Tip:
Highlight text to annotate it
X
Googles søgealgoritme består af flere hundrede signaler,
som vi sætter sammen for at give hver bruger de bedste resultater.
Alene sidste år
lancerede vi over 500 ændringer af vores algoritme.
Så man kan sige,
at vi ændrer algoritmen hver dag eller næsten to gange om dagen.
Vi analyserer hver potentiel ændring meget grundigt
for at sikre os, at vi gør det rigtige for brugerne.
Første skridt, når man vil forbedre Google-søgning,
er at få en ide.
Der er næsten altid et par søgninger, som giver motivationen,
og disse søgninger er ikke så effektive, som vi kunne tænke os.
Rangeringsteknikere opbygger så en hypotese,
om hvilket signal og hvilke data
vi kan integrere i vores algoritme.
Vi afprøver alle disse fornuftige ideer
ved hjælp af strenge videnskabelige undersøgelser.
Den første test foretages af bedømmere.
Bedømmere er eksterne personer, som er oplært i at bedømme,
om én rangering er mere relevant og af højere kvalitet end en anden.
Vi viste disse bedømmere sidestillede billeder af forespørgsler,
som teknikernes eksperiment muligvis påvirker.
Vi bekræfter også ændringerne via eksperimenter online med rigtige brugere.
Og vi gør dette i noget, der kaldes en sandbox.
Vi sender en lille del af den faktiske trafik på Google til denne sandbox.
Vi beregner mange forskellige data.
I 2010 foretog vi over 20.000 forskellige eksperimenter.
Alle data fra den menneskelige evaluering og onlineeksperimentet
fremvises derefter af en søgeanalytiker.
For hvert projekt
er der som regel tilknyttet én analytiker fra det øjeblik,
hvor vi taler med teknikerne og prøver at forstå deres ændring.
Og som I kan se, er påvirkningen ret lille.
Vi holder derefter et møde, hvor vi tager beslutninger om lanceringen.
Lederne af søgeteamet kigger på dataene
og tager en beslutning.
Det skal vi helt bestemt ordne.
Målet for teamet, der analyserer søgeevalueringen, er i sidste ende
blot at foretage en kvalificeret, databaseret beslutning
og give en upartisk vurdering.
OK?
Ikke godkendt.
Teamet er klar over, hvad der foregår.
Hvis vores videnskabelige forsøg peger på, at ændringen er til Google-brugernes fordel,
lancerer vi ændringen på Google.
Google har i mange år
givet forslag til stavning i forespørgsler,
som indeholder taste- eller stavefejl.
Når du skriver en forespørgsel, ser du derfor nogle gange meddelelsen
"Mente du" og derefter en alternativ forespørgsel.
Hvis du staver navnet på din medicin forkert,
og ikke klikker på "Mente du",
får du muligvis resultater, der indeholder stavefejl.
Disse resultater har som regel ikke en høj kvalitet.
Så fik vi ideen om en anden form for grænseflade,
som vi kalder "udskiftning af hele siden".
Og i stedet for "Mente du"
kan du øverst på siden se meddelelsen
"Viser resultater for".
Og i tilfælde af, at vi har lavet en fejl,
er der et andet link, "Søg i stedet efter",
der indeholder den forespørgsel, som du indtastede.
Vi kalder dette link "flugtvejen".
For hver gang en bruger var nødt til at klikke på denne flugtvej,
fordi stavealgoritmen lavede en fejl,
ville vi være sikre på, at der var 50 andre tilfælde,
hvor brugeren fik det rigtige forslag til stavning
og ikke var nødt til at klikke på "Mente du".
De kiggede også på trafikdataene online for at se,
hvor ofte brugerne klikkede på flugtvejen,
for at kontrollere, at de signaler, vi får fra brugerne i eksperimenter online,
stemte overens med de signaler, vi får fra vores almindelige evalueringer.
Vi overbragte resultaterne til lanceringskomiteen,
og baseret på bedømmernes evalueringer og eksperimenterne online
stod det klart, at teknikerne havde gjort det, de skulle.
Så vi lancerede ændringen.
Når man justerer Googles interesser med brugernes interesser,
sådan som vi har gjort det,
sker der gode ting.
Vi har fokuseret stærkt på at forstå, hvad der fungerer for brugerne.
Hjælper denne ændring brugerne?
Ikke kun i USA eller de engelsktalende lande,
men over hele verden?
Vi bliver begejstrede,
når vi føler, vi har ramt en ide, der virkelig hjælper mange brugere.
Brugerne bliver ved med at vende tilbage til Google,
selv om de kan vælge mellem flere søgemaskiner,
hver gang de åbner en browser.