhold forbundet med hans død, var jeg ude af stand til
finde noget, der kunne foreslå ideen om mord.
Der var ingen tegn på vold, ingen footmarks, ingen røveri, ingen registrering af
fremmede er blevet set på vejene.
Og alligevel har jeg behøver ikke fortælle dig, at mit sind var langt fra på lethed, og at jeg var godt
næsten sikkert, at nogle fejl plot var blevet vævet omkring ham.
"På den dystre måde jeg kom ind i mit arv.
Du vil spørge mig, hvorfor jeg ikke disponere over det?
Jeg svarer, fordi jeg var godt overbevist om, at vores problemer var en eller anden måde er afhængige
på en hændelse i min onkels liv, og at faren ville være som at trykke på én
hus som i en anden.
"Det var i januar '85, at min stakkels far mødte sit endeligt, og to år og otte
måneder er gået siden da.
I den tid jeg har levet lykkeligt i Horsham, og jeg var begyndt at håbe, at dette
forbandelse var gået væk fra familien, og at det var endt med den sidste generation.
Jeg var begyndt at trøste for tidligt dog, i går morges slaget faldt i
selve formen, hvor det var kommet over min far. "
Den unge mand tog fra sin vest en krøllet kuvert, og dreje til bordet
han rystede ud over det fem små tørrede appelsin kerner.
"Dette er den konvolut," fortsatte han.
"Poststemplet er London - østlige division. Indenfor er de meget ord, som var på
Min fars sidste besked: '***', og derefter 'Læg papirerne på solur. "
"Hvad har du gjort?" Spurgte Holmes.
"Nothing". "Nothing?"
"At fortælle sandheden" - han sank sit ansigt ind i hans tynde, hvide hænder - "Jeg har følt
hjælpeløs.
Jeg har følt mig som en af de stakkels kaniner, når slangen er vrider sig hen imod det.
Jeg synes at være i forståelse af nogle uimodstaaelig, ubønhørlige onde, som ingen
fremsyn og ingen forholdsregler kan beskytte imod. "
"Tut! tut! "råbte Sherlock Holmes.
"Du skal handle, mand, eller du er tabt. Intet andet end energi kan spare dig.
Det er ikke tid til fortvivlelse. "" Jeg har set politiet. "
"Ah!"
"Men de lyttede til min historie med et smil.
Jeg er overbevist om, at inspektøren har dannet sig den opfattelse, at brevene er alle
practical jokes, og at dødsfald af mine forbindelser blev virkelig ulykker, som
Juryen udtalte, og var ikke at være forbundet med advarsler. "
Holmes rystede knyttede hænder i luften. "Incredible dumhed!" Råbte han.
"De har dog tilladt mig en politimand, der kan forblive i huset med
mig. "" Har han komme med dig i aften? "
"Nej. Hans ordrer var at bo i huset. "
Igen Holmes raved i luften. "Hvorfor kom du til mig," råbte han, "og,
frem for alt, "hvorfor har du ikke komme på én gang?" Jeg vidste det ikke.
Det var først i dag, at jeg talte med major Prendergast om mine problemer og var
rådgivet af ham komme til dig. "" Det er faktisk to dage siden du havde
brev.
Vi skulle have handlet før denne. Du har ingen yderligere beviser, jeg formoder,
end den, som du har placeret foran os - intet, der tyder detaljer, som kan hjælpe os "?
"Der er én ting," siger John Openshaw.
Han rodede i hans jakkelomme, og trække et stykke misfarvet, blå-
tonet papir, han lagde det ud på bordet.
"Jeg har nogle erindring," sagde han, "at den dag, da min onkel brændte papirerne
Jeg bemærkede, at den lille, uforbrændte marginer som lå midt i asken var af denne
særlig farve.
Jeg fandt dette enkelt ark på gulvet i sit værelse, og jeg er tilbøjelig til at tro, at
det kan være et af de papirer, som har, måske, fløj ud fra blandt
andre, og på den måde har undsluppet ødelæggelse.
Ud over omtalen af kerner, kan jeg ikke se, at det hjælper os meget.
Jeg synes selv, at det er en side fra nogle private dagbog.
Skriften er uden tvivl min onkels. "
Holmes bevægede lampen, og vi begge bøjet over ark papir, som viste ved
sin Ragged Edge, at det faktisk var blevet revet fra en bog.
Det var overskriften, "March, 1869," og nedenunder var følgende gaadefulde meddelelser:
"4th. Hudson kom.
Samme gamle platform.
"7th. Indstil pips på McCauley, Paramore, og
John Swain, af St. Augustine. "9..
McCauley ryddet.
"10.. John Swain ryddet.
"12th. Besøgte Paramore.
Alle godt. "
"Tak!" Sagde Holmes, folde op papiret og returnere det til vores besøgende.
"Og nu skal du under ingen omstændigheder tabe anden øjeblik.
Vi kan ikke spare tid overhovedet at drøfte, hvad du har fortalt mig.
Du skal komme hjem med det samme og handle. "" Hvad skal jeg gøre? "
"Der er kun én ting at gøre.
Det skal gøres på én gang. Du skal sætte dette stykke papir, som du
har vist os ind i messing-boks, som du har beskrevet.
Du skal også sættes i et notat til at sige, at alle de øvrige papirer blev brændt af din onkel,
, og at dette er den eneste, der stadig er.
Du skal hævde, at i sådanne ord som vil bære overbevisning med dem.
Efter at have gjort dette, skal du straks sætte boksen ud på solur, som anvist.
Forstår du? "
"Helt." "Tænk ikke på hævn eller noget af
den slags, på nuværende tidspunkt.
Jeg tror, at vi kan få at det ved hjælp af loven, men vi har vores web at væve,
mens deres allerede er vævet. Den første overvejelse er at fjerne den
trykke fare, der truer dig.
Den anden er at rydde op mysteriet og til at straffe de skyldige. "
"Jeg takker dig," sagde den unge mand, stigende og trække på sin overfrakke.
"Du har givet mig nyt liv og håb.
Jeg skal helt sikkert gøre, som du rådgive. "" Du skal ikke miste et øjeblik.
Og frem for alt, tage vare på dig selv i mellemtiden, for jeg ikke synes, at
Der kan være en tvivl om, at du er truet af en meget reel og overhængende
fare.
Hvordan kan du gå tilbage? "" Med tog fra Waterloo. "
"Det er endnu ikke ni. Gaderne vil være overfyldt, så jeg har tillid til
at du kan være i sikkerhed.
Og alligevel kan man ikke beskytte dig selv alt for nøje. "
"Jeg er bevæbnet." "Det er godt.
I morgen skal jeg sat til at arbejde på din sag. "
"Jeg skal se dig i Horsham, så?" "Nej, dit Hemmeligheden ligger i London.
Det er dér, jeg skal søge den. "
"Så jeg vil kalde på dig på en dag, eller i to dage, med nyheder som til kassen og
papirer. Jeg tager jeres råd i alle
særdeleshed. "
Han rystede hænder hos os og tog afsked. Uden vinden stadig skreg og
regnen plaskede og pattered mod ruderne.
Denne mærkelige, vilde historie syntes at være kommet til os fra midt i den gale elementer -
blæst ind over os som et ark af tang i en storm - og nu at have været reabsorberes
af dem en gang mere.
Sherlock Holmes sad et stykke tid i stilhed, med hovedet sænket frem og hans
øjne bøjet på den røde glød af branden.
Så han tændte sin pibe, og læner sig tilbage i sin stol han så den blå røg-ringe
som de jagede hinanden op til loftet.
"Jeg tror, Watson," bemærkede han til sidst, "at af alle vores sager, vi har haft nogen
mere fantastisk end det. "" Gem, måske den Sign of Four ".
"Nå, ja.
Spar måske, at. Og dog er denne Johannes Openshaw forekommer mig at
være at gå midt i endnu større farer end gjorde Sholtos. "
"Men har du," spurgte jeg, "dannede nogen bestemt forestilling om, hvad disse farer
er? "" Der kan ikke være tale om deres
natur, "svarede han.
"Så hvad er det? Hvem er denne ***, og hvorfor han
forfølge denne ulykkelige familie? "
Sherlock Holmes lukkede øjnene og lagde albuerne på armene på sin stol, med
hans finger-tips sammen.
"Den ideelle reasoner," bemærkede han, "ville, når han engang havde været vist en enkelt kendsgerning
i al sin lejer, udlede det ikke kun hele den kæde af begivenheder, der førte op
til det, men også alle de resultater, som ville følge af det.
Som Cuvier korrekt kunne beskrive et helt animalske Betragtningen af en enkelt
ben, så iagttageren, der har grundigt forstået et led i en serie af
hændelser bør være i stand til præcist at
indeholde alle de andre dem, både før og efter.
Vi har endnu ikke fattet de resultater, som grunden alene kan nå til.
Problemer kan blive løst i undersøgelsen, som har forbløffet alle dem, der har søgt en
løsning ved hjælp af deres sanser.
Til at bære kunst, men til dens højeste banen, er det nødvendigt, at reasoner
bør være i stand til at udnytte alle de forhold, der er kommet til hans kendskab, og dette
i sig selv indebærer, som du let kan se,
en besiddelse af al viden, der selv i disse dage med gratis uddannelse og
leksika, er en noget sjælden bedrift.
Det er ikke så umuligt, dog, at en mand skal have al viden, som er
kan være nyttige for ham i hans arbejde, og dette har jeg forsøgt i mit tilfælde at gøre.
Hvis jeg husker rigtigt, du ved én lejlighed, i de tidlige dage af vores venskab
defineret mine grænser på en meget præcis måde. "
"Ja," svarede jeg leende.
"Det var en enestående dokument. Filosofi, astronomi og politik blev
markeret på nul, husker jeg.
Botanik variabel, geologi dybtgående med hensyn til mudder-pletter fra enhver region
inden for 50 miles af byen, kemi excentriske, anatomi usystematisk,
sensationelle litteratur og kriminalitet optegnelser
unikke, violin-afspiller, bokser, sværdkæmper, advokat, og selv-giftblander af kokain og
tobak. De, tror jeg, var de vigtigste punkter i min
analyse. "
Holmes smilede til det sidste element.
"Nå," sagde han, "siger jeg nu, som jeg sagde dengang, at en mand bør holde sin lille
hjerne-loft fyldt med alle de møbler, han er tilbøjelige til at bruge, og resten han
kan sætte væk i pulterkammeret af hans
bibliotek, hvor han kan få det, hvis han ønsker det.
Nu, for et sådant tilfælde som den, der er blevet forelagt os i nat, har vi brug for
helt sikkert til at samle alle vores ressourcer.
Venlige hånd mig ned bogstavet K af den "amerikanske Encyklopædi", som står på
hylden ved siden af dig. Tak.
Lad os nu overveje situationen og se, hvad der kan udledes af det.
For det første, kan vi starte med en stærk formodning om, at oberst Openshaw
havde nogle meget stærke grunde til at forlade Amerika.
Mænd på hans tid i livet ændrer ikke alle deres vaner og udveksle villigt the
charmerende klima Florida for det ensomme liv i en engelsk provinsby.
Hans ekstreme kærlighed til ensomhed i England tyder på tanken om, at han var i frygt for
nogen eller noget, så vi kan gå ud fra som en arbejdshypotese, at det var frygten for
nogen eller noget, der drev ham fra Amerika.
Med hensyn til hvad det var, han frygtede, kan vi kun udlede, at ved at tage den formidable
breve, der blev modtaget af ham selv og hans efterfølgere.
Har du bemærke den poststempler af disse breve? "
"Den første var fra Pondicherry, den anden fra Dundee, og den tredje fra London."
"Fra East London.
Hvad kan du udlede af det? "" De er alle havne.
At forfatteren var om bord på et skib. "" Excellent.
Vi har allerede et fingerpeg.
Der kan ikke være tvivl om, at sandsynligheden--den stærke sandsynlighed - er, at forfatteren
var om bord på et skib. Og lad os nu betragte et andet punkt.
I tilfælde af Pondicherry, der er gået syv uger mellem truslen og dens
opfyldelse, i Dundee var det kun omkring tre eller fire dage.
Er der tyder på noget? "
"En større afstand til at rejse." "Men brevet var også en større afstand
til at komme. "" Så jeg kan ikke se det punkt. "
"Der er i det mindste en formodning om, at det skib, som den mand eller mænd er bliver en
sejlads-skib.
Det ser ud som om de altid sende deres ental advarsel eller token, før dem, når
start på deres mission. Du ser, hvor hurtigt skødet fulgte
tegn, når det kom fra Dundee.
Hvis de var kommet fra Pondicherry i en damper, de ville have kommet næsten lige så
snart deres brev. Men som en kendsgerning, syv uger
gået.
Jeg tror, at de syv uger er repræsenteret forskellen mellem den post-båd, som
bragte brevet og sejlskib som bragte forfatter. "
"Det er muligt."
"Mere end det. Det er sandsynligt.
Og nu kan du se den dødbringende haster med denne nye sag, og hvorfor jeg opfordrede unge Openshaw til
forsigtighed.
Slaget har altid faldet i slutningen af den tid, det ville tage afsendere til
rejse afstand. Men dette ene kommer fra London, og
Derfor kan vi ikke regne med forsinkelse. "
"Herregud!" Jeg græd.
"Hvad kan det betyde, denne ubarmhjertige forfølgelse?"
"De papirer, der Openshaw transporteres, er naturligvis af afgørende betydning for den person
eller personer i sejle-skib. Jeg tror, at det er helt klart, at der
skal være mere end én af dem.
En enkelt mand kunne ikke have gennemført to dødsfald på en sådan måde, at bedrage en
ligsynsmand jury.
Der må have været flere i den, og de skal være mænd af ressource-og
beslutsomhed. Deres papirer, de mener at have, være den
indehaver af dem, der kan det.
På denne måde kan du se *** ophører med at være initialerne for en individuel og bliver
emblemet i et samfund. "" Men hvad samfundet? "
"Har du aldrig -" sagde Sherlock Holmes og bøjede sig frem og synker hans stemme -
"Har du aldrig hørt om Ku Klux ***?" "Jeg har aldrig."
Holmes vendte et blad i bogen på hans knæ.
"Her er det," sagde han i øjeblikket: "Ku Klux ***.
Et navn der stammer fra fantasifulde lighed med den lyd produceret af
cocking en riffel.
Denne forfærdelige hemmeligt selskab blev dannet af nogle tidligere konfødererede soldater i
Sydlige stater, efter borgerkrigen, og det hurtigt dannet lokale afdelinger i forskellige
dele af landet, især i Tennessee,
Louisiana, North og South Carolina, Georgia og Florida.
Dens magt blev anvendt til politiske formål, hovedsagelig anvendes til terrorisere af
neger vælgere og myrde og kørsel fra landet af dem, der var imod
til sine synspunkter.
Dens uhyrligheder blev som regel indledes med en advarsel sendt til mærket mand i nogle
fantastisk, men generelt anerkendt form - en kvist af eg-blade i nogle dele, melon
frø eller orange kerner i andre.
Ved modtagelsen af sådanne offeret kan enten åbent afsværger sin tidligere måder, eller kunne flyve
fra landet.
Hvis han trodsede sagen ud, ville døden ufejlbarligt komme over ham, og som regel i
nogle mærkelige og uforudset måde.
Så perfekt var organiseringen af samfundet, og så systematisk dens metoder,
at der er næppe et tilfælde på record, hvor enhver mand lykkedes trodset det med
straffrihed, eller i hvilke en af dets ugerninger blev sporet hjem til gerningsmændene.
For nogle år organisationen blomstrede på trods af den indsats, De Forenede
Amerikanske regering og af de bedre klasser i samfundet i Syd.
Til sidst, i år 1869, bevægelsen temmelig pludseligt kollapsede, selv om der
har været sporadiske udbrud af samme slags efter denne dato. "
"Du vil observere," sagde Holmes, om ned for volumen, "at den pludselige brud
op af samfundet var sammenfaldende med bortfaldet af Openshaw fra Amerika med
deres papirer.
Det kan meget vel have været årsag og virkning. Det er ikke underligt, at han og hans familie har
nogle af de mere uforsonlige spiritus på deres spor.
Du kan forstå, at dette register og dagbog kan inddrage nogle af de første mænd
i Syd, og at der kan være mange, der ikke vil sove let om natten, indtil det
er inddrevet. "
"Så den side, vi har set -" "Er sådan som vi kunne forvente.
Det løb, hvis jeg husker ret, "sendte pips til A, B og C'- det vil sige, sendte
samfundets advarsel til dem.
Så er der skiftende poster, at A og B fjernes, eller forlod landet, og
endelig, at C blev besøgt, med, frygter jeg, en skummel resultat for C.
Tja, jeg tror, doktor, at vi kan lade noget lys ind i dette mørke sted, og jeg tror
at den eneste chance for unge Openshaw har i mellemtiden er at gøre, hvad jeg har fortalt ham.
Der er intet mere at sige, eller skal gøres i nat, så hånden mig over min violin
og lad os prøve at glemme i en halv time det elendige vejr og den stadig mere
elendige måder at vore medmennesker. "
Det havde ryddet om morgenen, og solen skinnede med en dæmpet lysstyrke
gennem det svage slør, der hænger over den store by.
Sherlock Holmes var allerede ved morgenmaden, da jeg kom ned.
"Du vil undskylde mig for ikke at vente på dig," sagde han, "jeg har, forudser jeg, en meget
travl dag foran mig i at se ind i dette tilfælde af unge Openshaw er. "
"Hvilke skridt vil du tage?"
Spurgte jeg. "Det vil i høj grad afhænger af resultaterne
af mit første henvendelser. Jeg kan have til at gå ned til Horsham, efter at
alle. "
"Du vil ikke gå der hen?" "Nej, jeg skal begynde med byen.
Bare ring med klokken, og pigen vil opdrage din kaffe. "
Mens jeg ventede, jeg løftede uåbnede avisen fra bordet og kiggede mine øjne
over det. Det hvilede på en overskrift, der sendte en chill
til mit hjerte.
"Holmes," råbte jeg, "du er for sent." "Ah!" Sagde han, om hans kop, "Jeg
frygtede så meget. Hvordan blev det gjort? "
Han talte roligt, men jeg kunne se, at han var dybt bevæget.
"Mit øje fangede navnet på Openshaw, og overskriften 'tragedie i nærheden af Waterloo Bridge."
Her er beretningen:
"Mellem ni og ti i aftes Politi-Constable Cook, af H Division, på vagt
i nærheden af Waterloo Bridge, hørte et råb om hjælp og et plask i vandet.
Natten var dog ekstremt mørk og stormfuld, så der, på trods af hjælp fra
flere forbipasserende, det var helt umuligt at foretage en redning.
Alarmen blev dog givet, og ved hjælp af vand-politiet, blev i kroppen
i sidste ende inddrives.
Det viste sig at være, at en ung herre, hvis navn, som det fremgår af en konvolut
som blev fundet i hans lomme, var John Openshaw, og hvis bopæl er nær
Horsham.
Det er formodede, at han kan have været skyndte sig ned for at fange det sidste tog fra
Waterloo Station, og at der i hans hastværk og den ekstreme mørket, han savnede sin vej og
gik over kanten på en af de små landing-steder for floden dampskibe.
Kroppen udviste ingen spor af vold, og der kan ikke være nogen tvivl om, at afdøde
havde været offer for en uheldig ulykke, som skulle have den virkning
kalde opmærksomhed myndighederne til at
tilstanden af floden landing-stadier. "
Vi sad i stilhed i nogle minutter, Holmes mere deprimeret og rystet, end jeg nogensinde havde
set ham.
"Det gør ondt min stolthed, Watson," sagde han omsider.
"Det er en smålig følelse, ingen tvivl om, men det gør ondt min stolthed.
Det bliver et personligt anliggende med mig nu, og, hvis Gud sender mig sundhed, skal jeg indstille min
Hånd på denne bande.
At han skulle komme til mig om hjælp, og at jeg skulle sende ham væk til hans død -
! "
Han sprang fra sin stol og gik rundt i rummet i ukontrollable agitation, med
en flush på hans gustne kinder og en nervøs knuget and unclasping af hans lange
tynde hænder.
"De må være snu djævle," udbrød han til sidst.
"Hvordan kunne de have decoyed ham dernede?
The Embankment er ikke på den direkte linie til stationen.
Broen, ingen tvivl om, var for overfyldt, selv på sådan en nat, for deres formål.
Nå, Watson, må vi se hvem der vinder i det lange løb.
Jeg skal ud nu! "" Til politiet? "
"Nej, jeg skal være mit eget politi.
Når jeg har spundet på nettet, de kan tage fluer, men ikke før. "
Hele dagen var jeg engageret i mit professionelle arbejde, og det var sent om aftenen inden
Jeg vendte tilbage til Baker Street.
Sherlock Holmes var ikke kommet tilbage endnu. Det var næsten 10:00, før han
indtastet, ser bleg og slidt.
Han gik op til den skænk, og rive et stykke af brødet, han slugte det
voraciously, vaske den ned med en ordentlig slurk vand.
"Du er sulten," bemærkede jeg.
"Sulter. Det havde undsluppet min hukommelse.
Jeg har haft noget siden morgenmaden. "" Nothing? "
"Ikke en bid.
Jeg havde ikke tid til at tænke på det. "" Og hvordan har du det lykkedes? "
"Nå." "Du har en anelse?"
"Jeg har dem i min hule hånd.
Unge Openshaw ikke længe forblive uhævnet.
Hvorfor, Watson, lad os sætte deres eget djævelsk varemærkerettigheder på dem.
Det er godt tænkt! "
"Hvad mener du?" Han tog en orange fra skabet, og
rive det i stykker han presses ud pips på bordet.
Af disse tog han fem og stak dem ind i en konvolut.
På indersiden af flappen han skrev "SH JO"
Så han forseglede det og rettet det til "Kaptajn James Calhoun, Barque 'Lone Star,'
Savannah, Georgia. "" Det vil afvente ham, når han anløber havn, "
sagde han, klukker.
"Det kan give ham en søvnløs nat. Han vil finde det lige så sikker en forløber for hans
skæbne som Openshaw gjorde før ham. "" Og hvem er denne kaptajn Calhoun? "
"Lederen af banden.
Jeg skal have andre, men han første gang. "" Hvordan har du spore det, så? "
Han tog et stort stykke papir op af lommen, alle dækket med datoer og navne.
"Jeg har tilbragt hele dagen," sagde han, "over Lloyds registre og arkiver
gamle papirer, efter at fremtidige karriere af alle fartøjer, der er rørt ved Pondicherry
i januar og februar i 83..
Der var 36 skibe af fair tonnage, som blev rapporteret der i disse
måneder.
Af disse, den ene, øjeblikkeligt på 'Lone Star,' tiltrak min opmærksomhed, fordi, selv om det
blev rapporteret at have ryddet fra London, navnet er det, som er givet til en af
staterne i EU. "
"Texas, tror jeg." "Jeg var ikke og er ikke sikker på hvilken, men jeg
vidste, at skibet skal have en amerikansk oprindelse. "
"Hvad så?"
"Jeg søgte i Dundee optegnelser, og da jeg fandt, at bark 'Lone Star' var der
i januar, '85, blev min mistanke til vished.
Jeg så spurgte til de fartøjer, som lå på nuværende tidspunkt i havnen i London. "
"Ja?" "De" Lone Star "var ankommet her sidste
uge.
Jeg gik ned til Albert Dock og fandt, at hun var blevet taget ned af floden ved
tidlig tidevandet i morges, på vej hjemad til Savannah.
Jeg kabelforbundet til Gravesend og lærte, at hun havde passeret et stykke tid siden, og da vinden
er østlig Jeg er ikke i tvivl om, at hun nu er forbi Goodwins og ikke meget langt fra
Isle of Wight. "
"Hvad vil du gøre, så?" "Åh, jeg har min hånd på ham.
Han og de to kammerater, er som jeg lærer, er den eneste indfødte amerikanere i skibet.
De andre er finner og tyskere.
Jeg ved også, at de var alle tre væk fra skibet aftes.
Jeg havde det fra stevedore, der har været lastning deres last.
På det tidspunkt, at deres sejler-skib når Savannah e-mail-båden vil have gennemført
dette brev, og kablet vil have informeret politiet i Savannah, at disse
tre herrer er dårligt ønskede her på en anklage om mord. "
Der er altid en fejl, men i det bedste, der er af menneskelige planer, og mordere
John Openshaw blev aldrig til at modtage de orange kerner, som ville vise dem, at
en anden, så snu og så resolut som dem selv, var på deres spor.
Meget lang og meget svær var jævndøgns uvejr det år.
Vi ventede længe på nyheden om "Lone Star" af Savannah, men ingen nogensinde er nået til os.
Vi gjorde til sidst høre, at et eller andet sted langt ude i Atlanterhavet en knust hæk-post af et
båd blev set svingede i truget af en bølge, med bogstaverne "LS" udskåret på
det, og det er alt, som vi nogensinde vide af skæbne "Lone Star".
>
The Adventures af Sherlock Holmes af Sir Arthur Conan Doyle
ADVENTURE VI. Manden med de snoede LIP
Isa Whitney, bror til den afdøde Elias Whitney, DD, rektor for Teologisk
College of St. George, var meget afhængig af ***.
Den vane voksede på ham, som jeg forstår, fra nogle tåbelig freak, når han var på
College, for at have læst De Quincey beskrivelse af hans drømme og fornemmelser,
han havde overhældt sin tobak med Laudanum i et forsøg på at producere den samme virkning.
Han fandt, som så mange andre har gjort, at praksis er lettere at opnå end at
slippe af med, og i mange år, han fortsatte med at være slave af det stof, et objekt af
blandet rædsel og skam at hans venner og slægtninge.
Jeg kan se ham nu, med gule, dejagtig ansigt, hængende øjenlåg, og pin-point elever, der alle
klumpet sammen i en stol, vraget og ruin af en ædel mand.
En nat - det var i juni '89 - kom der en ring til min klokke, om den time, når en
mand giver sin første gaber og blikke på uret.
Jeg satte mig op i min stol, og min kone lagde nåle-arbejde ned i sit skød og lavede en
lille ansigt af skuffelse. "En patient," sagde hun.
"Du bliver nødt til at gå ud."
Jeg stønnede, for jeg netop var kommet tilbage fra en træt dag.
Vi hørte døren stå åben, et par skyndte ord, og så hurtige trin på
linoleum.
Vores egen dør sprang op, og en dame, klædt i en mørk-farvede ting, med en sort
slør, ind i stuen.
"Du vil undskylde min ringer så sent," begyndte hun, og så, pludselig at miste sin selv-
kontrol, hun løb frem, slog armene om min kones hals, og hulkede på hendes
skulder.
"Åh, jeg er i sådanne problemer" råbte hun, "jeg gør det gerne lidt hjælp."
"Hvorfor," sagde min kone, trække op sit Slør, "det er Kate Whitney.
Hvordan du forskrækkede mig, Kate!
Jeg havde ikke en idé om, hvem du var, da du kom ind "
"Jeg vidste ikke hvad de skal gøre, så jeg kom lige til dig."
Det var altid den måde.
Folk, som var i sorg kom til min kone som fugle til en lys-hus.
"Det var meget sødt af dig at komme.
Nu skal du have noget vin og vand, og sidde her komfortabelt og fortælle os alle om
den. Eller skal du hellere, at jeg sendte James off
i seng? "
"Åh, nej, nej! Jeg ønsker, at lægens råd og hjælp, også.
Det handler om Isa. Han har ikke været hjemme i to dage.
Jeg er så bange for ham! "
Det var ikke første gang, at hun havde talt til os om sin mands problemer med at
mig som en læge, til min kone som en gammel ven og skole følgesvend.
Vi beroliget og trøstet hende ved sådanne ord som vi kunne finde.
Vidste hun, hvor hendes mand var? Var det muligt, at vi kunne bringe ham
tilbage til hende?
Det lader til, at det var. Hun havde den sikreste oplysninger, der på det seneste
han havde, da det passer var på ham, gjorde brug af en *** hule i den fjerneste østlige del af
City.
Hidtil hans orgier havde altid været begrænset til én dag, og han var kommet tilbage,
trækninger og knust, om aftenen.
Men nu fortryllelsen var blevet ham otte og 40 timer, og han lå der,
uden tvivl blandt de bærme af havnen, vejrtrækning i den gift eller sover fra
effekter.
Der var han at finde, at hun var sikker på det, ved guldbarre, i Øvre Swandam
Lane. Men hvad skulle hun gøre?
Hvordan kunne hun, en ung og forsagt kvinde, få hende ind sådan et sted og plukke
hendes mand ud blandt de banditter, der omgav ham?
Der var tilfældet, og selvfølgelig var der kun én vej ud af det.
Kan jeg ikke eskortere hende til dette sted? Og så, som en anden tanke, hvorfor skulle
hun kommer på alle?
Jeg var Isa Whitneys medicinsk rådgiver, og som sådan jeg havde indflydelse på ham.
Jeg kunne klare det bedre, hvis jeg var alene.
Jeg lovede hende på mit Ord, at jeg ville sende ham hjem i en taxa inden for to timer, hvis han
var faktisk på den adresse, som hun havde givet mig.
Og så i ti minutter, jeg havde forladt min lænestol og glade stue bag mig,
og var hurtigere mod øst i en hansom på en fremmed ærinde, da det virkede for mig på det
tid, selv om fremtiden kun kunne vise, hvor underligt det var at være.
Men der var ingen store vanskeligheder i den første fase af mit eventyr.
Øvre Swandam Lane er en modbydelig gyde lurer bag de høje kajer, som linje
nordsiden af åen øst for London Bridge.
Mellem en slop-butik og en gin-shop, kontaktet af en stejl trappe
der fører ned til et sort hul som mundingen af en hule, jeg fandt hulen, som jeg var
på jagt.
Bestilling min cab til at vente, jeg gik ned ad trappen, slidt hul i midten af
uophørlige slidbane fordrukne fødder, og ved lyset af en flimrende olie-lampe over
Døren Jeg fandt låsen og gjorde min vej ind
et langt, lavt rum, tyk og tung med den brune *** røg, og rækkehuse med træ
pladser, ligesom bakken af en emigrant skib.
Gennem mørket kunne man svagt skimte organer liggende i mærkelige
fantastiske rejser, bøjede skuldre, bøjede knæ, hovedet kastet tilbage, og chins
peger opad, med hist og her en
mørkt, mangel-glans øjne vendte sig mod den nyankomne.
Ud af de sorte skygger der skinnede lille røde cirkler af lys, nu lyse,
nu er svag, da den brændende gift voks eller dalede i skåle af metalrør.
De fleste lå stille, men nogle mumlede for sig selv, og andre talte sammen i en
mærkeligt, lave, monotone stemme, deres samtale kommer ind fosser, og derefter
pludselig hale ud i tavshed, hver
mumler sine egne tanker og betale lidt lytte til ordene fra hans nabo.
Ved den fjerneste ende var en lille fyrfad af brændende trækul, ved siden af som på en tre-
legged træstol der sad en høj, tynd gammel mand, med hans kæbe hviler på hans to
næver, og hans albuerne på sine knæ og stirrede ind i ilden.
Da jeg trådte ind, havde en gusten Malay ledsager skyndte sig op med et rør til mig og en leverance
af stoffet, vinkede mig til et tomt kaj.
"Tak.
Jeg er ikke kommet for at blive, "sagde jeg" Der er en af mine venner her, Mr. Isa
Whitney, og jeg vil gerne tale med ham. "
Der var en bevægelse og et udråbstegn fra min højre, og kiggede gennem
dysterhed, jeg så Whitney, bleg, udtæret, og usoigneret, stirrer ud på mig.
"Min Gud!
Det er Watson, "sagde han. Han var i en ynkelig tilstand af reaktion,
med hver nerve i en Twitter. "Jeg siger, Watson, hvad er klokken?"
"Næsten elleve."
"Af hvilken dag?" ", Fredag den 19. juni."
"Herregud! Jeg troede, det var onsdag.
Det er onsdag.
Hvad d'du ønsker at skræmme en fyr for? "Han sank sit ansigt på hans arme og begyndte at
Hulken i en høj diskant nøgle. "Jeg siger dig, at det er fredag, mand.
Din kone har ventet på denne to dage for dig.
Du skulle skamme dig! "" Så jeg er.
Men du har fået blandet, Watson, for jeg har kun været her et par timer, tre rør,
fire rør - jeg har glemt hvor mange. Men jeg vil gå hjem med dig.
Jeg ville ikke skræmme Kate - stakkels lille Kate.
Giv mig din hånd! Har du en taxi? "
"Ja, jeg har en at vente." "Så jeg skal gå i det.
Men jeg må skylder noget.
Find hvad jeg skylder, Watson. Jeg går helt off farve.
Jeg kan ikke gøre noget for mig selv. "
Jeg gik ned ad den smalle passage mellem den dobbelte række af sveller, holdt mine
vejret for at holde de ækle, bedøvende dampe af stoffet, og ser sig om efter
lederen.
Da jeg passerede den høje mand, der sad ved fyrfadet jeg følte en pludselig plukke på min nederdel,
og en lav stemme hviskede: "Walk forbi mig, og derefter se tilbage på mig."
Ordene faldt ganske tydeligt på mine øre.
Jeg kiggede ned.
De kunne kun være kommet fra den gamle mand på min side, og alligevel sad han nu som absorberes
som altid, meget tynd, meget rynket, bøjet med alderen en *** pibe dinglende ned fra
mellem hans knæ, det som om var faldet i ren udmattelse fra hans fingre.
Jeg tog to skridt frem og så tilbage.
Det tog al min selvkontrol for at forhindre mig i at bryde ud i et skrig af
forbavselse. Han havde vendt ryggen, så ingen kunne
se ham, men I.
Hans form, havde fyldt ud, hans rynker var væk, havde matte øjne genvandt deres
brand, og der, sad ved ilden og grinende på min store overraskelse, var ingen anden
end Sherlock Holmes.
Han gjorde en lille bevægelse for mig at nærme sig ham, og straks, da han vendte sit ansigt
halvrunde til virksomheden igen, lagt sig ind i en mimrende, løs-læber
senilitet.
"Holmes!" Hviskede jeg, "hvad i alverden laver du
? i denne hule "" Så lavt som du kan, «svarede han," jeg har
fremragende ører.
Hvis du vil have den store venlighed at slippe af denne sottish af dine venner jeg
bør være overordentlig glad for at have en lille snak med dig. "
"Jeg har en taxa udenfor."
"Så beder sende ham hjem i det. Du kan trygt stole på ham, for han synes at
være for slapt at komme ind i nogen fortræd.
Jeg vil anbefale dig også at sende en note ved at Kusken til din kone til at sige, at du
har smidt din vare med mig. Hvis du vil vente udenfor, skal jeg være med
dig i fem minutter. "
Det var svært at afvise nogen af Sherlock Holmes 'anmodninger, for de var altid så
yderst konkret, og fremlægge med sådan en stille luft af beherskelse.
Jeg følte dog, at når Whitney engang var spærret inde i førerhuset, min mission blev
praktisk udført, og for resten, kunne jeg ikke ønske noget bedre end at blive
forbundet med min ven i et af disse
enestående eventyr, som var normale tilstand af hans eksistens.
I et par minutter, som jeg havde skrevet min note, betalt Whitney lovforslag, førte ham ud til
førerhus, og set ham kørt gennem mørket.
På meget kort tid, en affældig tal var kommet ud af *** hule, og jeg var
gå ned ad gaden med Sherlock Holmes.
For to gader han blandet sammen med en bøjet ryg og en usikker fod.
Derefter kigger hurtigt rundt, rettede han sig ud og brast i en
hjertelig anfald af latter.
"Jeg formoder, Watson," sagde han, "at du forestille dig, at jeg har tilføjet ***-rygning
kokain injektioner, og alle de andre små svagheder, som du har
begunstiget mig med din læge synspunkter. "
"Jeg var i hvert fald overrasket over at finde dig der."
"Men ikke mere end jeg at finde dig." "Jeg kom for at finde en ven."
"Og jeg til at finde en fjende."
"En fjende?" "Ja, en af mine naturlige fjender, eller skal
Jeg siger, mine naturlige byttedyr.
Kort fortalt, Watson, jeg er midt i en meget bemærkelsesværdig undersøgelse, og jeg har håbet
at finde en ledetråd i usammenhængende forklaringer af disse Sots, som jeg har gjort før nu.
Havde jeg været indregnet i, at Danmark mit liv ville ikke have været værd en times
køb for jeg har brugt det før nu til mit eget formål, og slyngelagtigt Lascar
hvem der driver det har svoret at få hævn over mig.
Der er en fælde-dør på bagsiden af denne bygning, tæt på hjørnet af Paulus 'Wharf,
der kunne fortælle nogle mærkelige historier om hvad, der er gået igennem det på måneløs
nætter. "
"Hvad! Du behøver ikke betyde organer? "
"Ja, organer, Watson.
Vi bør være rige mænd, hvis vi havde 1000 pounds for hver stakkels djævel, der har været gjort for at
død i den hule.
Det er de værste mord-fælde på hele floden, og jeg frygter, at Neville St.
Clair har indgået det aldrig til at forlade det mere.
Men vores fælde skal være her. "
Han satte sine to pegefingre mellem hans tænder og fløjtede skingert - et signal, som
blev besvaret af et lignende fløjte fra afstand, og kort tid ved rasle af
hjul og det klirre af heste 'hove.
"Nu, Watson," sagde Holmes, som en høj hund-cart stiplede op gennem mørket, kaster
ud af to gyldne tunneler af gult lys fra dens side lanterner.
"Du kommer med mig, vil du ikke?"
. "Hvis jeg kan være til nytte" "Åh, en trofast kammerat er altid i brug, og
en krønikeskriver endnu mere. Mit værelse på The Cedars er en dobbelt-sengs
en. "
"The Cedars?" "Ja, det er Mr. St. Clair hus.
Jeg opholder sig der, mens jeg gennemføre undersøgelsen. "
"Hvor er det så?"
"Near Lee, i Kent. Vi har en syv-mile-drev foran os. "
"Men jeg er alt i mørket." "Selvfølgelig er du det.
Du ved alt om det i øjeblikket.
Hop op her. Okay, John, vi ikke har brug for dig.
Her er en halv krone. Look out for mig i morgen, om elleve.
Giv hende hendes hoved.
Så længe, da! "
Han knipsede hesten med pisken, og vi styrtede væk gennem uendelige succession
af dystre og øde gader, som udvidede gradvist, indtil vi var flyvende
over et bredt balustraded bro,. med den skumle flod, der løber langsomt under os
Ud over at lægge en anden kedelig vildnis af mursten og mørtel, sin tavshed kun afbrudt
af den tunge, regelmæssige footfall af politimand, eller sange og råber af nogle
forsinkede parti revelers.
En kedelig wrack var drivende langsomt hen over himlen, og en stjerne eller to blinkede svagt her
og der gennem de kløfter af skyer.
Holmes kørte i stilhed, med hovedet sunket på hans bryst, og luften af en mand, der
er tabt i tanke, mens jeg sad ved siden af ham, nysgerrig efter at lære, hvad denne nye søgen kan
være der syntes at beskatte sine beføjelser, så
hårdt, og dog bange for at bryde ind på den aktuelle af hans tanker.
Vi havde kørt mange miles, og var begyndt at komme til udkanten af bæltet
af Suburban villaer, da han rystede selv, trak på skuldrene, og tændte sin pibe
med luften af en mand, der har overbevist sig selv, at han handler på det bedste.
"Du har en stor gave af tavshed, Watson," sagde han.
"Det gør du ganske uvurderlig som en følgesvend.
'Pon mit ord, er det en stor ting for mig at have nogen at snakke med, for min egen
tanker er ikke over-behageligt.
Jeg tænkte på hvad jeg skulle sige til denne kære lille kvinde i nat, når hun møder
mig ved døren. "" Du glemmer, at jeg ikke ved noget om det. "
"Jeg skal bare have tid til at fortælle dig de faktiske omstændigheder i sagen, før vi kommer til Lee.
Det virker absurd simpelt, og alligevel, en eller anden måde jeg kan få noget til at gå på.
Der er masser af tråd, ingen tvivl om, men jeg kan ikke få enden på det i min hånd.
Nu vil jeg oplyse sagen klart og præcist til dig, Watson, og måske kan du
se en gnist, hvor alt er mørkt for mig. "
"Fortsæt, da." "For nogle år siden - at være klar i maj,
1884 - der kom til Lee en gentleman, Neville St. Clair ved navn, som syntes at
har masser af penge.
Han tog en stor villa, anlagt den begrundelse, meget pænt, og levede generelt i god
stil.
Ved grader han blev venner i nabolaget, og i 1887 han giftede sig med den
datter af et lokalt bryggeri, af hvem han nu har to børn.
Han havde ingen besættelse, men var interesseret i flere selskaber og gik ind til byen som en
regel om morgenen, tilbage ved 5:14 fra Cannon Street hver aften.
Mr. St. Clair er nu 37 år gammel, er en mand af tempereret vaner, en god
mand, en meget kærlig far, og en mand, der er populær blandt alle, der kender ham.
Jeg kan tilføje, at hele hans gæld på nuværende tidspunkt, så vidt vi har kunnet
at fastslå, beløb til 88 pounds 10s., mens han har 220 pounds stod til hans
kredit i hovedstaden og amter Bank.
Der er derfor ingen grund til at tro, at penge problemer har været der tynger
hans sind.
"Sidste mandag Mr. Neville St. Clair gik ind til byen i stedet tidligere end normalt,
bemærke, før han begyndte at han havde to vigtige kommissioner til at udføre, og at
han ville bringe sin lille dreng hjem en kasse af mursten.
Nu, ved den sande chance, fik sin kone et telegram på denne samme mandag,
meget kort tid efter hans afrejse, om, at en lille pakke af stor
værdi, som hun havde ventet var
ventede på hende på kontorerne for det Aberdeen Shipping Company.
Nu, hvis du er godt op i din London, vil du vide, at kontoret i selskabet er
i Fresno Street, som grene ud af Upper Swandam Lane, hvor du fandt mig til-
nat.
Fru St. Clair havde sin frokost, startede for byen, gjorde nogle shopping, fortsatte med at
på selskabets kontor, fik sin pakke, og fandt sig selv på præcis 4:35 gå
gennem Swandam Lane på hendes vej tilbage til stationen.
Har du fulgt mig så langt? "" Det er meget klar. "
"Hvis du kan huske, mandag blev en yderst varm dag, og Fru St. Clair gik langsomt,
kigger rundt i håb om at se en taxa, da hun ikke kunne lide kvarteret i
som hun fandt sig selv.
Mens hun gik på denne måde ned Swandam Lane, hun pludselig hørte en
sædafgang eller græde, var og slog koldt at se hendes mand kigger ned på hende, og som
det forekom hende, vinkede til hende fra en anden etage vindue.
Vinduet stod åbent, og hun tydeligt så hans ansigt, som hun beskriver som værende
frygtelig ophidset.
Han vinkede hans hænder febrilsk til hende, og derefter forsvandt fra vinduet så pludseligt
at det forekom hende, at han var blevet plukket tilbage af nogle uimodståelige kraft
bagfra.
Et singulære punkt, som slog hende hurtig feminine øje var at selv om han havde nogle
mørke frakke, som han var begyndt at byen i, han havde på hverken halsbånd eller slips.
"Overbevist om, at der var noget galt med ham, hun styrtede ned ad trappen - for
Huset var ingen anden end *** hule, hvor du fandt mig i nat - og kører
gennem det forreste rum, hun forsøgte at
op ad trappen, der førte til første sal.
Ved foden af trappen, men hun mødte denne Lascar slyngel, om hvem jeg har
talt, som stak hende tilbage, og hjulpet på vej af en dansker, der fungerer som assistent der, skubbede
hende ud på gaden.
Fyldt med de mest maddening tvivl og frygt, hun styrtede sig ned over banen og ved
sjælden vare-formue, mødtes i Fresno Gade en række betjente med en inspektør, som alle
på vej til deres beat.
Inspektøren og to mænd fulgte hende tilbage, og på trods af den fortsatte
modstand fra indehaveren, de gjorde deres vej til det rum, hvor Mr. St.
Clair sidst havde set.
Der var ingen tegn på ham der. Faktisk i hele denne sal er der
var ingen til at finde gemme en forkrøblet usling af hæslige aspekt, der, ser det ud til,
gjorde sit hjem der.
Både han og Lascar hårdnakket svor på, at ingen andre havde været i det forreste rum
i løbet af eftermiddagen.
Så afgøres var deres afvisning af, at inspektøren blev forskudt, og havde næsten
kommer til at tro, at Fru St. Clair var blevet vildledt, når, med et skrig, hun sprang
på en lille del boks, som lå på bordet og rev låget af det.
Derude faldt en kaskade af børns mursten.
Det var det legetøj, som han havde lovet at tage med hjem.
"Denne opdagelse, og den åbenlyse forvirring, der krøblingen viste, gjorde
inspektør indse, at sagen var alvorlig.
Værelserne blev omhyggeligt undersøgt, og resultaterne pegede alle på en afskyelig forbrydelse.
Den forreste rum var tydeligt indrettet som en stue og ført ind i et lille soveværelse,
der kiggede ud på ryggen af en af kajer.
Mellem kajen og soveværelset vinduet er en smal strimmel, der er tør ved lavvande
men er dækket ved højvande med mindst fire og en halv meter vand.
Soveværelset Vinduet var et bredt og åbnes nedefra.
Ved gennemgang spor af blod, var at blive set på vindueskarmen, og flere
spredte dråber blev synlige på trægulvet i soveværelset.
Thrust væk bag et forhæng i det forreste rum var alt tøjet af Mr. Neville
St. Clair, med undtagelse af hans frakke. Hans støvler, hans sokker, hans hat, og hans
se - alle var der.
Der var ingen tegn på vold på nogen af disse beklædningsgenstande, og der var ingen andre
spor af Mr. Neville St. Clair.
Ud af vinduet, han skal tilsyneladende have gået for ingen anden udgang kunne blive opdaget,
og ildevarslende blodpletter på karmen gav lille lover, at han kunne redde
selv ved at svømme, for tidevandet var på
sin allerhøjeste på tidspunktet for tragedien.
"Og nu til skurke, der syntes at være umiddelbart impliceret i sagen.
The Lascar var kendt for at være en mand af de værste forgængere, men som, af Mrs St.
Clair historie, var han kendt for at have været på foden af trappen inden for ganske få
sekunder af sin mands optræden ved
vinduet, kunne han næppe have været mere end et tilbehør til forbrydelsen.
Hans forsvar var en af absolut uvidenhed, og han protesterede, at han ikke havde kendskab
med hensyn til gerninger Hugh Boone, hans logerende, og at han kunne ikke forklare på nogen måde
for tilstedeværelsen af de forsvundne herre tøj.
"Så meget for Lascar manager.
Nu til det dystre krøbling, der bor på anden sal i *** hule, og hvem
var helt sikkert det sidste menneske, hvis øjne hvilede på Neville St. Clair.
Hans navn er Hugh Boone, og hans hæslige ansigt er en, der er velkendt for enhver mand
der går meget til byen.
Han er en professionel tigger, men i for at undgå politiets forskrifter han
foregiver at en lille handel med voks Vestas.
Nogle lidt afstand ned Threadneedle Street, på den venstre side, er der,
Som du måske har bemærket, en lille vinkel i væggen.
Her er det, at dette væsen tager sin daglige plads, med krydsede ben med sin lille
lager af kampe på skødet, og da han er en ynkelig forestilling en lille regn af velgørenhed
ned i den fedtede læderet fælles landbrugspolitik, som ligger på fortovet ved siden af ham.
Jeg har set fyren mere end én gang, før jeg nogensinde tænkt på at gøre hans
professionelle bekendtskab, og jeg er blevet overrasket over den høst, som han har
høstes i løbet af kort tid.
Hans udseende, du ser, er så bemærkelsesværdigt, at ingen kan passere ham uden at iagttage
ham.
Et chok af orange hår, et blegt ansigt vansiret af et frygteligt ar, som ved
sin sammentrækning, har skruet op for yderkanten af hans overlæbe, en bulldog hage, og
et par meget gennemtrængende mørke øjne, som
fremlægge en enestående kontrast til farven på hans hår, alle mærker ham ud fra midt i
fælles flok af tiggere og så også gør hans Vid, for han er altid klar med en
Svar på et stykke af avner, som kan blive kastet på ham af forbipasserende.
Det er den mand, som vi nu lære at have været den logerende på *** hule, og at
have været den sidste mand til at se den herre, om hvem vi er i søgen. "
"Men en krøbling!" Sagde I.
"Hvad kunne han have gjort på egen hånd mod en mand i sin bedste alder?"
"Han er en krøbling i den forstand, at han går med en slatten, men i andre henseender han
synes at være en kraftfuld og godt næret mand.
Sikkert din medicinske erfaringer vil fortælle dig, Watson, at svaghed i en ekstremitet er
ofte opvejet af usædvanlig styrke i de andre. "
"Bed fortsætte din fortælling."
"Fru St. Clair var besvimet ved synet af blod på vinduet, og hun var
eskorteret hjem i en taxa af politiet, da hendes tilstedeværelse kunne være til nogen hjælp for dem i
deres undersøgelser.
Inspector Barton, der havde ansvaret for sagen, lavet en meget omhyggelig undersøgelse af
lokalerne, men uden at finde noget, der kastede noget lys over sagen.
Én fejltagelse var blevet gjort i ikke arrestere Boone med det samme, da han fik lov nogle få
minutter, hvorunder han kunne have kommunikeret med sin ven Lascar,
men denne fejl blev hurtigt afhjulpet, og han
blev beslaglagt og søgte, uden at noget som helst at blive fundet, som kunne bruges mod ham.
Der var, det er sandt, nogle blod-pletter på hans højre shirt-ærme, men han pegede
til sin ring-finger, som var blevet skåret tæt på neglen, og forklarede, at blødningen
kom derfra, tilføjer, at han havde været i
vinduet ikke længe før, og at de pletter der var blevet observeret kom der
uden tvivl fra den samme kilde.
Han benægtede ihærdigt at have set Mr. Neville St. Clair og svor, at de
tilstedeværelse af tøjet i hans værelse var lige så meget et mysterium for ham som til politiet.
Med hensyn til Fru St. Clair påstand om, at hun faktisk havde set sin mand på
vindue, erklærede han, at hun må have været enten gal eller drømte.
Han blev fjernet, højlydt protest, til politistationen-station, mens inspektøren
forblev på de lokaler i håb om, at ebbe tidevandet måske råd til noget frisk
fingerpeg.
"Og det gjorde, selvom de næppe fundet på mudder-bank, hvad de havde frygtet at finde.
Det var Neville St. Clair pels, og ikke Neville St. Clair, der lå afdækket som
tidevandet trak sig tilbage.
Og hvad tror du, de fandt i lommerne? "
"Jeg kan ikke forestille mig." "Nej, jeg tror ikke du ville gætte.
Hver lomme fyldt med pennies og halv-pennies - 421 pennies og 270 halvt øre.
Det var ikke underligt, at det ikke var blevet skyllet bort af tidevandet.
Men den menneskelige krop er en anden sag.
Der er en hård Eddy mellem kajen og huset.
Det virkede sandsynligt nok, at den vægtede pelsen var forblevet, når den afisolerede kroppen
var blevet suget væk i floden. "
"Men jeg forstår, at alle de andre tøj blev fundet i rummet.
Ville kroppen være klædt i en frakke alene? "" Nej, sir, men fakta kan opfyldes
speciously nok.
Lad os antage, at denne mand Boone havde stukket Neville St. Clair gennem vinduet, der
er intet menneskeligt øje, der kunne have set gerning.
Hvad ville han så gøre?
Det ville selvfølgelig med det samme slå ham, at han skal slippe af med kontrollampe
beklædningsgenstande.
Han ville gribe pels, da, og være i færd med at smide det ud, når det ville
forekommer ham, at det ville svømme og ikke synke.
Han har lidt tid, for han har hørt slagsmål nedenunder, når hustruen forsøgte at
tvinge hende vej op, og måske har han allerede hørt fra sin Lascar medskyldig
, at politiet er ile op ad gaden.
Der er ikke et øjeblik at være tabt.
Han iler til nogle hemmelige hamstre, hvor han har samlet frugterne af sin armod,
og han foderstoffer alle mønterne, hvorpå han kan lægge hænderne i lommerne for at gøre
sikker på pelsens synke.
Han kaster den ud, og ville have gjort det samme med den anden klæder havde han ikke
hørte suset af trin nedenfor, og kun lige haft tid til at lukke vinduet, når
politiet dukkede op. "
"Det er bestemt lyder realistisk." "Nå, vil vi tage det som et arbejdsredskab
hypotese i mangel af bedre.
Boone, som jeg har fortalt dig, blev arresteret og kørt til stationen, men det kunne ikke være
vist, at der aldrig før havde været noget imod ham.
Han havde i årevis været kendt som en professionel tigger, men hans liv viste sig
at have været en meget stille og uskyldig én.
Der sagen står på nuværende tidspunkt, og de spørgsmål, som skal løses - hvad
Neville St. Clair gjorde i *** hule, hvad der skete med ham, når der, hvor
er han nu, og hvad Hugh Boone havde at gøre
med hans forsvinden - er alle så langt fra en løsning som nogensinde.
Jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske alle omstændigheder inden min erfaring, som kiggede på
første øjekast så enkelt og alligevel som præsenteres sådanne vanskeligheder. "
Mens Sherlock Holmes var blevet detaljer denne enestående serie af begivenheder, havde vi været
hvirvlende gennem udkanten af den store by, indtil den sidste vildtvoksende husene havde
blevet efterladt, og vi raslede sammen med et land hæk på begge sider af os.
Netop som han var færdig, men vi kørte gennem to spredte landsbyer, hvor et par
lys stadig skinnede i vinduerne.
"Vi er i udkanten af Lee," sagde min kammerat.
"Vi har været inde på tre engelske amter i vores kort køretur, der starter i Middlesex,
passerer over en vinkel på Surrey, og slutter i Kent.
Se det lys mellem træerne?
Det er The Cedars, og ved siden af den lampe sidder en kvinde, hvis ængstelig ører har
allerede, jeg er ikke i tvivl, fanget klirren af vores hestens fødder. "
"Men hvorfor er du ikke gennemfører sagen fra Baker Street?"
Spurgte jeg. "Fordi der er mange undersøgelser, som
skal ske herude.
Fru St. Clair, der er mest venligt lægge to værelser til rådighed for mig, og du kan hvile
sikker på, at hun vil have noget, men en velkommen til min ven og kollega.
Jeg hader at møde hende, Watson, når jeg har noget nyt om sin mand.
Her er vi. Whoa, der, Whoa! "
Vi havde trukket op foran en stor villa, der stod inden for sin egen grund.
En stabil-dreng var løbet ud til hestens hoved, og sprang ned, jeg fulgte Holmes
op de små, snoede grus-drev, som førte til huset.
Da vi nærmede os, døren sprang op, og en lille blond kvinde stod i åbningen,
klædt i en slags lys mousseline de soie, med et strejf af fluffy pink chiffon
ved hendes hals og håndled.
Hun stod med sin figur, der er skitseret mod den bølge af lys, den ene hånd på døren,
en halv rejst i sin iver, hendes krop en anelse bøjet, hendes hoved og ansigt stak,
med ivrige øjne og skilte læber, en stående spørgsmål.
"Nå?" Råbte hun, "Nå?"
Og så se at der var to af os, hun gav et skrig af håb, som sank ind i en
stønner da hun så, at min kammerat rystede på hovedet og trak på skuldrene.
"Ingen gode nyheder?"
"Ingen." "Nej slemt?"
"Nej" "Tak Gud for det.
Men kom ind
Du skal være træt, for du har haft en lang dag. "
"Dette er min ven, Dr. Watson.
Han har været mest vitale brug for mig i flere af mine sager, og en heldig chance har
gjorde det muligt for mig at bringe ham ud og forbinder ham med denne undersøgelse. "
"Jeg glæder mig til at se dig," sagde hun, at trykke min hånd varmt.
"Du vil, er jeg sikker på, tilgive alt, der kan være ønsker i vores arrangementer, når
du overveje det slag, der er kommet så pludseligt over os. "
"Min kære frue," sagde jeg, "jeg er en gammel forkæmper, og hvis jeg ikke var, jeg kan meget
godt se, at ingen undskyldning er nødvendig.
Hvis jeg kan være til nogen hjælp, enten til dig eller til min ven her, skal jeg være virkelig
glad. "
"Nu, Mr. Sherlock Holmes," sagde damen, da vi gik ind i en veloplyst spisestue, efter
bordet som en kold aftensmad var lagt ud, "Jeg vil meget gerne spørge
du en eller to almindeligt spørgsmål, som jeg beder, at du vil give et almindeligt svar. "
"Selvfølgelig, frue." "Du skal ikke bryde sig om mine følelser.
Jeg er ikke hysterisk, eller givet til besvimelse.
Jeg ønsker blot at høre din rigtige, ægte udtalelse. "
"Efter hvilket punkt?" "I dit hjerte af hjerter, tror du, at
Neville er i live? "
Sherlock Holmes syntes at være flov over det spørgsmål.
"Helt ærligt, nu!" Gentog hun og stod på tæppet og kigger ivrigt ned på ham som
Han lænede sig tilbage i en kurv-stol.
"Helt ærligt, så, frue, det gør jeg ikke." "Du tror, at han er død?"
"Jeg gør." "Myrdet?"
"Jeg kan ikke sige det.
Måske. "" Og på hvilken dag han møde sin død? "
"På mandag."
"Så måske, Mr. Holmes, vil du blive god nok til at forklare, hvordan det er at jeg har
modtog et brev fra ham i dag. "Sherlock Holmes sprang ud af sin stol som
hvis han havde været galvaniseret.
"Hvad!" Brølede han. "Ja, i dag."
Hun stod smilende og holdt en lille seddel i luften.
"Må jeg se det?"
"Selvfølgelig." Han snappede den fra hende i sin iver,
og udjævning det ud på bordet trak han over lampen og undersøgt det intenst.
Jeg havde forladt min stol og blev stirre på den over skulderen.
Konvolutten var en meget grov en og blev stemplet med Gravesend poststemplet and
med datoen for denne dag, eller rettere på dagen før, for det var betydeligt
efter midnat.
"Grov skriver," mumlede Holmes. "Sandelig, dette er ikke din mand skriver,
madam. "" Nej, men kabinettet er. "
"Jeg oplever også, at den, der behandles kuverten var nødt til at gå ud og forhøre sig om den
adresse. "" Hvordan kan du vide det? "
"Det navn, du ser, er i perfekt sort blæk, som har tørret sig.
Resten er af grålig farve, som viser, at trækpapir har været anvendt.
Hvis det havde været skrevet lige ud, og derefter udslettet, ville ingen være af en dyb sort
skygge.
Denne mand har skrevet navnet, og der har da været en pause, før han skrev
adresse, hvilket kun kan betyde, at han ikke var fortrolig med det.
Det er selvfølgelig en bagatel, men der er intet så vigtigt som bagateller.
Lad os nu se brevet. Ha! Der har været en indhegning her! "
"Ja, der var en ring.
Hans Signet-ring. "" Og du er sikker på at dette er din
mands hånd? "" En af hans hænder. "
"One?"
"Hans hånd, da han skrev hurtigt. Det er meget i modsætning til sin sædvanlige skriftligt, og
men jeg ved det godt. "" "Kæreste bliv ikke forskrækket.
Alle kommer godt.
Der er en enorm fejl, som det kan tage lidt lidt tid at rette op på.
Vent med tålmodighed .-- Neville. 'Skrevet med blyant på flue-blade af en
bog, Octavo størrelse, ingen vand-mark.
Hum! Sendt til-dag i Gravesend af en mand med en
beskidte tommelfinger. Ha!
Og den flap er blevet limet, hvis jeg ikke er meget ved en fejl, af en person, der havde
været tygge tobak. Og du har ingen tvivl om, at det er din
mands hånd, frue? "
"Ingen. Neville skrev disse ord. "
"Og de var udsendt til-dag på Gravesend.
Nå, Fru St. Clair, skyerne lysere, om jeg ikke skulle vove at sige, at
faren er forbi. "" Men han skal være levende, Mr. Holmes. "
"Medmindre det er et snedigt falskneri til at sætte os på den forkerte duft.
Ringen, trods alt, beviser intet. Det kan have været taget fra ham. "
"Nej, nej, det er, det er hans helt eget skriver!"
"Meget godt. Det kan dog have været skrevet på
Mandag og kun udsendt i dag. "
"Det er muligt." "Hvis ja, kan meget være sket imellem."
"Åh, må du ikke afskrække mig, Mr. Holmes.
Jeg ved, at alt er godt med ham.
Der er så ivrig efter en sympati mellem os, at jeg skulle vide, om det onde kom over ham.
På selve dagen, at jeg så ham sidst skar han sig i soveværelset, og jeg har dog i
spisestue styrtede ovenpå det samme med den største sikkerhed for, at noget havde
sket.
Tror du, at jeg ville reagere på en sådan bagatel og alligevel være uvidende om hans død? "
"Jeg har set for meget ikke at vide, at indtrykket af en kvinde kan være mere værdifuld
end indgåelsen af en analytisk reasoner.
Og i dette brev du helt sikkert har en meget stærk stykke beviser til
underbygge dit synspunkt.
Men hvis din mand er i live og i stand til at skrive breve, hvorfor skulle han blive væk
fra dig? "" Jeg kan ikke forestille mig.
Det er utænkeligt. "
"Og på mandag han gjorde ingen bemærkninger, inden de forlader dig?"
"Nej" "Og du var overrasket over at se ham i
Swandam Lane? "
"I høj grad." "Var vinduet åbent?"
"Ja." "Så han kunne have kaldt dig?"
"Han kunne."
"Han alene, som jeg forstår, gav en uartikuleret skrig?"
"Ja". "Et råb om hjælp, du troede?"
"Ja. Han vinkede hans hænder. "
"Men det kunne have været et skrig af overraskelse. Forbavselse over det uventede syn af dig
kan få ham til at kaste op hans hænder? "" Det er muligt. "
"Og du troede, han blev trukket tilbage?"
"Han forsvandt så pludseligt." "Han kunne have sprang tilbage.
Du har ikke set nogen anden i rummet? "
"Nej, men denne forfærdelige mand tilstod at have været der, og Lascar var på
For foden af trappen. "" Helt så.
Din mand, så vidt man kunne se, havde han almindeligt tøj på? "
"Men uden hans krave og slips. Jeg tydeligt så hans nøgne hals. "
"Havde han nogensinde talt om Swandam Lane?"
"Aldrig." "Havde han nogensinde viste nogen tegn på at have
taget ***? "" Aldrig. "
"Tak, Fru St. Clair.
Det er de vigtigste punkter, som jeg ønskede at være helt klar.
Vi har nu en lidt aftensmad, og derefter går på pension, for vi kan have en meget travl dag til-
Morgen. "
En stor og komfortable dobbelt-sengs værelse var blevet stillet til rådighed, og jeg var
hurtigt mellem arkene,. for jeg var træt efter min nat af eventyr
Sherlock Holmes var en mand, men som, da han havde et uløst problem på hans
sind, ville gå i flere dage, og selv for en uge, uden at hvile, dreje det over,
omarrangere hans fakta, se på det fra
ethvert synspunkt, indtil han enten havde udgrundet det eller overbevist sig selv om, at hans
oplysninger var utilstrækkelige. Det blev hurtigt klart for mig, at han nu var
forbereder sig på en all-aftenmøde.
Han tog sin frakke og vest, sat på en stor blå slåbrok, og derefter
vandrede omkring i stuen indsamle puder fra sin seng og puder fra sofaen og
lænestole.
Med disse konstruerede han en slags Eastern Divan, hvorefter han satte sig på tværs af
ben, med en ounce af *** tobak og en æske tændstikker lagt ud foran ham.
I det svage lys fra lampen jeg så ham sidde der, en gammel Briar rør mellem
hans læber, hans øjne fast tomt på hjørnet af loftet, den blå røg
curling op fra ham, tavs, ubevægelig,
med lyset skinner på hans stærke-sæt ørne funktioner.
Så han sad som jeg faldt i søvn, og så satte han sig da en pludselig sædafgang fik mig
at vågne op, og jeg fandt sommerens sol skinner ind i lejligheden.
Røret var stadig mellem hans læber, røgen stadig krøllet opad, og rummet var
fyldt med en tæt tobak dis, men intet tilbage af bunke ***, som jeg havde
set på den foregående nat.
"Vågn op, Watson?" Spurgte han. "Ja".
"Spil for en formiddag drev?" "Selvfølgelig."
"Så kjole.
Ingen er omrøring endnu, men jeg ved, hvor den stabile-drengen sover, og vi skal snart
har fælden ud. "
Han lo for sig selv, mens han talte, hans øjne strålede, og han virkede en anden
mand til det dystre tænker i den foregående nat.
Da jeg klædte jeg kiggede på mit ur.
Det var ikke underligt, at ingen var omrøring. Det var 04:25.
Jeg havde næppe færdig, når Holmes vendte tilbage med nyheden om, at drengen var i færd med
hesten.
"Jeg ønsker at *** en lille teori om mig," sagde han og trækker på hans støvler.
"Jeg tror, Watson, at du nu står i tilstedeværelsen af et af de mest absolutte
tåber i Europa.
Jeg fortjener at blive sparket herfra og til Charing Cross.
Men jeg tror, jeg har nøglen til sagen nu. "
"Og hvor er det?"
Spurgte jeg smilende. "I badeværelset," svarede han.
"Åh, ja, jeg er ikke for sjov," fortsatte han, at se mine udseendet af vantro.
"Jeg har netop været der, og jeg har taget det ud, og jeg har fået det i denne Gladstone
taske. Kom nu, min dreng, og vi må se, om
vil det ikke passer til låsen. "
Vi gjorde vores vej ned så stille som muligt, og ud i den lyse morgen
solskin.
På vejen stod vores hest og fælde, med den halve klædte stabil-dreng venter på
hoved. Vi begge sprang ind, og væk vi styrtede ned
London Road.
Et par land vognene var omrøring, idet grøntsager til storbyen, men den
linjer af villaer på begge sider var lige så stille og livløs som nogle by i et
drøm.
"Det har været på nogle punkter et enestående tilfælde," sagde Holmes, flicking hesten på
i galop.
"Jeg må indrømme, at jeg har været så blind som en muldvarp, men det er bedre at lære visdom sent
end aldrig at lære det. "
I byen den tidligste risers var lige begyndt at kigge søvnigt fra deres
vinduer, da vi kørte gennem gaderne i Surrey side.
Passing ned Waterloo Bridge Road krydsede vi over floden og slå op
Wellington Street hjul skarpt til højre og befandt os i Bow Street.
Sherlock Holmes var godt kendt af kraft, og de to betjente på døren
hilste ham. En af dem holdt hestens hoved, mens
andre førte os i.
"Hvem er på vagt?" Spurgte Holmes. "Inspector Bradstreet, sir."
"Ah, Bradstreet, hvordan har du det?"
En høj, kraftig officielt var kommet ned ad sten-flagede passage, i en kasket og
frogged jakke. "Jeg ønsker at have en stille ord med dig,
Bradstreet. "
"Selvfølgelig, Mr. Holmes. Træd ind på mit værelse her. "
Det var en lille, kontor-lignende rum, med et kæmpe hovedbog på bordet, og en telefon
projicere fra væggen.
Inspektøren satte sig ved sit skrivebord. "Hvad kan jeg gøre for dig, Mr. Holmes?"
"Jeg ringede om, at beggarman, Boone - den, der var anklaget for at være involveret i
forsvinden af Mr. Neville St. Clair, Lee. "
"Ja. Han blev bragt op, og varetægtsfængslet for yderligere undersøgelser. "
"Så hørte jeg. Du har ham her? "
"I cellerne."
"Er han stille?" "Åh, han giver ingen problemer.
Men han er en beskidt slyngel. "" Dirty? "
"Ja, det er alt, hvad vi kan gøre for at få ham til at vaske sine hænder, og hans ansigt er lige så sort som en
Tinker er.
Nå, når engang hans sag er blevet afgjort, vil han have en regelmæssig fængsel bad, og jeg
tænker, hvis du så ham, ville du enig med mig, at han havde brug for det. "
"Jeg vil gerne se ham meget."
"Ville du? Det er nemt gjort.
Kom på denne måde. Du kan efterlade din taske. "
"Nej, jeg tror at jeg vil tage det."
"Very good. Kom på denne måde, hvis du vil. "
Han førte os ned en passage, åbnet en spærret døren, gik ned ad en vindeltrappe, og
bragte os til en hvidkalket korridor med en linje af døre på hver side.
"Den tredje til højre er hans," sagde inspektøren.
"Her er den!" Han roligt skudt tilbage et panel i den øverste
del af døren og kiggede igennem.
"Han sover," sagde han. "Du kan se ham meget godt."
Vi har begge lagt vores øjne for risten.
Fangen lå med ansigtet mod os, i en meget dyb søvn, trække vejret langsomt og
tungt.
Han var en mellemstor mand, groft klædt som blev hans kaldelse, med en farvet skjorte
stikker ud gennem huslejen i hans forrevne frakke.
Han var, som inspektøren havde sagt, meget snavset, men det snavs, som
dækkede hans ansigt kunne ikke skjule sin frastødende grimhed.
En bred vabler fra et gammelt ar løb lige over det fra øjet til hagen, og ved sin
sammentrækning var mødt op den ene side af overlæben, så tre tænder blev udsat
i en evig snerren.
Et chok af meget lyse rødt hår voksede ned over øjnene og panden.
"He'sa skønhed, er han ikke?" Sagde inspektøren.
"Han har virkelig brug for en vask," sagde Holmes.
"Jeg havde en idé om, at han kunne, og jeg tog den frihed at bringe værktøjer med mig."
Han åbnede Gladstone taske, mens han talte, og tog ud til min forbavselse, en meget
store bade-svamp. "Han! han!
Du er en sjov en, "grinede inspektøren.
"Nu, hvis du vil have den store godhed at åbne den dør meget stille, vi vil
snart gøre ham skære en meget mere respektabel tal. "
"Ja, jeg ved ikke hvorfor ikke," sagde inspektøren.
"Han ser ikke en kredit på Bow Street celler, gør han?"
Han stak nøglen i låsen, og vi alle er meget stille og roligt ind i cellen.
Den sovende halvt vendt, og derefter slog sig ned endnu engang ind i en dyb søvn.
Holmes bøjede sig til vand-kande, fugtet hans svamp, og så gned det to gange
kraftigt på tværs af og ned fangens ansigt.
"Lad mig introducere dig," råbte han, "at Mr. Neville St. Clair, Lee, i grevskabet
Kent. "Aldrig i mit liv har jeg set et sådant syn.
Mandens ansigt skrællet væk under svampen som bark fra et træ.
Borte var de grove brune nuance!
Væk var også det skrækkelige ar, som havde sammensyet det på tværs, og den snoede læbe, der
havde givet frastødende vrænger til ansigtet!
Et spjæt bragte væk filtret rødt hår, og der, sad op i sin seng, var en
blege, triste ansigter, raffinerede-udseende mand, sort hår og glat i huden, gnide
hans øjne og stirrede på ham med søvnig forvirring.
Så pludselig realisere den eksponering, han brød ind i et skrig og kastede sig ned
med ansigtet mod puden.
"Great Himlen!" Sagde kontrolløren, "det er, ja, de manglende mand.
Jeg kender ham fra billedet. "
Fangen vendte med den hensynsløse luften af en mand, der hengiver sig til sin
skæbne. "Vær det så," sagde han.
"Og hvad er jeg anklaget for?"
"Med gøre væk med Mr. Neville St. - Åh, kom, kan du ikke blive anklaget for at
medmindre de gør et tilfælde af selvmordsforsøg i det, "sagde inspektør med en
grin.
"Ja, jeg har været 27 år i kraft, men det virkelig tager kagen."
"Hvis jeg er Mr. Neville St. Clair, så er det indlysende, at ingen forbrydelse er begået,
og at der derfor er jeg ulovligt tilbageholdt. "
"Nej kriminalitet, men en meget stor fejl er begået," sagde Holmes.
"Du ville have gjort bedre at have tillid til din kone."
"Det var ikke konen, det var børnene," stønnede fangen.
"Gud hjælpe mig, ville jeg ikke have dem skamme sig over deres far.
Min Gud!
Hvad en eksponering! Hvad kan jeg gøre? "
Sherlock Holmes satte sig ved siden af ham på sofaen og klappede ham venligt på
skulder.
"Hvis du overlader det til en domstol for at rydde sagen op," sagde han, "selvfølgelig kan du
næsten ikke undgå at omtale.
På den anden side, at hvis man overbevise politiet myndigheder er der ingen
muligt tilfælde mod dig, ved jeg ikke, at der er nogen grund til, at detaljerne
skal finde deres vej ind i papirerne.
Inspector Bradstreet vil, er jeg sikker på, gøre notater på noget, som du måske fortælle os
og sender det til rette myndigheder. Sagen ville da aldrig gå i retten på
alle. "
"Gud velsigne dig!" Sagde fangen lidenskabeligt.
"Jeg ville have udholdt fængsling, ja, endog henrettelse, snarere end at have forladt min
elendig hemmelighed som en familie skamplet til mine børn.
"Du er den første, der nogensinde har hørt min historie.
Min far var skolelærer i Chesterfield, hvor jeg fik en glimrende
uddannelse.
Jeg rejste i min ungdom, indtog scenen, og endelig blev en journalist på en aften
papir i London.
En dag min redaktør ønskede at få en serie artikler på tiggeri i storbyen,
og jeg tilbød at levere dem. Der var det punkt, hvorfra alle mine
eventyr startede.
Det var kun ved at prøve at tigge som en amatør, at jeg kunne få de forhold, som man kan
basere mine artikler.
Når en skuespiller jeg havde selvfølgelig lært alle de hemmeligheder at gøre op, og havde været
berømt i den grønne-plads til mine evner. Jeg benyttede nu af mine færdigheder.
Jeg malede mit ansigt, og for at gøre mig så ynkelig som muligt, jeg lavede en god ar og
fast den ene side af min læbe i en twist ved hjælp af en lille slip af kød-farvet
gips.
Så med et rødt hår, og en passende påklædning, tog jeg min station i
forretningsmæssige del af byen, angiveligt som et match-seller, men virkelig som en tigger.
I syv timer jeg tvistet min handel, og da jeg vendte hjem om aftenen, jeg syntes var meget
min overraskelse, at jeg havde modtaget ikke mindre end 26'erne.
4d.
"Jeg skrev mine artikler, og tænkte lidt mere af sagen, indtil, nogen tid senere,
Jeg støttede en regning for en ven og havde en stævning forkyndes for mig for 25 pounds.
Jeg var på min wit udgang hvor man kan få de penge, men en pludselig ide kom til mig.
Jeg bad om fjorten nåde fra kreditgiveren bedt om en ferie fra min
arbejdsgivere, og tilbragte tiden i at tigge i byen under min forklædning.
I ti dage har jeg haft penge og havde betalt gælden.
"Nå, kan du forestille dig hvor svært det var at slå sig ned til hårdt arbejde ved 2 pounds en
uge, da jeg vidste, at jeg kunne tjene så meget på en dag ved at smøre mit ansigt med en lille
maling, om min kasket på jorden, og sidde stille.
Det var en lang kamp mellem min stolthed og penge, men de dollars vandt til sidst, og
Jeg kastede op rapportering og satte sig dag efter dag i hjørnet, som jeg først havde valgt,
inspirerende skam ved min grufulde ansigt og fylde mine lommer med skillinger.
Kun én mand kendte min hemmelighed.
Han var ihændehaver af et lavt hule, hvor jeg plejede at lodge i Swandam Lane, hvor jeg
kunne hver morgen at fremstå som en gemen tigger, og om aftenen forvandler mig selv
ind i en velklædt mand i byen.
Denne fyr, en Lascar, blev godt betalt af mig for sit rum, så jeg vidste, at min
hemmelighed var sikker i sin besiddelse. "Ja, meget snart fandt jeg, at jeg havde gemt
betydelige summer af penge.
Jeg mener ikke, at nogen tigger på gaderne i London kunne tjene 700 pounds en
år - hvilket er mindre end min gennemsnittet somheder - men jeg havde usædvanlige fordele
i min magt for at gøre op, og også i en
facilitet for kvikke, som blev forbedret med praksis og gjort mig til en ganske anerkendt
tegn i City.
Hele dagen en strøm af øre, varierede i sølv, væltede ind over mig, og det var en
meget dårlig dag, hvor jeg har undladt at tage 2 pounds.
"Da jeg voksede rigere jeg blev mere ambitiøse, tog et hus på landet, og i sidste ende
gift, uden at nogen har en mistanke om mit egentlige erhverv.
Min kære kone vidste, at jeg havde forretning i byen.
Hun lidt vidste hvad.
"Sidste mandag jeg var færdig for dagen og var dressing på mit værelse over *** hule
da jeg kiggede ud af mit vindue og så, til min rædsel og forbløffelse, at min kone
stod på gaden, med sine øjne fast fulde på mig.
Jeg gav et skrig af overraskelse, kastede op mine arme til at dække mit ansigt, og farende til min
fortrolige, den Lascar, bad ham om at forhindre nogen i at komme op til mig.
Jeg hørte hendes stemme nedenunder, men jeg vidste, at hun ikke kunne stige op.
Hurtigt kastede jeg mit tøj af, trak dem af en tigger, og sat på min pigmenter
og paryk.
Selv en kones øjne kunne ikke punkteres, så fuldføre en forklædning.
Men så gik det op for mig, at der kan være en søgning i rummet, og at
tøj kunne forråde mig.
Jeg smed åbne vinduet, genåbningen af min vold et lille snit, som jeg havde påført
på mig i soveværelset om morgenen.
Så jeg greb min frakke, som blev vægtet med de skillinger, som jeg lige havde overført
for det af læder taske, hvor jeg bar min somheder.
Jeg kastede den ud af vinduet, og det forsvandt i Themsen.
Det andet tøj ville have fulgt, men i det øjeblik var der en bølge af
konstablerne op ad trapper, og et par minutter efter jeg har fundet frem, må jeg indrømme, til min
lettelse, at i stedet for at blive identificeret som
Mr. Neville St. Clair, blev jeg arresteret som hans morder.
"Jeg ved ikke, at der er noget andet for mig at forklare.
Jeg var fast besluttet på at bevare min forklædning så længe som muligt, og dermed min præference
for en beskidt ansigt.
Velvidende at min kone ville være frygteligt ængstelig, jeg gled væk min ring og betroede
det til Lascar på et tidspunkt, hvor der ikke betjenten kiggede på mig, sammen med en
skyndte kragetæer, fortæller hende, at hun havde ingen grund til at frygte. "
"Dette notat kun nåede hende i går," sagde Holmes.
"Gode Gud!
Hvad en uge, hun skal have opholdt sig! "" Politiet har set denne Lascar, "sagde
Inspector Bradstreet, "og jeg kan helt forstå, at han kan finde det svært
at skrive et brev ubemærket.
Sandsynligvis han rakte det til nogle sømand kunde hos ham, der har glemt alt om det
for nogle dage. "" Det var det, "sagde Holmes, nikkede
bifaldende, "jeg er ikke i tvivl om det.
Men har du aldrig blevet retsforfulgt for at tigge? "
"Mange gange;? Men hvad var et fint for mig" "Det må stoppe her, derimod," sagde
Bradstreet.
"Hvis politiet er at dysse denne ting op, må der ikke være flere af Hugh Boone."
"Jeg har svoret det ved de mest højtidelige eder, som et menneske kan tage."
"I dette tilfælde mener jeg, at det er sandsynligt, at der ikke yderligere skridt kan tages.
Men hvis du er fundet igen, så alle må komme ud.
Jeg er sikker på, Mr. Holmes, at vi er meget i gæld til jer for at have ryddet
sagen op. Jeg ville ønske jeg vidste, hvordan du når dine resultater. "
"Jeg nåede denne her," sagde min ven, "ved at sidde på fem puder og forbruge en
ounce af ***.
Jeg tror, Watson, at hvis vi kører til Baker Street, vi skal bare være i så god tid
morgenmad. "
>