Tip:
Highlight text to annotate it
X
0:00:14.160,0:00:16.940 SARAH WILLIS: Goddag, mit navn er Sarah Willis, og jeg befinder mig
på scenen i Berliner Filharmonikernes store sal.
Og jeg er blevet bedt om at lave en kort masterclass for
hornister, som søger om at komme med i YouTubes
symfoniorkester.
Jeg er bange for, at det bliver en meget kort masterclass, men
jeg håber, at du kan bruge nogle at de ting, jeg fortæller,
i forberedelserne til din audition.
Det uddrag, jeg har valgt, er soloen for 4. horn fra
Beethovens 9. symfoni, fordi den på papiret ser ud til
at være den mest uinteressante af alle soloerne.
Men til en audition er den temmelig svær at spille, fordi du står
på scenen eller sidder hjemme i din stue,
og du skal overbevise publikum eller dommerne om,
at det ikke blot er en række lange toner, men at du hører, at der er
træblæsere, der spiller sammen med dig, og at du kan få noget musik ud af
denne lange, lange passage.
Nu hvor jeg står her, kommer jeg i tanke om, at sidste gang jeg stod på denne
scene og spillede dette uddrag, var det til min egen audition
til dette orkester.
Så det vækker en masse minder.
Lad os komme i gang.
I har alle noderne.
Jeg har noderne foran mig.
Og med hensyn til tempoet – der er mange forskellige
tempi til dette stykke – der står adagio,
og jeg tror, at hvis jeg tager gennemsnitstempoet for de få
dirigenter, jeg har spillet det med, så er en fjerdedelsnode
lig med 52.
Så har du en form for udgangspunkt for at
øve med en metronom.
0:01:54.820,0:01:56.890 En anden vigtig ting er, at du kender partituret,
og at du ved, hvad der foregår.
Dette er alt sammen en dialog mellem de to klarinetter,
fagotten og hornet.
Hornet er sommetider en del af akkompagnementet, og nogle gange
er hornet et soloinstrument, og du skal vise, at du ved dette,
når du spiller til din audition.
Nu er jeg blevet helt tør i munden af at tale for meget, men jeg vil
forsøge at spille det for dig.
0:02:20.560,0:02:49.200 [spiller horn]
Her kommer den takt, I alle sammen venter på.
I denne næste takt har jeg et lille tip, som altid har hjulpet mig,
og måske kan det også hjælpe dig.
De dybe toner skal lyde ligeså nemme som
alle de andre toner, og for nogle af os
er det lidt af en kamp.
Mit tip er at åbne hånden på de dybe toner,
så de ikke kommer til at lyde halvkvalte.
Sådan her –
[spiller horn]
Også f skal være tilpas skarpt, det bliver ofte meget fladt.
Så jo mere du åbner hånden, jo skarpere bliver det.
Efter f er der et spring til oktaven
og til cis.
En god dirigent bør vente på, at du kommer derop,
men han venter ikke for evigt.
Så til din audition skal du bruge lidt tid på det,
men du skal stadig nå derop.
Altså –
[spiller horn]
Hele denne passage er som bekendt hovedsageligt hornsolo.
Du har klarinetterne, og der kommer en fløjte ind og svæver rundt,
men hele den passage kan spilles lidt kraftigere,
og crescendoerne og diminuendoerne kan gøres meget udtryksfulde.
Så kommer det lange f, som skal holdes før den største
solo i uddraget.
På dette lange f er der tid til at samle tankerne,
få pulsen lidt ned osv.
Men lyt stadig til triolerne fra violinerne,
mens du holder denne tone.
De siger dah, dah, dah, dah, dah, dah, dah, dah,
dah, dah, dah, dah.
Det hjælper.
Jeg synes, det hjælper med at holde koncentrationen.
Og så kommer den ene takt, hvor der står solo.
Det er muligvis den største 4.-hornssolo i
hele repertoiret.
Og du kan spille den, som du vil.
Nogle spiller den med lidt legatobuer.
Nogle spiller den med tungen.
Andre laver en stor ritardando eller rubato,
det er op til dig.
Men hvad du end vælger, så skal det være overbevisende.
Jeg plejer gerne at spille det sådan her:
[spiller horn]
De sidste to takter er tydeligvis ikke en del af soloen,
men der er et crescendo, og du vil kunne imponere dommerne, hvis du viser dem,
at du ved, at dette fører videre ind i den næste passage.
Okay, nu skal vi til noget helt andet,
og selv om jeg spiller dybt horn og måske ikke burde give
tip til Till Eulenspiegel,
så sidder jeg ved siden af mange solohornister, som jeg har
hørt spille dette.
Og jeg vil prøve at give et par tip. Du kan selvfølgelig høre denne solo
på tusindvis af optagelser, og der er forskellige måder
at spille den på.
Et af mine tip er, at du virkelig skal sørge for,
at du gør, som Strauss ville have ønsket det.
I begyndelsen af Till Eulenspiegel
står der gemachlich.
Det betyder mageligt eller at du tager dig godt tid.
Strauss mente, at Till Eulenspiegel var en
rigtig slyngel.
Han var en rigtig fræk fyr, som lavede en masse ballade.
Og dette er første gang, han optræder i værket.
Når dette tema spilles, repræsenterer det altid
Till Eulenspiegel.
Dette er første gang, han dukker op, og han er ikke helt sikker – han
stikker ligesom hovedet op for at se,
om der er fri bane.
Det ville være fint at spille det lidt på den måde,
fordi når han dukker op anden gang, er han mere selvsikker,
og han viser, hvad han kan.
Så sørg for at tage det, som Strauss siger, alvorligt,
og spil begyndelsen lidt roligt, lidt som en, der forsigtigt
undersøger, om der er fri bane.
Og gradvist bliver det mere livligt og udtrykker mere
selvsikkerhed, som det skrider frem.
Jeg vil forsøge at spille det,
selvom jeg spiller på dybt horn.
Hvornår får jeg ellers chancen for at spille det?
0:07:23.602,0:07:41.330 [spiller horn]
Et tip er, ligesom jeg sagde om Beethovens niende,
at man på de sidste to toner – g og c – åbner hånden
en lille smule mere, fordi det gør de dybe toner meget mere
tydelige, men pas på, at de ikke bliver
for skarpe, naturligvis.
Men det hjælper virkelig på de dybere toner
at spille lidt mere åbent.
Det var så Till.
Det var mine forslag til Till, og jeg ønsker dig alt det bedste
og ser frem til at høre alle de forskellige versioner.