Tip:
Highlight text to annotate it
X
Los Angeles Tower,
her er Transworld 22.
Vi styrter.
Gentager, motor to og...
L.A. Tower, her er...
Mayday! Mayday!
Ret op! Ret op!
Andrew, det er far.
Hallo?
Du besvarer ikke mine opkald.
Jeg ved ikke, hvad jeg så skal gøre.
Hvis du ikke ringer tilbage, -
- kan vi jo ikke kommunikere.
Jeg ved ikke, hvordan jeg
skal sige det, -
- men du er nødt til at komme hjem nu.
I aftes...
Din mor døde i aftes, Andrew.
Hun druknede.
Hun druknede i badekarret i aftes.
Dansk oversættelse af Fields
Ti ansøgninger alene i dag.
De kommer hver eneste dag
fra Idaho, Milwaukee eller Florida.
Og ved du, de vil have?
De vil have dit job. Det her
må bare ikke ske igen.
Du har to borde.
Du kommer 30 minutter for sent.
Og hvis det sker igen,
bliver dit job overtaget af -
- Todd Slauson
fra Duluth, Minnesota.
Med eller uden brus?
Tjener 10, har du husket øresneglen?
Du har glemt bestilling 41 til bord 101.
Hvad fanden, mand?
Holder du pause?
Jeg tager bare pis på dig.
Vi vil have fire
Ketel Red Bulls og...
Jeg vil have en Ketel cosmo
med en Red Bull og noget brød.
Vi har ikke brød.
Hvorfor har I ikke brød?
Det er en vietnamesisk restaurant.
Vi har bare ikke brød.
Men du er ikke vietnameser.
Nej.
Kan jeg få noget at gumle på?
Bambus eller sådan noget.
Jeg prøver at finde noget.
Tjener nummer 12...
Fly nummer 121 til Newark
afgår fra gate 32.
Det var fandens.
Hvad så?
Largeman, hvad laver du her?
Det er min mor.
Pis.
Undskyld.
Ja.
Velkommen hjem.
Tak.
Hvad har du så lavet?
Stadig det skuespiller-halløj?
- Ja.
- I L.A., ikke?
- Ja.
- Det' fedt.
Det skulle være et vanvittigt sted.
Min fætter er forfatter der.
Kalder det et vanvittigt sted.
Han skriver en film om snowboardere
eller sådan noget.
Jeg ved det ikke.
Men jeg burde præsentere
dig for ham, Largeman.
Måske kunne I lave noget sammen.
Ja, absolut.
Hvad skal du lave i aften?
Ikke noget.
Ingen planer.
Jeg er blot i byen et par dage, så...
Så kom med os.
Vi skal over til Gleasons. De holder en
monsterfed fest eller sådan noget.
- Formodentlig.
- Nå, ja. Formodentlig.
- Ja, så?
- Han bor oppe på bakken.
Vi går nok derover, når vi
har begravet din mor.
- Jeg skal have et bad først.
- Også mig.
Er du klar over, at din mor satte
badeværelset i gangen i stand?
Undskyld, hvad?
Hun havde ikke vist interesse
i noget som helst.
For en måned siden vågner hun pludselig
op og vil sætte badeværelset i stand.
Jeg hjalp hende.
- Det må have været sjovt.
- Jeg syede.
Jeg lavede noget til dig.
En skjorte.
Det er glimrende.
Mange tak.
Vil du prøve den nu?
Nu?
Hvis jeg skal ændre den,
inden du atter smutter, -
- og der igen går ni år, før vi ser dig.
Jeg vil sikre mig, at den passer.
Okay.
Du vil elske stoffet.
Jeg brugte resterne fra din
mors mønster. Prægtigt.
Hej.
- Goddag.
- Hvordan har du det?
"Men bortset fra det, fru Lincoln.
Hvordan var forestillingen så?"
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, far.
Hvordan har du det?
Fint.
Men jeg får dog af og til
nogle slemme hovedpiner.
Meget hurtige.
Som små lynnedslag i hovedet.
Kun et kort øjeblik
så er det væk igen.
Jeg tænkte, at du kunne hjælpe mig med
at få det undersøgt, mens jeg er hjemme.
Opsøg Dr. Cohen i morgen tidlig.
Han er neurolog.
Jeg ringer til ham.
Han kigger på det.
Det er sikkert ikke noget alvorligt.
Her ser flot ud.
Tak. Ja, vi har gjort meget ud af det.
Ja, så?
Næ, faktisk ikke.
Jeg aner ikke, hvorfor jeg sagde det.
Badeværelset er sat i stand,
har jeg set.
Ja, det er nyt.
Det glæder mig, at du er kommet.
At sige farvel er vigtigt.
Det er godt, at du fik tid til det.
- Hænderne på hovedet.
- Hvad?
Få så de skide hænder på hovedet!
130 km/t. hvor grænsen er 40 km/t.
Har du travlt, eller er du bare træt?
- Jeg var...
- Hold så kæft!
- Largeman.
- Kenny?
For pokker!
Hvordan går det?
Fint.
- Din mor er lige død!
- Det ved jeg godt.
Jeg mener, det er derfor, du er her.
Du er strømer, Kenny?
- Ja.
- Hvorfor?
Kunne ikke komme i tanker
om andet at lave.
Men det er ikke så tosset.
Folk hører efter, hvad man siger.
Det er de nødt til.
- Og se den her. Det er sikringen.
- Fedt.
Og så er der fordelene, mand.
Hvis jeg bliver skudt, er jeg -
- rig!
Men sidst jeg så dig, sniffede du kokain
på et pissoir.
Jeg var nødt til at blive voksen.
Det var tide. Desuden tjente jeg
næsten intet på det fisketorv.
Ingen vidste, hvem jeg var,
fik intet på den dumme.
Det her er meget bedre.
Apropos mit nye job.
Hvordan klarede jeg mig?
Hvad mener du?
Nå, bare det hele...
Du mener som strømer?
Ja, hele det der:
"Hold så kæft!"
Jeg troede, at du var et røvhul.
Så det er vel godt nok?
Fint. Hvad så, mand?
Du er en stor filmstjerne nu? Du
spillede en fodboldspiller eller noget?
- Jeg så den ikke.
- Det var bare...
- De Niro og hele lortet.
- Hvad?
- Han er fantastisk.
- Ja.
Deer Hunter?
Vi bør snakke sammen ved lejlighed.
Jeg har nogle gode idéer til film.
Du kunne jo spille mig!
Fortællinger fra korpset.
Ja, bestemt. Det lyder godt.
For pokker!
Hvordan går det så?
Godt at se dig.
Giv ham en øl. Han skal ikke vente
på en øl. Han er filmstjerne.
Ligesom, øh, De Niro og sådan noget.
Largeman, hvorfor er du vendt hjem?
Presselir.
Det er fedt!
Serpico og sådan noget.
"Attica!"
Luk sylten, mand.
Kunne du lide det?
"Presselir"?
Ren improvisation.
Du må gerne bruge det.
Jeg vil vise dig noget.
Largeman! Hvad sker der, mand?
- Jess. Hvad så?
- Hvad med dig?
Lang tid siden. Du styrer rigtigt,
hører jeg.
Jeg solgte patentet
på min lydløse velcro.
- Hvad?
- En lille ting jeg havde lavet.
Det er ligesom velcro,
men uden den dersens velcrolyd.
- Hvor meget betalte de?
- Meget.
Hvad laver du så nu?
Ikke noget.
Jeg har aldrig før kedet mig så meget.
Jeg drønede ud og købte
en hel masse lort.
Men... Ikke noget.
Er der nogen, der har en joint?
Værsgo.
Nej tak.
Er du ikke en stor filmstjerne?
Så her da.
Spis den.
Velkommen hjem.
Vi ses vel senere.
Hvad med en leg?
Lad os lege "Den, som flasken peger på".
Jeg gider ikke "Den, som flasken
peger på". Hvor gamle er vi?
- Eller vigtigere, hvor gamle er de?
- Nå, de er gamle nok.
Tror jeg nok.
Nu har vi jo slugt de piller.
Hvad fanden skal vi ellers lave?
Hun har fat i noget.
Large!
Large!
- Largeman, det er Dana.
- Hej.
Hej.
Hvis tur er det?
Det skal nok blive en god nat.
Det er godt, ikke?
Jeg forsøger altid at gemme et par
skumfiduser, men det lykkes aldrig.
Jeg sidder altid tilbage med en masse
cornflakes og lyserød mælk.
Mine tanker flyver.
Så, Tim. Hvor længe har du arbejdet på
Middelalder Tidende?
I tre år. Men jeg har kun været
ridder i to år.
Man skal gøre sig fortjent til det.
Jeg arbejdede i staldene
og hjalp til i køkkenet.
Da jeg begyndte, lavede han kålsalat.
Det har ikke været det samme,
siden du blev slået til ridder.
Men jeg rørte kun rundt i salaten.
Nu ikke så beskeden.
Han vandt ridderturneringen i går aftes.
- Tillykke.
- Det er ikke noget. Det er aftalt spil.
Hvad var det, der skete
med dig i skolen?
Jeg har glemt det.
- Han blev banket sønder og sammen.
- Det gjorde han ikke.
Hvor ved du det fra? Han blev banket
sønder og sammen af Tyrell Freedmen.
- Jeg slog igen.
- Han slog dine tænder ud.
Kun en enkelt.
Hvad laver du så nu, Mark?
Graver grave?
Mark er på vej ind i fast ejendom.
- Tim kan tale klingonsk.
- Hvad?
- Nej, det kan jeg ikke.
- Jo, du kan.
- Hvad fanden er klingonsk?
- Som dem fra Star Trek?
- Ja, han taler deres sprog.
- Nej, hun laver sjov.
Hvorfor er du genert?
- Vær ikke genert, Tim.
- Det er jo bare et opdigtet sprog.
Fyren, der spiller troldmanden
på arbejdet, er en Trekkie.
Fortæl dem nu hvad
du sagde til mig i aftes.
Sig hvad du sagde til hende i aftes.
Du tager pis på mig.
Det betyder,
"jeg elsker at parre mig efter slaget".
Det var ikke det, jeg sagde.
Nej. Nej. Det var ikke det, jeg sagde.
Det betyder, "dræb Kirk"... Eller
"halleluja" afhængig af sammenhængen.
Du har sikkert forvekslet det med -
- Den var god.
- Ved du, hvad det betyder, Tim?
Det betyder, "skrid ud ad mit hus,
inden jeg river hovedet af dig".
Mark, han er en ridder.
Han er kun en fastfood ridder.
Jeg må hellere smutte.
Tak for morgenmad.
Jeg havde en skøn aften.
Der står for resten
"nosser" på din pande.
- Røvhul.
- Min mor skrev det.
Om foråret må den sultne alligator
finde føde på andre listige måder.
Har du fortalt Large om båndene?
Nej, mor. Jeg gider ikke
de åndssvage bånd.
- Hvilke bånd?
- Bånd om fast ejendom.
Du kan tjene op til 100.000 $
det første år.
Du skulle have set den båd,
som ham østerlændingen havde.
Han havde endda sit eget tv-show i Kina,
han havde så mange penge.
Mark ville være perfekt til det.
Hold nu kæft med de skide bånd.
Det er ren svindel.
Jamen, jeg gør det.
Jeg sparer sammen til de bånd.
For jeg ved, hvad du kan drive det til,
hvis du bare tager dig sammen.
Jeg tager mig sammen hver dag.
Jeg knokler med at begrave
døde mennesker. Okay?
Jeg er kun 26 år. Jeg har ikke travlt.
Hvorfor har du så travlt?
Lad mig være i fred.
Jeg skynder ikke på dig.
Okay. Så gør jeg det alene.
Fint. Gør det.
Okay, men du kommer ikke
ombord på min yacht.
Men Large må godt komme med.
Bare du ikke tager din ven med.
Lort! Jeg har en aftale.
Jeg elsker dig.
- Jeg elsker også dig.
- Jeg elsker dig.
- Large, det var hyggeligt at se dig.
- I lige måde.
Bliv nu ikke herinde hele dagen, for jeg
tog batterierne ud af kuliltedetektoren.
Den bippede hele natten.
Hun driver mig til vanvid!
Hun kommer helt op at køre og får mig
til at føle, at jeg bør imponere hende.
Men ved du hvad?
Jeg har det fint med ikke at imponere.
Jeg sover bedre.
- Hvad er klokken?
- Aner det ikke.
Jeg må af sted.
Hej, jeg er Andrew Largeman.
- Jeg er meget sent på den.
- Andrew. Andrew.
Okay, Andrew. Du skal lige
udfylde disse papirer.
Så snart vi er klar,
bliver du kaldt ind.
- Okay. Tak. Undskyld.
- Det er i orden.
- Goddag, Miss Lubin.
- Goddag.
Bare sid ned.
Vi er snart klar, okay?
- Mange tak.
- Ingen årsag.
Hva' så?
Hop ned.
Hop ned.
Dæk dig.
Dæk dig!
Nogle forslag?
Hvad?
- Har du nogle forslag?
- Ja, spark ham i nosserne.
Spark ham i nosserne.
Jeg ønsker ikke at tilintetgøre kommende
generationer af næstekærlige hunde.
Jeg har tre Dobermans.
Hvis ikke jeg sparkede dem regelmæssigt,
fik jeg aldrig udrettet noget.
Han må da snart være færdig.
Ikke endnu.
Der kommer læbestiften.
Mrs. Lubin? Så er vi klar.
Okay. Kom så, Arthur.
Jeg føler mig udnyttet.
Tak for hjælpen. Eller, i det det
mindste, de gode hensigter.
- Jeg genkender dig.
- Gik du på Columbia High?
Nej, ikke derfra. Fra tv.
Spillede du ikke den
retarderede quarterback?
Er du retarderet?
Nej.
Checket.
Flot præstation. Jeg mener,
jeg troede, du virkelig var retarderet.
Du er lige så god som ham Corky-drengen,
og han er retarderet.
Hvis der var en Oscar for retarderede,
ville du med garanti få den.
Tak skal du have. Jeg påskønner det.
Jeg skal udfylde disse papirer, så...
Forstået.
Min fætter er skuespiller.
Jake Ryan Winters.
Du har sikkert aldrig hørt om ham.
Han spillede dværg i en episode af Xena.
- Men det var rigtig flot.
- Tak.
Slutscenen hvor du taler til alle
folk på stadionet, -
- og din far vender tommelfingeren opad.
Det var...
Det var rørende.
Har du andet på vej?
Næ. Jeg aflægger prøver...
Jeg fatter ikke, at du ikke
er retarderet.
Jake er ikke nogen god skuespiller.
Det bemærker man ikke i Xena, fordi han
har den behårede dværgedragt på.
Men da vi var små, opførte han
skrabede fortolkninger -
- af Andrew Lloyd Webbers
musicals på vores loft.
Og de var frygtelige!
Så dårlige.
Men det er noget lort, for der er ikke
mange roller til så små mennesker.
Jeg snakker for meget.
Du skal jo udfylde dine papirer.
Hvad er det, du hører?
The Shins.
- Kender du dem?
- Nej.
Du skal høre denne sang.
Den vil med garanti ændre dit liv.
Nå, nej. Du har jo de papirer.
Måske kunne udfylde dem,
mens du lyttede til musikken?
Det kan jeg vist godt klare.
Det lyder godt.
- Så, hvorfor er du her?
- Hvorfor er du her?
Jeg venter på en ven. Og dig?
Jeg...
Det var for påtrængende.
Undskyld.
Jeg er for nysgerrig.
Det var ikke meningen.
Jeg får ofte hovedpine.
Vil bare have det undersøgt.
- Andrew Largeman?
- Ja.
- Så er vi klar.
- Okay.
- Hyggeligt at hilse på dig.
- Du har ikke hilst. Jeg er Sam.
Andrew.
Hyggeligt at hilse på dig.
Held og lykke med hovedet.
Tak.
Bare rolig, Sam.
Det er din tur næste gang.
- Mr Andrew Largeman?
- Ja.
- Du fejler intet.
- Hvad?
Bare gas.
Hvordan skulle jeg vide det?
Jeg er Dr. Cohen.
Hvad kan vi gøre for dig, Andrew.
Jeg får disse intense hovedpiner.
De varer kun et kort øjeblik.
Føles som et lyn. Et elektrisk stød.
Og så er det væk igen.
Litium?
Hvor længe har du taget det?
Siden jeg var omkring 10 år.
Og Paxil, Zoloft, Celexa, Depakote.
Havde du nogen gavn af dem?
Nej.
Det ved jeg ikke.
Jeg har i den senere tid tænkt på,
at jeg måske slet ikke har et problem.
Men jeg er blevet behandlet medicinsk,
så længe jeg kan huske tilbage.
Jeg lod medicinen blive tilbage i L.A.
Det er første gang i meget lang tid,
at min krop ikke er fyldt med medicin.
Det ryger hurtigt ud af systemet.
- Jeg kan skrive en recept.
- Jeg tænkte på at tage en pause.
Har du snakket med din psykiater om det?
Min psykiater er min far.
Så han foretrækker sikkert,
at jeg fortsætter med medicinen.
Han... er af den opfattelse,
at det gør mig glad.
Vores kroppe er i stand til at gøre de
mest mærkværdige ting, -
- når de nages af stress og bekymring.
Jeg fandt min daværende bedste vens
manchetknapper i min kones taske.
Jeg kunne ikke få erektion
i halvandet år.
For bare at give et eksempel.
Jeg tror nu ikke, at det er derfor.
For jeg føler mig hverken
stresset eller bekymret.
Det skyldes al den litium, han gav dig.
At du kan høre mig nu er forbløffende.
Andrew, for det første bør du finde
en psykiater, der ikke også er din far.
Det burde være sket for lang tid siden.
Han kan bedre rådgive dig.
Og for det andet. Jeg kan ikke sige, -
- om du skal fortsætte med medicinen.
Jeg kender ikke dit tilfælde.
Men min mening,
når du nu alligevel betaler for den, -
- er at medicinen måske hjælper dig,
men hvis du ikke er i terapi -
- vil det, der foregår i hjernen på dig,
før eller siden dukke op til overfladen.
- Klarer du det?
- Ja.
Ja, du klarer det. Du er i live.
Kom med.
Så kigger jeg på dig.
Du bliver nødt til at tage skoene af.
Hvorfor var du så der?
Opladning. Jeg er en robot.
- Lyver du meget?
- Hvor meget er meget?
Nok til at blive kaldt løgner.
- Jeg bliver kaldt mange ting.
- Er "løgner" en af tingene?
Det kunne jeg benægte, men hvordan
skulle du vide, at jeg ikke løj?
Jeg kunne vælge at tro på dig.
- Kan du det?
- Jeg kan forsøge.
Hvem ejer motorcyklen?
Det var min bedstefars.
Det eneste han efterlod til nogen i
familien, og han efterlod den til mig.
Og jeg kan lide den.
Nu er vi nået til den del af samtalen,
hvor du tilbyder at køre mig hjem.
- Er vi?
- Jep.
Vil du have et lift hjem?
Ja. Men ikke i sidevognen.
- Hvorfor ikke?
- Sidevogne er for strigler.
Sidder man i sidevognen,
er man automatisk din strigle.
Derfor vil jeg hellere sidde bagpå.
Hold fast.
Okay. Jeg holder.
Mit hår blæser i vinden.
Dyrker du drageflyvning?
Kæresten ville hente mig, derfor købte
jeg den. Men så kunne han ikke komme.
Har han en af de tandem-tingester?
Næ. Han har en Ninja.
Meget hurtigere end denne fætter.
- Men hvad er det for en hjelm?
- Den må godt bruges på en motorcykel.
- Men hvordan har dit hoved det?
- Jeg overlever.
Til højre her.
Skal du lave noget i dag?
- Kan du uddybe "lave noget"?
- Jeg kender denne fyr, Jesse.
Han har købt en stor ejendom,
og vil gerne have, at jeg kigger forbi.
Men jeg har ikke lyst til blive der så
længe. Så hvis du kommer med, -
- kan jeg sige, at du skal køres hjem,
når jeg ikke gider være der længere.
Yderst beregnende, Andrew.
''Hyggeligt at møde dig.
Må jeg gøre brug af dig?''
Det er vel Hollywood-delen i dig.
Nej. Sådan er det slet ikke.
Det skal nok blive sjovt.
Vi kan aftale et signal.
Når du hiver i dit øre,
er det signalet.
Så siger jeg, "Jeg bliver nødt til at
køre hende hjem". Og så er vi smuttet.
Skal vi også have hemmelige navne?
Hvis du ønsker det.
Okay. Men prøv ikke at kidnappe mig.
Min sted-onkel er nemlig dusørjæger,
han kan sagtens opspore og dræbe dig.
Du er noget af en løgner.
Okay. Er I klar?
Jeg klarer mig. Er jeg den første dreng,
du har haft med hjem?
Nej. Men jeg løj, da jeg fortalte,
at min kæreste havde en Ninja.
- Han har ikke nogen motorcykel?
- Nej, jeg har ikke nogen kæreste.
Men måske har han en Ninja.
- Hvor han end er.
- En god start vi har fået.
Okay. Jeg lyver af og til.
Jeg mener, jeg er underlig.
Også om tilfældige ting.
Jeg aner ikke, hvorfor jeg gør det.
Det er helt ubevidst.
Til tider hører jeg mig selv sige noget,
og så tænker jeg. -
"Hold da op, der var ikke
et gran af sandhed i det".
Hvordan ved man så, at du taler sandt?
Jeg får det altid skidt bagefter
og indrømmer mine løgne.
Kan du tro på det?
Åbn døren.
Okay.
Kevin, ned.
Mor!
Kom nu. Spark ham i nosserne.
Spark ham i nosserne.
Mor!
All right! Kom så ned!
Hvem vil have mad?
Vil du have mad?
Så lad ham for helvede være.
Kevin! Forsvind!
Undskyld. Vi har ikke fundet
tid til at dressere dem.
Hvem har tid til dressur?
- Mor, det er Andrew.
- Velkommen.
Undskyld her roder.
Skat, jeg bad dig fjerne
metalhjulet fra hamsterburet.
- Det glemte jeg.
- Ja, og nu er Jelly død.
Heldigvis fik jeg Peanutbutter
ud i tide.
Selvfølgelig får vi de eneste
hamstere i verden, -
- der ikke kan finde ud af
et simpelt hamsterhjul.
Der ligger en blikdåse på køkkenbordet.
Du klarer begravelsen.
Jeg skal på arbejde.
- Hyggeligt. Andrew, ikke?
- Jo.
Hyggeligt at træffe dig.
Put tøjet i tørretumbleren
og begrav Jelly.
Sådan ser her altså ud.
- Nydeligt.
- Nej.
Det siger du bare, fordi du ikke
kan finde på andet.
Nej. Her er meget hyggeligt.
Det er dog lidt tidligt med et juletræ.
Vi fik aldrig fjernet det, og nu er vi
så langt henne på året, -
- at vi tænkte, "lad det stå".
Åh, nej. Nu er du chokeret.
- Du vil bare væk herfra.
- Nej. Jeg kan godt lide det.
- Her er rart.
- Okay, vil du se mit værelse?
Gerne.
Titembay, det er min ven, Andrew.
Andrew, det er min bror, Titembay.
- Hyggeligt at træffe dig.
- Hyggeligt at træffe dig.
- Det gør mig ondt med Jelly.
- Det er okay.
Jeg har gemt lidt mad til dig.
Det står i køleskabet.
Tak.
Nå, jeg er sent på den.
Hyggeligt at træffe dig.
- I lige måde.
- Vi ses.
Så er vi her.
Ikke det helt vilde,
men... Hvad?
Øh... Titembay, ikke?
Ja, er det ikke sært?
Nu er du atter chokeret.
Du søger mod udgangen.
Det er helt i orden. Det...
- Hold op med det.
- Hvad?
Det, du lige gjorde. Jeg kan godt lide
at være her, ellers var jeg gået.
Min familie er langt mere
forstyrret end din. Okay?
Okay.
Så, Titembay.
- Ja, han er min bror.
- Er han adopteret eller...
På en måde. Min mor adopterede ham
fra Børnefonden for mange år siden.
En af disse
"For et par kroner om dagen".
Hun fremturede "Hvordan kan du bare
sidde der og ikke hjælpe børnene?"
Og så kunne vi jo ikke bare sidde der.
Vi begyndte at sende billeder
og breve til ham.
Men så blev jeg bidt af skøjteløb,
og så glemte vi ham ligesom.
En skønne dag ringede han så.
Han stod nede ved renseriet på hjørnet.
Han sagde, "Jeg går på universitetet,
og bor på dets sovesal."
"Jeg er vant til at bo hos min stamme,
så jeg vil hellere bo hos en familie."
Han har boet her lige siden.
Ja, han er forbløffende.
Han kæmpede sig gennem så meget,
fordi han ønskede uddannelse.
Når jeg tænker på, hvad han har opnået,
føler jeg mig nærmest doven.
Han læser strafferet på Rutgers,
og da han var lille, -
- var han et af de børn,
der havde fluer i hele ansigtet.
En vild historie.
Endda en sand historie.
Så god en løgner er jeg ikke.
Det er Tickle.
- Hvad er Tickle?
- Tickle er det bedste i hele verden.
Det er alt, hvad der er
tilbage af Nanny, mit tæppe.
Tickle er alt, hvad der er tilbage?
- Var der en orkan eller hvad?
- Hold op.
Jeg har haft det, siden jeg var baby.
Jeg var svøbt i det, da jeg
kom hjem fra hospitalet.
- Ligesom grædemuren.
- Hvad?
Grædemuren er jødernes
helligste sted for bøn i Israel.
Det er alt, hvad der er tilbage af et
stort tempel, som romerne ødelagde.
Du er altså rigtig jødisk.
- Hvad?
- Er du ikke?
- Det er du.
- Nej.
Jeg er jødisk, men ikke rigtig jødisk.
Jeg laver intet jødisk.
Jeg går ikke i tempel eller lignende.
Jeg kender ingen jøder,
der går i tempel.
De jøder jeg kender,
gør det en dag om året.
Når det er Yom Kippur, forsoningsdagen.
Vidste du, at de fleste templer
har flytbare vægge?
Så den ene dag om året,
hvor alle valfarter dertil, -
- kan de faktisk gøre templerne
så store, at alle kan være der.
Jeg tror ikke rigtigt på Gud.
- Kun Tickle.
- Jeg tror på Tickle.
- Vi skal ikke elske.
- Hvad?
Undskyld. Jeg ødelagde vist
det hele, ikke?
Men vi skal bare ikke elske, okay?
Jeg havde ikke planlagt at...
Jeg er så dum.
Det var...
Undskyld. Glem jeg sagde det.
Det var dumt.
Ved du, hvad jeg gør, når jeg føler
mig fuldstændig uoriginal?
Jeg laver en lyd eller gør noget,
som ingen andre har gjort før.
Og så kan jeg føle mig unik igen,
selv om det kun er for et kort øjeblik.
Så der er ingen, der har gjort dét?
Nej. Du har netop overværet et helt
originalt øjeblik i verdenshistorien.
- Forfriskende. Du burde prøve det.
- Nej tak.
- Kom nu.
- Det var vist rigeligt for os begge to.
Kom nu. Er du genert?
Her er din mulighed for at gøre noget, -
- som ingen har gjort før, og som ingen
nogensinde vil gøre igen.
Om ikke andet vil du blive husket,
som den eneste der gjorde det.
Hvordan var det?
Den har jeg lavet før.
Jeg må hellere begrave hamsteren,
inden hundene æder ham.
Vil du hjælpe mig?
- Det er...
- Det ved jeg godt.
Det er ikke fordi, vi ikke passer
på vores kæledyr.
Vi har bare haft så mange gennem årene.
Og mange af dem er fisk.
Efter dig.
All right.
Sæt dig ned.
Hvad tænker du på?
- Nu?
- Ja.
- Lige nu?
- Ja.
Lige nu tænker jeg på, at jeg på det
seneste har deltaget i mange af disse.
- Stævnemøder?
- Ikke stævnemøder.
Er det her et stævnemøde?
Det er ikke et stævnemøde.
Begravelser.
Hvorfor det?
Hvem er ellers død?
Det er faktisk derfor, jeg er vendt
hjem. Det har jeg vist ikke fortalt dig.
Min mor er lige død.
Det lyder sært at sige det højt.
Min mor er lige død.
Derfor er jeg hjemme.
Det gør mig ondt.
Gud, det gør mig ondt.
Og så udsætter jeg dig for dette.
Ikke fordi Jelly kan måle sig med din
mor. Jeg mener, vi elskede Jelly, men...
Det gør mig ondt.
Nej, det er helt i orden.
Jeg har det okay med det.
Jeg tror, det var, hvad hun ønskede.
Hvad døde hun af?
Hun druknede.
Min mor var rygmarvsskadet.
Hun sad i rullestol.
Jeg formoder, at hun ville tage et bad.
Hun må være gledet.
Det er, hvad de fortæller.
Jeg ved det ikke.
Men hun druknede.
Det var sådan, hun døde.
Hvornår?
I søndags.
Herre du milde.
Hvorfor græder du?
Det ved jeg ikke. Undskyld.
Sådan er jeg normalt ikke.
Det er bare så sørgeligt.
Det er så tragisk, ikke?
Som noget frygteligt
fra det virkelige liv.
Skal vi ikke skifte emne?
Lad os vende tilbage til Jelly.
Er der noget mere uhøfligt end at
tale om en anden, der er død, -
- når man er ved at begrave en nær ven?
- Hvad skal vi gøre?
- Jeg har kun været til én begravelse.
Du lader til at være eksperten.
Normalt siger vi et eller andet.
Okay, jeg starter.
Jeg kendte dig ikke, Jelly. Men jeg
forstår, at du var et godt kæledyr.
- Lidt problemer med hjulet, men...
- Det var ikke sjovt.
Jelly, du var alle tiders kæledyr.
Du må undskylde, at jeg glemte
at fjerne hjulet.
Det må du meget undskylde.
Farvel.
Jeg håber, du kunne lide mig.
For pokker! Du skræmte livet af mig.
- Hvorfor gør du altid det?
- Jeg har ikke set meget til dig.
Nej. Jeg har været lidt rundt.
Dr. Cohen ringede.
Du fejler ikke noget.
Ja, det er også begyndt
at gå op for mig.
- Hvornår rejser du?
- Sikkert i morgen.
Jeg har meget at ordne i L.A.
- Skal sikkert finde et nyt job.
- Vi må tale sammen.
Ja, hvordan? Jeg mener, hvornår?
Hvad laver du nu?
Lige nu er ikke så godt.
Jeg har en aftale med Mark.
Hvad med senere i aften?
Okay. Så taler vi sammen der.
Det skylder vi hinanden.
Ja.
Det skylder vi hende.
Ja.
Fint.
Undskyld, jeg skræmte dig.
Hvordan kunne du
efterlade al det litium?
Jeg ville gerne have haft noget af det.
Hør lige ham.
Jeg er glad for, at du er tilbage.
Denne by er bare så ødelagt.
Alle har deres egne stoffer.
Det er ligesom "Fagre nye verden."
Har du læst den bog?
Hvem skrev den?
Aldous... et eller andet.
Aldous...
Lige meget.
Der findes alfaer, betaer, epsiloner
og alle slags mennesker.
Huxtable.
Aldous Huxtable.
Der var den.
Andrew, vil du se båndene
med Sams skøjteløb?
- Nej mor.
- Ganske afgjort.
Hun var forud for sin tid.
Hun kunne have været med til olympiaden.
Nej, nej.
Jo, du kunne.
Giv ikke epilepsien skylden.
- Du var talentfuld.
- Lad mig nu se det.
Lad os bare vise Florida-showet.
Alligatorkostumet.
- Mor, jeg mener det.
- Vær ikke genert. Lad mig nu se det!
Hun ønsker, at du ser det.
Så du kan se, hvor talentfuld hun er.
- Var!
- Kom nu.
Kom så.
- Hvad laver du?
- Leder efter fingeraftryk.
Kan vi ikke flytte gerningsstedet ud i
køkkenet? Andrew skal se Sams skøjteløb.
Nogen har pisset på min GameCube,
og jeg har næsten opklaret hvem.
Det er ikke mig, Deres velbårenhed.
Poteaftrykkene peger mod en hund.
Andrew. Sæt dig på sofaen.
Jeg kan ikke tro, at du virkelig
vil vise det.
Se, der er hun.
- Er du alligatoren?
- Det kan man se på hænderne.
Her kommer en dobbelt Axel.
- Hvad så. Er hun ikke god?
- Fantastisk.
- Ti stille.
- Din mor har ret. Du er dygtig.
Det var hyggeligt, men vi skal gå nu.
- Ville bare vise, hvor dygtig du er.
- Mor!
Min baby!
*** så.
Et øjeblik.
*** så.
Et øjeblik.
Giv mig et knus.
Jeg elsker dig så højt.
Jeg er så stolt af dig.
- Jeg elsker også dig.
- Hav en god aften.
- Tak for mad.
- Du skal også give mig et knus.
- Mor!
- Jeg snupper knuset.
Godnat. Vi ses senere, Tim.
Fred være med jer.
Det var det eneste,
jeg fandt fornøjelse i.
Foregive at være en anden.
På det seneste er jeg kun blevet
tilbudt roller som handicappet.
Det er ikke morsomt.
Det er sgu da morsomt.
Hvis du ikke kan grine af dig selv,
bliver livet meget kedeligere.
Okay, og hvad er så morsomt,
når det handler om dig?
Jeg løj igen.
- Jeg har epilepsi.
- Og det morsomme er?
Jeg fik et anfald på arbejdet.
Og de sagde, forsikringen kun dækkede,
hvis jeg bar forebyggende beklædning.
- Hvad er forebyggende beklædning?
- Min hjelm.
Åh, kom nu!
Det er sgu da morsomt.
Jeg er nok den eneste, der bærer
hjelm på arbejdet, -
- som ikke er enten
brandmand eller racerkører.
Men hvad skal jeg stille op?
Deres forsikring er fantastisk.
Hvad skal man gøre?
Grine af det.
Det er kedeligt.
Men jeg griner også af det.
Og jeg indser, at ikke alt
skal tages alvorligt.
Desuden er et tudefjæs ikke at kimse af.
Det hjælper alt sammen.
Jeg har ikke grædt,
siden jeg var lille.
Jeg græd ikke ved min mors begravelse.
Jeg prøvede.
Jeg prøvede at tænke på de
sørgeligste ting.
Såsom ting fra film, disse...
Der er et billede fra Life Magazine,
der altid har forfulgt mig.
Det koncentrerede jeg mig om.
Men tårerne kom ikke.
Dét var det sørgeligste.
At jeg var så følelsesløs.
- Hvad mener du?
- Bare at...
Hej, ***!
Hej, hvad så? Sam, det er Mark og Dave.
Jesse husker du.
- Hej.
- Hvad så?
Du må undskylde, at jeg sagde "***".
- Jeg vidste ikke, du var her.
- Det er okay.
Fint. Så skal vi more os.
En, to, tre!
- Hvad laver du?
- Largeman, hop nu i!
Det er varmt!
Kan du ikke svømme?
Selvfølgelig kan jeg svømme.
Bliv hellere ved stigen, makker.
Jeg duer ikke til førstehjælp.
Du ligner en våd mis.
Jeg gik glip af en del børnelærdom.
Jeg ville ønske, jeg var gået glip
af dele af min børnelærdom.
Kender du det punkt i livet,
hvor man indser, at barndomshjemmet -
- ikke længere er ens hjem?
Selv om man opbevarer sine ting der,
er begrebet "hjem" pludselig forsvundet.
Jeg føler mig stadig hjemme.
Du vil opdage det, når du flytter.
Det sker fra den ene dag til den anden.
Det føles, som om det er tabt for evigt.
Som at længes efter et sted,
der ikke findes.
Måske er det et overgangsfænomen?
Man kan ikke genskabe den følelse,
før man selv har stiftet hjem.
For sine børn.
For den familie man starter.
Nærmest som en cyklus.
Jeg ved det ikke.
Men jeg savner det.
Måske er det dét, en familie er?
En gruppe mennesker, der længes
efter det samme indbildte sted.
Måske.
Hvad med nogle møbler, makker?
Jeg købte en stol, men jeg
kunne ikke lide den.
- Hvor er den?
- Den holder os varme.
Lydløs velcro.
Dit heldige svin.
Hvis jeg havde præsenteret en opfindelse
som lydløs velcro i skolen, -
- ville de sikkert have sendt
mig væk langt tidligere.
- Hvorfor sendte de dig væk?
- Hør lige den pige.
- De sendte mig ikke væk.
- Det har du lige sagt.
De sendte mig på kostskole.
"Sendte mig væk" lyder som om,
jeg røg på en anstalt.
- Spændetrøje var ikke på tale.
- Hvorfor sendte de dig på kostskole?
De sendte mig på kostskole, fordi de
mente, jeg kunne være farlig.
Åh, nej. Nu er du chokeret.
Du vil bare væk herfra.
- Gå bare, det er i orden.
- Det er rigtigt sjovt.
Det er rigtigt sjovt.
Hvorfor mente de, at du var farlig?
Du er jo en lille detektiv.
- Vil du vide det?
- Ja.
Du er bøsse.
Nej.
Det var min skyld,
at hun sad i rullestol.
Jeg skubbede hende.
Sådan var det.
- Hold kæft!
- Det' løgn.
- Nej. Det er sandheden.
- Hvorfor?
Det var bare et åndssvagt uheld.
Af den slags man bliver ved
med at tænke tilbage på, -
- og man indser, at det bare var
et åndssvagt, vanvittigt uheld.
Hele mit liv var hun deprimeret
uden nogen årsag.
Så en dag...
Jeg var kun ni år gammel...
Jeg hadede hende...
Og så skubbede jeg hende.
Det var helt uskyldigt.
Jeg var frustreret.
Fordi du ikke kunne gøre hende glad?
Ja, for helvede!
En hvilken som helst anden dag,
ville hun bare have skældt mig ud.
Men denne dag.
Lige netop denne dag.
Var opvaskemaskinens luge gået op.
Låsen var i stykker.
Den åbnede bare af sig selv
engang imellem.
Den skide lås.
Det er utroligt hvor stor en del af mit
liv, der er bestemt af en lille smæklås.
Men hun faldt altså over lugen, -
- og slog hovedet i køkkenbordet.
Blev lam fra livet og nedad.
Vil du stadig sammenligne
forstyrrede familier?
Men din mor sad da i rullestol
i lang tid, inden du rejste.
Ja. Jeg var kun ni år.
De sendte mig i terapi
og gav mig disse piller, -
- der skulle "dæmpe min vrede",
og dem har jeg fået lige siden.
Da jeg var 16, fandt min
psykiater-far ud af, -
- at det nok ikke var det bedste sted
at vokse op, så røg jeg på kostskole.
- Jeg har ikke været hjemme siden.
- Før nu.
- Til hendes begravelse.
- Før hendes begravelse.
Jeg fatter ikke, at den retarderede
quarterback er et pillevrag.
Jesse?
Hvor er saunaen?
- Jeg viser vej.
- Nej, det gør jeg.
Nej, du henter et håndklæde til hende.
Vil du have et lift, skat?
Du er midt i det lige nu, ikke?
- Hvad mener du?
- Det siger min mor altid.
Når hun ser, at jeg grubler over noget.
"Du er midt i det lige nu".
Nu kigger jeg på dig.
Og den historie du fortalte.
Du er helt sikkert midt i det lige nu.
Jeg tror, du har ret.
Jeg er midt i det.
Okay. Skal vi ikke skifte emne?
Lad os tale om gode ting.
- Gode ting?
- Ja, som "glasset er halvfyldt".
- Hvad har du?
- En lille skid på.
- Hvad har du?
- Også en lille skid på.
Og jeg kan godt lide dig.
Så det har jeg vel.
Jeg kan steppe.
Vil du se det?
Jeg vil gerne se dig steppe.
- Hvad laver du?
- Samler du på kort fra Desert Storm?
Ja, for satan. Det er sgu samleobjekter.
Er du klar over, hvor værdifulde
de bliver en skønne dag?
- Er det sandt?
- Det er en god investering.
Jeg har mange investeringer liggende.
En skønne dag sælger jeg dem alle.
Så kan jeg leve af det.
Hvor meget er det her så værd?
- Hvilket?
- "Lysforstærkende kikkert."
Det ved jeg ikke.
To, måske tre.
- Dollars?
- Ja.
Det er for tidligt at sælge dem.
Kender du intet til investeringer?
Jeg skal leve af det lort.
En komplet samling er tusinder værd.
- Har du en komplet samling?
- Tæt på.
Hjørnet er bukket på "Venlig Affyring,"
og nogen har stjålet "Luftangreb."
Hvad skal du lave i dag?
Jeg har en lille afskedsgave til dig.
Men jeg skal lige finde den først.
- Så, kan du give mig et lift?
- Jo. Men...
- Hvad?
- Ikke noget. Men...
Sig det nu.
Jeg har lovet Sam, at jeg ville være
sammen med hende i dag.
Hun må da gerne komme med.
Det gør ikke noget.
Jeg fatter ikke, at vi er i Handi-World.
Jeg ønsker ikke at være i Handi-World.
Vi skaffer penge til din gave.
Se ikke så skyldig ud.
Ser jeg skyldig ud?
Åh, nej. Benson.
- Hvem er det?
- Giv ham ikke dit nummer.
Hejsa. Hvad så?
Jeg har ikke set dig i årevis.
- Begik du ikke selvmord?
- Hvad?
Begik du ikke selvmord?
- Var det ikke dig?
- Nej, det var ikke mig.
- Hvem var det så?
- Det var Gleason.
Og Tina.
- Hvem Tina?
- Du husker Tina.
- Hun led af anoreksi.
- Nå, hende.
- Hvordan gjorde hun det?
- Ved jeg ikke. Begravede hende ikke.
Det var vist sovepiller.
Eller det med bilen i garagen.
Undskyld, det er Sam, Karl. Karl, Sam.
Jeg må finde den ting.
- Bliv her. Jeg kommer tilbage.
- Er den tung, eller...
- Har du ikke været i fjernsynet?
- Jo, bare en enkelt gang.
Men du arbejder altså her?
Kun midlertidigt.
Jeg starter mit eget.
Det vil jeg gerne tale med dig om.
Jeg sørger smarte folk som dig.
- Jeg må have dit nummer.
- Helt sikkert. Det vil være fedt.
Jeg vil gerne tale med jer begge to.
Om en enestående mulighed
for dig og dine kære.
Vi har alle vore drømme.
Det har jeg!
Jeg vil tale med dig om en spændende
mulighed, som folk snakker om.
- Vi skal videre.
- Okay. Det var rart at træffe dig.
Hov, jeg skulle have dit nummer.
Jeg ringer til dig,
han har det vist nok.
Hejsa.
Hvorfor er det altid taberne,
der fanges af pyramide-spil?
Hvorfor er det aldrig en lækker sild,
der prøver at sælge skidtet?
- Er det dét, han gør?
- Ja. Det er vist vaskemiddel.
Hvorfor køber du knive?
Det behøver jeg ikke.
- Jeg vil gerne aflevere dem tilbage.
- Har du en kvittering?
- Nej. Det var en gave.
- Hvorfor vil du ikke have dem?
- De er ikke skarpe nok.
- De er ikke skarpe nok?
Nej. Ikke til det, vi skulle
bruge dem til.
- De kunne ikke skære i dåser.
- Skulle de bruges til det?
Næ, men i reklamen blev der sagt,
at man kunne skære i dåser.
- Det kan de ikke.
- Der følger en knivsliber med.
- Har du prøvet den?
- Ja. De er bare...
- Jeg vil ikke have dem.
- Okay.
Man kan returnere varer uden kvittering,
hvis de har kostet under 40 dollars.
Hvor *** gør du det?
En gang pr. ekspedient,
og så venter jeg til, de ansætter nye.
Heldigvis holder de hurtigt op.
- Bortset fra Karl Benson.
- Det er min sidste dag i byen.
- Har du brug for penge, kan du låne.
- Jeg har ikke brug for dine penge.
- Jeg tjener selv penge.
- Så spørg Jesse. Han har røven fuld.
Jeg tager ikke imod andres penge!
Jeg klarer mig selv.
Tjenester er noget skidt.
Det eneste der er værre, er en
tjeneste, der involverer penge. Okay?
Kom så. Jeg har en aftale med en fyr
angående en dunk med lattergas.
Hvad er det her for et sted?
Man kan vist kigge ind
i hotellets værelser.
Hvad så?
Vi har lidt småtravlt.
Det må vente. Han er ved at komme.
Jeg kommer!
Det var fandeme heftigt.
Jeg vil gerne lære den luder
et eller andet.
Hvordan kan du vide, at hun er luder?
Selvfølgelig er hun luder.
Piger, der ser sådan ud, knepper ikke
fyre, der ser ud som ham, -
- medmindre kokain, penge eller
berømmelse er involveret.
Julia Roberts giftede sig
med Lyle Lovett.
- Hvem fanden er I?
- Det er Sam. Det er Large.
Ikke for noget. Men hvorfor
har du slæbt dem med?
Det er ham, der har brug for den ting.
Jeg har dunken med til dig. Okay?
- Vil du så fortælle, hvor vi skal hen?
- Følger der balloner med?
Ligner jeg måske Pjerrot?
Nej. Balloner følger ikke med.
Du må suge fra hanen. Og jeg skal
have dunken, når du er færdig, -
- for jeg har 39 dollars ude at svømme.
Et øjeblik!
Hvem har lige set patter?
Hånden i vejret,
hvis du lige har set patter.
Mange tak! Skal vi så ikke falde til ro?
Ved du, hvor Kiernans stenbrud er?
- Nede i Newark, ikke?
- Jo.
For enden af Hillside og Rivington.
Man kan ikke se det fra gaden,
men det ligger der.
Parkér ved lågen og hop over hegnet.
I stenbruddet findes en losseplads,
der ledes af en fyr kaldet Albert.
Det er ham, der fandt den ting,
du søger.
Jeg ringer og fortæller,
at han kan forvente besøg.
Stop lige. Hvad fanden har vi gang i?
- Tålmodighed.
- Vi har været tålmodige, -
- men det er min sidste dag, og du
har ikke fortalt, hvad der foregår.
Havde jeg vidst dette i forvejen,
var jeg ikke taget med.
Hvis jeg skulle skaffe dig kokain,
var vi taget til skolens fodboldtræning.
Vi ville have været høje
for fem timer siden.
Vi har vist fordærvet denne
uskyldige pige rigeligt.
- Jeg er ikke uskyldig!
- Jo! Det er det, jeg kan lide ved dig.
Og han skal ikke slæbe dig med til
et skide stenbrud -
- midt i ødemarken for at se
narkoludere, der sniffer terpentin, -
- eller kamphunde, der voldtager
hinanden, eller hvad det nu er!
Så ophidset har jeg aldrig set dig før.
- Han beskyttede mig.
- Og så?
- Han kan lide mig.
- Slap nu af.
Han er min ridder.
Tal ikke om riddere mens Mark
er tilstede. Det er et ømt punkt.
- Jeg dræber den ***.
- Var det ordspil tilsigtet?
Du er fandeme...
Hold da op.
Jeg vidste ikke, at det fandtes.
De ville vist bygge et indkøbscenter.
Nå ja, jeg læste om det i avisen.
De gravede og stødte på et eller andet.
Et underjordisk Grand Canyon
eller noget i den stil.
Nu kæmpes der i retten,
om de må bygge her eller ej.
Tænk at være ham der slås for retten til
at bygge ovenpå et geologisk fænomen.
De elsker indkøbscentre her.
Nå, lad os finde fyren.
- Du vil stadig ikke fortælle noget?
- Det er en overraskelse.
Det bliver vist regn.
Her er det så.
Så bank dog på og byt de billeder
med Desert Storm.
Gør ikke nar af mine hobbyer.
Jeg gør jo heller ikke nar af dig.
Okay!
- Mark.
- Hej, Albert.
Kom ind.
Hold da op. I må da fryse.
Gå hen til ilden og få varmen.
Jeg skal lige lægge hende.
Er straks tilbage.
Du bliver ved med at overraske mig.
De steder, du fører os hen, -
- bliver mere og mere besynderlige.
- Hvad mener du? Her er da rart.
Det er helt normalt at opholde sig i et
gammelt skib på bunden af et stenbrud.
Det er vist ikke bunden.
Har I set den klippeskrænt?
Det er min kone, Faye.
Hej! Velkommen.
Sæt jer endelig ned.
Det vælter da ned derude.
Det begyndte lige pludseligt at øse ned.
I uvejr holder jeg af at forestille mig,
at skibet er min ark.
Men skulle dette vise sig at være
Johannes' Åbenbaring, -
- er jeg ikke helt sikker på,
om den stadig kan sejle.
- Er der nogen, der vil have te?
- Meget gerne. Tak.
Dig? Jeg er straks tilbage.
Hvad er dette sted?
Vi kalder den Kiernans Forkastning.
Ingen ved, hvad det er. Vi har ikke
haft mulighed for at undersøge det.
Mens retssagen kører, er det mit job
at sikre, at ingen går derned.
Hvad de ikke ved, er at
jeg klatrer derned om natten.
Hvor dyb er den?
Det ved man ikke.
Jeg kan godt lide at lade som om,
at den er bundløs.
Et lidt sært job.
- Vogter af en bundløs afgrund.
- Ja, det er det vel.
Men vi handler også med antikke smykker.
Det virker nok sært, at vi bor her.
- Overhovedet ikke.
- Tanken har ikke strejfet mig.
Vi føler, at det er vigtigt.
Hvorfor? Hvad forventer I at finde?
Jeg kan bare godt lide tanken
om at opdage noget.
At gøre noget, der er helt unikt.
Noget der aldrig er gjort før.
that's never
been done before.
- "Alberts Afgrund."
- Måske. Hvem ved?
Men ved du hvad?
Det er rent ego.
Det betyder ikke rigtigt noget. Hvis jeg
får lov at være sammen med hende her -
- og vor smukke baby, så har jeg alt,
hvad jeg behøver.
Men I vil have det, I er taget
den lange vej efter?
Ja. Det vil være dejligt.
Det tog tid at finde den, men jeg
skyldte Diego en stor tjeneste.
Det er den.
Mange tak.
Held og lykke ude i regnen.
Vil I have nogle affaldssække?
Det kunne da være rart.
Farvel!
- Albert!
- Ja?
Held og lykke med udforskningen
af den bundløse afgrund.
Tak!
I lige måde.
Jeg ved ikke, om vi ses igen.
Vil du ikke vide, hvad der er i posen?
Det betyder faktisk ikke længere noget.
Hvad er det?
Min mors yndlingshalskæde.
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde,
at det hele tiden var min hensigt.
Men du fik den da, ikke?
Det må være noget værd.
Det var det, hele dagen gik ud på?
Du ønskede ikke, at den blev
begravet sammen med hende.
Det er bedre, at du har den.
Okay.
Får du nogensinde brug for en Kato,
ved du, hvor jeg er.
Det er pudsigt.
Halskæden minder mig
om en episode med min mor.
Jeg var meget lille, og jeg græd
af en eller anden grund.
Hun vuggede mig frem og tilbage.
Jeg fik øje på den lille kugle i
smykket, som rullede frem og tilbage
Og snotten dryppede fra min næse.
Hun rakte mig sit ærme, og sagde
at jeg skulle pudse næsen.
Selv om jeg var meget lille,
tænkte jeg, -
- "Dét er kærlighed."
"Dét er kærlighed."
Large?
Jeg kan vist se en.
- Hold op.
- Jo, et øjeblik.
Den bør gemmes.
Sid stille.
Den er lige til scrapbogen,
hvis jeg altså havde en.
- Var det alt?
- Det tror jeg nok.
Kommer der flere, så sig til.
Jeg har bægeret, okay?
Det var en god idé.
- Hvem er du?
- Din nye veninde, Sam.
Lommetørklæde?
Kom her.
Det gør så ondt.
Ja, det ved jeg godt.
Men sådan er livet.
Om ikke andet,
så er det livet.
Det er ægte.
Af og til gør det forbandet ondt.
Det er, ærligt talt, på en måde,
det eneste, vi har.
Hvad føler du?
Tryghed.
Når jeg er sammen med dig,
føler jeg mig så tryg.
Som om jeg er hjemme.
Far.
- Kom bare ind.
- Undskyld, jeg vækkede dig.
Nej, jeg læste bare.
Hvor har du været?
Alle vegne.
De sidste par dage har været
ret vanvittige.
Du har undgået mig.
Nej, det har jeg ikke.
Okay, det har jeg måske.
Du kan sikkert finde masser i dit liv,
som du kan være vred over.
Men jeg forstår ikke,
at du er så vred på mig.
Jeg ønskede blot,
at alle blev lykkelige igen.
- Det var det hele.
- Hvornår var vi alle sammen lykkelige?
På hvilket tidspunkt var vi
alle sammen lykkelige?
Jeg husker det ikke. Hvis jeg gjorde,
kunne jeg måske hjælpe os tilbage.
Vi må prøve på at komme overens
om ikke andet.
Vi kan da gøre et forsøg,
hvis du kan tilgive dig selv.
Tilgive mig selv?
Okay, så gør vi det!
Jeg tilgiver mig selv.
Er du klar?
Jeg var en lille dreng, og nogen
havde lavet en dårlig smæklås.
Det er, hvad jeg mener om hele sagen.
Og jeg dropper pillerne.
Jeg bliver følelsesløs af dem.
Jeg har følt mig så forbandet
følelsesløs i hele mit liv.
Og dét...
Dét er jeg kommet for at tilgive dig.
Du har altid sagt, at alt du ønskede,
var at vi fik alt, hvad vi drømte om.
Måske ønskede mor mere end alt andet,
at det hele var forbi.
Og hvad jeg ønsker mig allermest,
er at du giver mig lov -
- til atter at føle noget..
Selv om det er smerte.
Du handler mod din læges anbefaling.
Er det ikke en tung byrde at påtage sig?
Det er mit liv, far.
Det er det.
Jeg har ventet i 26 år.
Så nej, det er ikke nogen tung byrde.
Der er ikke andet.
Nu forstår jeg, at der ikke er andet.
Vi skal nok komme overens.
Det ved du godt, ikke?
Vi bliver måske ikke lige så lykkelige,
som du altid har drømt om.
Men lad os nu give os selv lov til at
være de personer, som vi nu en gang er.
Det vil være bedre, okay?
Jeg tror, det vil være bedre.
Hvad tænker du på?
- Du kommer ikke tilbage, vel?
- Lad nu være, Sam.
- Selvfølgelig gør jeg det.
- Nej.
Fat nu, at det her er godt.
Det sker ikke *** i ens liv, forstår du?
Vi kan komme gennem det.
Jeg vil hjælpe dig.
Vi har brug for hinanden.
Jeg har ikke løjet i to dage.
Er det sandt?
Nej.
Hør nu.
Vi taler ikke om, at det er forbi.
Jeg er ikke ved at sætte
punktum for det.
Jeg tegner snarere en cirkel om det.
Hvis jeg ikke finder ud af mig selv.
Hvis jeg ikke lander på benene.
Så forkludrer jeg det hele,
og det er det alt for vigtigt til.
Jeg er nødt til at rejse.
Jeg fyrede min psykiater.
Jeg må finde en anden.
Jeg ringer til dig, når jeg er der.
Jeg ringer til dig.
Kig på mig.
Kig på mig.
Du ændrede mit liv.
Du ændrede mit liv,
og jeg har kendt dig i fire dage.
Det er starten på noget stort.
Men lige nu må jeg rejse.
Kom her.
Sidste udkald for...
- Hvad laver du?
- Min idé om at klare det hele alene -
- og så vende tilbage til dig?
- Tegne en cirkel om det?
Ja. Cirklen. Det var en åndssvag idé.
Det gider jeg ikke, okay?
For som du sagde.
Det her er livet, og jeg er
forelsket i dig, Samantha.
Det er vist det eneste, jeg nogensinde
har vidst med sikkerhed.
Min tilværelse er et stort rod lige nu.
Men jeg gider ikke at spilde mere af mit
liv, uden du er med i det, okay?
Jeg tror, at jeg kan klare det. Jeg vil!
Det skal vi, ikke?
- Det skal vi, ikke?
- Jo!
- Ikke også?
- Jo!
Hvad gør vi så nu?
Hvad gør vi?
Dansk oversættelse af Fields