Tip:
Highlight text to annotate it
X
Amanda!
Amanda, skru så ned.
Danny, sidder du stadig der?
Vi skal af sted nu.
Har din søster slet ikke hjulpet dig?
Din far er her om 5 minutter.
Klæd dig på. Amanda!
Jeg kan ikke høre mig selv tænke.
Hvordan skal jeg hjæIpe dig -
- med at blive klar til når, din far
er her, hvis du ikke hjæIper til?
Jeg skal nå en færge.
Jeg har kun to hænder.
- TæI dem. En, to.
- Tælle kan du også.
Så er det nok. Vask det af,
du har på maven.
Jeg kan ikke vaske det af.
Det er en ægte tatovering.
- Har du fået den uden at spørge?
- Vent til far ser den.
Idiot... ud!
Ud af mit værelse!
Jeg vil ikke med far.
I skal til Orlando.
Det skal nok blive sjovt.
- Jeg vil ikke.
- Okay. Vi taler sammen hver dag.
Du er meget tapper.
Amanda, din far er her. Dæk den til,
så du slipper for bøvl med din far.
- Du ser træt ud.
- Ja, det gør jeg vist.
- Okay, hvem vil gerne more sig?
- Far!
Hvordan har du det?
Giv mig et stort knus.
- Ade...
- Jack.
- Dannys medicin er i tasken.
- Som han skal have hver aften.
- Hun har en opgave til mandag.
- Ade, det har vi styr på.
- Jeg skal altså nå en færge.
- Sæt dig ned... bare et øjeblik.
- Jeg vil gerne flytte hjem.
- Hvad?
Tænk, at jeg var så dum.
Du skal ikke sige noget.
Enhver chance for at du kan tilgive
mig er nok forspildt, men...
Giv mig en chance. Ikke at jeg
har fortjent det. Lad mig prøve.
Adrienne, jeg elsker dig.
Jeg elsker dig højt.
Jeg ved, hvad jeg har mistet.
Jeg vil gøre alt for at få det igen.
Jack, du kan ikke bare komme
og byde mig det her.
- Fordi det ikke gik med hende...
- Vi to bør være sammen.
Adrienne, det ved du.
Bare se på børnene.
Kom nu. Tag med til Orlando.
Børnene kan prøve forlystelser.
- Og vi kan være alene.
- Det kan jeg ikke.
Jeg har lovet at hjæIpe Jean,
og det vil jeg gøre.
Okay. Når jeg kommer tilbage,
kan vi så snakke om det?
Ja, når du kommer tilbage.
Så snakker vi om det.
Hejsa.
- Dr. Flanner. Jeg troede De var gået.
- Sig jeg håber de bliver lykkelige her.
- Ved du hvor håndklæderne er?
- Jeg ved, hvor alt er.
- Og du skal vente på det varme vand.
- Du har sagt det to gange.
Og jeg har en nødgenerator,
hvis strømmen ryger i stormvejret.
Men jeg ved ikke, om den virker.
Sætter den sig, så spark til den.
Det skal man med det meste her.
Jack vil gerne flytte hjem.
Jaså. Men tænk ikke på stormen.
Meteorologer forudsiger dit og dat.
Jeg siger ikke noget. Hvis jeg gør,
og du lader ham flytte hjem...
- Vil du lade ham flytte hjem?
- Det ved jeg ikke.
Stormskodderne ligger under
huset. Det finder du ud af.
Udsender de stormvarsel så tag væk.
Men vi har før haft orkaner her.
Hvad skete der? Blev Jack træt af
dullen, han havde noget kørende med?
- Din bedste veninde.
- Vi kørte bare sammen til arbejde.
- Du er min bedste veninde.
- Det siger du ikke!
- Børnene vil have det, som det var.
- Så du gør det for børnene?
Hvornår får jeg besøg af Amanda, så
jeg kan pille nykkerne ud af hende?
Ja, gid du ville.
Hvor var den mand...?
Hvor var Jack, da din far døde?
Din far, som var så flink mod ham.
Nå, men altså...
Hvornår kommer gæsterne?
Ja, min ene gæst.
Jeg var ved at lukke ned, -
- men når en mand ringer fra Raleigh
og betaler det dobbelte i lavsæsonen.
Som min bedstemor sagde:
"Så skal man slå til. "
Og det skal du også gøre,
når det gæIder krybet Jack.
Du skulle have taget hippien
med den flotte røv i skolen.
Jeg ville gerne have haft en hippie
med en flot røv. Jeg elsker dig.
Hyg dig på vores begge tos vegne.
Du må også hygge dig.
Hallo...?
Er her nogen?
Hallo...?
- Du må være mr. Flanner.
- Ja, det er mig.
Det er godt nok blæst op.
Lad os få dig indskrevet. Du tog
15.30-færgen. Du er tidligt på den.
- Fire nætter. Du rejser tirsdag.
- Tidligt. Jeg skal nå et fly.
Vil du skrive under her...? Du har
nok hørt snak om dårligt vejr.
- I radioen sagde de 50% chance...
- Det har jeg hørt. Pyt med det.
- Folk kommer her om vinteren...
- Det er lige meget.
- Og adressen. Den beder Jean om.
- Er du ikke Jean?
Jean og jeg er gamle venner.
Hun skulle på arbejde. Jeg afløser.
Jeg vil helst ikke skrive adressen,
hvis det er i orden?
Okay.
- Undskyld.
- Det er i orden.
Det er "Det Blå Værelse".
Det varme vand skal lige
løbe lidt, før det bliver varmt.
Behøver du ekstra tæpper
eller håndklæder, så sig til.
Du er den eneste gæst.
Med lidt held ser du bankers. Vilde
heste som nedstammer fra heste -
- der led skibbrud her for længe siden.
De svømmede selv i land.
Der er middag kl. 8, eller tidligere
hvis du vil, for du er...
Den eneste gæst. 19.30 er fint.
- Ellers noget?
- Nej, jeg har vist alt. Tak.
Jean, altså!
Jeg er ligeglad. Det skal bare
være der. Udstyret skal nå frem.
Vil du hellere have hvidvin...?
Nej, rødvin er helt fint.
Jeg kommer med salaten.
Dinah Washington.
Hun er bare så god.
- Noget galt med bordet?
- Bestemt ikke.
Jeg vil bare ikke spise alene.
Okay.
- Her er din salat.
- Tak.
- Jeg er sulten.
- Det er nok den friske luft.
- Hvad?
- Grunden til du er sulten.
Jeg er kommet her i mange år
med Jack og børnene...
- Men kun børnene på det sidste.
- Jeg kom heller ikke hjem til middag.
Det gjorde Jack nu godt nok.
Når han ellers var der.
Måske finder vi sammen igen.
Undskyld...
Det er underligt ikke at vide,
om man er gift.
Jeg ved ikke, hvor jeg bor.
Du kom ikke pga. Stranden...?
Nej, jeg kom for at tale med en.
- Mere vin...?
- Ja, tak.
- Vil du have?
- Nej. Hvorfor ikke?
Hvis du ikke er Jean, hvem er du så?
Undskyld, Adrienne Willis.
Adrienne Taylor.
- Det hed jeg førhen, og...
- Adrienne.
- Har du børn?
- Ja, jeg har en søn.
- Han er læge.
- Så har du gjort noget rigtigt.
Ikke mig, men min kone. Ekskone.
Jeg kan ikke tage æren.
- Det var dejligt. Hvad er det?
- Skæret? Det er Teach' lys.
Piraten kaptajn Teach svor på, at
hans fjender skulle brænde for evigt.
Skæret er deres kroppe der brænder.
Det regnes ikke for et godt varsel.
Tak for advarslen.
Det er fra et folkesagn,
min far altid fortalte.
Han elskede at fortælle historier.
Han kunne se de smukke ting.
På grund af ham
gik jeg på kunstakademiet.
- Så du er kunstner?
- Det var jeg engang.
- Han døde for få måneder siden.
- Det gør mig ondt.
Jeg har haft et skidt år.
Min fars død og det med min mand.
Og min datter hader mig.
Og jeg som troede,
det ville blive lettere.
Ja, hvem gør ikke det?
Jeg tror, jeg går ind nu.
- Jeg går mig en tur.
- Okay.
Godnat.
Er Danny stadig oppe?
Jeg lovede at ringe hver aften.
Du skal ikke vække ham. Brugte han
inhalatoren før han faldt i søvn?
Jack, jeg sagde det til dig.
Du må gå ind og vække ham
og give ham hans medicin.
Ja, jeg har tænkt over det.
Jeg er ikke parat til at tale om det.
Det taler vi om, når jeg er tilbage.
Må jeg sige godnat til Amanda?
Okay...
Ade, hun er helt væk med
iPod'en tændt. Hun sover.
Jaså? Sig, at jeg ved hun ikke sover,
og at jeg elsker hende højt.
Jeg elsker dig.
Lad os nu bare sige godnat.
Godnat.
Far...
- Er du okay?
- Vi er læger. Vi kan ikke styre alt.
- Jeg spurgte bare til dig.
- Det er min sidste operation.
Pas godt på dig selv.
Jen...
Din mor og jeg bekymrer os. Vi
vil bare sikre os, du har det godt.
Siden hvornår? Hvornår er det blevet
min mor og dig... eller "vi"?
- Det er ikke derfor, jeg er her.
- Hvorfor er du her?
Mark.
Problemer med bedøvelse?
Slet ingen? Er I sikre?
- Miles Davis igen, dr. Tanner?
- Bach i dag.
Sig noget. Kom nu!
- Godmorgen.
- Kaffen er klar.
- Vil du have morgenmad?
- Senere. Jeg skal ind til byen.
- Leder du efter nogen?
- Ja, bor Robert Torrelson her?
- Det er min far. Er du fra banken?
- Nej, jeg er Paul Flanner.
Er han hjemme?
- Hvad fanden vil du?
- Din far skrev. Han ville snakke.
- Han skrev til mig.
- Jeg bad dig forsvinde.
Ingen her vil tale med dig.
Hvad tror du?
At du bare kan komme
og snakke dig ud af det?
Forsvind.
Jeg er på kroen. Giv ham besked.
Sig det til ham.
- Den skiderik.
- Hvad skete der?
- Hvor skal de hen?
- Ovenpå. De er til vinduerne.
- Jeg har dem.
- Er du sikker?
Rolig nu. Lad mig gøre det.
Jeg har handsker på.
- Lad nu mig.
- Okay.
Jeg skal ind til byen
og have lidt forsyninger.
Hyg jer.
- Adrienne. Adrienne Willis.
- Hvordan har du det?
Jeg har travlt. Folk hamstrer i
tilfæIde af, det bliver stormvejr.
Gør jer klar, for den bliver hård.
De siger den kommer, men nej. Når
de siger den ikke gør, kommer den.
- Jeg har ikke set dig længe.
- Jeg passer kroen for Jean.
- Har I gæster nu...?
- Pas på, for den kommer.
Jeg ved præcis,
hvor mange kolde øI jeg har der.
- Kender du familien Torrelson?
- Der er kun Robert og sønnen tilbage.
- Du ved hvad der skete med Jill?
- Noget har jeg hørt.
De brugte alle pengene
på en kendt læge fra Raleigh.
Jeg advarede hende.
Må Gud se i nåde til hende.
Skal du have lys?
Jeg vil gerne væk nu.
Så snart jeg kan.
Ring igen.
- Så du tager tidligt af sted?
- Ja. Det overvejer jeg.
Undskyld, jeg gik over gevind lige før.
Har det noget med
Torrelsons at gøre?
- Undskyld, det er en lille by.
- Hvad har du hørt helt præcis?
- Du behøver ikke forklare...
- Nej. Hvad har du hørt?
Vil du høre sandheden?
Mrs. Torrelson opsøgte
mig med et hemangiom.
En cyste på venstre kind.
Godartet men ret stor.
Den var ikke livstruende.
Jeg har fjernet langt værre cyster
mange gange uden det gik galt.
Hun døde på operationsbordet.
Hendes mand lagde sag an.
Så skrev han et brev
og foreslog, at vi talte om det.
En samtale for at afklare det.
Men sønnen ville ikke lukke mig ind.
- Han sparkede en bule i bilen.
- Det må have været hårdt.
- Han var vred.
- For dig, mente jeg.
At blive holdt ansvarlig
for en mors død.
Hvis du ikke vil have mig her,
kan jeg tage af sted.
Jeg ville faktisk grille
en laks til middag.
Det lyder godt.
Du skal ikke bekymre dig, Jean. Det
jeg ikke fandt, købte jeg inde i byen.
- Vi skal nok klare den.
- "Vi", siger du... halløjsa.
Nu skal du ikke begynde.
Jeg mente ikke noget med "vi".
- Dr. Flanner og jeg.
- Og læge er han!
- Hør her. Det gider jeg ikke.
- Nu ved vi, han er rig.
- Ser han godt ud?
- Det her vil jeg ikke snakke om.
- Så han ser godt ud.
- Det har jeg ikke sagt.
Kom nu. Sig, at min oldemors hus
gør noget godt for dig.
Du kan godt sige det til mig.
Skulle du ikke vise dit arbejde
frem for forhandlere?
Jeg viser ting frem nu.
Kontoret er ikke lukket, ikke?
Vi har andre forretninger nu.
Den får hele armen.
Det er så frøken Amanda...
Før og efter.
Kan du se udviklingen?
Hun er virkelig noget for sig.
Uanset hvad hun tænker og føler,
får man det at vide.
Hun ligner sin far.
Det kommer lige ud af posen.
Men jeg beundrer hende
for hendes ærlighed.
Selv om hun ikke beundrer mig. Men
det er okay, og det er min Danny.
- Er han ni?
- 10. Han lever i sin egen verden.
Når han bliver stor, bliver han nok
forfatter eller filosof.
Han er meget speciel
og enspænderagtig.
Du liver op, når du taler om dem.
Begge dine børn.
Jeg så et billede af dig og en lille
dreng. Det må være din søn.
Mark. Han er 28 nu.
Tænk engang. Du milde himmel.
- Han er...
- Læge ligesom sin far.
Sådan ser han nok ikke på det. Han
leder en klinik i bjergene i Ecuador.
- Det lyder som vigtigt arbejde.
- Han gemmer sig, sikkert for mig.
Hold nu op. Hvornår
har I sidst talt sammen?
Det er næsten et år siden.
- Ja.
- Det kan jeg ikke forestille mig.
Amanda driver mig til vanvid,
men ikke at tale sammen i et år.
Han var der, da kvinden døde.
Jeg sendte en sygeplejerske
ud til manden.
Det var ikke smart, men jeg
havde foretaget fem operationer, -
- og jeg havde en mere der ventede.
At jeg gik ud til manden ville
ikke give ham hans kone igen.
Mark var imod. Han mente at jeg
igen tog en forkert beslutning.
Dårlig læge, dårlig far.
Dårlig, dårlig, dårlig.
Men altså.
Måneden efter var han rejst.
Jeg har fået et medicinalfirma
til at sende udstyr derned.
Jeg tager derned i 14 dage.
Jeg tager ham med hjem.
Det må være vinen.
Jeg plaprer bare løs.
- Det beklager jeg.
- Hold nu op.
Jeg vil gerne have,
du kommer med mig.
Okay.
Hvor fører du mig hen?
Jean havde en oldemor,
som kom hertil efter borgerkrigen.
Du er omgivet åndeguder,
hun belærte Jean om.
Det er Yemanja.
- Det er dig, ikke?
- Da jeg var i tyverne.
Tordenguden. Han er vist vred i aften.
Der er Amanda sammen med Jean.
Jean er hendes gudmor.
Hvor er hun yndig.
- Den har jeg lavet.
- Har du lavet den? Det er løgn.
For mange år siden af drivtømmer.
Det lærte jeg af de lokale kvinder.
De bruger dem til særlige ting,
de vil gemme et sikkert sted.
Helst skrammet træ. Kunne man skabe
noget smukt af det, betød det mere.
Hvad gemmer du i din?
Mine børn. Og Jean.
Og minder om min far.
Hvem passer på dig?
Når man forelsker sig i en
og stifter familie.
Så bliver man det,
man tror man skulle være.
Man ændrer sig og giver afkald
på visse ting.
Så kigger man, på det man har
og ønsker, at man måske ikke havde.
Lad være.
Du behøver ikke gøre det mere.
Undskyld. Jeg glemte, at den var...
Det er Amanda.
Hej, skat.
Jeg vidste, du ville more dig.
Det er herligt, skat.
Jeg kigger på det billede af dig, da
du var barn. Hvordan har Danny det?
Fint, alle tiders.
Det er alle tiders.
Ja, jeg tænker
på det, din far bad mig om.
Jeg tænker over det.
Det har jeg jo sagt.
Amanda, hør her. Det er noget,
din far og jeg skal beslutte.
- Vi er nødt til at tale om det.
- Der er intet at tale om.
- Far vil flytte hjem. Det lovede du.
- Hvad har han fortalt dig?
Du lovede at give ham en chance.
Du tænker kun på dig selv.
Lad mig tale med din far... nu!
Hold op med at plage mor.
- Jeg hører du får dårligt vejr.
- Har du sagt, at jeg har lovet noget?
Bliv ikke vred på Mandy.
Hun er bare overivrig.
Hvor er du uansvarlig. Du inddrager
børnene i en samtale, vi ikke har haft.
Jeg stod tilbage med børnene,
da du forlod mig.
Og jeg må ikke engang tænke over
det, efter du er vendt 180 grader?
Du vil flytte hjem igen. Skal jeg bare
glemme de sidste syv måneder?
Er du okay?
Jeg tror, jeg skal have
mig en drink.
Vil du have et shot?
Det vil jeg.
Ja, jeg vil gerne have et shot.
- Vil du vide noget om musikken?
- Hvad?
Sagen med den musik er den
samme som med denne whisky.
Og det er...?
Det har jeg glemt. Jeg elsker Jean, -
- men hun køber dåsemad i tilfæIde
af en orkan, men spiser det aldrig.
Hun gemmer det i evigheder.
1996. Seksoghalvfems!
Det var orkanen Bertha.
Forloren skinke!
- Hvem spiser fedt?
- Ved du, hvad det gør ved årerne?
Gider du?
Jeg har altid gerne villet rydde op i
Jeans køkkenskab. Succotash.
- WienerpøIser.
- På dåse!
- Og kasteren gør klar.
- Et øjeblik.
Ved pladen for Atlanta er
det Smoking John Smoltz.
- Af banen.
- Vent.
Hun vinder!
Og tilskuerne går amok.
Ja!
Sikke en arm.
Da jeg var lille, var Barbies hoved
bolden, og kroppen var battet.
Ja, sådan.
Hvis tur er det nu?
- Er du okay?
- Jeg skal i seng nu. Det skal jeg.
Godnat.
- Ikke smække med døren.
- Tak for det.
- Hvordan har du det?
- Efter 5 aspirin går det lidt bedre.
- Og dig?
- Jeg har løbet det væk.
- Jeg har sat Jeans dåser tilbage.
- Hendes succotash?
Det er officielt. Kystvagten
har udsendt orkanvarsel.
Vil du tilbage til fastlandet,
skal du af sted nu.
Jeg kunne alligevel ikke
få et tidligere fly, så...
- Tager du tilbage?
- Jeg lovede Jean at passe stedet.
Dr. Flanner.
Jeg er Robert Torrelson.
De har vist hilst på min søn.
Kom ned fra piedestalen
og sig goddag.
- Har De tid et øjeblik?
- Vil De ikke komme indenfor?
- Det er fint her.
- Det gør mig ondt.
Jeg vil vide, hvad der gik galt.
Det der skete med Deres kone
sker en ud af 50.000 gange.
- En reaktion på narkosen.
- En ud af 50.000?
Ja. Jeg har analyseret operationen
igen og igen. Ingen kan bebrejdes.
- De kan ikke overbevise en jury.
- Bad Deres advokat Dem sige det?
- Han bad mig blive væk.
- Men alligevel kom De.
Så det gør Dem vel
til et stort menneske.
Må jeg spørge Dem om noget?
Ved De, hvilken øjenfarve
min kone havde?
Min kone er død.
Min kone er død.
Vi havde været gift i 43 år.
Hvad er der?
Hvad?
- Jeg har styr på det.
- Har du noget at sige, så sig det.
Manden er i sorg.
Han har mistet sin kone.
Jeg ved lidt om sorg. Aner du, hvor
meget mod han skulle mobilisere?
- For at se dig.
- Jeg kørte 300 km for at se ham.
Du viste ikke, at du vidste,
at han havde mistet noget dyrebart.
- Du forsvarede dig selv.
- Ja, han har lagt sag an mod mig!
- Gør du også det mod sin søn?
- Hvad har han med det at gøre?
Beskytte og forsvare dig selv.
Glem det. Du har ikke fattet det.
Nej, du har ikke fattet det,
og Torrelson har heller ikke.
Jeg har gennemgået operationen
igen og igen, tusinde gange.
Jeg tænkte, jeg måske begik en fejl.
At jeg ikke var god nok. Jeg traf
en beslutning for længe siden.
Jeg ville være den bedste læge.
Ikke den bedste mand eller far, -
- men den bedste læge.
Kun det betød noget.
Jeg gjorde alt for at redde hende.
Det prøvede jeg at forklare.
- Han ville ikke have en forklaring.
- Hvad ville han have?
Du er en del af det værste,
der nogensinde er overgået ham.
Han er stadig på hospitalet og
venter på, at du skal komme ud -
- og se ham i øjnene.
Hvad er du så bange for?
Hvad er du så bange for?
Hvor længe har du været gift?
- Hvad har det med sagen at gøre?
- Kan du huske, hvem du egentlig er?
Det handler om valg, Adrienne.
Du valgte det liv og den mand.
- Nu vender du tilbage til ham.
- Nu stopper du. Stop!
Adrienne!
Adrienne?
Adrienne?
Hejsa. Alt vel?
Ja.
- Hørte du telefonen ringe i morges?
- Nej.
Danny fik et astma-anfald,
og Jack kørte ham på hospitalet.
- Har han det godt?
- Ja.
Men det er første gang, det er sket,
og jeg var der ikke.
Min søn ligger i en hospitalsseng,
og hvor var jeg?
Telefonen virkede ikke.
Du må ikke bebrejde dig selv.
Men det gør jeg. Jeg troede jeg gjorde
en ting rigtigt. At jeg var en god mor.
Jeg kan ikke bare gøre,
hvad jeg vil, når jeg selv vil.
Måske duer det for dig,
men ikke for mig. Jeg beklager.
Jeg ved, det piner dig, at du
ikke var hos din søn i går aftes.
Men du skal vide,
at jeg misunder, det du har.
Dine børn er heldige med at have en,
der elsker dem og gør sig umage.
Og din mand er et fjols, der ikke ved,
hvor utroligt heldig han er, -
- fordi han har dig.
Paul, vent.
Hendes øjne var
mørkebrune og bløde.
Som om hun aldrig havde gjort en
sjæI fortræd. Og det ville hun ikke.
Jeg havde kendt Jill siden skoletiden.
Den tingest i ansigtet havde
hun altid haft. Jeg var ligeglad.
Jeg bemærkede den slet ikke,
men
Hun ville have den fjernet.
Jeg fandt hende på badeværelset.
Hun græd, mens hun så på den.
Hun sagde, at hun ville være smuk
for min skyld.
Det knuste mit hjerte at høre det,
for hun var smuk. Hun var så...
Men det var det, hun ville.
Hun ville opereres.
I hele hendes liv mindes jeg ikke,
at hun har bedt om noget.
Så jeg sagde ja.
Derfor gik vi til Dem.
Tak, fordi De viste mig det.
De var den sidste, hun talte med
eller så på denne jord.
Hun var den mest elskelige
og kærlige person i verden.
De vidste ikke, hvad De så.
Det gør De nu.
Mr. Torrelson, -
- det gør mig ondt.
Jeg beklager virkelig.
Jeg var glad for, jeg var der.
Ja.
- Måske ser jeg de heste en dag.
- The bankers?
Helt ærligt så kommer de ikke
så langt ned på øen. Men tak.
Bare vent. En skønne dag gør de.
En storm kom og drev over igen,
og vi fik nogle par slag.
Men vi står stadig op, så kom ned
og vær med til at fejre det i aften.
Hold da op!
- Det er et ordentligt læs krabber.
- Har I fanget dem her?
- Bare spis alt, hvad du kan.
- Er den stegt nok til dig?
Hej, Dot! Det er dr. Flanner.
Har du et bord til os?
Nu bliver der ballade.
Hun er bare alle tiders.
Tak.
- Der er mere mad.
- Tak.
Det er der,
jeg skal flyve til. Esmeralda.
Så skal jeg ad denne lange vej
op til bjergene her.
Og der er Marks klinik.
På bjergenes sydskråning.
Der er hverken telefoner,
el eller indlagt vand.
Det passer. Og så tager jeg
den lange vej, som fortsætter her -
- og op ad dette stejle bjerg -
- og ned i denne meget
smukke brede dal -
- og op ad den stejle skråning her
og langs floden.
Og der er et posthus,
hvorfra jeg kan sende breve til dig.
Ja. Og så forbi et smukt træ her, -
- og der har vi et posthus mere,
hvorfra jeg sender et til.
Jeg ved ikke, hvor længe
jeg bliver nede hos Mark.
Måske i lang tid.
Det ved jeg.
Så lang tid det nu kræver.
Det er det vigtigste.
Far!
Kom her, skat.
I ser ham om lidt. Han bad mig
tale med jer først.
- Nu skal vi høre på dit lort.
- Hør nu på mig.
- Høre på hvad? Far er væk.
- Jeres far og jeg finder ikke sammen.
Hvad? Far ville gerne flytte hjem,
men må ikke for dig.
Han vil altid være jeres far,
men jeg vil ikke være hans kone.
Nok er han ikke perfekt, men du
sagde, vi ikke behøver være det.
Amanda. Jeg tilgiver jeres far.
Det handler ikke om det.
SelvføIgelig gør det det.
Gud, hvor jeg hader dig!
- Jeg hader dig virkelig.
- Hold nu op.
Hør på mig. Jeg ved,
det er svært for jer at forstå.
Men jeg lover, at jeg stadig er din
mor, og jeg rejser ingen vegne.
Jeg elsker dig højt uanset hvad.
Hele mit liv. Og det gør
jeres far også, Danny.
Men det var min beslutning. Stol på,
at jeg traf den rette beslutning.
Amanda.
Kom her, skat.
Det hele skal nok gå.
Det skal nok gå.
Hej, mor. Se mig lige.
Bliv ved med det, skat.
"Kære Adrienne, det var meget
svært at tage afsked med dig. "
"Og jeg vil ikke igen. Nu vi ikke er
sammen, kan jeg lære dig at kende. "
"Kære Paul, efter du rejste, føIte
jeg, at jeg var vågnet af en drøm. "
"Jeg er en voksen kvinde og ikke
en teenager. Jeg har en teenager. "
"Jeg tænkte: Var det stormen, vinen
eller måden, du kiggede på mig?
"Jeg ved kun, at jeg er heldig,
fordi jeg fandt dig. "
- Hej, mrs. Willis.
- Hej, piger. Sikke en masse ting.
- Din mor ser ret godt ud for tiden.
- Og hvad så?
"Der er så smukt her, men intet
kan måle sig med de tinder og dale -
- jeg fandt på kortet over din krop. "
"Mark er fantastisk.
Han arbejder hele tiden. "
"Han er til rådighed hele tiden. Nu
forstår jeg hvorfor han tog hertil. "
"Kære Paul, hvis Danny og Amanda
var æIdre, ville jeg være hos dig nu. "
"Men som foræIdre
må vi yde det offer. "
"Hvis jeg har klaret mig så længe
uden at se dig og røre ved dig, -
- hvad betyder så
et par måneder mere?"
"Det er ikke bare din gode arm.
Det er alt ved dig. "
"Da jack forlod mig, mistede
jeg ethvert håb for fremtiden. "
"Din lidenskab, gavmildhed
og din evne til at se skønhed. "
"Jeg prøvede at komme videre, men
verden var ikke interesseret i mig. "
Jeg ville gerne flyve hjem
her og nu, men jeg kan ikke. "
"Jeg fatter det ikke. Amanda er
begyndt at blive medgørlig. "
- Vi har tilset hundrede patienter.
- Jeg tæller dagene.
- En weekend ændrede mit liv.
- Du gav mig min selvtillid tilbage.
Skriver folk stadig den slags breve?
Vis mig lige billedet igen.
Han ser godt ud og er med på det
frække. Ham skal du beholde.
"Kære Adrienne, når jeg skriver til
dig, mærker jeg dit åndedrag. "
"Når du læser disse breve,
tror jeg, du kan mærke mit. "
- Han venter på jer.
- Farvel, mor.
"Brevene er en del af os nu.
En del af vores historie. "
"En påmindelse om,
at vi klarede det sammen. "
Jack har børnene til mandag.
Lh, ja.
Tak, jeg laver det samme,
som vi fik den aften på kroen.
"Og et løfte om, hvordan jeg
håber, vor fremtid bliver. "
Jean. Hans fly lander snart,
og jeg har ikke fået tøj på.
Jeg er nødt til... det lover jeg.
Det skal jeg nok.
- Jeg elsker også dig.
- "Kærlig hilsen, Paul. "
Fly 2822. Det landede til tiden.
Okay, jeg ringer
angående en passager.
Ja, efternavnet er Flanner.
Jeg vil gerne vide,
om han var med flyet.
Jeg forstår godt,
at De ikke må fortælle mig det.
Naturligvis. Er der en
overordnet, jeg kan tale med?
Hvad ville De selv gøre? Jeg vil bare
vide det. Hvem skal jeg spørge?
Jeg venter gerne... Tak.
- Hej. Adrienne Willis?
- Ja.
Jeg er Mark Flanner.
Jeg har stadig ikke helt fattet det.
Da han kom, var han anderledes.
Jeg tænkt, at han nok ville tage
over, som han plejede, men...
I stedet begyndte han at arbejde.
Det var barske forhold,
især i regntiden.
Midt om natten hørte jeg,
at dele af bjerget var i skred.
- Lad os komme af sted.
- Vi skal have resten med.
Hvis jeg ikke havde været
så opsat på at tage alt med...
Vi mister for mange mennesker.
Du må forstå, at der er antibiotika
og sprøjter guld værd.
Læs det her på, så henter jeg resten.
Netop som vi var ved at nærme os
hinanden igen, blev han revet bort.
På grund af dig var han
blevet et nyt menneske.
Du gav mig min far tilbage.
Du reddede ham.
Vi reddede hinanden.
- Farvel, far.
- Jeg elsker jer.
Mor!
Mor, hvor er du?
Okay, hold op med at råbe!
- Mor?
- Okay, Danny. Gå lige ovenpå.
Gør det nu bare. Gå ovenpå.
Mor?
Mor?
"Kære Adrienne, snart ses vi igen.
Jeg glæder mig til at se børnene -
- gå på stranden og sove igen i det
blå værelse med dig i mine arme. "
"Jeg kan slet ikke vente på,
at vi starter vort liv sammen. "
"Tak, fordi du viste mig,
at det ikke var for sent.
"Til gengæId kan jeg kun love
at elske dig for evigt. "
"Og det gør jeg. "
Kom nu, Danny.
Skolebussen er her snart.
- Hvornår er du blevet boss?
- Siden lige nu. Af sted.
Fart på.
Tak.
Hør her...
Jeg ville forklare det,
men jeg tror ikke...
Du tror ikke, at jeg kan klare det.
For dig at se
er jeg stadig bare en lille pige.
Men det er jeg ikke.
Jeg ved besked med ting.
Som det der skete med dig og far.
Han fortalte mig det...
Hvordan han sårede dig.
I al den tid hvor jeg
var så led over for dig...
Det er jeg virkelig ked af.
Men jeg ved, hvad der sker.
Det gør jeg.
- Så fortæI mig det bare.
- Okay.
Mens din far og jeg var fra hinanden,
mødte jeg en mand.
Jeg ved godt, du kun
har kendt din far og mig.
Og jeg elsker Jack,
fordi han er jeres far.
Men der er en anden form
for kærlighed, Amanda.
En der giver dig mod til at blive et
bedre og ikke et ringere menneske.
Den får en til at føle, at alt er muligt.
Du skal vide, at du kan opleve den.
Du skal gribe ud efter den.
Du skal vide, at du fortjener den.
Hører du?
FortæI mig om ham.
- Har du lavet den til ham?
- Jeg ville give ham den.
Det er flere breve, jeg sendte,
som blev returneret.
Hold da op!
Oversat af:
M. Skovgaard
Ansvarlig udgiver:
PrimeText International AB
Bearbejdning:
SDI Media Group