Tip:
Highlight text to annotate it
X
DB4Ever
www.danishbits.org
- Hvad kigger du på, Caroline?
- Vinden, mor.
De siger, der er en orkan på vej.
Det føles som om jeg er på en båd.
Flyder...
Kan jeg gøre noget for dig, mor?
Gøre noget lettere?
Åh, min søde.
Der er intet tilbage at lave.
Det er, som det er.
Jeg har det sværere
med at holde mine øjne åbne.
Min mund er fyldt med... bomuld.
Så så, miss Daisy.
De klør Dem selv i strimler.
Vil du have mere medicin, mor?
Doktoren sagde,
du kunne få så meget du ville.
Ingen grund til at lide.
En af mine venner sagde engang -
- at hun aldrig fik chancen for
at sige farvel til sin mor.
Jeg vil bare sige -
- hvor meget jeg vil savne dig, mor.
Åh, Caroline.
- Er du bange?
- Jeg er nysgerrig.
Hvad vil komme...
De byggede den togstation i 1918.
Vores far var der,
den dag den åbnede.
Han sagde, -
- at et tubaband spillede.
De fik den bedste urmager
i hele syden -
- til at bygge det storartede ur.
Hans navn var -
- Mr Gateau.
Mr Cake.
Han var gift med en Kreol
fra Evangeline sognet -
- og de fik et drengebarn.
Mr. Gateau var født blind.
Da deres søn var gammel nok,
meldte han sig i hæren.
De bedte til Gud om,
at intet ville ske ham.
I fire måneder gjorde han
ikke andet, end at arbejde på uret.
En dag kom der et brev.
Mr. Gateau, færdig med dagens dont,
gik alene ovenpå og i seng.
Og deres søn vendte hjem.
De begravede ham i en familiegrav -
- så de kunne være sammen,
når deres tid var inde.
Mr. Cake arbejdede på sit ur, -
- og glædede sig til
det var tilendegjort.
Det var en mindeværdig morgen.
Far sagde, der var folk allevegne.
Selv Teddy Roosevelt kom.
Det går baglæns!
Sådan har jeg lavet det.
Måske vil vores drenge,
som vi har mistet i krigen -
- komme til live
og komme hjem igen.
Hjem til gården, -
- arbejde, -
- få børn, -
- og leve lange og rige liv.
Måske vil min egen søn
også komme hjem igen.
Jeg beklager,
hvis jeg har fornærmet nogen.
Jeg håber, I vil nyde mit ur.
Man så aldrig Mr. Cake igen.
Nogle siger,
at han døde af hjertesorger.
Nogle siger, han drog til søs...
Undskyld mig, må jeg
gøre et telefonopkald?
- Der er en, der passer mit barn.
- Selvfølgelig.
Jeg håber ikke,
jeg har skuffet dig.
Du kan ikke skuffe mig.
Jeg...
Jeg har ikke meget at vise frem.
Kufferten.
Der er en dagbog.
Denne?
- Vil du læse den for mig, kære?
- Er dette, hvad du vil lave?
Jeg har prøvet at læse den
mange hundrede gange...
Mor, den er ikke helt...
Bare lyden af din stemme, skat.
Den er dateret "4. April, 1985."
Der står "New Orleans."
Mine sidste ord og testamente.
Jeg efterlader ikke mange ting...
Få ejendele. Meget lidt penge.
Jeg vil forlade denne verden,
på samme måde jeg kom...
Alene og uden noget som helst.
Alt jeg har, er min beretning.
Jeg nedskriver den nu,
mens jeg stadig kan huske den.
Mit navn er Benjamin.
Benjamin Button.
Og jeg blev født
under usædvanlige omstændigheder.
Første verdenskrig
var netop overstået.
Jeg er blevet fortalt,
det var en god aften at blive født.
Vi vandt krigen!
- Hvad laver du her?
- Thomas...
Jeg er bange for, hun er døende.
Så er det nok! Allesammen!
Gå væk fra hende!
Jeg kom, så hurtigt jeg kunne.
Gaderne er fyldt med mennesker.
Thomas, lov mig, han har et sted...
Ja.
Hun ofrede sit liv, for mig.
Og for det,
er jeg evigt taknemmelig.
Mr. Button...!
Thomas!
Thomas, hvor skal du hen?
Hvad laver du der?!
Hvad har du der?
Luften er sød.
De ser smuk ud i aften,
miss Queenie.
Smukkere end nogensinde før.
- Det brune matcher Deres øjne.
- Åh, ti stille!
De er heller ikke værst.
Hambert er tilbage i byen.
Han kom hjem uden ben, -
- men er dog hjemme. Jeg ved,
De var forelsket i ham engang.
- Mere end jeg burde have været.
- Miss Simone har haft et uheld.
Du milde! Det må hun stoppe med,
ellers får hun ble på.
- Jeg kommer om lidt!
- Det er frygteligt dejligt herude.
Kom lidt ud
og få tankerne andetsteds.
Hvad i Guds navn...!?
Herren har sørme gjort noget her...!
Jeg håber ikke, den kom til skade,
sådan som jeg trådte på den.
- Det overlader vi til politiet.
- Åh, skatter.
Jeg går.
Ingen ville have beholdt den.
Kom så, skat.
- Quennie!
- Rolig nu!
Jeg kommer igen.
Hun havde endnu et uheld...
Jane Childress, giv hende et bad.
Og bland Dem udenom, Mrs Duprey.
De får sikkert også snart et uheld.
Der er nogen
der har stjålet min halskæde.
Okay, Mrs Hollister, kommer om lidt.
Gå bare ovenpå igen.
Du er så grim som en gammel krukke,
men du er stadig et barn af Gud.
Queenie, hun vil ikke
tage et bad, uden dig.
Gud forbarme sig.
Jeg kommer straks!
Vent på mig lige her, okay?
Min søster gav mig de perler.
Jeg kan ikke finde dem nogensteder.
Nogen har stjålet mine smykker.
De er lige her, Mrs Hollister.
Se selv.
På Deres smukke hvide hals.
Kom så.
Deres hjerte er stærkt. De skal
blot modstå unødvendig stimulering.
Jeg stoler på, at I
damer vil hjælpe mig med det?
Jeg har aldrig set noget lignende.
Næsten blind af grå stær.
Jeg ved ikke, om han kan høre.
Han har en alvorlig ledbetændelse.
Hans hud har mistet al elasticitet,
og hænder og fødder er stive.
Han viser alle tegn på -
- ikke en nyfødt,
men til at være en mand -
- mod de 80 og mod graven.
- Er han døende?
Hans krop svigter ham, inden
hans liv overhovedet er begyndt.
- Hvor kommer han fra?
- Det er min søsters barn.
Fra Lafayette. Hun har haft
en ulykkelig oplevelse.
Stakkels barn. Han fik det værst.
Blev født hvid.
Der er steder for uønskede børn
som disse, Queenie.
Der er ikke plads til endnu
en mund at brødføde her.
Nolan Foundation har,
til trods for deres gode intentioner -
- dette sted at holde. En baby...
Du sagde,
han ikke har megen tid tilbage.
Queenie, nogle væsner er
ikke bestemt til at overleve.
Nej, dette barn er et mirakel,
det er sikkert.
Bare ikke et mirakel,
man håber på at opleve.
Hør efter! Vi får en besøgende, -
- som skal bo her,
et lille stykke tid.
Min søster fik et barn,
men hun kunne ikke overkomme det.
Han kaldes...
Benjamin.
Benjamin...
Han er ikke et raskt barn, -
- så vi må tage os godt af ham.
Jeg har haft 10 børn, der er
ikke det barn, jeg ikke kan sørge for.
Lad mig se ham.
Du milde Gud, han ligner
min eksmand på en prik.
Hør... han er gammel før tid.
Doktor Rose sagde, han ikke
har megen tid på denne jord.
Velkommen i klubben.
Åh, han smiler!
Hambert sender dig en påmindelse.
Er du ved dine fulde fem?
Jeg ved, du ikke har alle delene
til at lave din egen, -
- men denne kan du ikke beholde.
Det er måske ikke et menneskebarn.
Mr. Weathers, kom tilbage!
"Man ved aldrig, hvad der kommer"
Det så ud til,
jeg havde fundet mig et hjem.
Er noget af dette sandt?
Du har sådan en vidunderlig stemme.
Mor, der er en gammel
sporvognsbillet.
Uret fortsatte bare med at gå, -
- år efter år efter år...
- Jeg vidste ikke, jeg var et barn.
- Samme gamle skidt, hver dag.
Jeg troede,
jeg var ligesom alle de andre der.
En gammel mand,
i hans tusmørke livstid.
Stop med at slå med gaflen. Den skal
bruges til mad og ikke til leg.
Og brug venligst Deres serviet,
Mr. Benjamin.
Queenie!
Hallo, knægt!
Jeg har altid været meget nysgerig.
Hvad var der for enden af gaden,
eller rundt om næste hjørne?
Benjamin! Det er farligt.
Kom herover igen!
Bliv siddende, barn!
Jeg elskede hende meget.
Hun var min mor.
Mor... mor!
Nogle dage føler jeg mig anderledes
end dagen før.
Alle mennesker føler sig anderledes
på den ene eller den anden måde.
Men vi skal alle den samme vej.
Vi tager blot forskellige veje dertil.
Det er såmænd alt.
Du er på din specielle vej, Benjamin.
Mor, hvor lang tid har jeg endnu?
Bare vær taknemmelig
for den tid du har fået.
Du har allerede været her længere,
end du skulle.
Nogle nætter skulle jeg sove alene.
Det gjorde ikke noget.
Jeg lyttede til husets vejrtrækning.
Alle de mennesker der sov.
Jeg følte mig tryg.
Det var et sted med megen rutine.
Hver morgen klokken 5:30,
uanset vejret, -
- ville General Winslow,
pensioneret soldat, hæve flaget.
Mrs. Sybil Wagner,
forhenværende operasanger, -
- synge Wagner.
Godt så... kom så.
Vi må sætte lidt gang
i dine gamle pinde.
Få dig til at gå derudaf.
Uanset årstid, ville suppen
blive serveret præcis klokken 17:30.
- Si-rup...
- Sirup.
Sirup.
Jeg lærte at læse, da jeg var fem år.
Min bedstefar var påklæderske
for en berømt skuespiller.
Han tog alle teaterstykkerne med hjem,
så jeg kunne læse dem.
"Venlige vogtere af min
svage forfaldene alder" -
- "lad døende Mortimer
selv gå til hvile."
"Som en rask mand
fra pinebænken."
"Så far med lempe
på mine lemmers fangenskab.
"Og disse grå lokker,
dødens følgesvend," -
- bevidner enden på Edmund Mortimer."
Du troede, jeg var uvidende,
gjorde du ikke?
Skuespilleren min bedstefar arbejdede
for, var John Wilkes Booth.
Han dræbte Abraham Lincoln.
Man ved aldrig, hvad der kommer.
Min mor tog mig med i kirke,
hver lørdag aften.
Benjamin!
Amen!
Hvad kan jeg gøre for Dem, søster?
Hendes indvendige
er en stor redelighed, -
- hun kan ikke få små børn.
Herre, tilgiv denne kvindes synder -
- så hun kan bære livmoderens frugt.
Ud, fordømte plage!
Priset være Gud!
Og hvad er
denne gamle mands problem?
Han har Djævlen på sin ryg, -
- som prøver at få ham i graven
før hans tid.
Forsvind, Zebuchar!
Gå væk, Beelzebub!
Hvor gammel er du?
Syv, men jeg ser meget ældre ud.
Gud velsigne dig.
Han er syv år!
Dette er en mand
med optimisme i hjertet!
Tro, i hans sjæl!
Vi er alle børn, i Guds øjne!
Vi skal nok
få dig ud af den stol.
Og vi skal få dig til at gå.
I Guds æres navn, rejs dig!
Kom så!
Kom så!
Og nu vil Gud se dig gå frem i livet.
Han vil se denne lille gamle mand gå -
- uden brugen af krykker eller stok.
Han vil se dig gå med tro
og guddommelig inspiration!
Gå så.
Rør ham ikke!
Rejs dig, gamle mand!
Rejs dig, ligesom Lazarus!
Jeg sagde, rejs dig!
Ja!
Sig hallelujah!
Gå. Gå fremad.
Nu, jeg ser tilbage på det,
var det mirakuløst.
Men du ved hvad man siger...
"Herren giver og Herren tager."
Æret være Gud, på det højeste...
Der var så mange fødselsdage.
Vi ville ikke løbe tør,
så vi sparede på stearinlysene.
Jeg kan faktisk ikke lide fødselsdage,
og jeg kan ikke lide kage.
Og døden var en jævnlig gæst.
Folk kom og gik.
Man kunne altid se,
når en forlod os.
Huset var tynget af stilhed.
Det var
et vidunderligt sted at vokse op.
Jeg var blandt folk, som havde
glemt alt om deres tidligere liv.
Efterladt med tankerne på vejret, -
- temperaturen på badet, -
- solnedgangen.
For hver der døde,
ville en ny fylde pladsen.
Jeg har været gift fem gange.
Min første kone og jeg, blev
fanget af nabostammens kanibaler.
Vi undslap langs floden.
Min kone kan ikke svømme,
så hun blev bedrøveligvis spist.
Min anden kone trådte på
en brilleslange og døde.
Det betyder dårligt uheld
at blive gift med mig.
Det er Mr. Oti. Han er en bekendt
af en bekendt af mig.
Den næste sommer, blev jeg fanget, -
- sammen med seks andre,
af Baschielestammen.
De byttede os for grise, sko og øl -
- til en meget mærkelig Amerikansk mand.
Jeg hører, du ikke er så gammel,
som du ser ud til.
Du har bare narret dem alle.
Hvad er der galt,
fik du Madjembe?
- Hvad er madjembe?
- Orme.
Jeg tror ikke, jeg har orme.
Sådan er jeg bare.
Kom, lad os få en kold sodavand.
Jeg fandt medicin under din pude.
Det burde jeg ikke...
Det er farligt.
Hvem har sagt det?
Kom nu, lille mand.
Skynd dig.
Stop...
Så er jeg i abehuset i
Philadelphias Zoo.
Tre tusinde mennesker
kom på min første dag.
- Se.
BUSKMAND DELER BUR MED ABER
- Hvordan er det at bo i et bur?
- Det lugter.
Men aberne laver tricks.
Jeg kaster et spyd...
Bryder med Kowali.
Hun er en orangutang.
Når jeg ikke leger med aberne, -
- vil de have, at jeg skal
løbe rundt og viser tænder.
- Hvad gjorde du så?
- Så forlod jeg Zoo.
Tog fra sted til sted...
Strejfede omkring det meste af tiden.
- Var du helt alene?
- Meget af tiden var jeg alene.
Når man er anderledes som os,
er det sådan, det er.
Men lad mig fortælle dig en hemmelighed.
Fede mennesker, tynde mennesker -
- høje mennesker, hvide mennesker...
De er lige så alene som vi er.
Men de er skidebange.
Jeg tænker på floden,
hvor jeg voksede op ved.
Det ville være rart,
at sidde ved min flod igen.
Kom. Jeg har en aftale.
Der er min lille mand.
Er du klar, søde?
Altid klar.
Altid klar.
Filamena, mr Benjamin.
- En fornøjelse at møde Dem, sir.
- Fornøjelsen er min, Frue.
Du kan selv finde hjem, ikke sandt?
Tag St. Charles ruten til Napoleon.
Hvor i himlens navn har du været?
Kom herind!
Du tager vejret fra mig, ved du det?
Herregud,
jeg var så bekymret for dig.
Det havde været mit livs bedste dag.
- Hvordan er hendes vejrtrækning?
- Svag.
De siger,
den vil ramme os om få timer.
Jeg må hente mit barn
og få ham over til min søster.
De siger, at der intet er
at bekymre sig om, her på hospitalet.
Sygeplejerskerne vil være her, hvis
du får brug for dem. Er alt i orden?
Ja, jeg læser...
Det burde ikke tage mere end en time.
Har du lige haft selskab?
Det var bare Dorothy der gik.
Fortsæt bare, Caroline.
Om søndagen kommer familierne på besøg.
Det var Thanksgiving, 1930.
Jeg mødte personen,
som ændrede mit liv for evigt.
Altså, Benjamin...
Tillad mig at sige,
at du ser yderst ungdommelig ud.
Goddag, Mrs Fuller.
En enkelt stok,
ryggen så ret som en pil...
Hvilken eliksir har du drukket?
- Tak, Frue.
- Bedstemor, se mig!
Det var sandelig flot!
Kom herover.
Dette er mit barnebarn Daisy.
Det her er...
Jeg er bange for, Benjamin,
at jeg ikke kender dit efternavn.
Benjamin er fint.
Jeg vil aldrig glemme
hendes blå øjne.
Gode folk... suppen er serveret.
Ved du,
at kalkuner faktisk ikke er fugle?
- Hvorfor siger du det?
- De tilhører fasan-familien.
De kan knap flyve. Sørgeligt, synes
du ikke? Fugle der ikke kan flyve.
Jeg elsker fugle der ikke kan flyve.
De er delikate.
- Det var ondt.
- Der er noget, jeg vil sige jer.
Mens vi takker
for Guds velsignelse...
Jeg har oplevet et mirakel.
Herren besvarede mine bønner.
Hvad mener hun med
"besvarede mine bønner"?
Hun skal have en baby, tossehoved.
Det var hvad min mor sagde,
da jeg skulle have en lillebror.
Men han levede ikke længe.
For han trak ikke vejret ordentligt.
...da han fik sine flotte bagben -
- præcis som store Gud Ngog
havde lovet ham.
Man kan se,
at klokken er fem, -
- for store Gud Ngogs
klokke viser det.
Sikke noget, hvad?
- Igen. Læs den igen.
- Vær sød og læs den igen.
Okay. Men så skal du gå i seng
lige bagefter.
Det lover jeg.
Gamle Kangaroo...
Sover du?
- Hvem er det?
- Det er mig, Daisy.
- Hej!
- Kom!
- Hvor skal vi hen?
- Kom nu. Herinde.
- Her... tænd det.
- Jeg må ikke lege med tændstikker.
Vær nu ikke en kylling.
Tænd det!
Jeg fortæller dig en hemmelighed,
hvis du fortæller mig en.
Jeg så min mor, kysse en anden mand.
Hendes ansigt blev helt rødt.
Din tur.
- Jeg ser ældre ud, end jeg er.
- Det tænkte jeg nok.
Du er ikke ligesom en gammel mand.
Ligesom min bedstemor.
- Det er jeg heller ikke.
- Er du syg?
Jeg hørte mor og Tizzy hviske -
- og de sagde, jeg snart skulle dø.
Men måske ikke.
Du er sær.
Du er anderledes
end nogen andre jeg har kendt.
- Må jeg?
- Okay.
Hvad laver I derinde?
Kan I så komme ud
og i seng med jer.
Klokken er over midnat!
- I må ikke lege sammen.
- Javel, Frue.
Ikke mange folk, oplever det.
Skal jeg fortsætte?
Hvad med din ven?
Den høje dame?
Vi er ikke venner mere.
Det er hvad der sker,
med høje mennesker engang imellem.
Nå... farvel.
Jeg var meget alene, det år.
Hallo?
- Hej.
- Jeg flytter ind i dag.
Velkommen. De har været ventet.
Vil du venligst vise hende op,
til Mrs. Rousseaus gamle værelse?
Undskyld, men vi plejer normalt ikke
at tillade hunde her i huset.
Jamen, hun er gammel som bakken,
og næsten blind.
Hun vil ikke være en plage så længe.
Godt så.
Så længe hun ikke går i vejen.
Selvom jeg prøver meget,
kan jeg ikke huske hendes navn.
Mrs. Lawson eller Mrs. Hartford,
eller måske var det Maple?
Det er pudsigt, at de mennesker
vi mindst kan huske, -
- har gjort
det største indtryk på os.
Jeg kan dog huske, hun bar diamanter.
Og hun klædte sig altid pænt,
som om hun skulle i byen.
Selvom hun aldrig gik nogle steder,
og ingen kom og besøgte hende.
Hun lærte mig at spille på klaver.
Det handler ikke om
hvor godt man spiller, -
- men om hvor megen indlevelse
man har, i det man spiller.
Prøv dette.
Man kan ikke undgå
at leve sig ind i musikken.
Der skete mange ændringer. Nogle kunne
man se, andre kunne man ikke se.
Hår begyndte at vokse forskellige steder.
Samt andre ting.
Dog havde jeg det godt.
- Åh, skat... smerten.
- Jeg henter sygeplejersken.
Kig på det øje.
Dette er en stor orkan.
Har du det ikke for godt?
Ingen ved, om vi skal blive eller ej.
Jeg rider stormen af.
Sådan... det burde gøre det bedre.
Har du haft muligheden for
at sige farvel?
Min far ventede fire timer på
min bror, som kom fra Boger City.
Kunne ikke tage afsted uden ham.
- Hun lyder som en venlig dame.
- Ja.
- Jeg har ikke haft så megen tid med...
- Har du travlt?
- Undskyld mig.
- Selvfølgelig.
Queenie ville lade mig tage til
Poverty Point med Mr. Daws -
- for at se bådene
sejle op og ned ad floden.
Det var hårde tider.
Har jeg nogensinde fortalt, at jeg
er blevet ramt af lynet, syv gange?
Én gang, da jeg var i marken,
og plejede mine køer.
Min 4. mand er ikke kommet.
Nogen der vil tjene $2
for en dags arbejde?
Hvad er der galt?
Er der ingen der vil tjene penge
for en ærlig dags arbejde?
Han betaler aldrig.
- Ingen der vil have jobbet?
- Jeg vil gerne.
Kan du klare søens gang, gamle mand?
Det tror jeg.
Det er godt nok til mig.
Få din røv ombord,
så finder vi fandeme ud af det!
- Jeg kunne ikke være mere lykkelig.
- Jeg skal bruge en frivillig!
- Jeg ville gøre alt.
- Javel, kaptajn!
- Skrab alt det fuglelort af.
- Javel, Kaptajn.
Jeg ville blive betalt, for noget
jeg ville have gjort gratis.
Hans navn var Kaptajn Mike Clark.
Han havde været på en bugserbåd
siden han var syv år.
Kom i gang!
Kom her.
Kan du... stadig få den op?
Det kan jeg, hver morgen.
Den gamle pæl? Jernet?
Det mener jeg da.
Hvornår har du sidst
været sammen med en kvinde?
- Aldrig nogensinde.
- Aldrig nogensinde?
Ikke, hvad jeg ved af, sir.
Lige et øjeblik!
Siger du, at du har været
på denne jord, i hvor mange år, -
- og aldrig været sammen
med en kvinde?
Det er satme det sørgeligste,
jeg nogensinde har hørt.
- Aldrig?
- Nej.
Så skal du, for Guds skyld,
komme med mig.
- Hvad lavede din far?
- Jeg har aldrig mødt min far.
Din heldige satan!
Det eneste fædre gør,
er at holde en tilbage.
På min fars båd,
arbejdede jeg røven ud af bukserne.
Den lille fede skid.
"Tug Irish" kaldte de ham.
Jeg fik endelig taget mig sammen
og sagde til ham:
"Jeg vil ikke spilde resten af
mit liv på en skide bugserbåd!"
Forstår du mig?
Du vil ikke spilde resten af
dit liv på en bugserbåd.
Præcis. Fandeme nej!
Og ved du,
hvad min far sagde til mig?
Han sagde:
"Hvem fanden tror du, du er?"
"Hvad fanden tror du, du kan?"
Jeg sagde til ham:
"Hvis du gerne vil vide det..."
"Jeg vil være en kunstner."
Han grinte... "En kunstner?"
"Gud ville have, du skulle
arbejde på en bugserbåd, ligesom mig."
"Og det er præcis, hvad du skal."
Jeg gjorde mig til en kunstner.
En tatoveringskunstner!
Jeg har selv lavet alle dem her.
Du må flå huden af mig,
for at fjerne min kunst!
Når jeg er død,
vil jeg sende ham min arm.
Denne her.
Lad ingen prøve
at snakke dig fra at gøre ting!
Man skal gøre, hvad man er
sat på jorden for at gøre.
Jeg er her, for at være kunstner!
Men du er en bugserbådskaptajn.
Kaptajn Mike, vi er klar
til dig og din ven.
Afsted, gamle jas.
Få brudt din mødom.
Goddag, de damer!
Hej.
Han giver mig myrekryb.
Han er ikke noget for mig.
Hvordan har du det, bedstefar?
Det var en mindelsesværdig aften.
Er du *** Tracy eller hvad?
Jeg har brug for hvile.
Jeg kan ikke...
- Tak.
- Nej, du skal have tak. God aften.
- Er du her også i morgen?
- Hver aften, undtagen søndag.
Det fik mig sandelig til at værdsætte
at tjene til dagens dont.
Sikke ting, man kan købe for penge.
Der er farligt på gaden.
Kan jeg tilbyde Dem et lift?
Det er meget venligt af Dem, sir.
- Mit navn er Thomas Button.
- Jeg hedder Benjamin.
Benjamin...
En fornøjelse at møde Dem.
Skal vi stoppe et sted og få en drink?
Okay.
God aften.
- Hvad skulle det være, sir?
- Det samme som ham.
En Sazerac til os begge.
Med whiskey... ikke cognac.
- De drikker ikke, vel?
- Dette er en førstegangsaften.
Jeg har heller aldrig
været på et bordel før.
- Det er en oplevelse.
- Sandelig så.
- Der er en førstegang for alt.
- Det er sandt.
Jeres drinks.
Ikke for at være ubehøvlet...
Men Deres hænder, er det smertefuldt?
- Jeg blev født med en slags sygdom.
- Hvilken slags sygdom?
Jeg blev født gammel.
- Jeg er ked af det, på deres vegne.
- Der er såmænd intet galt med alderdom.
Min kone gik bort, for mange år siden.
Beklager.
Hun døde af en fødsel.
- For børn.
- For mødre.
- Hvilket arbejde har De, Mr Button?
- Buttons.
Button's knapper. Der er ikke
den knap, vi ikke laver.
Vores største konkurrent er B.F.
Goodrich og hans djævelske lynlåse.
Vil D´Herrer have andet?
En til vejen, Benjamin?
Kun, hvis De lader mig
betale for den, Mr Button.
Hvilket arbejde har De?
Jeg er en bugserbådsmand.
- Jeg har nydt vores samtale.
- Jeg har nydt at drikke med Dem.
Benjamin...
Ville De have noget imod, at jeg
kom og hilste på, fra tid til anden?
Til hver en tid.
God nat, Mr Button.
God nat, Benjamin.
Kør bare.
Hvor har du været henne?
Ikke noget. Jeg mødte nogle folk,
og lyttede til noget musik...
Åh, herregud, dreng!
At vokse op er en underlig ting.
Det sker så hurtigt.
Der kan være en person,
og pludselig -
- har en anden taget pladsen.
Hun var ikke blot skin og ben mere.
- Benjamin! Kom nu.
- Okay.
Jeg elskede de weekender,
når hun kom -
- og besøgte hendes bedstemor.
Daisy! Daisy!
Vil du se noget?
Du skal holde det hemmeligt.
Tag tøj på,
så mødes vi ude bagved.
Kom nu!
- Kan du svømme?
- Jeg kan alt det, du kan.
Tag den her på. Vi må skynde os.
- Er han okay?
- Kaptajn!
Kaptajn Mike!
God morgen, Kaptajn.
Kan De sejle os?
- Ved du, hvilken dag det er?
- Søndag.
Ved du, hvad det betyder?
Det betyder, jeg var fuld i går aftes.
Du er fuld hver aften.
- Er det pigen?
- En ven. Jeg vil vise hende floden.
Jeg må ikke sejle
hyggeture med civile.
Jeg kan miste min licens.
Hvad venter I på?
Hun er lige blevet repareret.
Hun var en såret and.
Nu flyver hun!
Gid, vi kunne tage med dem.
Sagde du noget, mor?
Det er ved at blive slemt.
Kan du høre mig, mor?
Tiden er løbet fra mig.
Tingene ændrede sig hurtigt.
Jeg ved ikke hvordan,
men det tyder på, du har mere hår.
Hvis jeg nu fortalte dig,
at jeg ikke bliver ældre, -
- men bliver yngre, end alle andre.
Jamen, så er det da synd for dig.
At se alle man elsker,
dø før en selv.
Det er et forfærdeligt ansvar.
Sådan har jeg ikke
tænkt over livet eller døden før.
Det er meningen, at vi skal
miste de mennesker vi elsker.
Hvordan ville vi ellers vide,
hvor vigtige de er for os.
En forårsdag kom en gammel bekendt
og bankede på vores dør.
Vil du med mig til forretningen?
- Hun lærte mig at spille klaver.
- Amen!
Og hun lærte mig,
hvordan det var, at føle savn.
Lad os gå.
Jeg havde været på et bordel,
fået min første drink, -
- sagt farvel til en ven,
og begravet en anden.
I 1936, da jeg nåede slutningen
af mit 17 år i mit liv, -
- pakkede jeg min taske
og sagde farvel.
Jeg vidste, at sådan som livet var, -
- ville jeg
sandsynligvis ikke se dem igen.
- Held og lykke, min dreng.
- Tak.
- Jeg elsker dig, mor.
- Jeg elsker også dig, min skat.
Du skal huske at sige din aftenbøn,
hører du?
Pas på dig selv!
Benjamin!
- Hvor skal du hen?
- Til søs.
Jeg sender dig et postkort.
Fra alle stederne.
Skriv mig et postkort,
fra alle stederne.
Kan du forestille dig det?
Han sendte mig et postkort
fra alle de steder han tog hen.
Alle de steder, han arbejdede.
Newfoundland, Baffin Bay,
Glasgow, Liverpool, Narvik...
Han tog afsted med Kaptajn Mike.
Kaptajn Mike havde sejlet for
Moran brødrene i tre år.
Tug og Salvage. Det gamle skib
var blevet istandsat -
- med en dieselmotor
og et nyt lossespil.
Vi sejlede rundt om Florida
og langs den Atlantiske strandbred.
Nu var vi et hold på syv mand.
Kaptajn Mike og mig, -
- kokken, Prentiss Mayes
fra Wilmington, Delaware.
Brody tvillingerne, Rick og Vic
som enedes godt på søen, -
- men af en eller anden årsag,
ikke kunne enes på land.
- På land gik det galt for dem.
- Så er det nok!
En ud af otte både
vendte aldrig tilbage.
Der var John Grimm,
som sandelig levede op til sit navn.
...alle mand forsvundet til havs.
Fra Belvedere, South Dakota.
Og Pleasant Curtis, fra Nashville.
Som aldrig sagde et ord til nogen,
andet end ham selv.
Jeg skrev til ham konstant.
Jeg fortalte, jeg var inviteret
til en optagelsesprøve i New York City, -
- hos "School of American Ballet".
Bliv venligst. Tak.
Du må gerne blive.
Jeg blev rykket ned til "corps".
Endnu en dansende sigøjner.
Benjamin, hvordan kan det være,
at da du viste dig første gang, -
- var du ikke større end en pullert,
med den ene fod i graven.
Og... enten drikker jeg
meget mere, end jeg tror jeg gør, -
- eller også er du vokset!
Hvad er din hemmelighed?
Tja, Kaptajn...
De drikker såmænd meget.
Vi boede på et lille hotel, med et
prægtigt navn: "The Winter Palace."
Du aner ikke, hvad du taler om.
Kolibrien er ikke som andre fugle.
Dens hjerte slår
1200 gange i minuttet.
Dens vingeslag
slår 80 gange i sekundet.
Hvis man stopper dens vingeslag, -
- ville den dø, inden ti sekunder.
Den er ikke en almindelig fugl.
Den er sgu et mirakel!
De sagtnede farten på dens vinger,
med bevægelige billeder, -
- og ved i, hvad de så?
Deres vingespidser laver...
Du ved godt, hvad symbolet
"8" er i matematik, ikke?
Uendelighed!
Alle... uanset hvilke
forskelle de måtte have, -
- sprog, hudfarve,
havde én ting tilfælles:
De var fulde hver eneste aften.
- Vil De venligst vente på mig.
- Tusind tak.
Hendes navn var Elizabeth Abbott.
Hun var ikke smuk.
Hun var jævn, som en velholdt mark.
Men hun var lige så køn,
som så meget andet for mig.
Hvad kigger De på?
Hvis De absolut må vide det,
har vi en gammel aftale om, -
- aldrig at gå ædru i seng.
Ikke sandt, skatter?
- Ja, min kære.
- Hendes mand var Walter Abbott.
Han var øverste chef for den
Britiske handelsdelegation i Murmansk.
Og han var en spion.
- Er alt i orden, min kære?
- Åh ja.
Jeg har brækket hælen af
på en af mine sko.
Jeg render normalt ikke rundt
i strømpefødder.
Det var nogle lange dage der.
Og endnu længere nætter.
En speciel nat, kunne jeg ikke sove.
Undskyld.
Jeg kunne ikke sove.
Jeg ville lave noget te.
Vil De også have noget?
Nej tak.
- Mælk? Honing?
- En lille smule honning, tak.
- Kan De lide fluer i honningen?
- Åh, måske ikke.
Måske... er det bedre
at lade den stå lidt.
- Stå?
- Trække.
Jeg mener... der er
en ordentlig måde at lave te på.
Der hvor jeg kommer fra,
vil folk bare have den varm.
Det er også rigtigt.
- Er De en sømand?
- Matros.
Jeg håber ikke, jeg er uhøflig,
men jeg må altså spørge...
Er De ikke lidt for gammel,
til at arbejde på en båd?
Der er ingen aldersgrænse,
så længe man kan udføre arbejdet.
Og De har problemer med at sove?
Det troede jeg ikke, jeg ville have.
Jeg sover normalt fortræffeligt.
Noget holder mig vågen.
Min far, som er midt i firserne, -
- var så overbevist om,
han ville dø, mens han sov, -
- så han begrænsede sig til
kun at sove til middag.
Han var fast besluttet på,
at han kunne snyde døden.
Døde han så, mens han sov?
Han døde i hans yndlingsstol, -
- mens han lyttede til
sit favoritprogram i radioen.
Han må have haft en viden om noget.
Min mand er Britisk handelsminister, -
- og vi har været her i 14 måneder.
- Herregud!
- Vi skulle have været i Peking.
Men det gik ikke som det skulle.
Har De været i det fjerne Østen?
Jeg har faktisk aldrig været
andre steder, foruden diverse havne.
- Og hvor kommer De fra?
- New Orleans, Louisiana.
Jeg vidste ikke, der var andre.
Og hun fortalte mig, om alle
de steder, hun havde været.
Hvad hun havde oplevet.
Og vi snakkede til lige før daggry.
Og vi gik tilbage til vores værelser,
til hvert vores liv.
Men hver eneste nat,
mødtes vi i den lobby.
Et hotel, midt om natten,
kan være et magisk sted.
En mus løb og stoppede op.
En radiator hvæsede.
Et gardin blæste i vinden.
Der er noget fredfyldt,
endog betryggende, -
- ved at vide, at folk man elsker
sover i deres senge, -
- hvor intet ondt vil ske dem.
Elizabeth og jeg
glemte *** tiden om natten, -
- til lige før daggry.
Jeg tror, jeg har givet dig
en forkert forståelse.
Undskyld mig?
Gifte kvinder sidder normalt ikke -
- midt om natten med fremmede
mennesker, på et hotel.
Jeg har ingen viden om,
hvad en gift kvinde gør eller ej.
Godnat!
Murmansk.
"Jeg har mødt en,
og er blevet forelsket." Mor?
Det er over 60 år siden.
- Elskede du ham, mor?
- Hvad kender en pige til kærlighed?
- Jeg er ikke klædt ordentligt på.
- Du ser pragtfuld ud, som du er.
Spild ikke tiden, med at spekulere
over om vinen eller osten -
- er Murmansk,
da de er ganske ordinære.
Men kaviaren og vodkaen -
- er sublim og i overflod.
Så...
Smag godt på det... og spis
ikke det hele på en gang.
For så vil der ikke
være noget tilbage at nyde.
Tag så en lille tår af vodkaen,
mens det stadig er i din mund.
Nazdrovia.
Du har ikke været sammen
med mange kvinder, vel?
Ikke på søndage.
- Og du har ingen kæreste haft før?
- Nej, Frue.
Da jeg var 19 år,
prøvede jeg at blive -
- den første kvinde, som svømmede
over den engelske kanal.
Virkelig?
Men strømmen var så stærk den dag -
- at for hvert svømmetag jeg tog
blev jeg presset to tilbage.
Jeg var i vandet i 32 timer.
Og da jeg var to mil fra Calais, -
- begyndte det at regne.
Da jeg ikke kunne komme længere, -
- stoppede jeg.
Jeg stoppede bare.
Og alle spurgte,
om jeg ville forsøge igen.
Hvorfor ville jeg ikke det?
Jeg gjorde det aldrig. Faktisk så -
- har jeg aldrig udrettet noget
med mit liv, siden da.
Dine hænder er så ru.
Jeg kan føle vinden, i dine kinder.
Jeg er bange for,
at fortryllelsestimen er ***.
Det var første gang,
en kvinde havde kysset mig.
Det er noget, man aldrig glemmer.
- Benjamin!
- Du får mig til at føle mig yngre.
Du får også mig til at føle mig
mange år yngre. Gid jeg var.
Jeg ville ændre ting. Mange
fejltagelser der kunne rettes op på.
Hvilke fejltagelser?
Jeg ventede meget, ved du nok.
Troede jeg ville gøre noget
der kunne ændre omstændighederne.
Gøre et eller andet.
Sikke et forfærdeligt spild.
Det får man aldrig tilbage.
Spildt tid.
Hvis vi skal have en affære, -
- må du ikke kigge på mig
i løbet af dagen.
Og vi må altid skilles
før solopgang, -
- og vi må aldrig sige
"Jeg elsker dig".
Sådan er reglerne.
- Fryser du?
- Meget.
Hun var den første kvinde,
der nogensinde havde elsket mig.
Skal jeg udelade noget?
Nej, jeg er glad for, han havde
nogen til at holde sig varm.
Jeg glædede mig til at se hende igen.
Vi mødtes hver nat.
Vi brugte altid det samme værelse.
Men hver gang,
føltes ny og anderledes.
Kom her.
Elizabeth...
Godnat.
Indtil én nat...
I går den 7. December, 1941,
var skammens dag.
...i den nære fremtid,
og muligvis hinsides.
Planerne er ændret, gutter.
Som I muligvis nok ved -
- har Japanerne bombet
Pearl Harbor i går.
Frank D. Roosevelt har bedt alle
om at gøre sin del.
Båden Chelsea er uddelegeret til
at tjene i USAs flåde.
Til reparationer, bjærgninger
og redningsaktioner.
Hvis nogen ikke vil i krig,
skal I sige fra nu!
Så snart I træder op på båden,
er I i flåden, venner.
Jeg har villet snakke med dig, Mike.
Min kone har det dårligt.
Jeg vil gerne
se hende en sidste gang.
De er velkommen til at begive
Dem hjemad, Mr Mayes.
Hvis han forlader os,
hvem skal så lave maden?
Madforgiftning er
den største dødsårsag til søs.
Skarpt efterfulgt af
utilstrækkelig sikkerhedsudstyr.
Jeg kan kokkere, Kaptajn.
Det har jeg gjort, hele mit liv.
Jeg ved det. Du er for gammel
til at deltage i krigen, Benjamin.
Årh, hvad fanden.
Jeg tager enhver -
- som vil tæske Japsere og Huns.
Det var alt! Pak jeres grej.
Vi skal i krig, mine herrer!
Hun havde efterladt en seddel.
Hun skrev:
"Det var rart at møde Dem."
Og dét var det.
Det var ikke en krig,
som vi havde forventet.
Vi bugserede bare skadede skibe.
Metalbunker, faktisk.
Hvis der overhovedet var en krig,
så bemærkede vi den ikke.
Der var en mand som var anvist os.
Artillerisergenten elskede flåden.
Men mest af alt,
elskede han Amerika.
Der er intet bedre land i verden!
Når man staver A.M.E.R.I.K.A,
staver man frihed.
Hans navn var Dennis Smith
og han var en fuldblods Cherokee.
Hans familie havde været
Amerikanere, i over 500 år.
Disse pacifister. De siger, de ikke
vil kæmpe med samvittigheden.
Hvor ville vi være -
- hvis alle handlede
ifølge deres samvittigheden?
Dæmp dig lidt, okay, høvding?!
Jeg har holdt øje med dig.
Du ser pålidelig ud.
Hvis der sker mig noget, -
- vil du så sørge for
at min kone får dem her?
Han havde givet mig hele hans hyre.
Han havde ikke brugt en eneste krone.
Min familie skal vide,
at jeg havde dem i tankerne.
Alle mand på dæk!
Få så fingeren ud, I dovne sataner!
Krigen havde endelig fundet os.
Fuldt stop!
Pleasant, gør klar ved lampen.
Et transportskib med 1300 mand
var blevet skudt i sænk af en torpedo.
Vi var de første på stedet.
- Sluk motoren!
- Fuldt stop!
Vi var den eneste lyd.
Gutter!
Ubåd!
Vi kan ikke regne med
at sejle fra de sataner.
Kampformationer!
Hvad?
Er det den sidste?
Kaptajn!
De har skudt
mine tatoveringer i småstykker!
Giv mig din hånd.
Det skal nok gå, Kaptajn Mike.
Der venter dig
en god plads i himlen.
Med tanke på hvordan tingene er gået,
kunne man være skingrende skør.
Man kunne forbande skæbnerne -
- men når alt kommer til alt -
- er man nødt til at give slip.
Kaptajn.
1328 mænd døde den dag.
Jeg fik sagt farvel
til Cherokeen, Dennis Smith.
John Grimm som fik ret i,
at han skulle dø der.
Jeg sendte Pleasant Curtis'
kone hans penge.
Jeg sagde farvel
til tvillingen Vic Brody, -
- og til Mike Clark,
Kaptajnen på bugserbåden "Chelsea."
Jeg sagde farvel til alle de andre,
som havde deres egne drømme.
Til dem som ville være
forsikringssælgere eller læger -
- eller advokater,
eller indianerhøvdinge.
Den bliver ikke repareret.
Herude forekom døden ikke naturlig.
Jeg havde aldrig set en kolibri
så langt ude på havet.
Hverken før eller sidenhen...
Og i Maj, 1945, da jeg var
26 år gammel, drog jeg hjemad...
Jeg kommer nu!
- Queenie...?
- Ja?
Herren være lovet! Du er hjemme!
Åh Gud, du kom tilbage!
Lad mig kigge på dig!
- Hvem er det, mor?
- Det er din bror Benjamin.
Jeg vidste ikke, han var min bror.
Der er en fandens masse,
du ikke kender til.
Fej færdig, vask dine hænder,
og kom ind og hjælp ved bordet!
Drej rundt. Du ligner en
der er født på ny!
Yngre end forårstiden.
Jeg tror, at den prædikant der lagde
hånden på dig, gav dig et ekstra liv.
Jeg vidste, det øjeblik jeg
så dig, at du var speciel.
Jeg siger dig, at mine knæ
er ømme, for jeg har brugt dem -
- hver aften, for at bede Herren
om at bringe dig sikkert hjem.
Kan du huske, hvad jeg fortalte dig?
- Man ved aldrig, hvad der kommer?
- Nemlig. Sid ned.
Har du lært noget,
der er værd at gentage?
- Jeg har bestemt oplevet nogle ting.
- Du har oplevet smerte.
- Glæde også?
- Selvfølgelig også det.
Det vil jeg høre mere om.
- Se lige dig...
- Hvor er Tizzy?
Åh, skat!
Mr. Weathers sov stille ind
sidste April.
- Jeg er ked af det.
- Det skal du ikke bekymre dig om.
Der er kun en eller to
af dem tilbage nu.
Alle andre er næsten nye.
De venter vel på deres tur,
ligesom alle andre.
Jeg er så glad for,
at du er hjemme hos mig igen.
Nu skal vi have fundet dig en kone
og et nyt arbejde.
Kom og hjælp mig med bordet.
Benjamin!
Du spilder din tid, skat.
Hun er stokdøv.
Du skal bo i det, der var
Mrs DeSerouxs gamle værelse.
Du er for stor nu,
til at bo sammen med andre.
Det er en pudsig ting,
at komme hjem igen.
Ligner det samme. Lugter
af det samme. Føles det samme.
Har jeg nogensinde fortalt, at jeg
er blevet ramt af lynet, syv gange?
Én gang, da jeg sad i min bil,
og passede mig selv.
Det, som har ændret sig, er en selv.
Og så en morgen, ikke længe
efter jeg var kommet tilbage...
Undskyld mig, men er Queenie her?
Daisy?
- Det er mig... Benjamin.
- Benjamin?
Åh gud!
Selvfølgelig er det dig!
Benjamin!
Hvordan har du det?
Det er sandelig længe siden!
Der er så meget, jeg vil vide!
- Hvornår kom du tilbage?
- For et par uger siden.
Jeg talte med Queenie,
og hun sagde, du var med i krigen, -
- et sted på havet. Vi var så
bange på dine vegne.
Se dig lige...
Du er henrivende.
Du stoppede med at skrive.
Da jeg drog bort, var hun en pige.
En kvinde havde taget hendes plads.
Hun var den smukkeste kvinde,
jeg nogensinde havde set.
Smuk.
"Den smukkeste."
Kan du huske bedstemor Fuller?
Hun er gået bort.
Det har jeg hørt,
og det er jeg ked af.
Jeg kan ikke tro,
at vi begge er her.
Det må være skæbnen...
Hvad kaldte han det? Skæbnebestemt.
- Kender du den synske Edgar Cayce?
- Jeg tror ikke, jeg...
Han siger, at alt
er forudbestemt, men...
Jeg vil helst gerne tro
at det er skæbnen.
Jeg ved ikke, hvordan det virker,
men jeg er glad for at det skete.
Har du været på Manhattan?
Det er lige over floden fra mit hjem.
Jeg kan se Empire State Building,
hvis jeg står på min seng.
Og hvor har du været henne?
Fortæl mig alt!
Sidst du skrev, skrev du,
du havde været i Rusland.
Jeg har altid ønsket at se Rusland.
Er det så koldt, som de siger?
- Dobbelt så koldt.
- Du store Gud!
Vi har altid sagt, du var anderledes.
Det tror jeg virkelig at du er.
Du skrev, at du havde mødt en.
Blev det til noget?
Det gik sin gang.
Kan du huske den her?
Dette er et billede, af Gamle mand
Kangaroo klokken fem om eftermiddagen.
Skal vi gå ud og spise?
Fik jeg fortalt,
at jeg dansede for Ballenchine?
Han er en berømt koreograf.
Han sagde, jeg havde en perfekt linie.
Engang faldt en af danserne
under en prøve.
Og han satte det bare ind i stykket.
Kan du forestille dig det,
i en klassisk ballet?
At en danser falder med vilje?
Der er et helt nyt ord for dans nu,
det kaldes abstrakt.
Han er dog ikke den eneste,
der er Lincoln Kirstein, -
- og Lucia Chase
og Agnes DeMille...
Hun har har lige vendt op og ned
på alt det konventionelle -
- og de lige linier...
Hun fortalte mig,
om denne nye store verden.
Navne, som intet sagde mig.
Jeg hørte faktisk ikke meget,
af alt det, hun fortalte.
Det er nyt og moderne,
og det er Amerikansk.
De forstod virkelig
vores fysiske form.
Åh gud, jeg har
bare snakket og snakket.
Nej nej, jeg har nydt at lytte.
- Jeg vidste ikke, at du røg.
- Jeg er gammel nok.
Jeg er gammel nok, til mange ting.
I New York er vi oppe hele natten.
Ser solen stå op, over pakhusene.
Der er altid noget at foretage sig.
Jeg må hjem igen, i morgen.
- Allerede?
- Jeg ville ønske, jeg kunne blive.
Dansere har ikke brug for
kostymer eller kulisser mere.
Jeg kan forestille mig,
at danse fuldstændig nøgen.
Har du læst D.H. Lawrence?
Hans bøger blev banlyst.
Ordene er som at have elskov.
I vores kompagni,
skal vi stole på hinanden.
Sex er en del af det.
Jeg ved, at en del
af danserne er lesbiske.
Der var en kvinde,
som ville i seng med mig.
- Chokerer det dig?
- Hvilken del?
- At nogen ville i seng med mig?
- Du er smuk.
Jeg vil tro, at de fleste af dem,
gerne vil i seng med dig.
Lad os gå tilbage til huset.
Eller vi kunne få et værelse, et sted.
- Vi kan lægge din jakke ned.
- Jeg er ikke sikker, Daisy...
Ikke fordi, jeg ikke vil.
Jeg tror, jeg bare vil skuffe dig.
Benjamin, jeg har været
sammen med ældre mænd før.
Du skal tilbage til New York i morgen, -
- du burde være sammen med dine venner.
- Man er kun ung, én gang.
- Jeg er såmænd gammel nok.
Daisy, bare ikke i aften.
Vi kan høre på noget musik.
Vores liv er defineret af hændelser.
Selv dem, vi går glip af.
Du ser så pæn ud... så udpræget.
Orkanen rammer os nok ikke.
- Det var dejligt.
- Jeg bliver under dynen.
Mor siger ikke noget til det...
Benjamin?
Ting ændrede sig...
Mit hår var kun lidt gråt,
og voksede som ukrudt.
Min lugtesans var skarpere,
og min hørelse var skarpere.
Jeg kunne gå længere og hurtigere.
Mens alle andre blev ældre,
blev jeg yngre. Kun mig.
Kom ind.
Benjamin!
- Kan du huske mig?
- Selvfølgelig, Mr. Button.
- Hvad er der sket med Dem?
- Min pokkers fod blev inficeret.
Velkommen hjem, min ven.
Jeg ser, at De stadig
drikker Deres Sazerac med whiskey.
Jeg er i vanens magt.
Besøger De stadig huset
på Bourbon Street?
Det er længe siden.
Spændende tider.
Vi gik fra at lave 40 tusinde,
til næsten en million knapper om dagen.
Vi havde 10 gange flere ansatte.
Vi arbejdede i døgndrift.
En forbandet skam.
Krigen var indbringende
for knappe-industrien.
Ser du...
Jeg er syg. Jeg ved ikke,
hvor længe jeg har tilbage.
- Det er jeg ked af at høre, Mr Button.
- Nej...
Jeg kender ingen mennesker.
Jeg holder mig for mig selv.
Jeg håber det er i orden, -
- at jeg, når det er muligt,
vil kigge forbi.
Jeg vil så sandelig gøre,
hvad jeg kan.
Benjamin, ved du noget om knapper?
Button's knapper har været
i vores familie i 124 år.
Min bedstefar var skrædder.
Han havde en lille butik i Richmond.
Efter Borgerkrigen
flyttede han til New Orleans, -
- hvor min far fik visionen
om at lave vores egne knapper.
Så, med hans hjælp,
voksede skrædderbutikken til dette.
Og i dag, kan jeg ikke sy et sting.
Det er meget, meget interessant.
De har sandelig klaret dig godt.
Hvad kan jeg gøre for Dem, Mr Button?
Benjamin, du er min søn.
Jeg er ked af,
jeg aldrig har sagt det tidligere.
Du blev født,
den aften den store krig endte.
Din mor døde under fødslen.
Jeg troede, du var et monster.
Jeg lovede din mor,
at sikre mig, du havde det godt.
Jeg skulle aldrig have forladt dig.
Min mor?
Dette er vores sommerhus
ved Lake Pontchartrain.
Da jeg var barn, elskede jeg
at stå op før alle andre, -
- og løbe ned til søen,
og kigge på dagens begyndelse.
Det var som om
jeg var den eneste der var i live.
Jeg blev forelsket,
første gang jeg så hende.
Din mor hed Caroline Murphy.
Hun arbejdede
i din bedstefars køkken.
Hun var fra Dublin.
I 1903 kom Caroline
og alle hendes søskende hertil, -
- for at bosætte sig
i New Orleans.
Jeg fandt på undskyldninger
for at gå ned i køkkenet, -
- så jeg kunne kigge på hende.
25 April 1918,
var den lykkeligste dag i mit liv.
Den dag, jeg giftede mig med din mor.
Hvorfor sagde du det ikke bare?
Jeg har tænkt mig, at testamentere
alt jeg ejer, til dig.
Jeg må gå.
- Hvorhen?
- Hjem.
Tror han, at han bare kan dukke op, -
- og at alt vil være super-duper?!
At alle er venner?!
Så nemt slipper han ikke.
Det er sikkert!
Med Gud som mit vidne,
så nemt slipper han sandelig ikke!
Han efterlod os 18 dollars,
den nat du blev fundet.
Sølle 18 dollars, og en beskidt ble!
- Godnat, Mor.
- Godnat, søde.
Har jeg nogensinde fortalt, at jeg
er blevet ramt af lynet, syv gange?
Én gang, gik jeg en tur
med hunden, langs vejen.
Jeg er blind på det ene øje,
og kan næsten ikke høre.
Jeg får trækninger og ryster
lige pludselig.
Jeg glemmer hele tiden,
hvad jeg tænker på.
Men ved du hvad?
Gud minder mig hele tiden om,
at jeg er heldig ved at være i live.
Orkanen kommer.
Vågn op.
Lad os få dig i tøjet.
Med tanke på hvordan tingene er gået,
kunne man være skingrende skør.
Man kunne forbande skæbnerne -
- men når alt kommer til alt -
- er man nødt til at give slip.
Det er sandelig en flot begravelse.
Han bliver begravet
lige ved siden af din mor.
Du er min mor.
Min skat.
Jeg havde aldrig set New York.
- Undskyld, jeg er ven af Daisy.
- Denne vej.
Daisy!
Ja! Jeg er i garderoben!
Er der nogen der leder efter mig?
- Benjamin!
- Hej.
- Hvad laver du her?
- Jeg ville blot besøge dig.
Være lidt sammen med dig,
hvis det var muligt.
Bare du dog havde ringet først.
Du overraskede mig.
- Er du stadig sur?
- Nej. Tak, de er flotte.
Jeg kunne ikke
lade være med at stirre på dig.
Jeg synes, du var hypnotiserende.
Tak. Det er sødt af dig at sige.
Jeg må hellere få skiftet.
Nogle af os skal til en fest.
Vil du med?
Jeg har hørt om en restaurant,
jeg tror du vil kunne lide.
Jeg har bestilt bord.
For en sikkerheds skyld.
Alle danserne plejer
at gå i byen efter showet.
Du er velkommen til at tage med.
Jeg skifter lige, okay?
Det her er David.
Han danser i kompagniet.
Dette er Benjamin.
Jeg har fortalt om ham.
Nå ja... hvordan går det?
Jeg finder dig en drink.
Så du var venner med
hendes bedstemor?
Eller noget i den retning?
- Noget i den retning.
- Undskyld mig.
Jeg anede ikke, du ville komme!
Herregud, Benjamin...
Hvad havde du regnet med?
Skal jeg bare slippe alt?
Det her er mit liv.
Skal I med ned i byen?
Kom nu.
Få en god aften. Der vil være
musikere, interesante mennesker...
Det behøver du ikke.
Det er min skyld.
Jeg burde have ringet først.
Jeg troede...
Jeg ville komme og feje benene væk
under dig, eller sådan noget.
- Daisy, kom så!
- Jeg kommer nu.
Han virker flink.
Elsker du ham?
Det tror jeg.
Jeg er glad på dine vegne.
Måske ses vi derhjemme.
Okay.
Jeg nød showet!
Han kom for at fortælle,
at hans far var gået bort.
Det kunne du ikke vide.
Jeg var 23 år.
Jeg var ligeglad.
- Hvad gjorde du så efterfølgende?
- Fik vist taget nogle billeder.
De er i min taske.
Jeg var så god en danser,
jeg nogensinde kunne blive.
I fem år...
Dansede jeg allevegne.
London, Wien, Prag...
Jeg har aldrig set dem her.
Mor, du har aldrig fortalt,
om dengang du dansede.
Jeg var den eneste Amerikaner,
der blev inviteret -
- til at danse med Bolshoi.
Det var fantastisk.
Men Benjamin
var ikke ude af mine tanker.
Og jeg sagde ***:
Godnat, Benjamin.
- "Godnat, Daisy."
- Sagde han det?
Livet var såmænd
ikke så kompliceret.
Man kunne sige,
at jeg ledte efter noget.
Benjamin, mrs. La Tourneau
er lige gået bort.
- Mr. Benjamin Button?
- Det er mig.
- Bonjour.
- Oui, monsieur?
- Miss Daisy Fuller.
- Lige et øjeblik.
- Tag venligst plads.
- I orden.
Nogle gange er vi på en
kollisionskurs, uden at vide det.
Hvadenten det er ved et uheld,
eller planlagt, -
- så er der intet,
vi kan gøre ved det.
En kvinde i Paris,
var på vej ud for at shoppe.
Men hun havde glemt sin jakke,
og gik tilbage efter den.
Da hun havde taget sin jakke
ringede telefonen, -
- så hun havde taget den
og snakket et par minutter.
Mens kvinden snakkede i telefon, -
- øvede Daisy sig på sin opførelse
til "The Paris Opera House".
Og mens hun øvede, var kvinden,
som ikke snakkede telefon mere, -
- gået ud, for at praje en taxa.
Taxachaufføren havde lige
afsluttet en tur, -
- og var stoppet
for at få en kop kaffe.
Og alt imens øvede Daisy sig.
Og denne taxachauffør,
som havde afsluttet sin tur, -
- og var stoppet
for at få sig en kop kaffe, -
- havde samlet damen op,
som skulle ud og shoppe, -
- som ikke havde nået taxaen før.
Taxaen måtte stoppe
for en mand, som krydsede gaden, -
- som var gået på arbejde
fem minutter senere end han plejede, -
- fordi han havde glemt
at stille sit vækkeur.
Mens manden, som var sent på arbejdet,
krydsede gaden, -
- afsluttede Daisy sin træning
og tog sig et bad.
Imens Daisy var i bad,
ventede taxaen udenfor en boutique -
- på at kvinden skulle få en pakke,
som ikke var blevet pakket ind endnu -
- da pigen, som skulle pakke den ind, -
- havde slået op med sin kæreste
aftenen før, og havde glemt det.
Da pakken var pakket ind, blev
kvinden, som var tilbage i taxaen, -
- holdt tilbage af en varevogn.
Alt imens kom Daisy i tøjet.
Varevognen kørte væk,
og taxaen kunne komme videre.
Og Daisy, som var
den sidste til at få tøjet på, -
- ventede på en af hendes venner
som havde knækket et snørebånd.
Imens var taxaen stoppet op,
og ventede på et trafiklys, -
- kom Daisy og hendes ven
ud ad teaterets bagvej.
Og hvis blot én
af tingene var sket anderledes, -
- hvis snørebåndet ikke var knækket, -
- eller varevognen havde
flyttet sig, et øjeblik tidligere, -
- eller pakken havde været
pakket og klar, -
- hvis pigen ikke havde
slået op med sin kæreste, -
- eller manden havde stilt sit vækkeur
og var stået op fem minutter før, -
- eller at taxachaufføren ikke var
stoppet for at få en kop kaffe, -
- eller at kvinden
ikke havde glemt sin jakke -
- og havde nået en taxa tidligere, -
- ville Daisy og hendes ven
have krydset gaden.
Og taxaen ville have kørt forbi.
Men da livet nu engang er -
- en serie af hændelser
og liv der krydser hinanden, -
- og udenfor alles kontrol, -
- kørte taxaen ikke bare forbi, -
- og chaufføren var,
et kort øjeblik, uopmærksom.
- Og den taxa ramte Daisy.
- Daisy! Hjælp!
Og hendes ben blev knust.
Daisy...
- Hvem fortalte dig det?
- Din ven sendte mig et telegram.
Meget venligt af dig, at komme
og se, at jeg havde det godt.
Du ville gøre det samme for mig.
Åh gud!
Se lige dig. Du er perfekt.
Jeg ville ønske, du ikke var kommet.
Du skal ikke se mig sådan her.
Hendes ben var brækket
fem forskellige steder.
Og med genoptræning og tid,
vil hun måske kunne gå igen.
Men hun vil aldrig danse igen.
Jeg tager dig med hjem.
Jeg vil tage mig af dig.
Jeg tager ikke tilbage
til New Orleans.
Så bliver jeg her i Paris.
Forstår du det ikke?
Jeg vil ikke have din hjælp.
Jeg ved,
jeg har ondt af mig selv, -
- men jeg vil ikke
være sammen med dig.
Jeg prøvede at sige det
i New York, men du lyttede ikke.
Du skifter måske mening.
Vi er ikke små børn længere,
Benjamin.
Bliv ude af mit liv.
Jeg var vældig ubarmhjertig.
Han forstod ikke... -
- at jeg ikke kunne have,
at han så mig på den måde.
Jeg tog ikke afsted,
lige med det samme.
Jeg blev i Paris et stykke tid,
for at tage mig af hende.
Det vidste jeg ikke.
Skatter...
Gider du hente sygeplejersken?
Jeg lærte mig selv at gå igen.
Jeg tog toget til Lourdes.
Lad os se...
Det er helt normalt.
Pulsen er langsom.
Hun vil hive lidt efter vejret.
- Klarer du den?
- Ja.
Okay, han siger:
"Jeg tog hjem igen..."
Og så mangler der nogle sider.
"Jeg lyttede til husets vejrtrækning."
Det har jeg vist læst.
Han har spildt noget på den,
så det er svært at læse, mor.
Noget med "at sejle".
Giver det nogen mening?
Jeg lærte at sejle på min fars
gamle båd fra huset ved søen.
Jeg må tilstå, jeg havde selskab,
af en eller to kvinder.
Eller måske tre.
Jeg fatter ikke at du gider, Sam.
Der vil komme nye i morgen.
Mor.
Og i foråret i 1962... -
- ...kom hun tilbage.
- Vil du vide, hvor jeg har været henne?
- Nej.
Hvorfor har du ikke
givet lyd fra dig?
Du forsvandt bare.
Der var noget, jeg måtte klare selv.
Jeg har aldrig troet,
at du var den egoistiske type.
Jeg håber sandelig ikke,
jeg har taget fejl.
Jeg plejer ikke
at tage fejl af mennesker.
- Godnat, Mor.
- Godnat, søde.
Hyg jer...
- Du har ikke sagt noget.
- Jeg vil ikke ødelægge det.
- Sov hos mig.
- Absolut.
Jeg bedte hende,
om at tage væk med mig.
Vi sejlede til Golfen,
langs Florida Keys.
Jeg er glad for, at vi ikke
fandt hinanden da jeg var 26.
- Hvorfor det?
- Jeg var så ung.
Og du var så gammel.
Det skete, da det skulle ske.
Jeg vil nyde ethvert øjeblik,
jeg har med dig.
Jeg vil vædde på,
jeg kan være herude længere end dig.
Du har knap nok en streg,
eller en fold.
Jeg får hver dag flere rynker.
Det er ikke retfærdigt.
Jeg elsker dine rynker.
Dem begge to.
Hvordan er det at blive yngre?
Det kan jeg ikke rigtig forklare.
Jeg ser altid ud af mine egne øjne.
Vil du stadig elske mig,
når min hud er gammel og poset?
Vil du stadig elske mig,
når jeg kommer i bumsealderen?
Når jeg tisser i sengen?
Når jeg er bange
for uhyrer under trappen?
Hvad er der?
- Hvad tænker du på?
- At intet er for evigt.
Og hvilken skam det er.
Nogle ting er for evigt.
- Godnat, Daisy.
- Godnat, Benjamin.
Mor?
- Hvornår mødte du far?
- Et stykke tid derefter.
Fortalte du ham om Benjamin?
Han vidste rigeligt, skat.
Mor!
Queenie!
Hallo?
Hej, Mrs. Carter. Det er Benjamin.
Hvor er allesammen?
Åh, Benjamin.
Queenie er gået bort.
Jeg er ked af det.
Jeg kondolerer.
Hun var en storartet kvinde.
Vi begravede hende ved siden af
hendes elskede Mr. Weathers.
Og da vi havde vor egne minder, -
- solgte vi min fars hus.
Det er et vidunderligt
gammelt sted, skatter.
Jeg tror, vi bliver lykkelige her.
Åh, sikken lang
familiehistorie du har.
Den følger med huset.
Vi må endelig se det store soveværelse.
Vi købte os et dobbelthus.
Jeg elskede det hus.
Det lugtede af brænde.
Stop ikke, skat.
Det var at af mit livs
lykkeligste tider.
Vi havde ikke et eneste møbel.
Vi kunne holde picnics i stuen.
Vi spiste, når vi ville.
Blev længe oppe, når vi ville.
Vi lovede, at vi aldrig
ville blive vanemennesker, -
- ved at gå i seng og stå op
på de samme tider.
Vi levede på den madras.
Vores nabo, Mrs Van Dam,
var en fysioterapout.
Vi boede fire gader fra
en offentlig svømmehal.
Du havde alligevel
kun et par år tilbage.
Du valgte at gøre noget
specielt og unikt, -
- og der kun var et kort øjeblik,
du kunne gøre det i.
Så selvom intet uheld skete, -
- ville du stadig være
lige her, hvor du er nu.
Jeg kan bare ikke lide,
at blive gammel.
De fylder for meget klor i.
Jeg lover, jeg aldrig vil
få medlidenhed med mig selv igen.
Jeg tror, at hun lige der indså... -
- at ingen af os,
er perfekte for evigt.
Hun fandt sin indre fred.
Hun åbnede en danseskole,
og lærte unge piger at danse.
Kom tilbage den anden vej.
Fremragende!
Tak for i aften!
Du er sandelig smuk at se på.
Dans drejer sig om linie.
Kroppens linie.
Før eller siden, vil man miste den,
og man får den aldrig igen.
Jeg tror...
Du blev født i 1918, 49 år siden.
Jeg er 43.
Vi har næsten samme alder.
Vi mødes på midten.
Vi løb endelig på hinanden.
Vent. Jeg vil gerne kunne
huske os, præcis som vi er nu.
Jeg er gravid.
Jeg mener, sygeplejersken sagde,
at det ville blive en dreng.
Men jeg tror, det bliver en pige.
Jeg ved, du er bange.
- Jeg skjuler det ikke.
- Okay.
- Hvad er din værste frygt?
- At barnet bliver født som jeg.
Så vil jeg blot
elske det endnu mere.
Okay.
Hvordan kan jeg være en far, når jeg
bevæger mig i den modsatte retning?
Det er ikke fair overfor et barn.
Jeg vil ikke være en byrde for nogen.
Søde skat...
vi ender alle med ble på.
Jeg skal nok få det til at gå.
Jeg vil have det, sammen med dig.
Jeg ønsker, at du skal have
alt det, du gerne vil.
Jeg ved bare ikke, hvordan
jeg skal forlige mig med det.
Ville du sige til en blind mand,
at han ikke måtte få børn?
Du vil være en far,
så længe du kan.
Jeg kender konsekvenserne.
Jeg har accepteret dem.
At elske dig, betyder alt for mig.
Jeg må altså ud og tisse.
Den ældste kvinde, som nogensinde
har svømmet over den Engelske kanal -
- ankom her i dag til Calais, -
Behold resten!
- efter at have klaret svømmeturen på
34 timer, 22 minutter og 14 sekunder.
68-årige Elizabeth Abbott,
ankom klokken 5:38 GMT, -
- udmattet, men glad.
Mrs. Abbott, hvordan vil De
opsummere denne bedrift?
Jeg tror... at alt er muligt.
Skal vi gå...?
Ja.
Om foråret,
på en helt almindelig dag...
Jeg er tilbage om en time!
Skatter!
Ring efter en ambulance!
Babyen kommer.
Jeg skal bruge en ambulance!
De har det godt, begge to.
Hun er et velskabt pigebarn.
Skatter...
Hun havde født en pige
på næsten tre kilo.
Talte du tæerne?
Hun er perfekt.
"Og vi navngav hende
efter min mor, Caroline."
Var denne Benjamin min far?
Og dette er måden
du fortæller mig det på?
Undskyld mig.
...alle forholdende er klar
til den store orkan, -
- som kan blive en kategori 5.
Jeg ved, det er hårdt,
men du må ikke ryge her.
Ingen ved,
hvor præcis den vil ramme...
Du voksede op, som lægen lovede.
Normal og rask.
Du må finde hende en rigtig far.
Hvad mener du?
Hun får brug for en,
hun kan blive gammel sammen med.
Hun vil lære at acceptere, hvad end
der nu sker. Hun elsker dig.
Skatter... hun har brug for en far,
ikke en legekammerat.
- Er det min skyld?
- Selvfølgelig ikke.
Er min alder begyndt at bekymre dig?
Er det dét, du siger?
Du kan ikke være
forælder for os begge.
Det var din første fødselsdag.
Vi holdt fest for dig.
Huset var fyldt med børn.
Hvad så...
Før du ved af det, går de
i high school og har kærester.
Jeg solgte sommerhuset
ved Lake Pontchartrain.
Jeg solgte Buttons knapper.
Jeg solgte min fars sejlbåd.
Jeg indsatte det hele
på en opsparingskonto.
Så du og din mor
kunne få et godt liv, -
- som jeg forlod, før du
overhovedet kunne huske mig.
"Jeg drog bort
kun med det tøj, jeg havde på."
Jeg vil ikke læse det nu.
Kan du ikke bare fortælle,
hvor han tog hen?
Jeg ved det faktisk ikke.
Det er til mig. Fra 1970.
Da var jeg to år gammel.
"Tillykke med fødselsdagen."
"Jeg ville ønske,
jeg kunne kysse dig godnat."
De er allesammen til mig.
Fem:
"Jeg ville ønske, jeg kunne have
gået med dig den første dag i skolen."
Seks:
"Jeg ville ønske, jeg kunne
have lært dig at spille klaver."
1981... da var jeg 13 år gammel:
"Jeg ville ønske, jeg kunne have sagt,
at du skulle holde dig fra drengene."
"Jeg ville ønske, jeg kunne
trøste dig, når du havde kærestesorger."
"Jeg ville ønske,
jeg kunne have været din far."
"Intet, jeg har gjort,
kan erstatte det."
Jeg tror, han tog til Indien.
Hvad end det så er værd,
er det aldrig for sent, -
- eller i mit tilfælde, for tidligt,
til at blive det, man gerne vil.
Der er ingen tidsfrist,
så begynd når du vil.
Du kan forandre dig eller ej.
Der er ingen regler for den slags.
Vi kan få det bedste
eller det værste ud af det.
Jeg håber,
du får det bedste ud af det.
Og jeg håber, du vil opleve ting
som forbløffer dig.
Jeg håber, du vil føle ting,
som du aldrig har følt før.
Jeg håber, du møder folk
med et andet syn på livet.
Jeg håber, du lever et liv,
du er stolt af.
Hvis det ikke lykkes, -
- håber jeg, du har styrken
til at starte forfra igen.
Han havde været væk i lang tid.
Vi ses næste torsdag.
- Godnat, miss Daisy.
- Godnat, søde ven.
Beklager, men det er lukketid.
Kan jeg hjælpe dig?
Skal du hente nogen...?
Hvorfor kom du tilbage?
Mor?
Mor!
Er du snart klar?
Mor, hvad er der galt?
Jeg hørte en meget sørgelig
historie, om en fælles ven, -
- som jeg ikke har set længe.
Caroline, dette er Benjamin.
Du kendte ham,
da du var en lille baby.
- Hej.
- Hej.
Undskyld, jeg troede du var færdig.
Dette er en ven af familien,
Benjamin Button.
- Dette er min mand, Robert.
- Goddag.
En fornøjelse.
Det var rart at møde dig.
Vi venter i bilen, skat.
- Okay.
- Farvel.
Jeg låser lige af.
Hun er lige så smuk, som sin mor.
- Danser hun?
- Ikke særlig godt.
Det har hun så nok fra mig...
Hun er en sød og kær lille pige.
Hun ser lidt fortabt ud.
Men hvilken 12-årig er ikke det...
Der er meget i hende,
som minder mig om dig.
Min mand er en enkemand.
Var... en enkemand.
Han er en utrolig blid, klog
og meget eventyrlysten mand.
- Han har været en fortræffelig far.
- Godt.
- Du er så meget yngre.
- Kun på ydersiden.
Du havde ret.
Jeg kunne ikke have været
forælder for jer begge.
Så stærk er jeg heller ikke.
Hvor bor du så henne?
Hvad vil du gøre?
Jeg bor på Hotel Pontchartrain
ved boulevarden.
Jeg ved ikke, hvad jeg vil gøre.
De venter...
Det kan jeg godt huske.
Det var ham.
Orkanen har skiftet retning.
Den vil ramme kysten -
- meget snart.
- Burde jeg gøre noget?
Folk er ved at blive evakueret,
men det er op til dig.
Nej, vi bliver her.
Jeg skal nok sige til,
hvis der sker ændringer.
Den aften,
mens jeg sad og tænkte over -
- hvorfor jeg overhovedet var kommet
tilbage, bankede det på døren.
Kom ind.
Er alt i orden?
Undskyld.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg er her.
Intet er for evigt.
Jeg elsker dig stadig.
Benjamin,
jeg er en gammel kvinde nu.
Nogle ting, glemmer man aldrig.
Godnat, Benjamin.
Godnat, Daisy.
Og som jeg vidste, jeg ville...
Så jeg på hende, da hun tog af sted.
Det er dét sidste, han skrev.
Et stykke tid efter
din far var gået bort, -
- ringede telefonen.
Hallo? Ja, det er mig.
Undskyld, jeg forstår ikke.
Det er huset på hjørnet.
Kom bare ind!
- Jeg hedder Daisy Fuller.
- Jeg hedder David Hernandez.
Jeg er fra børneforsorgen
i New Orleans kommune.
Han boede i en nedlagt bygning.
Politiet fandt den her hos ham.
Med din adresse, -
- og navn skrevet i, mange gange.
Hans tilstand er meget dårlig.
Han blev kørt på hospitalet.
Han ved ikke, hvor eller hvem han er.
Han virker meget forvirret.
Jeg fortalte Mr Hernandez
at Benjamin er en af vores.
Hvis han har brug for et sted
at være, må han gerne bo her.
Benjamin.
Du spiller smukt.
Han kan vist ikke lide
at man berører ham.
Han bliver *** meget fjern.
Doktoren sagde, at det måske -
- kunne være en form for demens.
Kan du huske mig?
Jeg hedder Daisy.
Jeg hedder Benjamin.
Rart at møde dig, Benjamin.
Må jeg sætte mig lidt hos dig?
Jeg vil meget gerne høre dig spille.
Kender jeg dig?
Og hver dag, ville jeg kigge forbi,
og sikre mig, han havde det godt.
I skal ikke tro,
at jeg ikke ved, hvad I laver!
I er alle nogle satans løgnere!
Han vil ikke tro på,
at han lige har spist morgenmad.
Skal vi ikke se, om vi kan
finde noget andet, du kan lave.
Jeg har på fornemmelsen, at der er
mange ting jeg ikke kan huske.
Såsom hvad, søde skat?
Som om jeg har haft et helt liv, -
- men jeg kan ikke huske det.
Det er helt i orden at glemme ting.
Han glemte ***,
hvem eller hvor han var.
- Det var ikke nemt.
- Benjamin!
Jeg kan se alt!
Jeg kan se den store flod!
Ja, du kan se alt, søde skat.
Jeg kan se kirkegården, hvor mor
og andre folk ligger begravet.
- Kom så ned derfra!
- Hvad hvis jeg kan flyve?
Jeg har kendt en mand, som kunne flyve.
Kom ned, så vil jeg
fortælle dig alt om ham.
Der er en, der må gå derop.
Han var fem år, da jeg flyttede ind.
Næste den samme alder som jeg havde,
da jeg mødte ham.
Dette er et billede, af Gamle mand
Kangaroo klokken fem om eftermiddagen -
- da han fik sine flotte bagben.
Dagene gik, og jeg så til, mens han
glemte, hvordan man stod på benene...
Hvad hedder jeg?
- Hvordan man taler.
Jeg hedder Daisy.
Kan du sige Daisy?
I 2002 satte de et nyt ur op,
på den togstation.
Og i foråret 2003... -
- ...kiggede han på mig... -
- ...og jeg vidste,
at han var klar over, hvem jeg var.
Og så lukkede han sine øjne,
som om han faldt i søvn.
Jeg ville ønske, jeg havde kendt ham.
Det gør du nu.
Mor, jeg tror lige,
jeg må se, hvad der sker.
Godnat, Benjamin.
Nogle er født til
at sidde ved en flod.
Nogle bliver ramt af lynet.
Nogle har sans for musik.
Nogle er kunstnere.
Nogle svømmer.
Nogle ved alt om knapper.
Nogle kender Shakespeare.
Nogle er mødre.
Og nogle mennesker... danser.
DB4Ever
www.danishbits.org