Tip:
Highlight text to annotate it
X
Nigel: Goddag alle sammen, og velkommen til vores masterclass for pauker
til YouTubes symfoniorkester.
Mit navn er Nigel Thomas.
Jeg er førstepaukist i London Symphony Orchestra,
og det føler jeg mig meget heldig og priviligeret over at være.
0:00:29.320,0:00:33.200 Vi skal gennemgå tre værker fra repertoiret i dag,
og de er alle nogle virkelig gode valg,
fordi det er nogle ekstremt udfordrende stykker af forskellige årsager.
Vi begynder med Beethovens Niende,
som nok er en af de største udfordringer i repertoiret for paukister,
både musikalsk og teknisk, vil jeg mene.
I Beethovens Niende
er der virkelig mange dele, vi kunne udvælge og bede dig spille.
Den jeg har foran mig, er slutningen af første sats.
a og d, stille,
åben, sammen med trompeterne.
Du skal virkelig ligge tæt op ad trompeterne,
så sørg for at sidde så tæt på trompeterne som overhovedet muligt,
fordi du og trompeterne skal passe sammen gennem hele symfonien.
Så det er altså meget, meget vigtigt.
Jeg vil lige demonstrere uddraget, og jeg benytter nogle rimelig hårde køller,
dette er læderkøller,
simpelthen fordi dirigenten kan finde på at bede dig bruge noget,
som er så klart og hårdt som disse,
og de er også gode at bruge for at få den rigtige teknik
og positionsskiftene på plads.
Så sørg for, at du ihvertfald øver med noget præcisionskrævende.
Og hvis du senere spiller med hårdere køller, så bliver det lidt nemmere.
Men tillad mig at demonstrere dette stykke fra takt 513.
[spiller]
Det er meget vigtigt hele tiden at lytte til orkesteret, når du spiller dette,
hold det støt og roligt,
du må for alt i verden ikke forhaste det.
Orkesteret lytter virkelig til dig for at holde tempoet
og for at følge takten.
Også rent rytmisk skal det være absolut lige i øjet
og samtidig udtryksfuldt,
masser af dynamik,
masser af spænding, og du skal lede orkesteret,
særligt til sidst på de store sempre forte-slag,
som ligger en-to-tre-fire-fem -seks-syv-otte-ni-ti
fra satsens afslutning.
0:03:32.720,0:03:34.280 Okay, vi går videre fra Beethoven.
Det næste på repertoiret
er Troytes fra Enigma-variationer af Edward Elgar.
Et fantastisk værk
og igen en stor udfordring, men af andre grunde end hos Beethoven.
Det første, der er at sige om Troyte, er, at det er meget berømt,
alle kender dette uddrag og mener, at det er en stor solosats for pauker.
Sådan forholder det sig slet ikke.
Det er meget vigtigt, at du ligger fuldstændig klinet op ad
basserne og celloerne i begyndelsen.
Og det er godt, at vi starter i staccato piano,
fordi det giver dig mulighed for at holde ørerne åbne, mens du spiller.
Lyt til de dybe strygere i orkesteret
for at sikre dig, at du ligger helt op ad dem.
Lad være med at forhaste dig, hold den støt og stabilt og som sagt,
når du spiller, du fører ikke an her,
du følger, og du skal følge de andres tempo tæt.
Ikke løbe,
men masser af dynamik, og afslut meget højt.
Det er ikke noget problem,
du kan nærmest ikke spille for højt i dette stykke, og jeg vil demonstrere
åbningen og spille fire-fem takter op til 24, okay?
Noget i retning af:
0:04:39.520,0:04:52.880 [spiller]
0:04:54.520,0:04:58.800 Som sagt kan du virkelig give los i de 3 x forte,
og det eneste, jeg vil sige, bortset fra: lad være med at løbe,
hold det støt og roligt, hold et stabilt tempo,
er, til allersidst, igen: lad være at forhaste det fra 29.
[synger] ♪ Ba-ba-ba-ba-ba-bababababa-baaa
[spiller]
Meget vigtigt: ikke løbe.
Ellers bliver du bare færdig før resten af orkesteret.
Og det er virkelig tåbeligt.
0:05:28.480,0:05:33.120 Okay, til sidst går vi videre til Brahms' Første symfoni.
Dette er virkelig en test af dine evner som musiker.
Det er alle disse uddrag.
Det er faktisk et meget godt valg af repertoire.
Desværre er det meget svært at demonstrere uden orkesteret,
fordi det er her, essensen ligger.
Det gælder om at spille sammen med orkesteret,
at give orkesteret, hvad det har brug for, og en demonstration
på pauker alene
giver dig ikke rigtig nogen indsigt i, hvilken tilgang vi skal have til Brahms.
Men igen
i piú allegro-stykket her i takt 391
i slutningen af fjerde sats
vil orkesteret lytte til dig, som skal føre an i tempoet.
Naturligvis skal du også følge dirigenten,
men det går begge veje mellem dig og dirigenten.
Og igen, lad være med at løbe i triolerne fra omkring 419 til satsens afslutning.
Hold det støt og roligt,
ikke for højt, men højt nok.
Så det ikke er helt åndsforladt.
Jeg vil demonstrere fra fire takter før piú allegro, tror jeg det er,
for at give dig et hurtigt overblik over det forventelige tempo,
i stedet for køre uden ende fra allegro non troppo.
Jeg begynder fire takter før piú allegro
og forsøger at demonstrere i store træk, hvordan tempoet er,
og i store træk hvordan du skal gribe det an at spille det ud fra repertoiret.
Så kører vi.
0:06:59.800,0:07:21.360 [spiller]
Lige før jeg fortsætter her:
en smule tilbagetrækning der på de fire takter,
og så kommer der en stor koral for messingblæserne i de seks takters pause,
som er lidt tungere.
Og så kører vi igen, når strygerne kommer ind.
[synger] ♪ da-de-da-da
Fra 413, tror jeg, det er.
Ja, 413.
Så sørg for at gøre det godt pesante og tungt der i 403.
Jeg spiller fra piú allegro igen, så du kan høre, hvad jeg mener,
hvad jeg snakker om, ok?
[spiller]
Der kommer koralen for messingblæserne i seks takter.
[synger] ♪ ba-ba-ba-ba
[spiller]
Jeg ved, at det lyder ret rodet uden orkesteret,
men det er i store træk, hvad man forventer, du kan uden orkesteret.
Det er temmelig teknisk udfordrende.
Jeg synes faktisk, at Brahms er noget af en udfordring.
Og igen så skal du virkelig kende musikken godt,
så få fat i en cd,
lyt til symfonien, så du ved, hvad der venter dig.
Hvis jeg lige spiller fra 431 igen,
så kan du høre, at – 431, 32, 33, 34 – takt 434,
så kan du høre, at der er et crescendo.
Du fører an der, og det lyder sådan her:
[spiller]
Og halvnodepausen i 435 er en smule længere, end man lige tror.
Den er lidt som et komma.
En kort pause der, før du begynder på sekstolerne igen.
Igen: Lyt til cd'en.
Sørg for at få symfonien ind under huden.
Hold ørerne åbne.
Spil musikalsk,
ikke for højt,
men højt nok – så går det nok.
Så var det vist det hele.
Mange tak, fordi du lyttede til mig. Jeg håber, du vil bruge
nogle af de ting, som jeg havde at knytte til repertoiret.
Held og lykke med din audition.
Endnu engang tak, fordi du kiggede med!
Jeg håber, at du kommer godt videre med repertoiret,
og at du morer dig med at skabe musik.
Mange tak. Farvel.