Tip:
Highlight text to annotate it
X
Ferdinand Choupard er kun
en bifigur i denne historie.
Alligevel er det med ham,
at eventyret begynder.
Han spadserede roligt hjem
efter en aften med kortspil -
- og en pragtfuld flaske
12 år gammel whisky.
Datoen var 4. november 1911,
og klokken var ét om natten.
Gaderne var øde,
og man anede kulden i luften.
Men på samme tid,
præcis 953 meter derfra, -
- var der liv i kludene.
På scenen stod Nicole Gambert
og svingede sine smukke skanker.
Det entusiastiske publikum lagde
ikke skjul på deres begejstring.
Hver eneste aften
var en sand triumf.
Fra den herre.
Og hver eneste aften -
- kom departementschefen
Raymond Pointrenaud -
- for at fejre sin forfremmelse til
posten som udenrigsminister.
I mellemtiden havde Ferdinand
knap tilbagelagt de 280 meter, -
- der er fra Concorde-pladsen -
- til Place des Pyramides.
Nu ikke genert.
Det er næppe den første, du har set.
Du gode gud!
Ferdinands syner var rent faktisk
kun en optisk illusion.
Det hidsige lys kom fra professor
Marie-Joseph Esperandieus hjem.
Han var videnskabsmand
og ekspert i oldtidens Egypten -
- og havde taget en doktorgrad
i fysik allerede som 16-årig.
Hans forskning
kulminerede 35 år senere -
- med bogen,
der bar den fængslende titel:
"Er der liv efter døden?"
På den anden side af Seinen -
- lod dette spørgsmål til at være
blevet besvaret for længe siden.
Men på første sal -
- fandtes en livsform, der var i
modstrid med alle naturens love.
Den skulle snart give
videnskabsmanden et svar.
Mens århundredets eksperiment
fandt sted for øjnene af os, -
- var vicekommissær
Albert Caponis øjne gledet i
Det siger sig selv, at havde han
set pterosauren flyve forbi, -
- ville denne historie
have været en ganske anden.
Det var nu ikke, fordi man ikke
undede manden et lille blund.
Hans standhaftighed og ildhu
havde gennem tiden udløst -
- en mængde æresbevisninger,
heriblandt en fortjenstmedalje -
- for opklaringen af mysteriet
på sindssygeanstalten Dreux.
Han blev tildelt medaljen
den 28. august 1907 -
- af selveste departementschef
Raymond Pointrenaud.
Hvad er det, du gør, Raymond?
lad min lille fugl
lande på dine grene
Åh, der er intet, der gør mig
så ophidset som poesi.
- Er det sandt?
- Ja!
mens aftenen går på hæld
stiger safterne
i træets krone op
og den lille fugl
skælver over hele sin krop
I guder, menneske!
Kan De ikke køre ordentligt?
Caponi her.
Caponi her.
I Seinen?
- Du almægtige!
- Du almægtige.
- Du almægtige.
- Du almægtige...
Hjælp mig med at finde ord.
Herren her er også videnskabsmand,
omend kun en ydmyg assistent, -
- der arbejder i botanisk have.
Han hedder Zborowski og er 23 år.
Men videnskab er ikke hans eneste
passion. Han har også en anden.
"Kære frøken Adèle".
Hvad nu, hvis hun er gift?
Eller enke for den sags skyld?
Hans anden passion er en ubændig
kærlighed til frk. Adèle Blanc-Sec.
Hun satte hans hjerte i brand
med disse få ord:
Til hvem?
- Hvad med et fornavn?
- Ja.
Og det er?
Andrej med J som i "jordbær".
Dem elsker jeg.
Altså, jordbær.
Til Andrej med J
som i jordbær.
Tak.
Andrej Zborowski
var aldeles forgabt i videnskaben.
Hvad angår Adèle Blanc-Sec
og hendes humoristiske sans, -
- så var de draget ud på nye
og endnu mere eksotiske eventyr.
Hendes forlægger
havde sendt hende til Peru -
- for at afsløre de sidste
inkaers hemmeligheder.
Der er dog noget, man må vide om
Adèle, hvis man vil forstå hende.
Hun lytter til sit instinkt,
aldrig sin forlægger.
Aziz, hvor mange timers ridt
er der til bestemmelsesstedet?
I denne hede må De regne
med mindst seks timer.
Udmærket, lad os komme af sted.
- Hvordan siger man "fremad"?
- Yalla, frøken.
Yalla!
Hvad så med: "Fremad, dit møgdyr,
eller jeg slår dig ihjel"?
Stop!
- Er det her?
- Det tror jeg.
Udmærket.
Det er vigtigt
at drikke meget i denne hede.
Det er de to mænd,
jeg fortalte Dem om.
- En kop te inden nedstigningen?
- Ligner jeg en, der er te-tørstig?
- Er det gravkammeret?
- Nej, det er balsameringsrummet.
Det var her,
man gjorde mumierne i stand.
Ligene blev
sprættet op på alteret, -
- og indvoldene anbragt i krukker.
Derefter blev ligene vasket,
pudret, syet sammen og klædt på.
- Hvad er det der?
- Skræddersyet indpakning.
Liget lægges her, hvorefter
maskinen vikler det ind i gaze.
For ikke at nævne olien...
...der sprøjtes ind mellem lagene.
Hvilken slags olie er det?
Aner det ikke, men det virker.
Jeg har fundet det!
Ja, det er her.
D'herrer, lad os så finde skatten.
"Døden...
...er den eneste vej...
...der fører...
...til genfødsel".
Her stopper legen, min snut.
Som tak for samarbejdet
vil vi skåne Deres liv.
Forsvind.
- Jeg troede, egyptere var gæstfri.
- Han er ikke egypter.
Pragtfuldt.
En yderst brandfarlig blanding
af olie og petroleum.
Taber I den mindste tændstik,
bliver der et sandt festfyrværkeri.
Sig til, når jeres herreklub
optager kvindelige medlemmer.
Tillader De?
Tænkte det nok.
Frøken...
Efter grundig overvejelse har vi
besluttet at give Dem medlemskab.
Jeg venter lidt med at juble.
Det var så det.
Øjeblik.
- Hvor ved De alt det fra?
- Der er kun to muligheder.
At være egypter
eller at lære at læse.
Ufatteligt!
Gud er stor!
Der har vi ham.
Kom, de er dernede!
Selv uden stenen er den tung.
Hvordan skal vi få den op?
Gravkamre har altid en indgang
og en udgang. Find den.
Javel, frøken Adèle.
Luk den op.
Det er helligbrøde at åbne en faraos
grav. Det kan man blive hængt for.
- Og straffen for at tage hans guld?
- Ingenting.
Tag dig i agt, heks.
- Jeg går ikke herfra uden mit guld.
- Det er det, jeg er bange for.
Penge er ikke altid lykken, Aziz.
Luk den op.
Er det faraoen?
Nej, en læge.
Drejer det sig om en konsultation,
kommer frøkenen lidt for sent.
Men jeg kender
en særlig klinik i Kairo, -
- hvor lægerne vil nyde
at undersøge Dem.
Jeg har det fint, tak.
Bortset fra den kvalme, -
- jeg altid får i Deres nærvær,
professor Dieuleveult.
Stadig den samme ætsende humor,
min kære Adèle. Den får De brug for.
Kan De forklare mig, -
- hvorfor en kendt journalist som Dem
render og røver grave?
Jeg låner bare.
Naturligvis. De vil bare
lukke ham lidt ud i den friske luft.
Patmoses var professor i medicin,
Ramses II's livlæge.
Den største medicinske autoritet
i oldtidens Egypten.
Og derfor
har jeg brug for hans viden.
For at frelse menneskeheden?
Nej, kun min søster. Hun er syg.
Det er vel nok
betænksomt og rørende.
Men har De tænkt over,
at Deres professor er -
- død?
- Tak, det har jeg bemærket.
- Hvordan vil De vække ham til live?
Tillader De?
ER DER LIV EFTER DØDEN?
Det gamle fjols til Esperandieu?
Han formår knap nok
at vende en stol om.
Han er død, inden han når
at genoplive Deres mumie.
Var Deres mund. Mumier hører alt,
og de afskyr uforskammetheder.
De gør mig helt bange.
Først var der isuhyret,
og nu kommer sandets zombie.
Pas på,
han er en værre gnavpotte.
Min kære Adèle, jeg er blandt
Deres mest trofaste læsere, -
- men den historie er dog den mest
latterlige, De endnu har fortalt.
Før hende væk.
- Udgangen?
- Jeg tjekkede alle vægge.
- Så må den være i midten.
- Men der står sarkofagen jo.
Netop.
Forbandede snask!
Kender De straffen for gravrøveri?
- Hængning.
- Det gælder kun de indfødte.
Udlændinge viser man hensyn
og giver dem en hurtig død.
Mere bureaukrati,
men mindre smerte.
Frøken!
Har De et sidste ønske?
Jeg ved godt,
det ikke er særlig sundt, -
- men jeg vil gerne
have en cigaret.
Ja, hvorfor ikke?
Det dør De ikke af.
Tak.
Den er vel nok flot.
Må jeg have lov?
En gave, formoder jeg.
Nærmere et minde.
Min far på sit dødsleje.
Jeg tænker på ham,
hver gang jeg bruger den.
Jeg vil også gerne give Dem
et minde om mig.
Nu vil De tænke på mig,
hver gang De bruger den.
Kom i mine arme!
De må undskylde
den pludselige ømhed.
Undskyld, min gode mand...
Vejen til Kairo?
Tak.
Tillader De?
Op på bordet.
Rolig nu. Forsigtigt.
Vi skal nok tage os af Dem. Ilt!
Rolig, hr. professor.
Nu er det lige før.
Jeg slår hende ihjel!
Jeg slår hende ihjel...
Træk vejret. Træk vejret.
Pust ud. Pust ud.
50.
Hr. Choupard, skal jeg tro på en
mand, der udånder 50% alkohol?
- Det er sandt, hr. kommissær.
- Vicekommissær.
Hr. vicekommissær. Fuglen slog ned
på bilen og hakkede den i stykker.
Og depra... departementschef
Pointrenaud sad i bilen.
Og han var sammen med
en yderst letpåklædt dame.
I selskab med Pointrenaud,
den gudfrygtige mand? Vås.
Jamen jeg så dem jo.
Ja, og De så Jeanne d'Arc
omspændt af flammer.
Chef, chef!
Vi har identificeret
de tre personer i køretøjet.
Pointrenaud, hans chauffør -
- og...
- Du almægtige!
- Det var jo det, jeg sagde.
- Sæt ham i arresten.
- Jeg har jo ikke gjort noget.
Det var den store fugl.
Jeg var bare på vej hjem!
Mine herrer...
Indtil vi får flere oplysninger
om denne tragedie, -
- forventer jeg,
at I holder sagen... fortrolig.
Ja, naturligvis.
- Ikke et ord til pressen.
- Nej da.
Departementschefen
og dansepigen dratter i døden!
Køb dagens avis her!
Køb dagens avis her!
Kæmpefugl spreder rædsel
i hovedstaden! Køb dagens avis!
Uhyre dræber departementschef!
Politiet på bar bund!
Læs alt om det!
Værsgo, den herre.
Uhyre dræber departementschef!
Politiet på bar bund!
En pterosaur? Det er jo grotesk.
De vil gøre alt for at sælge aviser.
Selv "Le Gaulois" skriver om den.
De opnår kun at gøre folk bange.
Formodentlig. Det er det
helt store samtaleemne.
Ring til Pointrenauds enke og
overbring hende min kondolence.
Javel, hr. præsident.
En departementschef og en dansepige,
måske, men en pterosaur i vore dage?
De kaldte, hr. præsident?
Ja. Ring til indenrigsministeriet.
Ja? Godmorgen, hr. præsident.
Det med pterosauren lyder alvorligt.
Måske er det anarkisternes værk.
- Undersøg sagen, og vend tilbage.
- De kan regne med mig.
Ring til departementschefen.
Ja? Hr. minister.
Sagen om pterosauren trækker ud.
Præsidenten vil se resultater nu.
Jeg går straks videre med det.
Giv mig kriminalpolitiet.
Dugommier, hvem efterforsker
pterosaur-sagen?
- Det gør kommissær Poissard.
- Så forstår man, det står i stampe.
Der skal en rigtig snushane til. Giv
ham 72 timer til at opklare sagen.
Jeg skal nok tage mig af det.
Få fat i Cheval.
Sagen skal opklares i en ruf,
Cheval. De har 48 timer.
Betragt det som gjort,
hr. politiinspektør.
Sikke noget.
- Caponi her.
- Det er Cheval.
Hr. kommissær!
Jeg har sat Dem på pterosaur-sagen.
Skuf mig nu ikke.
- Korpsets ry står på spil.
- Jeg skal gøre mit bedste.
De har 24 timer.
Tak, chef.
Hvor kan sådan et bæst komme fra?
Se.
- Sådan har det ikke altid set ud.
- Naturligvis ikke, Andrej.
Hvad er der sket?
I går så kustoden det knuste glas
og troede, det skyldtes en besøgende.
- Derfor skiftede han bare glasset.
- Folk er så klodsede.
Sagen er mere kompleks end som så.
Se nærmere på æggeskallerne.
De fleste hænger stadig
ved i fosterhinden, -
- som om ægget blev knust
af en kraft, der kom...
- Indefra?
- Præcis.
Men det betyder jo, at ægget...
Klækkede, Zborowski.
Efter 135 millioner års udrugning -
- brød den ud af sin skal
og fløj væk.
Ad den vej.
Tror De så, -
- den har noget med den pterosaur,
de skriver om i aviserne, at gøre?
Der er gået en glimrende
politimand tabt i Dem.
Professor Menard?
Vicekommissær Caponi.
Hvad kan jeg gøre for Dem?
Jeg efterforsker
sagen om petrosauren.
Pterosauren.
Det var jo det, jeg sagde.
Efter alle disse fossiler at dømme,
vil jeg tro, De kan hjælpe mig.
Min ekspertise er kridttiden.
Jeg vil foreslå Dem at tale
med en specialist i juratiden.
Sagen skal opklares inden 24 timer,
så jeg kan ikke nå til Jurabjergene.
Så skal jeg nok finde
en specialist til Dem her i Paris.
Det er meget venligt af Dem.
Hør...
Det æg der...
Det kunne der blive
en ordentlig omelet af.
- Kom med mig.
- Naturligvis.
- Jeg skal nok holde Dem informeret.
- Meget gerne.
Farvel.
Kom bare.
Du skal ikke være bange.
Kom bare.
Se, hvad jeg har til dig.
Det dufter godt. Kom.
Kom.
Så er vi her. Det er deroppe.
Storartet.
Skaf mig en kop kaffe og en bid brød.
Jeg kan ikke tænke på tom mave.
Vil du have mere?
Spis, lille ven, spis.
Godt, lille ven.
Hvad drejer det sig om?
Vicekommissær Caponi. Jeg har nogle
spørgsmål angående ferosauren.
Pterosauren, chef.
- De er specialist på området?
- Ja, det er rigtigt.
Men lige nu...
Jeg skulle netop til at spise.
Perfekt, det er vi specialister i.
Jamen så kom ind.
- Her er godt nok mørkt.
- Jeg er meget lysfølsom.
Vil De ikke sidde ned?
Tak, Jeannot.
Tillader De? Jeg har ikke
fået noget at spise i to dage.
Hvad kan jeg så hjælpe Dem med?
Fortæl mig om dyret.
Hvad det æder, hvor det sover...
Vi ved meget lidt om den,
men vi ved, at den er kødæder.
Fornuftigt dyr.
Der er intet som en stor, rød bøf.
- Hvad var det for en lyd?
- Det...
Det var tukanen.
Fortsæt endelig, hr. professor.
Den har et vingefang
på omkring seks meter.
Den kan flyve i mange timer
og lede efter mad, -
- som den kan tage
med hjem til sine unger.
- Tror De, der er flere af dem?
- Nej, der er kun den ene.
Men på deres tid,
når de havde en mage, -
- var jagten på mad og redebyggeri
deres primære aktiviteter.
De parrede sig én gang om året, -
- og af endnu ukendte årsager -
- lagde de kun ét æg ad gangen.
Det forklarer
deres aggressive natur, -
- især når det drejede sig om
at forsvare deres eneste...
...enestående afkom.
Utroligt.
Chef, tukanen...
Det var på grund af ægget.
Den tog det ilde op.
Manden er vanvittig!
Før ham væk!
- Det må De undskylde.
- En drager?
Det siger jeg ikke nej til.
Adèle!
François-Xavier?
Det er pænt af dig at hente mig.
Min eneste chance for at se dig,
sådan som du rejser hid og did, -
- er at frekventere alle
færgelejer og banegårde.
- Forsigtig, den er skrøbelig.
- Javel, frue.
Rue du Four nr. 28, tak.
Nå?
Hvordan var Peru?
Langt væk. Meget langt væk.
- Og meget højtbeliggende.
- Sandt.
Nåede du helt op til Machu Picchu?
- Hver eneste morgen.
- Hver morgen?
Er det for frækt at spørge, hvilken
skat du hjembringer i kassen der?
En fløjte. Fra Andesbjergene.
Den store model.
En hellig fløjte, jeg bemægtigede mig
i den sidste inka-kejsers gravkammer.
Den skulle bringe død over den, der
spiller falsk på den, så ikke røre.
Naturligvis ikke.
Sig mig, er det her en hyrevogn
eller en varmestue?
Jeg ville gerne køre, dame,
men de elendige øg spærrer vejen.
Hvornår forbyder de heste i Paris?
Vi lever dog i det 20. århundrede.
Fremad, dit møgdyr,
eller jeg slår dig ihjel!
Sådan.
Går det ellers godt?
Hvad er det for noget hokuspokus,
du har med hjem denne gang?
Miranda, tal pænt,
og hjælp mig med kufferterne.
Man kan godt høre,
det ikke er dig, der gør rent.
Det er meget fint
med alle dine oldtidsfund, -
- men de er nogle
værre støvsamlere.
Den her skal jeg nok
selv tage mig af.
- Hvad er det for en masse breve?
- Fra den unge mand i botanisk have.
Han har sendt et brev hver dag -
- og to om mandagen for
at indhente søndagen.
Det minder mig om min ungdom
i Andalusien hos min mors familie.
Der var en ung picador,
stærk som en okse...
Har hun ellers haft det godt?
Ja, hun har klaret det fint.
Men hun spiser mindre og mindre.
Hun er snart kun skind og ben.
Vi skal nok passe godt på hende.
Tak, Miranda, -
- for din tålmodighed,
din tid og dine gode råd.
Nå, så frøkenen nægter at spise?
Hvor ser du dog usund ud.
Du trænger til en smule rouge.
Men du er stadig lige smuk.
Jeg håber ikke,
Miranda kedede dig med sin snak.
Jeg har været i Egypten. Jeg har
en overraskelse med hjem til dig.
Dette er Patmoses, livlæge for
Ramses II, den berømte farao.
Medicinsk var de meget langt fremme.
Det viser deres balsameringsteknik.
Ingen har siden
gjort det lige så godt.
Hans hemmeligheder skal nok
snart få dig på benene igen.
Hvis jeg ellers kan finde manden,
der skal vække ham til live.
Den herre?
Om forladelse, frøken Blanc-Sec.
Jeg har et brev til Dem.
- Jeg anede ikke, De var hjemme.
- Jeg går nu.
- Så skal jeg ikke ulejlige Dem.
- Forhåbentlig ikke.
Værsgo.
De burde nummerere dem,
så jeg ved, hvor jeg skal begynde.
Pyt med de andre.
Dem kan De læse senere.
- Det der er det vigtigste.
- Så læser jeg det i badekarret.
- Mener De det?
- Jeg læser al min post i badekarret.
ESPERANDIEU DØMT TIL DØDEN
De bor meget smukt.
Altså, De har indrettet Dem flot.
Hvad er det for noget
med en pterosaur?
Det var det, jeg...
- Hvor anbringes de dødsdømte?
- I La Santé-fængslet.
- Er der noget, jeg kan gøre?
- Ja, udbring en skål for mig.
Esperandieu,
Deres sagfører vil tale med Dem.
Deres klient.
Frøken Blanc-Sec?
Hvad laver De her?
- Jeg har fundet mumien af Patmoses.
- Det er umuligt.
Ja, men jeg gjorde det.
Spørg mig ikke hvordan.
- Hvor er den nu?
- Hos mig. Den venter på Dem.
Den kommer nok til
at vente lidt længere.
Jeg aner ikke,
hvordan jeg skal slippe ud herfra.
Desuden har mit sind
travlt med at styre dyret.
- Pterosauren?
- Ja.
Jeg ville forædle min teknik,
mens De var i Egypten.
Jeg har givet liv til
et 135 millioner år gammelt æg.
Perfekt. Så vil en 4.000 år gammel
mumie være barnemad for Dem.
Måske, men dyret udmatter mig.
Hver gang jeg falder i søvn, -
- tvinger dets instinkt det til
at dræbe. Jeg må stoppe det.
Hjælp min søster først,
så ordner vi insektet bagefter.
Fint med mig, men hvordan
vil De få mig ud herfra?
Stol på sagføreren.
Jeg skal tale med min klient,
Marie-Joseph Esperandieu.
Hr. Saint Hubert!
Kan vi få en kommentar?
Hold journalisterne på afstand!
Behersk Dem, mine herrer!
Lad manden komme til orde.
Jeg har afbrudt min Afrika-rejse
på myndighedernes anmodning.
De har bedt mig gøre det af
med denne pterosaur.
Det er mig en stor ære at stille
mit talent til nationens rådighed.
Hvordan vil De gribe det an?
Først må vi opspore dyret for
at studere dets adfærd og vaner.
- Hvordan vil De finde det?
- Ved helt enkelt at stige til vejrs.
- Noget godt på menuen?
- Due.
- Bertrand, De har reddet mit liv.
- Ingen årsag.
Kom frit frem.
Den er nær, Caponi!
- Det kan jeg mærke.
- Pragtfuldt.
Hvad er det?
- Det er lammekød, er det.
- Er det virkelig?
Tro mig,
jeg har forstand på fækalier.
Det er den bedste måde
at spore et dyr på.
Vi gør fremskridt, Caponi.
Pragtfuldt.
Der er et navneskilt i skålen. Du er
kokken Armand Petit-Blanchard.
Armand hvad?
Petit-Blanchard, sagde jeg.
Nogen har stjålet mit navneskilt.
- Slip mig!
- Ud! Nu kan det være nok.
Godt...
Jeg må lægge en bedre plan.
- Patéen er desværre udsolgt.
- Pyt med det.
Nå, Caponi...
Hvis ikke jeg tager meget fejl,
kan dyret have fået får tre steder.
Montmartre mod nord,
landbrugsudstillingen mod øst -
- eller i botanisk have.
- Nemlig.
- Afgang! I Guds navn.
Tak, min søn.
Nallerne væk!
Hurtigt, vi må af sted.
Far ville have sagt,
at modgang gør livet spændende.
På med vanten!
Bonden har talt fårene to gange.
Der mangler ikke nogen.
Så må vi videre.
Mine får!
Det er jeg ked af.
Den gik af af sig selv.
Bertrand, skaf en dyrlæge.
Celle nr. 28. Mod stiksår.
Om forladelse.
Hr. professor?
Vågn op, vi skal af sted.
Kan De ikke komme tilbage
lidt senere? Jeg er noget så træt.
Næ, nu har jeg aldrig...
6 geder, 4 gemser, -
- 15 hunfår og -
- 9, 10, 12 bjergfår
fra Jurabjergene.
- Jura?
- De er fuldtallige.
Så mangler vi kun botanisk have.
Snart klapper fælden.
Vi sætter angrebet ind ved daggry.
Hr. korporal.
Afløsning.
Det passer mig fint.
God fornøjelse.
Jeg håber, De har sovet godt.
Nu må vi af sted.
- Hvad laver De der?
- Det er ikke med min gode vilje.
- Hvor er professoren?
- Han blev flyttet i går aftes.
Det sker altid inden henrettelsen.
Guillotinen ved daggry.
- Det kan ikke være rigtigt.
- Jo, desværre. Medmindre...
...han bliver benådet.
Værsgo. De er løsladt.
Hent den!
Dygtigt, Nelson!
Hr. præsident...
Frøken Blanc-Sec vil tale med Dem.
- Hun har intet på sig.
- Har hun ikke noget på?
Altså, vi har visiteret hende.
Hun er ubevæbnet.
***.
Kom så, Nelson. Dygtig!
- Min kære frøken Blanc-Sec.
- Hr. præsident.
Jeg mindes med glæde vores interview.
Hvornår var det nu?
Den 18. januar 1906,
dagen efter De blev valgt.
- Det var mit første interview.
- Aldrig har jeg grinet så meget.
- Ja, jeg var forfærdelig.
- De var fortryllende.
- Hvad kan jeg gøre for Dem?
- Jo...
Som præsident har De ofte
kritiseret dødsstraffen.
Jeg benådede 17 dømte mænd
i min første embedsperiode.
Netop.
Vær sød at benåde en mere.
Professor Esperandieu. Han skal
henrettes i morgen. Han er uskyldig.
Jeg kender sagen. Vi står med tre
lig, heriblandt en departementschef.
Men det var en fortidsøgle,
der dræbte dem.
Og kun professoren kan styre den.
Hvor mange flere lig skal der blive?
Kæreste frøken, vi har sat
vore bedste folk på sagen.
Vi har sågar tilkaldt
en storvildtjæger fra Afrika, -
- der skal gøre det af med bæstet.
Nelson, altså...
Hent så bolden.
Hr. præsident, Esperandieu
er en meget lærd mand.
Hans forskning
fører videnskaben fremad.
Tager De hans liv,
vil det koste mange flere.
- Jeg skal nok overveje det.
- Tak, hr. præsident.
Hvad er der nu? Din bold ligger
derhenne. Kom selv og se.
Hvad er der?
Har du set et spøgelse?
Se, din bold ligger her.
Kom nu og tag den.
Nelson!
Åh nej... Hr. præsident!
Kom i mine arme!
- Det må De undskylde.
- Slip ham!
Fjern grabberne fra mig!
Sæt mig ned!
- Er De uskadt?
- Jeg har det fint.
- Pas på, jeg kan jiu-jitsu!
- Nelson?
- Slip mig, eller jeg sagsøger jer!
- Nelson?
Nelson?
Find Nelson!
- Luk gluggerne op, Caponi.
- De er begge to vidtåbne.
Opmærksomhed og tålmodighed
er jægerens dyder.
Hør, kan jeg nå at smutte ud
og få mig en bid brød?
Ikke tale om.
Vi ligger i krig, kære ven.
Jeg jagede engang en tiger
fra mit skjul i et bengalsk tempel.
Vi fik ikke mad i tre dage.
Tre dage?
Ja.
Ufatteligt. Hvordan gjorde De?
Jeg begyndte med at slå op
i alle bibliotekets bøger, -
- og de bekræftede,
at dyret er et standdyr.
Det gav mig den ide
at samle alle æggeskallerne -
- og anbringe dem et roligt sted.
Så lagde jeg nogle
saftige kødstykker ud, -
- så vores korsikanske får
ikke skulle lide overlast.
Zborowski, De er genial.
På ingen måde.
Jeg brugte bare min intuition.
Med en sådan intuition må De da
kunne nedlægge damer på stribe.
Det afhænger af damen.
Er der to L'er i Adèle?
Gid det var så vel, men jeg må
nøjes med mine to ben.
Adèle. A-D-È-L-E.
Blanc-Sec, ligesom tør hvidvin.
- Det forstod jeg godt.
- Vidunderligt.
Vær venlig at begynde forfra.
Min søster er syg, så jeg tog til
Egypten for at finde en læge.
Patmoses, en charmerende mumie,
som Esperandieu skulle genoplive -
- i stedet for den rådne pterosaur,
der angreb præsidenten og hans hund.
Prætero?
Nej, præsidenten. Og hans hund.
Straks mandede jeg mig op
og kastede mig over præsidenten.
Min heltedåd skulle
få professoren benådet, -
- så han kan genoplive lægen,
der skal redde min søster.
Men I anholdt mig for attentatforsøg.
Ligner jeg måske en terrorist?
- Nej.
- Derefter slog fuglen ned på hunden.
Slog ned?
- Godt, må jeg gå nu?
- Ja, men...
Der er lige en ting,
jeg ikke helt har styr på.
Og det er?
Hvem tilhø...
...tilhører hunden?
Helt ærligt...
Hvis vi skal tale i morsekode,
kommer det til at vare hele natten.
Jeg redder præsidentens liv,
og så er det takken? I drønnerter!
Det gik ikke helt som planlagt,
kære lillesøster.
Jeg tager et bad
for at samle tankerne.
Jeg er ked af at have ulejliget Dem
uden grund. Det er jeg virkelig.
Men er det ikke sjovere at belure
pigerne end at rådne op i graven?
Zborowski...
Du godeste!
- Ja?
- Kom i mine arme!
Jeg har læst Deres brev.
Det om pterosauren.
De er et geni, Andrej.
Kom, hyrevognen venter.
Nu skal jeg være der.
Denne vej.
Der ser De. Jeg løj ikke.
Utroligt.
Forsigtig, frøken Adèle.
Bare rolig. Jeg har tæmmet det,
der var værre.
Halløj, pipfugl...
Frøken Adèle...
Den foretrækker kød.
Gør den?
Det var dumt af mig.
Hvor kommer du fra, smukke fugl?
Jeg taler ikke til dig.
Du har i hvert fald
en flot fjerdragt.
Og hvis din fjerdragt vidner
om din stemmes pragt...
Nå da. Du er tydeligvis ikke
i familie med nattergalen.
Pas på, frøken Adèle.
Den kunne tro, De var en ged.
- De forstår at give komplimenter.
- Det var ikke det, jeg mente.
Jeg bliver som oftest
sammenlignet med fugle.
"Min due".
"Min kolibri".
"Mit lille dunede pus".
Jamen dog.
Er det mine fjer, du vil have?
mit lille dunede pus
fjer af fugl på kvist
eller dyret hist
- Ufatteligt!
- Sådan, ja.
Nu da vi er venner,
vil jeg bede dig om en tjeneste.
- Frøken, De vil da vel ikke...
- Jeg må ofre mig.
Men det er jo vanvid!
Det kan ikke være
sværere end en kamel.
Jo.
Pas på træet!
- Sådan!
- De er utrolig, frøken Blanc-Sec.
Nu da vi har gjort det utrolige,
skal vi forsøge det umulige.
Så er vi her.
Denne vej.
- Hvor er det spændende.
- De har ikke set noget endnu.
Og hold godt øje,
for det går stærkt.
- Jeg har gjort lidt mundgodt klar.
- Storartet. Den her er til Dem.
Champagne? Så bliver jeg helt
tummelumsk. Hvor foregår det?
Sikke mange mennesker.
Vi kommer lige i rette tid.
Nu kan jeg se ham.
Sikke dog et grimt hoved.
Jeg forstår godt,
de vil kappe det af.
Det var på grund af ægget.
Den tog det ilde op.
Han får en sæk over hovedet.
Jeg er forvirret. Hvorfor fløj bødlen
væk med en sæk over hovedet?
Der! Der er den!
Der er den! Den har fanget en mand.
Tilkald en ambulance.
- Resten ordner jeg.
- Jeg er på vej.
Jeg er på vej...
Den må du beholde, min ven.
Du har fortjent den.
Er der nogen?
Hvor er vi?
Er vi i Helvede?
- Her er jeg.
- Adèle?
- Goddag.
- Hvordan kan det gå til?
Han reddede Deres liv. Men De
havde jo også givet ham hans.
Zborowski, hvad foregår der?
- Esperandieu?
- Menard!
- Det er jo et mirakel.
- Menard, din gamle slyngel.
Esperandieu, ved profetens skæg!
- Hvordan er du dog havnet her?
- Det er en lang historie.
Den må I fortælle en lang vinteraften
over en kop chokolade.
Vi skal vække en mumie og redde
en ung pige. Det var kun en spøg.
- Ja, kun en spøg.
- Det her er ingen spøg.
- Er De træt oven på rejsen?
- Det er jeg. Meget træt.
- Vil De gerne hjem?
- Ja, jeg må hellere tage hjem.
- Lad mig følge Dem hjem.
- Tak, meget gerne.
Farvel, pipfugl.
Hvad foregår der?
Saint Hubert?
Ikke nu!
Elendige kræ!
Hvad er det for et fæhoved,
der skyder på videnskaben?!
Jeg er Justin de Saint Hubert,
storvildtjæger.
Storvildtjæger?
Jeg går også på jagt, -
- men jeg skyder kun møgdyr,
og De er vist et pragteksemplar.
- Det vover De ikke.
- En!
To! Tre!
Fire!
Fem!
- De må ikke dø nu.
- Jeg skal gøre mit bedste.
Lad mig hjælpe.
- De kan tage Dem af pterosauren.
- Men professoren bløder jo.
Netop, de er knyttet til hinanden.
Dør den ene, mister vi dem begge.
- Sørg for, det ikke sker.
- Naturligvis.
Overlad det til mig.
Rue du Four nr. 28.
Hvad skal jeg gøre?
Anbring antikke genstande
i en cirkel rundt om mig.
Jo ældre, jo bedre.
Ja, den der.
Jeg er nødt til -
- at give dig bandage på.
Jeg kommer tilbage.
Hvad så nu?
Nu vil jeg forsøge
at skabe kontakt til mumien -
- for at se, om den vil gå med til
at betro nøglerne til mig.
Storartet.
Hvad for nogle nøgler?
Efter døden
skrumper kroppen ind, -
- og ånden lukker sig inde.
Jeg har opdaget den frekvens, -
- der gør det muligt at kommunikere
med ånden, der er udødelig.
Herligt!
Det skal nok lykkes.
Hvad med...
...noget blodkoagulerende
i en stor klump...
...smør?
Hr. professor!
Hr. professor?
De må holde Dem ved bevidsthed.
Bare et øjeblik længere.
Prosit.
Tak.
Beklager det med skabet.
Pyt med det.
Jeg skal alligevel have gjort rent.
En skam, han er død. Jeg ville
gerne have lært ham at kende.
Jeg synes, jeg fornemmer
en vis fysisk lighed.
Det er min søster.
Hun ser ikke helt rask ud.
Men...
...med den viden, De besidder,
kunne De måske forsøge...
...at vække hende til live igen?
Jeg har visse kundskaber,
men ikke lige den.
Hvabehar? Er De da ikke læge?
På ingen måde.
Jeg er atomfysiker.
Jeg forstår mig på tal, tegn og
ligninger. Ikke noget særligt.
Lægerne forlader ikke faraos side.
De bliver som regel begravet -
- i det tilstødende gravkammer.
Må jeg lave mig en kop te?
- Lad, som om De er hjemme.
- De er meget elskværdig.
Vi sætter stor pris på elskværdighed
i vores dynasti.
Under hele dette eventyr har De
vist mig overmåde stor gæstfrihed, -
- og det skal De have tak for.
- Kunne De høre?
- Alt.
Og se? Også da jeg?
Alt.
Det er ingen skam. Med en krop som
min sætter man større pris på andres.
Tak.
Jeg formoder, De søger en læge,
der kan kurere det stakkels barn.
Ja.
Hun er ikke bare min søster,
men også min ven, min engel.
Min tvilling.
Hvad skete der?
En tåbelig ulykke.
En kamel?
Tennis.
Lån mig din hattenål.
Tak. Hvordan ser jeg ud?
- Som udskidt æblegrød.
- Sagt på en anden måde:
"Åh, hvorfor har hun
arvet al skønheden, -
- mens jeg sidder tilbage
med bitterhed og jalousi?"
1-1 i første sæt.
Nye bolde.
Vi var lige fyldt 20.
Agathe var billedskøn.
Vi havde opdaget en ny sport
og spillede så ofte, vi kunne.
Og for at undgå...
...at konkurrere mod hinanden,
spillede vi aldrig med point.
Kampene var udelukkende for sjov.
Men så, i et øjebliks eufori,
en kortvarig lykkerus, -
- indtraf tragedien.
Agathe!
Frøken, kom De noget til?
Vågn op, frøken.
Flyt jer! Agathe?
Jeg beder dig...
Nej, ikke det...
Agathe, bliv hos mig!
Lad være! Løb efter hjælp!
Hun kom til verden
få minutter efter mig, men...
...hun forlod den længe før mig.
Det var det eneste kapløb,
jeg ville ønske, jeg havde tabt.
En højst beklagelig ulykke.
Det gør mig ondt,
at jeg ikke kan hjælpe Dem.
Professoren var utroligt stærk.
Hans mentale kræfter -
- må have vækket alle døde
inden for en radius af to km.
Desværre er jeg ikke den rette.
Lige et øjeblik.
- To km?
- Ja, formodentlig.
Tankebølger spreder sig
som ringe i vandet.
Og lægerne veg aldrig
fra Ramses' side?
De forlod ikke engang lokalet,
når han skulle kopulere.
RAMSES II-MUMIERNE
Patmoses, De er et geni.
Afgang!
Undskyld, jeg leder efter
Ramses-udstillingen.
Det tror jeg gerne.
Hold op med at genere folk.
De tiltrækker opmærksomhed.
Undskyld,
jeg kunne ikke lade være.
Efter 5.000 år i en grav
trænger man til at more sig.
Hjælp mig først, så kan De
dø bagefter. Af grin, om De vil.
- Kan De åbne den?
- Jeg er hverken læge eller låsesmed.
Så gør Dem nyttig på anden vis, eller
jeg kyler Dem lige lukt i Seinen!
Bliv nu ikke vred. Man kommer
langt med en smule humor.
Det er ikke morsomt!
Måske lå faraonerne flade af grin,
men det her er det 20. århundrede.
Det var bedre.
Denne vej, frue.
- Patmoses!
- Ja, frue. Kommer nu.
RAMSES II-MUMIERNE
Denne vej, frue. De er meget
anspændt. Prøv at slappe af.
- Jeg giver Dem massage senere.
- Er De også kiropraktor?
Nej, men jeg har studeret
molekylær energi.
Lige nu skal De bare
holde Dem til at åbne døre.
Smukt, ikke? Det minder mig
om dengang, vi malede.
Alt i orden?
Se, hvad er det?
- Patmoses...
- Det ordner jeg, frue.
Frøken!
Vække folk til live kan De ikke,
men De forstår at slå dem ud.
Tak, frue.
De står jo hulter til bulter.
Hvis Ramses så det her...
Så væk ham dog.
Først hans tro tjenere,
så de er der, når farao vågner.
Ja, staklen skulle jo nødigt
føle sig ensom.
Eller fornærmet,
så vi må hellere følge etiketten.
Etikette er fint.
Undskyld, jeg forstyrrer,
men er De læge?
Er De kirurg?
Jeg leder efter en læge.
Nej, du er ikke læge.
Er der en læge til stede?
Det var en dejlig lur.
Patmoses? Hvad er dog det
for et latterligt antræk?
De indfødtes klædedragt,
Deres Majestæt.
Tillad mig at præsentere
frøken Adèle Blanc-Sec, en skriver.
Dav.
Sætter de indfødte
kvinder til at skrive?
Deres civilisation er stadig usleben,
men hun er yderst sympatisk.
Det var hendes gode ide
at vække os.
Gode ide? Jeg føler,
jeg er kommet alt for tidligt op.
Jeg beklager at have vækket Dem,
men jeg havde ikke noget valg.
- Det drejer sig om liv eller død.
- Livet og døden kommer og går.
Jeg vil gerne have
min søster tilbage.
Frøken Adèle vækkede mig
i den tro, at jeg var læge.
Dig, læge? Jeg ville ikke engang
betro dig at klippe mine negle.
Hun søger en læge,
der kan behandle hendes søster, -
- og vi tænkte,
at De i Deres storsindethed -
- måske ville lade Deres livlæge
tilse det stakkels barn.
Har De vækket mig
for sådan en bagatel?
Hør her, Ramsefar.
Du har ligget
og feset den af i 5.000 år.
Jeg har levet i fem år
med sorg og fortvivlelse -
- over min søster,
der ikke kan se mig.
Jeg er blot en stakkels dødelig
uden gudernes beskyttelse.
Jeg lever med smerten
hver eneste dag -
- og med en skyldfølelse,
der aldrig forsvinder.
Det var min skyld, det hele.
Det var jo min hat.
- Hvad var det med en hat?
- Det kan jeg forklare senere.
Nosibis, min tro livlæge.
Se, om ikke du kan
give pigen sit liv tilbage, -
- så hun kan nyde godt af al den
kærlighed, man føler for hende.
Tak.
Deres Højhed.
Deres Guddommelighed?
Lægerne sagde, hun ville dø,
hvis vi fjernede den.
Du er jo sindssyg!
Du skulle ikke dræbe hende,
men gøre hende rask!
Rolig, Adèle. Lad ham arbejde.
- Hvad er det?
- Faraos indvolde.
Lækkert.
- Er det nødvendigt at kysse hende?
- Nej, det er mest bare en tradition.
Det er nok bedst at gøre det,
inden hun vågner.
Det tør siges.
Godt så.
Lad os gå ud og se os omkring.
Agathe?
Du skal ikke slå så hårdt til bolden.
Jeg er trods alt din søster.
Ja, og jeg elsker dig
over alt på jorden.
Det var et privilegium
at møde Dem, frøken Adèle.
I lige måde, Patmoses.
Du må undskylde over for farao,
at jeg var så ubehøvlet.
- Og tak ham fra mig.
- Så gerne... frue.
Hvem er det, du taler til?
Ikke nogen, min egen.
Bare sid helt stille.
I morgen er alting som før,
det lover jeg.
Denne vej, Deres Majestæt.
Hvad var det?
- Jeg er ked af at ulejlige Dem igen.
- Sig frem.
- Kunne De vise mig vejen til Nilen?
- Ja, naturligvis.
Virkelig et besynderligt folk.
De mangler i den grad manerer.
Jeg er ganske enig.
Men deres kunstneriske evner
er i sandhed højtudviklede.
Se nu pladsen her.
- Den er storslået.
- Meget.
Vi burde opføre en pyramide her.
Det ville være prikken over i'et.
I mellemtiden burde vi måske
slutte os til de andre.
Du har ret, Patmoses. Afgang!
Faraonernes forbandelse
rammer Paris!
Læs alt om det!
Mumierne forsvinder fra Louvre!
Værsgo, den herre.
Faraonernes forbandelse
rammer Paris!
Hvad er nu det for noget
med nogle mumier?
Det må være anarkisterne igen.
Ring til indenrigsministeriet.
Velbekomme, kære Caponi.
Hvem er de til?
- Til frøken Adèle.
- Hun er rejst væk nogle uger.
Så må De give dem til en anden.
Er de til mig?
Det er vel nok sødt af Dem.
Hvad hedder De?
- Hvad med et fornavn?
- Ja. Andrej med J som i...
Som i jordbær.
- En kop te?
- Ja.
- God fornøjelse.
- Tak.
- Skynd Dem, skibet afgår nu.
- Ja ja, klap nu lige hesten.
Blanc-Sec, Adèle.
Tak.
Kvinden med den grønne hat?
Overlad det til os.
Skynd jer, skynd jer!
Velkommen om bord.
Frøken Blanc-Sec?
- Er det Deres kufferter?
- Forsigtig med dem, for...
Ferien starter søreme godt.
Undskyld, det var et uheld.
God tur, frøken Blanc-Sec.
Oversættelse: Henrik Thøgersen
Scandinavian Text Service 2011
Alt imens Adèle var ved
at redde sin søster...
Saint Hubert?
Caponi!
En smuk zebra.
Saint Hubert er blevet væk. Pist væk.
Gå ud og led efter ham.
Du forstår at løbe.
En formidabel jagt.
Jeg bønfalder Dem!
- Smil!
- Nej! Nej!
- Rør Dem ikke!
- Jeg er løbet tør for ammunition.
Anhold ham.
De er vist også et pragteksemplar.
Saint Hubert! Bliv, hvor De er.
- Jeg henter forstærkning.
- Tag Dem bare god tid.
Åh nej...