Tip:
Highlight text to annotate it
X
- Elizabeth?
- Ja, Carson?
Han er vågen.
Blodtrykker et fint, pulsen er normal.
Du kommer dig hurtigt.
- Kommer mig over hvad?
- Hej, Michael.
Kan du huske mig?
- Nej.
- Jeg er Elizabeth Weir.
Det er oberstløjtnant Sheppard.
Du tjener under min kommando.
Ved du, hvor du er?
Jeg ved ikke engang, hvem jeg er.
Dit navn er
løjtnant Michael Kenmore.
Du er i et privat værelse
i sygeafdelingen her i Atlantis.
Lyder det bekendt?
Atlantis?
Ja. Det tror jeg.
Du var medlem af et rejsehold.
Du blev fanget af wraith.
Jeg kan se, at du husker wraith.
- Hvad gjorde de ved mig?
- Det ved vi ikke endnu.
Vi sendte et redningshold,
men du blev såret under missionen.
Du har været bevidstløs i flere dage.
Vi var meget bekymrede.
- Hvorfor kan jeg ikke huske noget?
- Det ved vi ikke endnu.
Forhåbentlig finder vi ud af mere,
når vi tager flere prøver.
I mellemtiden vil vi give dig den bedst
mulige pleje, så du hurtigt kommer dig.
Hold godt øje med ham.
Indtil vi ved mere,
går vi forsigtigt frem.
Måske er det bare starten
på vores problemer.
Hvad er det?
Du har type 1 diabetes.
Du skal have insulin dagligt
for at bevare et normalt blodsukker.
Du har klaret det flot.
Vi tror, at du lider af
generel distancerende amnesi,
der som regel opstår
efter et stort traume.
Et traume forårsaget af wraith?
Det ved vi ikke med sikkerhed.
Forhåbentlig vil din
hukommelse vende tilbage.
I mellemtiden hjælper
vi dig med at fylde hullerne,
en smule ad gangen,
så du ikke bliver overvældet.
Jeg er allerede overvældet.
Hvor meget værre kan det blive?
- Jeg hørte, han var vågen.
- Ja, totalt hukommelsestab.
Han kan ingenting huske.
- Må jeg tale med ham?
- Selvfølgelig.
Du har brug for hvile.
Hej, Michael. Jeg er Teyla.
Du ser bekendt ud. Kender jeg dig?
Ja. Du har hjulpet mit hold
på nogle missioner.
Men der er mere.
- Er vi venner?
- Ja.
Det er den bedste nyhed,
jeg har hørt hele dagen.
Hvordan har du det?
Fysisk har jeg det fint,
men min hjerne er helt blank.
De sagde, at jeg er løjtnant.
Du kom for nylig til Atlantis,
men du har bevist, at du er
en af vores bedste soldater.
Hvis jeg er sådan en god soldat,
hvorfor blev jeg så fanget af wraith?
Dit hold stødte på en landet
wraith-krydser og blev overmandet.
Du ofrede dig for at give
dine holdkammerater tid til at flygte.
Meget heltemodigt.
Var du en del af holdet,
der reddede mig?
- Ja.
- Det gør dig endnu mere heltemodig.
Han sagde, jeg så bekendt ud.
Han spurgte om vi var venner.
Hvad svarede du?
Jeg sagde ja.
Efter alt hvad han har oplevet,
tænkte jeg, en positiv
nyhed ikke kunne skade.
Du har ret. Stabilisering er
det første vigtige stadie
i hans psykologiske behandling.
Han klarer det fint,
men det er vigtigt,
at vi gør hans pleje ubesværet.
- Hvad er næste stadie?
- Integration i samfundet.
- Efterfulgt af relationel udvikling.
- Hvordan har han det fysisk?
Fremragende. Normale livstegn.
Han skal have terapi for
muskeltone og koordination.
- Er han klar til at blive udskrevet?
- Ja.
Det synes jeg ikke er en god idé.
Vi ved ikke, om der er
nogle resterende virkninger.
Hvad synes du?
Kan han træde ind i samfundet?
En ændring i omgivelserne
kunne være nyttig for ham.
Udmærket. Udskriv ham.
Det er dit kvarter.
- Ser det bekendt ud?
- Nej.
Det er en cowboyhat.
- Du kommer fra Texas.
- Texas?
Det er dine forældre.
Hvad blev der af den blå Jell-O?
Pludselig er den ikke på menuen mere.
Hvorfor?
Tak.
- Løjtnant Kenmore.
- Ja, det siger de.
- Kald mig Michael.
- Ja, Michael. Selvfølgelig.
Undskyld, jeg skulle
sikkert kende dig, men...
Ja, hukommelsestab.
Det har jeg hørt. Jeg er dr. McKay.
- Rodney McKay.
- Doktor.
Så du er blevet udskrevet, kan jeg se.
Ja, men jeg har bodyguards,
der følger efter mig overalt,
og oberst Sheppard
er sikkert i nærheden.
De vil holde øje med mig,
hvis jeg nu pludselig går amok.
Ja, går amok,
men jeg tror ikke, at du...
Du vil ikke...
Du har det fint, ikke?
Det tror jeg. Jeg har det fint.
Det vil tiden vise.
Forhåbentlig er
hukommelsestabet ikke permanent.
- Wraith-materialiseringsskemaer?
- Ja.
Ja, jeg studerede dem.
Hvordan vidste jeg det?
Dit holds mission var
at infiltrere et wraith-skib
og indsamle oplysninger.
- Var missionen vellykket?
- Ja, meget.
Bortset fra jeg blev fanget.
Vi har alle sammen prøvet
at blive fanget af wraith, ikke?
Det vigtigste er,
at du blev reddet og var uskadt.
Jeg ved nu ikke, om jeg var uskadt.
Ja. Nå, men det...
Nå, men...
- Jeg må hellere smutte.
- Ja, okay.
Vi ses.
Forsvar. Forsvar. Parer. Slå til.
Det handler om
at overraske modstanderen.
- Det lykkedes for dig.
- Nu skal du prøve.
- Det kan jeg ikke.
- Jo, du kan.
- Du siger, jeg er en god kriger.
- Det er du.
- Rigtig god.
- Okay.
Wow, du havde ret.
Det var utroligt...
- Fingrene væk!
- Ronon.
Vi sparrede som en del
af hans fysiske terapi. Slip ham.
Nu!
Undskyld.
Ronon er ret ny her i Atlantis.
Han vænner sig stadig til vores vaner.
Han har været oppe at toppes med flere,
inklusive dig og oberst Sheppard.
Jeg må bare holde mig væk fra ham.
Han ligner ikke sådan en,
man vil have som fjende.
Giv ham tid.
I løser sikkert jeres stridigheder
og lægger fortiden bag jer.
Fortiden... hvad den end er.
Det er så frustrerende.
Jeg kan ikke huske
mine forældres ansigter.
De er blevet oplyst om din tilstand.
Om noget tid sender vi dig hjem til dem,
men jeg synes, vi skal vente lidt.
Tror du,
min hukommelse vender tilbage?
Vi kan ikke være sikre,
men vi fortsætter de her møder,
måske prøver vi endda hypnose.
Jeg vil bare være normal igen,
ligesom alle andre.
Det var så virkeligt.
Jeg ved, det var en drøm,
men da jeg så
det ansigt stirre på mig...
De gjorde noget ved mig, ikke?
Wraith, mens jeg var taget til fange?
De gjorde noget
ved min hjerne, måske...
Måske opererede de
noget ind i min hjerne.
Hvad gjorde de?
Fortæl mig det.
Vi ved det ikke.
Mange folk her har
haft sådan nogle drømme.
- Du er ikke den eneste.
- Virkelig?
Den konstante frygt for wraith-angreb
og måden de tager føde af os...
Det er meget stressende.
Har du også haft den drøm?
Ja, mange gange, og jeg ved,
hvor skræmmende den kan være.
- Har han kun haft den ene drøm?
- Ja.
Han tror, at wraith
gjorde noget ved ham.
Kan du hjælpe ham?
Måske kan jeg give ham
noget beroligende, så han kan sove,
eller jeg kunne øge hans dosis,
men det vil jeg helst ikke.
Hvorfor? Hvis det hjælper
hvorfor så ikke give ham mere?
Jeg har justeret hans program
ifølge hans fysiske tilstand.
Ændringer kunne påvirke hans helbred.
Lad os være tålmodige og se,
om han har flere drømme.
Hvis det bare er psykologisk,
kan dr. Heightmeyer hjælpe ham.
Hvorfor fortæller vi ham ikke sandheden?
Det er svært at holde den fra ham,
og jeg begynder at tvivle på,
om vi gør det rigtige.
Drømmene skyldes
posttraumatisk stress.
Det er ikke ualmindeligt
i situationer som din.
Du kunne få dr. Beckett
til at give dig sovepiller.
Jeg tror bare, der stikker mere bag.
Der er noget galt med mig.
- Føler du dig syg?
- Nej! Jeg mener...
Jeg føler mig... Jeg ved ikke,
hvad det er, men det er forkert.
Jeg har på fornemmelsen,
at alle her ved noget,
de ikke fortæller mig,
Se bare. Dit udtryk.
Det ser jeg ofte her.
Folk er forsigtige over for mig,
som om de overvejer,
hvad de nu skal sige.
Tror du, de holder
hemmeligheder fra dig?
Måske ikke med vilje, men ja.
Jeg har på fornemmelsen, de ved
noget om mig, de ikke fortæller mig.
Det er frustrerende,
for hvis wraith gjorde noget ved mig,
vil jeg gerne vide, hvad det er.
- Løjtnant.
- Oberst.
- Hvor skal du hen?
- Mit kvarter.
Dr. Beckett gav mig nogle sovepiller.
- Jeg vil prøve dem.
- Ingen alkohol eller tungt maskinel.
- Hvabehar?
- Ikke noget. Sov godt.
Ronon, jeg ved ikke,
hvad der skete imellem os,
men hvis jeg har såret dig
eller har gjort dig vred,
ville jeg bare sige undskyld.
- Ronon, giv manden hånden.
- Ellers tak.
Han prøver at begrave stridsøksen.
Det er en god idé.
- Jeg må videre.
- Jeg vil bare vide...
Hold så op!
Løjtnant Kenmore,
hvorfor er du oppe så sent?
Pillerne virker ikke.
Jeg går hen på sygeafdelingen.
Efter dig.
Hej.
Dr. Beckett?
INDTAST KODEORD
DAG TI
PATIENT #4364
DAG FIRE
PATIENT #4364
PATIENT #4364
LT. MICHAEL KENMORE
- Delta-bølgernes frekvens er 2,9 hertz.
- Hvad betyder det?
Måske kommer han til bevidsthed.
Fem milligram!
Slip mig fri!
I vil dø pga. Det her!
Andre vil hente mig!
De vil udslette jer.
De skal finde os først.
Du får brug for et navn.
Hvordan lyder Mike?
I løj for mig.
Jeg er wraith!
Ja, du var wraith.
- Michael, hør nu...
- Det er ikke mit navn!
- Tag det roligt.
- Lad os forklare.
Forklar bare,
men ikke flere løgne.
Okay.
Det er, hvad vi ved om wraith.
De stammer fra en skabning,
vi kalder iratus-insektet.
Det insekt begyndte at tage karaktertræk
fra de mennesker, det tog føde af,
og med tiden blev det til wraith.
Så dr. Beckett har udviklet et stof.
Det er en retrovirus, der undertrykker
iratus-insektets elementer
fra wraiths genetiske kode, så kun
de menneskelige aspekter er tilbage.
Det tog noget tid at fuldende,
men vi fik omsider et bæredygtigt stof,
som vi besluttede os for at afprøve.
Indsprøjtningerne?
- Insulinen?
- Det er ikke insulin. Undskyld.
Da retrovirusset blev administreret
og forvandlingen begyndte,
var et andet stof nødvendigt
for at forebygge wraith-elementer.
Det er en kombination af medicin
som du skal indsprøjtes med dagligt.
Hvad er det, I siger?
At det er en sygdom at være wraith?
Noget I tror,
at I kan kurere?
Hvad giver jer ret til
at gøre det ved mig?
Vi er i krig.
Wraith vil bruge alle midler
for at dræbe os alle,
og vi vil bruge alle midler for
at sørge for, det ikke sker.
I fandt på det hele.
Mit navn. Billedet af mine forældre.
Jeg besluttede
at holde sandheden fra dig.
Hvorfor?
Vi var bekymrede for,
at hvis vi sagde det,
ville du reagere, som du gør nu.
Meningen var at slette
ethvert spor af wraith indeni dig,
ikke konstant at minde dig om det.
Og tro mig, du er meget heldigere nu.
Siden vi fortæller sandheden.
- Det var en dårlig idé.
- Nej.
Retrovirusset virker.
Bare se fyren.
Hvis vi kan bruge det
som et biologisk våben,
kan vi måske ramme hele stadeskibe
og forvandle dem til mennesker.
Der er langt igen. Jeg må udvikle
en effektiv langtidsdosis
for at undertrykke
wraith-elementerne hele livet.
Men vi nærmer os.
Måske kan du få dem til
at ligne og tale som et menneske,
men de er stadig wraith.
Intet kan ændre på det.
Michael?
Jeg ved, du er vred.
Jeg er ked af det,
du har gennemgået,
men med tiden
vil du opfatte det som...
Var du med på holdet,
der fangede mig?
Du fortalte mig,
at du og dit hold reddede mig,
da jeg blev fanget af wraith,
men nu indser jeg,
hvem der fangede hvem.
Du var så fræk at fortælle mig,
at du var min ven.
Jeg vil gerne være din ven.
Skal jeg tro på det?
Måske forstår du det ikke,
men at gøre dig til menneske
- kunne gøre dit liv bedre.
- Virkelig? For jeg fik ellers at vide,
det ville gøre jeres liv bedre
at gøre mig til menneske.
Så fortæl mig,
hvorfor er det bedre at være
menneske end at være wraith?
De er onde.
De myrder os, tager føde af os,
viser ingen nåde eller barmhjertighed.
- Er mennesker anderledes?
- Ja.
Så det I gjorde ved mig,
gjorde I ud af barmhjertighed?
Det er forståeligt,
at du føler dig forrådt,
men det er vigtigt,
at du taler om det,
- så vi kan løse problemet.
- Med dig?
Ja. Selvfølgelig.
Det har jeg prøvet en gang.
Det gik ikke så godt.
Men noget blev opklaret for mig.
Nu ved jeg, hvad den
mærkelige følelse var,
der har gnavet indeni mig.
Jeg kan ikke ryste
basale wraith-instinkter af mig.
Sult, vrede...
Nu hvor jeg kender sandheden,
føler jeg dem endnu mere.
Dr. Heightmeyer bekræfter,
han stadig oplever wraith-lyster.
Kan du gøre noget
for at undertrykke dem?
Det ved jeg ikke. Det kunne være
en psykologisk manifestation.
Måske skulle vi øge hans dosis.
Du sagde, vi skulle give det tid,
men nu hvor han ved, hvad der foregår
- kunne situationen forværres.
- Jeg er enig.
Han skal have sin næste indsprøjtning.
Jeg kunne øge dosis
og overvåge ham nøje.
- Lad os håbe, han vil tage den.
- Ellers må vi insistere.
Måske sletter en stor dosis
hans hukommelse igen.
Og hvad så?
Begynder vi så at lyve igen?
Du skal hen på sygeafdelingen.
Du skal have din indsprøjtning.
Hvad laver du?
Hvad vil du have af mig?
Jeg venter på, du giver
mig en grund til at dræbe dig.
Jeg skulle velsagtens takke dig.
Du er den eneste her, der har været
ærlig over for mig fra starten.
Løjtnant Kenmore... sygeafdelingen.
Du hørte ham.
Kom af sted, løjtnant.
Det er sergent Cole. Kenmore er flygtet.
Niveau fem, østtårnet.
Ronon er efter ham.
Smid dit våben.
- Slap af, løjtnant.
- Hold op med at kalde mig det.
Smid dit våben.
Jeg troede, du ville glemme
at indstille det til at lamme.
Sergent Cole.
Han er død.
Vi kan ikke beholde ham her.
Selv indespærret er han for farlig.
Jeg bringer ham til Alfa Stedet.
Vi bedøver ham,
så han ikke ved, hvor det er.
- Og hvad så?
- Fortsætter med behandlingerne.
Fortsætter?
Dr. Beckett skulle til at øge dosis.
Forhåbentlig vil det fjerne
de resterende wraith-impulser.
Hvorfor taler vi om det?
Han dræbte en af jeres mænd.
Jeres eksperiment virkede ikke.
- Vi skulle dræbe ham.
- Nej, vi anbragte ham i den position.
Øjeblik. Hvis vi ikke havde givet ham
retrovirusset, ville han være wraith.
Så ville vi dræbe ham.
Vi gav ham retrovirusset.
Vi gjorde ham menneskelig.
Det er vores ansvar at
behandle ham som ethvert andet...
Han er ikke menneske!
Han er wraith.
Carson, hvad synes du?
Er det værd at fortsætte
med behandlingerne?
Det ved jeg ikke.
Det er værd at se,
hvordan han får det på en øget dosis.
Jeg er enig.
Vi er kommet for langt til at opgive nu.
Vær venlig at gå udenfor.
Hvad skal der ske med mig?
Du bliver transporteret til
en anden planet,
hvor vi er ved at etablere en base.
I vil ikke have,
jeg lærer mere om Atlantis.
I frygter, at hvis et wraith-skib
kommer tæt nok på,
at jeg vil kommunikere med dem
og sige, at I er her.
Jeg ville ikke dræbe ham.
Jeg ville bare undslippe
og komme væk herfra.
Vi vil gerne fortsætte behandlingen.
Dr. Beckett mener, at en øget dosis
ville undertrykke de wraith-impulser,
som du stadig oplever.
Alternativet er døden.
Det skal op i springerbåsen.
EEG, defib, kardiograf.
Tjek medicinlisten.
Sørg for, der er nok til en uge.
Vi skal have meget udstyr med.
Alfa Stedet er ikke udrustet til det.
Det er ikke udrustet til særlig meget.
- Hvordan har du det?
- En mand er død pga. Mig.
- Du må ikke bebrejde dig selv.
- Jeg udviklede retrovirusset.
Jeg ønskede eksperimentet.
Selvfølgelig er det min skyld.
Jeg godkendte det.
Det var min beslutning. Så der er
ingen andre at bebrejde end mig, okay?
Oberst.
Vi skal af sted.
Værsgo.
Det er okay, du er i sikkerhed.
Hvad skete der?
Du blev bedøvet
og transporteret til Alfa Stedet.
Bare en forholdsregel.
Hvordan har du det?
Jeg er sulten.
Jeg sørger for noget mad.
De kalder dem færdigretter.
Andet kunne jeg
ikke finde med kort varsel.
Dr. McKay kan godt lide dem.
Lad mig hjælpe dig.
Det er okay.
Du er anderledes end de andre.
Jeg bemærkede det
første gang jeg så dig.
Du er den eneste,
der er villig til at forstå,
den eneste med et åbent sind.
Den eneste, der vil vise barmhjertighed.
Tak, Teyla.
Jeg vidste, jeg kunne regne med dig.
- Oberst!
- Hvad er der sket?
Han kom fri og tog Teyla som gidsel.
Han tvang vagterne
til at smide deres våben.
- Hvor gik de hen?
- Op på højdedraget.
Bare en forholdsregel.
Jeg ved, at du er vred.
Jeg løj for dig, men I havde
ikke ret til at gøre det mod mig.
Jeg vil ikke lade jer
eksperimentere på mig mere.
Kom så.
Han skifter retning.
Sporene er svære at følge.
Han er god.
Men du kan følge dem, ikke?
Det er dit speciale.
- Det og mange andre ting.
- Denne vej.
- Hvad laver du?
- Vi skal forlade planeten.
Og tage hvorhen?
Det ved jeg ikke.
Det er officererne,
der bevogtede porten.
For fanden da!
Hvad er det for et sted!
Gå den vej.
Vi må finde den sidste adresse,
hvis det er muligt.
- Vi må bringe McKay herud.
- Nej.
Han er den eneste,
der kan gennemskue det her.
Se.
Hvor meget længere skal vi gå?
Vi holder hvil længere fremme.
Jeg fornemmer noget.
- Der er wraith i nærheden.
- Ja.
Det er ikke for sent.
Vi kan stadig tage tilbage.
- Dr. Beckett kan give dig en sprøjte.
- Nej!
Sådan her skal det være.
Jeg vender tilbage til det, jeg var.
Det jeg er.
Det er, hvad jeg var draget til.
De ved, at vi er her.
De kommer.
Ja, og jeg vil vende tilbage til dem.
Så bliver vi fjender igen.
Vi holdt aldrig op med at være fjender.
Vil du tage føde af mig?
Var det derfor, du tog mig med så langt?
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde,
jeg ikke havde lyst,
og nu hvor jeg kan tage føde igen,
føler jeg det endnu mere.
Så gør det.
Tilbage!
Han er i live.
Var han blevet
omdannet til en wraith igen?
Ikke fuldstændig,
men han er godt på vej.
Hans omdannelse skete
meget hurtigere end forventet.
Desværre beholdt han mindet om,
hvad vi gjorde mod ham.
- Jeg skulle have dræbt ham.
- Han har ret. Vi er på spanden.
Han ved, at Atlantis stadig findes.
Gad vide, hvilke oplysninger
han samlede op.
De sender flere stadeskibe.
De er sikkert allerede på vej.
Denne gang falder de
ikke for usynligheds-tricket.
Vi må finde en ny forsvarsplan.
Vi må have mere ildkraft.