Tip:
Highlight text to annotate it
X
Jeg synes, det er trist.
Hvad mener du?
Hr. Woolsey.
- Han virker ensom.
- Gør han?
Han deltager aldrig
i nogen sociale arrangementer i byen.
- Altså...
- Han spiser altid alene.
Enten på kontoret eller i kvarteret.
Måske arbejder han.
Vi er jo nogle, der har travlt.
Når jeg går forbi hans kvarter om natten,
- hører jeg ham nogle gange græde.
- Hvad?
- Gør du?
- Nej.
Hr. Woolsey, vil De ikke sidde her?
Ellers tak,
men jeg spiser frokost i mit kvarter i dag.
Jeg mangler stadig
at gøre min evaluering færdig.
- Jeg er lidt nervøs.
- Det er der ingen grund til.
De har gjort det godt
som vores nye kommandør.
Bare lOA er enig i det.
Der kan du se. Han vil helst være alene.
Hvor er Sheppard for resten?
Han fløj nogle astrobiologer
ind til fastlandet her til morgen.
Han har tilbudt at blive der natten over.
Hvorfor gjorde han det?
Planetens sol er en klasse G-stjerne.
Det sammenholdt med
dens jordlignende atmosfære
fører til grønne,
fotosyntetiske organismer.
Klorofyl absorberer jo især
solens blå og røde bølgelængder
og reflekterer de grønne.
" Lige et øjeblik, " tænker du nok.
" Det er mærkeligt. Hvorfor absorberer
klorofyl ikke grønt lys?"
Hvorfor gør det ikke det?
Svaret skyldes ikke så meget...
Vent her.
- Hvad er der sket?
- Se her.
Den plante ligner begonia eiromischa.
Det advarede Lorne mig mod.
Det forstår du ikke. Den uldede begonia
uddøde officielt på jorden i 2007.
Nu står vi her
over for en art,
der ligner den utroligt meget.
Jeg går tilbage og gør klar til natten.
Den trives i et klima, der er...
Vil du med?
Det er et usædvanligt fund.
Ja.
Tag jer god tid. Det er det, vi er her for.
Vi har hele natten.
- Skal jeg hjælpe Dem?
- Hvis De gider...
- Goddag.
- Hej.
- Hvor skal De hen?
- Tilbage til mit kvarter.
- Den sydøstlige mole. Niveau 19.
- Penthousesuite. Lækkert.
- Har vi mødtes før?
- Nej. Jeg hedder Vanessa Conrad.
- Dr. Vanessa Conrad.
- Richard Woolsey.
Jeg har ikke været på Apollo så længe.
- Velkommen til Atlantis.
- Tak.
Her er smukt og stort.
Det tager nok mange uger,
før jeg kan finde rundt.
Jeg er sikker på,
at folkene hjælper Dem
med at falde til rette.
Jeg sinker Dem.
Den sydøstlige mole, niveau 19.
Nej, jeg har masser af tid.
- Her skal De vist af.
- Ja.
Hyggeligt at hilse på Dem, doktor.
Bare kald mig Vanessa.
Hyggeligt at hilse på dig, Vanessa.
- Tak, hr. Woolsey.
- Du kan kalde mig...
Fjols.
Pokkers.
Hvad skete der med dit offworld-postyr?
Var du ikke æresgæst
ved en stor diplomatmiddag på M2J?
Jo, men festen sluttede tidligt,
da tre medlemmer
på løjtnant Donovans hold
fik en allergisk reaktion
af noget til den store festmiddag.
Måske var det
de små grønne bær med lilla pletter på,
for min tunge var lidt følelsesløs bagefter.
Samtalen sluttede for resten
for seks sekunder siden.
Jeg fik en idé på vej tilbage.
- Så slap af. Det går over.
- Hør nu på mig.
Vi bør scanne havbunden.
Der har været
unormale temperatursvingninger
i havet omkring byen.
- Det skal undersøges nærmere.
- Nej.
Vi rejser gennem porten hver dag
mod fjerne verdener,
men bortset fra et par
havbiologiske prøver
ved vi ikke meget om den planet,
vi bor på.
For der er ikke noget at se.
Det kan ikke skade at være grundig.
Det er rent tidsspilde.
Pokkers.
Velkommen, Xiao.
Atlantis byder dig velkommen.
Det er mig en stor ære...
- Hej, Richard.
- Xiao.
Velkommen til Atlantis.
Det er en stor ære.
Jeg glæder mig til at se det hele.
- Skal vi?
- Ja.
Det er kontrolrummet.
Det er på alle måder byens nervecenter.
Teknikerne er fremragende
til deres arbejde.
- Hvordan går det med kickboksningen?
- Godt.
- Hej, Chet.
- Jeg hedder Chuck.
Undskyld?
Mit navn er Chuck.
Selvfølgelig. Chet er på natholdet.
Der er ingen Chet.
Det ville være nemt nok
at omkonfigurere byens
kortrækkende sensorer for at opnå...
Dine læber bevæger sig,
men jeg kan ikke høre noget.
Det ville tage under en time
at foretage de nødvendige tilpasninger.
Hvis det er så nemt og så vigtigt for dig,
hvorfor gør du det så ikke selv?
- Jeg skal bruge din godkendelse.
- Værsgo.
Tak, Rodney.
Det er meget usandsynligt,
at du finder noget.
Så har jeg spildt en time af min tid,
og du kan sige: " Hvad sagde jeg?"
Men hvis jeg finder noget,
får jeg måske endelig noget
opkaldt efter mig.
Tanken om at skulle kommandere
Atlantis-ekspeditionen var skræmmende.
Dr. Weir og oberst Carter
var svære at erstatte.
Men du har klaret det fint, Richard,
og du har overlevet her i ni måneder.
Jeg har gjort lidt mere
end bare at overleve,
og når du først har set min rapport...
Det er ikke nødvendigt.
- Får jeg så mine eksamenspapirer?
- Selvfølgelig.
Som tak for det arbejde, du har lavet her,
udnævner lOA dig som chef
for jordens nye miljøinitiativ.
Tillykke, Richard. Du skal hjem.
Alle kortrækkende sensorer er klar.
Start søgningen.
Søgning startet.
Det tager en halv time
at scanne hele planeten,
så jeg har god tid
til at gå ned i cafeteriaet
og tage en af de gode mandelsmåkager
og en Yoo-hoo
og nå tilbage, så l kan fortælle mig,
at l ikke har fundet noget.
Vi har fundet noget.
Ja, selvfølgelig.
Det befinder sig 500 meter under havet.
Hej, John.
Kolya?
Jeg forstår ikke din reaktion.
For ni måneder siden
var du skræmt over at skulle herover.
Der er sket meget på ni måneder.
Jeg kan godt lide at være her.
Jeg bryder mig ikke om
ikke at gøre mit arbejde færdigt.
Jeg har klaret det godt.
Mit arbejde taler for sig selv.
Hvad foregår der?
lOA er bekymret
over nogle af dine beslutninger,
der er i modstrid med protokollen
og med almindelig sund fornuft.
Vi mener, at kravene til denne stilling
har forstyrret din dømmekraft,
og det er på tide at skifte.
Lige her.
Sådan.
Hvor længe mon den har været dernede?
Den var ikke blevet opdaget, hvis vi ikke...
De kortrækkende sensorer
er flot omkonfigureret.
Tak.
Et skud i blinde.
- Tak.
- Skal vi?
Ja.
Led videre. De kan ikke tage
nogen steder hen. Det er videnskabsfolk.
De løber ikke særlig hurtigt.
Du er vågen.
Drop det. Du slipper ikke væk denne gang.
Jeg har dræbt dig.
- Du skød mig. Der er en forskel.
- Nej. Jeg har dræbt dig.
- Beckett bekræftede, at du var død.
- Det troede han nok.
Din ven... Hvad hed han nu? Lucius?
Han var ikke den eneste, der brugte
Alteranernes teknologi den dag.
Hvordan er du kommet herhen?
Hvordan fandt du os?
Nogle af jeres offworld-kontakter
er ikke så pålidelige.
Din hemmelighed er sluppet ud, Sheppard.
En halv dags gang i den retning
fører til udkanten af fastlandet.
Det tager måske to dage i båd
at nå Atlantis.
lnden l når til byen,
sprænger de jer i luften.
Nej. De vil slet ikke opdage, vi kommer.
De får travlt med at tælle de døde.
Hvad vil l gøre?
Sende sprængstof gennem porten
og lamme byens forsvar.
Men jeg skal have noget af dig.
Du kalder det vist en lDC.
- Gå ad helvede til.
- Ja.
Jeg tænkte nok, du skulle overtales.
Dr. Conrad. Vanessa. Kom indenfor.
- Forstyrrer jeg?
- Nej. Hvad har du at sige?
Det er måske upassende,
men jeg tænkte på,
- om du ville se en film?
- Film?
De viser mine to yndlingsfilm i aften.
Planes, Trains & Automobiles
og Dirty Rotten Scoundrels.
Jeg har haft en dårlig dag,
så jeg er ikke i humør til at grine.
Vi kan også vente til i morgen,
hvor de viser
Mad Money og Kangaroo Jack.
- Er der noget, du vil tale om?
- Det er vist for sent nu.
Jeg har fået at vide, at jeg bliver fjernet
fra kommandoen her på Atlantis.
Det gør mig ondt. Hvorfor?
Jeg er ikke så god
til at følge virksomhedens linje.
Jeg fik nok stillingen
takket være min erfaring,
men nu er det tydeligt,
at de kun udnævnte mig,
fordi de forventede,
at jeg bare ville adlyde dem.
- Så lad være.
- Hvad?
Lad være med at adlyde dem.
- Kæmp imod.
- Det kan jeg ikke.
Beslutningen er truffet.
Hvorfor sendte de dig
så ikke bare en meddelelse
i stedet for et talerør
på en tredagesrejse til Pegasusgalaksen?
Forventede du,
at jeg ville overgive mig uden kamp?
Ja, ærlig talt.
Du brugte nok din sunde fornuft.
Du blev ikke sendt hertil for at fyre mig,
men for at vurdere min indsats
og lave en anbefaling ud fra det, du fandt.
lOA hælder måske i en bestemt retning,
men de har endnu ikke afgjort min fremtid.
Men det har du som deres repræsentant
tydeligvis gjort,
og derfor antager jeg,
at der også foregår noget andet.
Nogen i lOA vil af med mig
og bruger dig til at sørge for, at det sker.
Hvad får du til gengæld, Xiao?
Det er mit job, ikke?
De har lovet dig kommandoen
over Atlantis, hvis du slipper af med mig.
Det er meget lettere,
hvis du bare accepterer tingene.
- Gu' vil jeg ej.
- Richard, jeg har alle kortene på hånden.
Det er min afgørelse. Du kan ikke vinde.
Du kan klare mere
end nogen mand, jeg har mødt.
Hvorfor det?
Jeg har været gift.
Du er her i Pegasusgalaksen
for at beskytte dit folk,
men halvdelen af tiden
kan du ikke engang det.
Det er det, der motiverer dig, ikke?
Dine tidligere fejltagelser.
Tror du, at folk er i sikkerhed,
hvis du ikke giver mig lDC'en?
Du udsætter bare det uundgåelige.
Det er ***. Du kan ikke beskytte dem.
Du, de videnskabsfolk,
dine venner på Atlantis,
de er så godt som døde.
Det hjælper altså ikke at spørge pænt.
Jeg må finde på noget andet.
- To mand skal komme til min placering.
-Vi er på vej.
Om et par minutter
vil du ønske, du havde givet mig den lDC.
Hvad laver du?
lfølge det her udsender enheden
en lav signatur
- i et skiftende mønster.
- Er det farligt?
Nej, strålingen er minimal, men...
lkke vigtigt.
Vi skal koncentrere os om dataene.
Jeg har kørt alle de dekrypteringer,
jeg kan komme i tanke om.
Men intet resultat.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.
- Du finder på noget.
- Gør jeg?
- Hvorfor tror du det?
- Du er så dygtig.
Ja, men det betyder ikke, at jeg...
Hvad var det, du sagde? Er du syg?
- Hvad har du hørt?
- lngen er syg, Rodney.
Jeg sagde, du er dygtig, for det er du.
Jeg siger det sjældent,
for du er svær at give komplimenter.
Du er selvoptaget, arrogant og stædig.
- Og dygtig.
- Ja, dygtig.
Tag en stol, Radek. Vi har arbejde foran os.
Godt.
Vil du fortælle mig om plan B,
eller er det en overraskelse?
Jeg får mine mænd til at reparere det,
de ødelagde på din Puddle Jumper
og så bruge den til at angribe byen.
Jeg er ked af at være så negativ,
men l vil få mindst ét problem.
Jeg ved alt om Alteraner-genet,
der skal bruges til Jumperen,
men det er ikke noget problem,
for du giver os en hånd.
Tag fat i ham.
Sidste chance, min ven.
Giver du mig så den lDC?
Det regnede jeg ikke med.
Du er en interessant mand, Sheppard.
Du rejser til en anden galakse
og sætter livet på spil for at forsvare
nogle mennesker, du ikke kender.
Enten ønsker du at dø,
eller også flygter du fra noget.
Hvad løber du væk fra?
- Hvor har du været?
- Alle vegne.
Den elektromagnetiske stråling
fra enheden
dækker hele byen og længere endnu.
- Du sagde, den ikke var farlig.
- Ja.
lfølge det her kører den med lav frekvens.
l værste fald vil nogen
få hovedpine eller søvnbesvær.
Så slukker vi for den inden sengetid.
l mellemtiden skal du koncentrere dig
om dataene.
Dem kommer jeg ingen vegne med
på trods af, at jeg er et geni.
Jeg sagde, du var dygtig, ikke et geni.
Det kan komme ud på ét.
Jeg forstår det ikke.
Tegnene er meget mindre komplicerede
end mange andre. Der er kun 12 symboler,
der gentages med små afvigelser.
Ja.
Det er mærkeligt.
Det er som at skulle finde
adgangskoden til et rumvæsens computer.
Hvad laver du?
Jeg er ved at finde
rumvæsenets adgangskode.
- Det var bare for sjov.
- Nej, det giver mening.
Selv børn bruger adgangskoder.
Hvorfor skulle et rumvæsen så ikke?
Der.
- Hvorfor har jeg ikke set det før?
- Hvad?
Mønstret er ikke i teksten.
Det er mellemrummet mellem teksten,
nøjagtig 12 symboler.
Hvert tekstafsnit er ganget op
med 12, 24, 48, 96,
adskilt af et mellemrum på 12 symboler.
- Det er et puslespil.
- Hvad laver du?
Jeg kører et software,
der kan genkende mønstre.
Så får jeg måske
en permutation på 12 symboler,
som jeg kan sende
direkte tilbage til enheden.
Hvis vi har ret,
får vi låst rumvæsenets computer op.
- Du har stjålet mit hemmelige sted.
- Hvad?
Du har fundet mit lille personlige område.
Her går jeg hen for at tænke.
- Har du noget imod at dele det?
- Slet ikke.
Her er smukt.
Bare jeg kunne blive her for altid.
Jeg ville takke dig for før.
- Jeg har lyttet til dit råd.
- Har de skiftet mening?
Formentlig ikke. Men i det mindste
ved jeg, at jeg gjorde, hvad jeg kunne.
Du er en god mand, Richard.
Bare de kunne indse det.
Vanessa, vil du spise
middag med mig i aften?
Med fornøjelse.
Dejligt.
Hvad tid skal jeg hente dig?
Skal vi ikke bare mødes?
Hr. Woolsey, De er uden for dækning.
Dr. McKay vil tale med Dem.
Det er de historiske, videnskabelige
og teknologiske fortegnelser
over en uddød civilisation.
Hvis enheden er et udtryk for det,
er det en meget avanceret civilisation.
Medicinske gennembrud,
angivelser for avancerede våben...
- Det er utroligt.
- Ja.
- Er der et " men"?
- Nej. lntet " men".
- Et " for resten" måske.
- Jeg lytter.
Enheden indeholder fortegnelser
over en uddød civilisation,
men også de kemiske byggeklodser
til en silikonebaseret livsform.
- Hvad betyder det?
- Enheden er lavet
til at give planeter organismer,
der kan udvikle sig til en sansende race.
Når racen er nået en vis
intellektuel modenhed,
kan de bruge de oplysninger,
som deres uddøde forfædre har efterladt.
- Hvad skete der så?
- Det er jeg ikke sikker på.
De gennemførte tydeligvis ikke rejsen.
De endte her i stedet.
Med hjælp fra Daedalus kan vi sørge for,
at den endelig når sit mål.
Lad os kopiere dataene
og sende dem af sted.
Her kommer " for resten" ind.
Enheden er sådan indstillet,
at læses dataene,
gør det uoprettelig skade
på de biologiske prøver.
Det er med andre ord enten-eller?
Enten tager vi dataene,
eller vi sender dem af sted.
Vi kan ikke gøre begge dele.
Du skuffer mig, John.
Jeg troede ikke, du var så nem at knække.
Selv de to videnskabsfolk, du kom
sammen med, gjorde mere modstand,
inden vi dræbte dem.
To mere, du ikke kunne redde.
Vi er færdige.
- Virker den?
- Ja.
Vi brugte det genetiske materiale
til at starte den.
Har du hørt det, Sheppard?
Vi har Jumperen.
Vi kan komme tilbage,
når vi er færdige med Atlantis.
Nej. Vi ordner ham nu. Find og dræb ham.
Hej, Ellen.
Amelia, kan du gøre mig en tjeneste
og give Vanessa Conrad en besked?
Hun er i en af videnskabsafdelingerne.
Sig til hende, at på grund af det,
dr. McKay har fundet,
er vi nødt til at udskyde middagen i aften.
Dr. Conrad? Er De sikker?
Hvor er hendes kvarter?
Jeg må nok selv sige det til hende.
- Der står ikke noget.
- Har hun ikke fået noget kvarter endnu?
Der er ingen dr. Conrad på Atlantis.
Amelia, den kvinde,
jeg talte med tidligere i dag.
- Undskyld?
- På balkonen.
Den kvinde, jeg talte med,
da du gav mig beskeden fra dr. McKay.
Hun var nok gået, før jeg kom.
Da jeg kom ud på balkonen, var De alene.
Der er ikke noget galt med dig.
- Hvad foregår der?
- Det skal jeg straks sige.
- Jeg ser på dine resultater.
- Hun finder ikke noget.
lfølge det her har du det fint.
- Der kan du se.
- Hvad foregår der så?
Hvorfor står du ikke i databasen?
Hvorfor kunne Amelia ikke se dig før?
Jeg er ret sikker på,
at mit navn står i databasen.
Hvis Amelia har problemer
med helbredet,
er der ingen grund til,
hun ikke kunne se mig.
- Hvornår kom hun?
- Hun kan ikke se mig, Richard.
Det er kun dig, der kan se mig.
Hvorfor?
Jeg vil gerne forklare misforståelsen.
Hun skulle ikke tro, jeg afviste hende.
Amelia har det godt. Jeg taler med hende.
Godt.
Hvad dig angår,
siger du, at du har været utilpas?
Ja.
- Træt?
- Ret meget.
Nogen synsforstyrrelser?
Skygger eller glimt i synsfeltet?
- Ja.
- Hvad med hørelsen?
Ringen, summen eller piben for ørerne?
Vi må tale sammen.
- Ja, summen af og til.
- Et privat sted.
Der var det igen.
Du har nok ikke sovet så godt
med alt det med undersøgelsen.
Det passer.
Du er under stort pres,
og angst kan ses
i mange forskellige former.
De her hjælper dig med at slappe af
og sove hele natten.
Når du er udhvilet, får du det meget bedre,
og symptomerne forsvinder.
Ellers må du komme igen.
- Okay?
- Tak, doktor.
Jeg ville ikke tage dem.
Hvor længe har du stået der?
Jeg ville ikke forstyrre.
- Du virkede opslugt af tanker.
- Det er jeg altid.
Det holder mig skarp og søvnløs.
Hvad arbejder du på?
Jeg analyserer resultaterne
af den stråling,
- som enheden udsender.
- Nu den stråling igen.
Jeg venter bare på,
at Woolsey giver os grønt lys
til at hente data fra den.
- Tror du, han gør det?
- Selvfølgelig. Det er stort.
Fortegnelserne over en race rumvæsener.
- Øjeblik.
- Hvad?
Den modulerede og ultralave frekvens
fra enheden.
Jeg har set den slags før.
Åh nej.
Beklager, du tvivlede på din forstand.
Hvem er du? Hvad er du?
Jeg er en fysisk manifestation
af dine ubevidste romantiske
og seksuelle forestillinger.
Du godeste.
Du er ikke skør. Du ser mig virkelig.
- Hvorfor?
- Jeg er ked af at måtte skuffe dig,
men en hel civilisations overlevelse
står på spil.
Det har noget at gøre med den enhed,
dr. McKay opdagede, ikke?
- Richard?
- Hun kan ikke se mig.
Ja?
Jeg syntes, jeg hørte dig tale med nogen.
Nej.
Jeg gennemgik den peptalk,
jeg skal give mikrobiologiholdet.
Nå?
Jeg så dig stå og tale med dig selv
ude på balkonen.
Jeg sætter ord på mine tanker, så jeg
bedre kan sætte tingene i perspektiv.
Andre kunne synes,
den opførsel var lidt underlig,
især for en person i din stilling,
der står
over for en meget vigtig beslutning.
Endnu et søm til min ligkiste?
Dr. McKay fortalte mig
om enheden, han har fundet...
- Et imponerende fund.
- ... der ikke tilhører dig.
Sæt dig.
Han sagde, du har forhalet godkendelsen
til at hente data.
Jeg ved ikke,
om dr. McKay har forklaret vores dilemma.
Tænk, at du overvejer
at lade det slippe væk.
- Der er andre problemer.
- Såsom?
- En anden races skæbne.
- Hold dig udenfor.
Det gør jeg ikke.
Deres civilisation er død.
Men vores er i live,
og vi kan godt bruge de oplysninger.
Vi ville frarøve en civilisation
muligheden for at genopbygge sig selv.
Der er ingen garanti for,
der opstår en civilisation
ud fra såningen.
Hele racen ville uddø,
før den nåede sansestadiet.
Vi ville gå glip af en utrolig mulighed.
Eller sende milliarder
af potentielle liv i glemslen.
Sikke heldig du er, Richard.
Det er din mulighed
for at vise holdet derhjemme,
at du godt kan levere varen.
Følg proceduren og red dit job,
eller du kan give det til mig
på en sølvtallerken. Det er op til dig.
- Hvor vover du at true mig?
- Det er ingen trussel, Richard.
Jeg siger dig bare, hvad der sker,
- hvis vi mister enheden.
- Richard.
Det var en rar og fredelig race,
som var værd at redde.
Vi må skille os af med den!
Enhedens energisignatur
er meget lig den, vi mødte på M1B-129.
- Den giver massehallucinationer.
- Eller fungerer som kommunikationsform
mellem to meget forskellige arter.
Lad os handle hurtigt.
Red dataene, og ødelæg enheden.
Tak for informationerne.
Jeg træffer snart min beslutning.
Undskyld.
Fortæl mig, hvad der foregår.
Det har varet længe nok.
Brug den anden hånd.
Kom.
Jeg agter ikke at lade dig dø.
Kravl op igen, John.
Sådan.
Hvad foregår der?
For mange tusinde år siden
forudså en civilisation sin undergang.
Efter mange millioner års evolution
stod racen Sekkari over for at uddø.
De vidste, at de ikke kunne reddes,
så de brugte den sidste tid på at lave
en måde at starte forfra på.
De byggede frøbærere
med hver sin målverden
programmeret i navigationssystemet,
hvor de kunne få de nødvendige
kemiske dele
til at formere sig og udvikle liv.
Hver frøbærer indeholdt også et lager
med Sekkari-folkets historie,
deres kamp, mål og fejltagelser,
som førte til deres undergang.
Frøbærerne var udstyret
med underrumskommunikatorer,
der kunne give gruppen besked,
når en såning var lykkedes.
Der blev sendt over 50 af sted.
lngen af dem nåede målet.
Denne enhed havde problemer.
Jeg guidede den til nærmeste planet,
denne verden, som måske
ville være egnet til at danne liv.
Det var den ikke.
Enheden overlevede ankomsten
nogenlunde sikkert
og tilbragte
de næste 2000 år på havbunden,
indtil systemerne blev vækket for nylig,
da sensorerne opfangede signaler
fra en af jeres Puddle Jumpere
under havet.
Den, dr. McKay sendte op af vandet
for flere uger siden.
Jeg scannede byen og fandt frem til dig.
Hvad er du?
Jeg er frøbærerens kunstige intelligens.
Mit mål var at studere dig
og lære dig at kende
og så få dig til at hjælpe
enheden med at fuldføre opgaven.
- Ved at manipulere mig.
- Nej.
Ved at finde ud af, hvem du var,
og håbe på, at vi kunne stole på dig.
Kunne l ikke bare have fortalt
os om situationen
fra starten af?
Du må forstå,
at jeg er Sekkari-folkets sidste håb.
Jeg kunne ikke løbe den risiko.
Som soldat var du en trussel.
Hvis nogen ville bruge magt
for at sikre lagret,
ville det være dig, militærmanden.
Jeg fik forbindelse til din hjerne
for at distrahere dig.
Distrahere mig?
Hvis jeg troede,
at Jumperen var blevet saboteret,
havde det været distrahering nok.
Du ville have opdaget påskuddet.
Jeg kan ikke fastholde
en statisk illusion over tid.
Det var nødvendigt
at holde dig beskæftiget.
- Var det så det, du valgte?
- Hvad du valgte.
Jeg havde ikke fuld kontrol
over din hallucination,
eller den retning den tog.
Din hjerne lavede afledningen.
Jeg spillede bare med.
- Torturerede jeg mig selv?
- Det gør du hver eneste dag, John.
Men her var det din hjerne,
der viste din største frygt.
Du var arkitekt for dit eget selvbedrag.
Nu kender du sandheden
og skal træffe et valg.
Oberst, hvor var du?
Ved du, hvor længe vi har...
Hold kæft. lnd i Jumperen.
Undskyld forstyrrelsen, frk. Shen,
men De har modtaget
en sikker forbindelse fra jorden.
-Må jeg sende den igennem?
-Værsgo.
- Luther, hvordan går det?
-Godt.
Jeg måtte informere dig
om den seneste udvikling her.
Jeg er overbevist om,
at du er en værdig kandidat
til at overtage efter Richard Woolsey.
Men resten af rådet mener noget andet.
Vi vælger James Coolidge i stedet.
- Coolidge?
-Bare rolig.
Du bliver stadig belønnet
for at have lettet overgangen.
Tillykke.
Du bliver chef for lOA 's nye miljøinitiativ.
Jeg tager af sted.
Jeg kommer nok snart.
Lav ingen ferieplaner.
Du skal ingen steder.
Jeg gav dig en strålende bedømmelse.
Da din fremtid afhænger af min rapport,
vil jeg lykønske dig
som den nye faste kommandør
på Atlantis-ekspeditionen.
Jeg forstår ikke.
Richard, ligesom dig
er jeg ingen nikkedukke.
Det skulle de have tænkt på
inden opdateringen i går.
Held og lykke.
Opdateringen i går?
Jeg ved ikke, hvad hun mener.
Vi har ikke planlagt drej op i flere dage.
- Må jeg være lidt alene, Amelia?
- Javel.
- Det står du nok bag.
- Det er en slags afskedsgave.
Tak.
Godt.
Så er vi klar til at starte.
Hvad sker der med dig, når du når målet?
Målet?
Du taler til den kunstige intelligens, ikke?
Jeg starter processen,
der giver Sekkari-folket liv,
og så går jeg til ro,
indtil der er brug for mig igen.
John, måske har det været
en ubehagelig oplevelse.
Bare lidt.
Kan du også se hende?
Jeg er ked af det, du måtte igennem.
Apollo er klar til at stråle.
Skibet fører dig til din målplanet.
Det er ikke for at beklage mig.
Jeg har bare brugt det meste af dagen
på at sikre mig, at det fungerede.
Det ville være rart at få et møde med...
Værsgo, dr. McKay.
Den sande form af Sekkari-folket.
Pænt.
Held og lykke.
- " Pænt"?
- Jeg var helt uforberedt.
Hvad skulle jeg sige?
Hvad havde du sagt?
" Underligt. "
Hr. Woolsey, vil De sidde her?
Jeg har nogle rapporter, jeg skal ordne...
Tak. Det vil jeg gerne.
Vidste De slet ikke,
at det, De så, ikke var ægte?
Manifestationerne var
meget overbevisende, doktor.
Man kunne ikke vide det.
Jeg tror, de vidste,
de ikke kunne narre mig,
så de prøvede slet ikke.
De koncentrerede sig bare om jer to.
Jeg forstår bare ikke,
den kunstige intelligens
gav sig til kende den morgen,
hvor l opdagede enheden
om eftermiddagen. Det er perfekt timet.
Obersten har ret.
Det var noget af et tilfælde.
Jeg ved, hvad De antyder,
men jeg tænkte klart.
Enheden blev fundet
pga. min geniale hjerne
og lidt hjælp fra Zelenka.
Hvad mener du? Zelenka er offworld.
Nej, han kom tilbage i går.
Løjtnant Donovan var blevet dårlig
af noget, han havde spist.
De kom tidligt tilbage.
lkke?
Den...
Det var vist ikke så tilfældigt.