Tip:
Highlight text to annotate it
X
BREVET I FLASKEN
Hvor er de?
De er nok bare forsinket.
De kommer, skat.
Der er de!
Far!
- Hvordan går det?
- Det er dejligt at se dig.
Hej.
- Hvor er han sød.
- Tak.
- Vi må hellere gå.
- I skal lige have mit nummer.
Jeg tager ikke hjem til Chicago.
Jeg tager til Cape Cod.
Samme pension som sidst?
Jeg har nummeret.
- Sig farvel til din mor.
- Giv mig et kys.
Jeg elsker dig.
Bare ring.
Når som helst.
- Jeg elsker dig.
- Farvel.
Farvel, mor.
Undskyld ventetiden.
Økonomisk rådgiver.
Nyligt fraskilt.
Så du ham spise sine pandekager?
Han kælede for hver eneste bid.
Hold nu op.
Du ved da, hvad man siger
om lange lemmedaskere, ikke?
- De har kæmpe fødder.
- Godmorgen.
- Jeg ved, han skal til en matiné.
- Jeg tror, jeg tager havneturen.
Kære Catherine. Jeg er ked af,
jeg ikke har talt med dig så længe.
Jeg følte, at jeg var faret vild.
Ingen pejling. Intet kompas.
Jeg stødte hele tiden ind i noget.
Jeg var langt ude.
Jeg har aldrig faret vild før.
Du var mit livs nord.
Jeg kunne altid finde hjem,
da du var mit hjem.
Tilgiv mig min vrede
ved din bortgang.
Jeg mener stadig,
der er sket en fejl...
og jeg venter på,
at Gud retter den.
Men jeg har det bedre nu.
Arbejdet er en hjælp.
Frem for alt er du en hjælp.
Du kom til mig i drømme
med det smil...
der tryllebandt mig som elsker
og vuggede mig som et barn.
Det eneste, jeg husker af drømmen,
er en følelse af fred.
Jeg vågnede med den følelse
og prøvede at holde liv i den.
Jeg skriver for at sige,
at jeg er på vej mod den fred.
Og for at sige,
at jeg begræder mange ting.
At jeg ikke sørgede for, du ikke kom
til at fryse og være bange og syg.
"Jeg begræder, jeg ikke gjorde mere
for at udtrykke mine følelser. "
"At jeg ikke reparerede trådnetdøren.
Nu har jeg gjort det. "
"Jeg begræder, at vi skændtes. "
"At jeg ikke sagde undskyld tiere.
Jeg var for stolt. "
"Jeg begræder, jeg ikke roste dig mere
for din påklædning og dine frisurer. "
"Jeg begræder, jeg ikke klyngede mig
til dig, så Gud ikke havde fået dig. "
"De allerkærligste hilsner, G. "
- Hvor er det sørgeligt.
- Nej, det er bare...så ærligt.
Det kan være
mange hundrede år gammelt.
Det er maskinskrevet, Alva.
- Meget godt...
- Du ønsker, du havde skrevet det.
Jeg havde nok sendt en e-mail.
Men jeg ved, hvad du ville ønske.
At der stod: "Kære Theresa. "
Hold op, Charlie.
Alle piger vil elskes på den måde.
At være hans livs nord...
Er du vimmer!
- lsær ensomme kvinder?
- Opfatter du mig sådan?
Talte du med nogen på ferien?
Fortalte du vitser?
- Jeg hyggede mig.
- Du kom hjem en dag for tidligt.
- Jeg kan godt lide mit job.
- Sludder. Du burde skrive.
Hvis jeg ikke holder mig til research,
ser det sort ud for din spalte, Charlie.
Har du nogensinde lagt mærke til,
at de fleste kalder mig mr. Toschi?
Jeg kendte dig,
før du fik krone på tanden.
Jeg kendte dig, da du var let til bens
og let om hjertet.
Al Giddens. "Lakefront Winter".
Harcourt Brace, 1 948.
Jeg troede, jeg havde fundet på det.
Hej, Jase.
Hvordan går det?
Hej, Lina. Nej, undskyld.
Jeg venter bare en opringning
fra ham.
Nej, jeg er ikke urolig.
Jeg savner ham bare.
Det ved jeg godt.
Hvad?
Nej, jeg har lige hentet den.
Hvorfor?
Hvad?
Fund Af Flaskepost
Hvordan kunne han finde på det?
Jeg fatter det ikke!
- Hvorfor er du så sur?
- Det var forkert!
- Det er nogens inderste tanker.
- Det er ikke dit brev.
- Det ved jeg godt. Men jeg fandt det.
- Er du rørt? Er det derfor, du er sur?
Jeg er ikke sur!
Jeg er bare...
Iidt sur.
Du havde chancen til julefrokosten.
Hej, smukke. Theresa?
Se her.
- Det er breve om flaskeposten.
- Hvad?
Der er to kasser til. Hen i research.
Jeg fandt dem i postrummet. Flot røv.
- Charlie bad os smide alt andet.
- For at besvare dem?
Vi skal sortere dem
og smide alle tosse-brevene væk.
Så bringer vi nogle uddrag.
Det skal malkes. Det er stort.
Større end slankemuffin-skandalen
og borgmesteren og lærerinden.
"Din spalte er røvelendig. "
Hør her: "Bare flere mænd
turde tale om følelser"...
"i stedet for...at gemme sig
bag fjernbetjeningen. "
"Min niece sendte mig det sidste år.
Jeg tror, det er fra den samme. "
Hvad?
Hvad?
- "Kære Catherine. "
- Det mener du ikke! Er det sandt?
Læs det højt.
"Kære Catherine.
Du er altid hos mig. "
"Jeg reparerer bådene, mens minderne
skyller ind over mig som tidevandet. "
"l dag tænkte jeg på, da vi var unge,
og du rejste ud i den store verden. "
"Jeg var langt mere bange,
end jeg turde indrømme. "
"Jeg dulmede angsten ved at sige til
mig selv, at du ville komme hjem"...
"og tænke på, hvad jeg ville sige,
når vi sås igen. "
"Jeg må have overvejet hundreder
af muligheder. "
"Og hvad sagde jeg så?
Ikke ret meget. "
"Min mund duede ikke til andet
end at kysse dig. "
"Da du sagde: 'Nu bliver jeg her',
så var alt sagt. "
"Nu gør jeg det igen. "
"Jeg tænker på, hvad jeg ville sige,
hvis du kom igen. "
Bob?
Det er Theresa fra Tribune.
Ja, det er længe siden.
Jeg har en opgave til dig.
Jeg skal have sporet to ting.
Et ark papir med brevhoved.
Hvordan sporer jeg
en skrivemaskine?
Skrivemaskinen er
en Olympic Herzvogen 980.
Tysk. Og gammel.
Er den blevet solgt i USA
i de sidste 30 år?
Den har fået nyt tastatur. De, der er
til de manuelle, køber dem sådan.
Det her brev er nok
højst fem år gammelt.
Han er derude et sted.
Og han kan være ung.
Theresa, kan du huske,
hvad du bad mig om?
Proppen er kommet tilbage.
Den har været i vandet i to år.
Ikke mere? To år?
Mange tak.
Glem det...
Turkisfarvet glas. 89. Det ligner et A.
Men jeg sender dig polaroidbilleder.
Flaske 1
Flaske 2
Det lyder da alle tiders.
Så du kan godt lide babyen?
Du må ikke gå.
Jeg får aldrig talt med dig.
- Ring af!
- Øjeblik... Hvad nu?
Kan du huske brevet
om flaskeposten i Virginia?
Papiret og maskinen stemmer.
Ring af og tag 5'eren. Hun venter.
Jeg taler aldrig med ham.
Jase? Kan hun faxe det?
Hun er i Virginia. I en krabbe-bistro.
Hvem siger, hun har en fax?
- Sig, hun skal faxe det.
- Fint!
Nej...Fortæl om Bunker Hill.
"Til alle havets skibe og alle havne.
Til familie, venner og fremmede. "
- lkke "Kære Catherine"?
- Men papiret og maskinen stemmer.
Vi tror, det er enten det første
eller det sidste.
"Dette er et budskab og en bøn.
Mine rejser førte til en erkendelse. "
"Jeg havde allerede det, alle søger,
men kun de færreste finder. "
"Det menneske, jeg er skabt til
at elske for evigt. "
"En, der stammer fra Outer Banks
og havets mysterier. "
- Outer Banks. I North Carolina.
- Men der er en halv snes byer.
- Kun fire er store nok til et bådfirma.
- Så har vi ham.
Vi har freelancere dernede.
Vi finder ham garanteret,
før ugen er omme.
Skal vi vædde?
- Hvad nu?
- Jeg vil derned.
- Når du har fundet ham, hvad så?
- Hvem ved? Men jeg vil derned.
Jeg har brug for dig her.
Charlie, du sendte mig til lndien
for at se på skorstene.
Du sendte hende ned
til marinekorpset.
Det var noget helt andet.
Hvorfor vil du gøre det selv?
- Hvad mener du? Jeg er nysgerrig.
- Nysgerrig?
Hvad, hvis han er tatoveret
og har fire slemme domme bag sig?
T al hende til fornuft.
- Jeg frygter, du forventer for meget.
- Jeg forventer intet. Det er research.
Du tænker Heathcliff.
Du tænker Hamlet.
- Og ham her er sikkert kaptajn Ahab.
- Siger du, at jeg ikke må?
Det er et sats, ikke?
Det har du opfordret mig til i to år.
At satse.
Kan du huske, du bad mig ringe til
kontorforsyningerne i Outer Banks?
- Jeg har flere navne.
- Jeg har fundet den.
Hvad?
Jeg talte med en i Moorhead City.
De kunne huske brevhovedet.
Det blev designet af kunden.
- Det er dem.
- lkke et ord til Charlie.
Han beder dig ordne det i telefonen.
Du har ham, Theresa.
Rend ham på dørene.
Frue?
Kan jeg hjælpe Dem?
Undskyld...
Jeg beundrer bare de gamle huse.
- Er De ejendomshandler?
- Nej.
Jeg tænkte på, om jeg måtte
tage et billede af huset til et blad.
- Jehovas vidne?
- Nej.
Et billede.
Det var ikke faldet mig ind.
- Jeg kan hverken sige ja eller nej.
- Hvorfor ikke?
Det er min søns hus.
Jeg bor dernedead.
De må spørge ham.
Han er nede i havnen.
Garret Blake.
Han går aldrig med hat.
Alle tiders. Tak.
Er det "Playboy"?
Jeg har altid beundret deres omslag.
Jeg har nu aldrig købt bladet.
Men det er aldrig for sent.
- Dejlig dag, ikke?
- Jo, bare jeg var ude på søen.
Det forstår jeg godt.
- Restaurerer De båden?
- Jeg gør mit bedste.
- Lever De af at restaurere både?
- Nej, det er bare min hobby.
- Har De en båd, der skal repareres?
- Faktisk...
Der er en her i byen,
der har et værksted. Garret!
Han arbejder på den træskonnert.
Den er på 40 fod med smukke kurver.
- De gode gamle træbåde slår alt.
- Mange tak.
Jeg elsker de gamle træbåde.
Den må være på 40 fod.
En skonnert, ikke?
Det er en Alden-skonnert.
1 922. Fra Maine.
Tilhører den dig?
Nej. Jeg er bare ved
at sætte den i stand.
Smukke kurver.
- Vil du om bord?
- Ja.
Der er nogle pytter.
Den er smuk.
- Var den i dårlig stand?
- Forsømt. Ikke værdsat.
- Det kender jeg godt.
- Jeg tvivler.
- Er du turist?
- Jeg vil bare lære byen at kende.
Jeg hedder Theresa Osborne.
Garret Blake. Du lyder,
som om du kommer nordfra.
Gør jeg det? Chicago.
Jeg laver research.
- Om hvad?
- Alt muligt. For en avis.
Ved du, om jeg kan komme ud
at sejle, mens jeg er her?
- Du kan nok leje en båd derovre.
- Jeg har ingen erfaring.
Overhovedet.
Jeg ville gerne lære det.
Jeg er fra præriestaten.
Så jeg er håbløs i vandet.
Undskyld, jeg forstyrrede.
Tak.
Jeg sejler ud i morgen.
På en prøvesejlads.
Ud til pynten og tilbage.
En times tid.
- Vil du med?
- Ja, det lyder godt.
- Omkring syv.
- Fint.
Hvis du kommer før,
er jeg på den café.
Før syv?
Fint...Vi ses her.
Eller på caféen.
- Hej, Chet. Hvordan går det?
- Fint.
Du har de samme kunder
dag ud og dag ind.
- Turisterne går på Pandekageslottet.
- Det må de selv om.
Hvem har du her? De samme fiskere.
En aspirerende tømrer.
En nærsynet mekaniker. Og en tyv,
der vil være skibsbygger.
Slap nu af, Johnny.
En tyv har noget, der tilhører andre.
Har jeg ikke ret?
Du har ikke ret,
hvis retten ikke siger, du har ret.
- Dit grovkæftede røvhul.
- Hvad sagde du?
- Hvordan vidste du, jeg talte til dig?
- Nu ringer jeg til Pete.
Hvis I smadrer bulen igen,
bliver I anholdt, og jeg bluffer ikke!
En tyv har fortjent
at ryge i spjældet.
Jeg har sgu aldrig taget noget
fra nogen.
- Det passer ikke.
- Du lyver, Johnny.
- Du skal ikke sige, jeg lyver!
- Grib fat i ham!
Slap nu af, drenge.
Få så fat i dem.
Skil dem ad.
Lad nu være.
Ignorér ham dog for en gangs skyld.
- Okay, Garret.
- Han er ikke det værd.
- Gå nu.
- Så du, hvad han gjorde?
- Slap nu af.
- Gå nu bare, Garret.
- Han er ikke det værd.
- Slip mig.
- Jeg troede ikke, du ville komme.
- Jeg kom for at melde afbud.
Jeg ville ikke bare blive væk.
- Jeg er ked af, du så det.
- Gør I det ***?
I stedet for at bowle eller...
- Nå, måske ses vi igen.
- Jeg skal stadig prøvesejle den.
- Bare en kort tur.
- Jeg ved ikke rigtig.
Hvad, hvis du bliver vred?
Det er en lille båd.
Jeg kan ikke lide at slås.
Eller bowle.
Før du går, kan du så ikke løsne det
og kaste det ind?
Det ville jeg sætte pris på.
Tak.
- Hvor er jeg ikke i vejen?
- Jeg undgår dig bare.
Skal jeg springe ud?
Undskyld. Jeg var bedre til
at omgås andre før i tiden.
Så du var charmerende engang?
Det er jeg ked af, jeg gik glip af.
Hvem var ham på caféen?
- Det er gammelt nag.
- Jeg vil ikke snage.
Hvor gammelt?
Så det er det, du laver?
Research?
Nej, det hedder faktisk
konversation.
Måske kan jeg hjælpe dig.
Jeg har en eksamen.
Stjal du hans kæreste
i ottende klasse?
Nej...Jeg blev gift
med hans søster.
Nu er det din tur.
Ikke?
Okay.
Er du stadig gift?
Nej. Er du?
Nej. Jeg har en søn.
Alle tiders søn.
Har du mange kærester?
Nej. Har du?
- Nu begynder du at fatte det.
- Pas på bommen.
Har du hørt fra din mor?
Jeg fik et brev.
Hun kan stadig ikke lide dig.
Det siger du ikke.
- Den ser lidt lille ud til dig.
- Hvad?
- Den jakke.
- Hvilken jak...
- Det er hendes.
- Hvis?
Hende fra i dag.
Hun glemte den på båden.
Har du sagt det?
Har du ringet?
Nej. Kan du ikke aflevere den
for mig på hotellet?
Ikke tale om. Tag selv ind med den.
Vil du ikke se hende igen?
- Måske.
- Og så?
Det er ikke så let.
Nu er du hende.
Så er jeg dig.
Værsgo!
Den slags jakker dukker ikke op
hver uge.
Øjeblik.
- Du glemte den.
- Tak.
Jeg har kun været inde.
Jeg vidste det ikke. Tak.
- Har du lyst til at komme ind?
- Ja.
- Her er hyggeligt.
- Det er victoriansk stil. 1 91 1.
Det blev til en kro i 1 944.
Men det ved du vel allerede.
Jeg har aldrig været her.
Tja...Hvorfor skulle du også det?
Du bor her jo.
Du kommer her fra byen.
Jeg nød sejlturen i dag.
Og båden var fin.
Vi skulle ikke lænse eller noget.
Tak for jakken.
Selv tak.
Jeg har sagt tak otte gange, for jeg
aner ikke, hvad jeg ellers skal sige.
Og jeg lurer på, hvad du laver her, når
du heller ikke ved, hvad du skal sige.
Det lurer jeg også på.
Kan du lide kød?
Oksekød?
Nogle gange.
Jeg er dødgod til at stege bøffer.
Det er det, jeg er bedst til.
- Du praler.
- Ja. Men det passer.
Det er vel nok interessant.
Tak for oplysningen.
Jeg vil gerne lave en til dig
i morgen aften.
Vil du det?
På båden i dag...
Jeg nød det også.
- Hvad tid?
- Seks.
Foster Lane 1 8.
- Det ved jeg godt.
- Gør du det?
Jeg vidste, det var ved vandet.
Ikke også?
Jo, alt er ved vandet.
- Farvel.
- Vi ses.
Du fandt det.
Kom ind.
- Jeg vidste ikke, det lå så tæt på.
- Gik du?
- Du kan vel lide rødvin?
- Ja, jeg har åbnet en flaske.
- Skal jeg hjælpe med noget?
- Nej.
Bare lad, som om du var hjemme.
- Vil du have et glas vin?
- Ja tak.
Sikke et dejligt hus.
Lyset...
Jeg er vild med det skibsmaleri.
Det er fantastisk.
Man kan næsten høre vinden.
Er kunstneren herfra?
Det er min kone, Catherine.
Hun døde for to år siden.
Det gør mig ondt.
Maler du også?
Nej.
Min far døde,
da jeg gik på college.
Min mor efterlod
en af hans skjorter...
på en stol
i deres soveværelse.
Hun lod den sikkert hænge i...
Måske er den der stadig.
Jeg var nervøs.
Så jeg drak for meget vin.
Men hør her.
- Jeg skal fortælle dig noget.
- Jeg var også nervøs.
Jeg er bare...
Hvad?
Jeg er ikke...
Jeg er ikke vant til det her.
Gudskelov. Det er jeg heller ikke.
Jeg er ikke god til det.
For nogle der ikke er vant til det,
klarer vi det da fint.
Er det koldt nok til at tænde op?
Ja.
Jeg troede stadig, vi var forelskede.
Måske tænkte jeg slet ikke over det.
Jeg havde min søn,
mit arbejde og min mand.
Jeg var begyndt at skrive.
David og jeg talte endda om
at få et barn til.
Vil du tro det?
En dag kørte jeg hen ad gaden.
Og så så jeg dem.
David og en kvinde.
På vej ind i parken.
Jeg fik kun et glimt af dem.
Det tog et øjeblik.
Og så vidste jeg det.
Jeg sad bare i bilen.
Jeg slukkede ikke motoren.
Jeg sad der bare i halvanden time.
Man er konfronteret med det umulige,
og så tager det halvanden time.
Det havde stået på et år.
T ænk, at jeg fortalte dig alt det.
Det sker jo for en masse mennesker.
Ja, men det skete for dig.
Det gør mig ondt.
Sker det også i St. Clair?
Alt sker i St. Clair...
med tiden.
Fortæl mig om Catherine.
Tja...
Vi voksede op sammen.
Hun var ret...
Folk følte sig draget af hende på
grund af hendes smil og entusiasme.
Hun kunne sætte liv
i en hel forsamling.
I en hel by.
Jeg kaldte hende
Sankt Katarina.
Hvordan døde hun?
Hun var syg.
Skrøbelig...
Det gør mig ondt.
Det er i orden.
Det er okay.
- Har du boet her hele livet?
- lkke endnu.
I guder...denne by...
Den bestod kun af markveje
og vadegræs.
Min mor hadede det. Hun tog mig
med til Virginia, da jeg var 10.
Men jeg kom tilbage, da jeg var 16,
og så blev jeg.
Jeg savnede det. Jeg savnede lugten.
Og at arbejde ved vandet.
Jeg savnede min far.
Stilheden.
Vinden.
Vinden?
Kalder du det vind?
Vinden i Chicago
om vinteren...
Man skal gå med ryggen til den. Den
river i huden og tager vejret fra en.
Vi har det ældste egetræ
i North og South Carolina.
Prøv at overgå det.
Jeg vil bare ligge hos dig.
Pas på støvet.
Hun kastede ét blik på tegningerne,
men sagde ikke et ord.
En uge efter var den på lærredet.
Det skulle være den første.
At designe og bygge både...
Det var planen.
Den skulle være mit mesterstykke.
Den vi aldrig ville sælge.
Hvornår gør du den færdig?
Jeg har ikke rørt den i to år.
- En skønne dag...
- Ja.
En skønne dag.
Får jeg så en tur i den? Ud til pynten,
hvor vinden vil skræmme livet af mig?
Det bliver vindstille i aften.
- Det er du sikker på?
- Jeg er søn af en fisker.
- Du ser vejrudsigt.
- Vil du sejle med mig i aften?
Jeg skal hjem om et par dage.
Det kan ikke laves om,
for min søn kommer hjem.
Jeg ved ikke,
om der er mening i det her.
Det er ubegavet.
- At servere din kaffe for hende.
- Hun kunne godt lide den i går.
Hun var bare høflig.
Ingen kan få den ned. Tro mig.
Opfør dig pænt.
Å
- Ah nej.
- Hvad nu?
Rolig.
Bliv der.
Du er ikke velkommen her.
- Af banen! Begge to!
- Sagde retten nej igen?
- Bland dig udenom.
- Vi vil bare have malerierne.
- De hører til her.
- Det er kun dig, der ser dem.
- Vær nu sød, Garret.
- Det er det eneste, du efterlod os.
Det er første gang, du har sagt,
jeg var morder. Til mig.
- lngen myrdede hende.
- Han gik fra hende! Hun ville hjem!
- Hun boede her!
- Nu dræber han hendes mor.
- Jeg gav jer alt, hvad jeg kunne.
- Malerierne! Du har jo en anden nu.
Lad være med at blande dig.
Gå væk!
Hun malede dem her.
Hun hængte dem her.
Hun rørte dem sidst.
Det skal ikke laves om!
Det er det, I vil have, ikke?
Hvis jeg skærer det op,
kan I sgu få et stykke hver!
- Stil det fra dig, far.
- Væk!
Gudfader...
Betyder hun ikke andet for jer?
Er hun kun noget at slås om?
Se på jer selv.
I er alle tre så blodtørstige.
Er det for Catherines skyld?
- Eller vil I bare slå jer for brystet?
- Det angår ikke dig.
Jeg elskede hende også.
Jeg vil have et minde om hende.
Et stykke af det her er godt nok.
Martha!
Hun ville afsky det her.
Dodge har ret.
Hun ville afsky det mere end døden.
- De er sindssyge.
- De er kun halvdelen af problemet.
Du så dem.
Du hørte, hvad de sagde.
Men du bærer din halvdel
af skylden.
Er du med på det her?
Før jeg traf dig...
tænkte jeg slet ikke på
at knytte mig til en anden.
Nogle gange...
fornemmer jeg hende stadig.
Hun er her.
Jeg vil ikke snyde dig, Theresa.
- Hvorfor er der to poser skumslik?
- Ammunition.
Vejret er så dejligt, at jeg besluttede
at dække op udenfor. Er det i orden?
Du sagde,
jeg bare skulle gå ind, ikke?
Jo.
Vi kan da godt spise i køkkenet.
Jeg har købt sandkage.
Så jeg håber, din far kan lide det.
Jeg ville have lagt den på plads.
Jeg vidste ikke, hvor grænserne gik.
Det gjorde jeg heller ikke.
Nu skal jeg flytte det. Undskyld.
Lad mig.
Lad mig tørre det op.
- Jeg henter en klud.
- Jeg ordner det!
Bare giv mig et øjebliks fred.
- Nå, så du er jakken.
- Ja.
Du var her for et par dage siden.
Fandt du det, du ledte efter?
Det ved jeg ikke.
Jeg hedder Theresa.
Dodge. Som vognen. Han sagde, du
var køn. Han skulle have sagt smuk.
- Hvorfor har han ikke din charme?
- I har skændtes. Det er et godt tegn.
Jeg jokkede i spinaten.
Jeg flyttede på noget.
Tænk ikke på det.
Han er ikke kommet over det.
Han var helt knust.
Det ved gud.
Hjertemuslinger. De fås ikke bedre.
Kom med ind.
Der er ret trangt.
Skal vi gå en tur?
Han fortæller dig ikke ret meget.
Han taler lige så meget som en fisk.
Men det var noget rod
lige fra begyndelsen.
Hendes familie troede, at hun ville
rejse væk herfra og ryste verden.
Garret lignede dem for meget.
Nå, men de mente...
at han ville være et anker,
der ville holde hende tilbage.
Hvordan døde hun?
Svangerskabet slog hende helt ud.
Hun faldt om hos sine forældre.
De beholdt hende.
Garret gik derhen
og slog døren ind.
Han bar hende ud.
Hun var glad for det.
Han passede hende,
så godt han kunne.
I omkring en måned, tror jeg.
Og så...
Hun opgav bare ånden.
Nu ved du,
hvorfor Garret ikke siger ret meget.
Fordi hans far aldrig holder kaje.
Skal vi så ikke få noget i skrutten?
Du skulle rive nogle vægge ned.
Der er for trangt.
- Jeg har ikke råd.
- Vi gør det selv.
- Så kommer det til at ligne en båd.
- Byg en veranda til.
- Og et par værelser.
- Hvorfor? Flytter du ind?
Aldrig i livet.
Men det ville passe dig fint.
Han frygter, jeg får et tilbagefald.
- Vil nogen have kage?
- Jeg drak som en fisk.
- Det er ingen hemmelighed.
- Det er ikke noget at være stolt af.
- To øl om dagen. Det er min ration.
- Skal vi ikke tale om noget andet?
Jo.
Vi taler om forandring.
Man forandrer sig.
Selv du.
Det er det, vi taler om.
Dejlig middag.
Du var det dejligste ved den.
Bare jeg var 1 50 år yngre.
- Hvor skal du hen?
- Jeg spiser dessert på stranden.
Tak.
Han kan godt lide mig.
Ja, han er en god mand.
Han sagde, du var dødirriterende.
Det var bare for sjov.
Det var mig.
Han har ret.
Du er det dejligste ved middagen.
Og ved dagen.
Og ved året.
Bare det var enklere.
Bare det var lettere.
Jeg beklager.
Jeg regner ikke med blomster,
men kan vi ikke ringe sammen?
Jeg håbede faktisk på blomster.
Her kunne jeg godt bo.
Jeg ville ikke skræmme dig.
Men det gjorde jeg, ikke?
- Kommer du på besøg?
- lnd i landet? Ikke tale om.
Vi har en sø.
En stor en.
Godt. Så rejser jeg bare hjem.
Og så glemmer du alt om mig, ikke?
Hver dag.
Jeg har dit nummer, sømand.
Og du har mit.
- Hvad skete der så?
- Senere...
Den rejsende vender hjem.
Har du løst mysteriet?
Der var ikke noget mysterium.
Han mistede sin kone, Catherine.
Hun var kunstner.
Hun er død, men ikke glemt.
- Så den ender der?
- Ja. Der er ikke nogen historie.
Var det ikke mig, der sagde det?
Okay, Charlie.
*** så.
- Er du ked af noget?
- Niks.
Godt.
Hvordan var hun?
Hun var smuk og skrøbelig
og en stor kunstner.
Hun er overalt. I hans hjem.
På hans værksted.
- Alle kendte hende.
- Elsker han hende stadig?
Hun er ikke væk.
- Research, det er Theresa.
- Hej.
Det er mig.
Garret.
Det ved jeg godt.
Jeg er ked af, jeg har...
Jeg er ved at bygge båden færdig.
Min båd.
Jeg ville bare fortælle dig det.
- Hvordan har du det?
- Det har været nogle ret stille uger.
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige.
Det gør jeg stadig ikke.
Skal jeg hjælpe dig?
Det var det, jeg satsede på.
Et spørgsmål. Var det bare noget
uforpligtende eller noget mere?
En begyndelse?
Bare svar.
Jeg forventer intet.
Bare en playboy, hvad?
Scor turisterne?
Jeg har kun holdt af to kvinder
hele livet.
Catherine og...?
En pige fra byen.
En gavflab.
Påtrængende...
T ak.
Ringede du bare for at fortælle
om båden?
Jeg savner dig.
Jeg savner det hele.
Kommer du ikke på besøg?
Det er kun et besøg.
Du forpligter dig ikke til noget.
Er det nok?
Du tror, jeg satser på os.
Det gør jeg ikke. Jeg er også bange.
Og jeg savner også dig.
Okay. Hvornår?
Hvornår skal jeg komme?
Nu.
Du kommer ikke med båd, vel?
Jetski?
Windsurfer?
- Opfør dig pænt.
- Har du din billet?
Selvfølgelig. Der står navn i mit tøj,
og jeg har 25 cents til telefonen.
Har du en gave til barnet?
Køb en i lufthavnen.
Lad være med at komme op at slås.
- Der er den. Til tiden. Som din far.
- Pas på din ryg.
Tag dine piller.
Der skal være to øller i køleskabet,
når jeg kommer hjem.
Det er sørgeligt.
At tælle andres øller.
Hvis du får nogen til at give øl,
så finder jeg ud af det.
Jeg har to amter dækket.
Det fruentimmer har kloen i dig.
Hvordan er du blevet så led?
Vi ses om en uge.
Gu gør vi ej!
Ikke når din billet ligger her.
God hund.
Nu er han her vist.
- Du virker ret nervøs.
- Gør jeg? Men jeg er flot, ikke?
- Okay.
- Det var det, jeg mente.
Du nåede frem.
Kom ind.
- Jason?
- Hej.
Han havde vist forventet
kasket og køjesæk.
- Mor!
- Det var det, han ventede. Ikke?
Kom ind.
- Du er vel ikke for stor til den?
- Den er fed.
Tak.
Det var sødt af dig.
Han er vild med ravage.
Men sådan er drenge vel.
Garret, tak.
- Hun hader chokolade. Hun er sær.
- Er det sandt?
Ja, men det var sødt af dig.
Undskyld...
Tak, det var den,
jeg ville have.
Du må være dødtræt.
- Jeg håber, det er i orden.
- Det er fint.
Jeg mener, det er perfekt.
I morgen skal Jason
sove hos en ven.
Og hvad så?
Klap i.
- Jeg ved, det ikke er så romantisk.
- Hvad?
- Jeg lever sådan.
- Det er...hyggeligt.
- Det er hyggeligt.
- Du skal kende mig.
Mit dagligdags, almindelige jeg.
Tror du, du kender mig?
Mor?
Hvad er der?
Han kommer ikke herind.
Jeg har rejst så langt.
Jeg ved hverken ud eller ind.
- Jeg er glad for, du er her.
- Det er jeg også.
Vi er der snart.
Er det ham?
Det er det.
Du siger ikke noget.
Hej, hvad laver I her?
Toget er ret fedt.
Må jeg bruge computeren?
Han ville overraske dig.
Det er vel i orden?
Vi springer på toget igen om lidt.
- Han er bange.
- Nej, jeg er ej.
- Goddag.
- Annie...Garret...
Det er min arbejdsplads.
Mums!
Det var hyggeligt
at træffe dig.
Nu kan jeg se dig for mig
på arbejde.
- Så det er Ahab?
- Ja, men han er ikke kaptajn Ahab.
- Smil. Vær imødekommende.
- Hvor er folk imødekommende.
- Han smiler til hende. Det er sødt.
- Styr dig.
Du er så negativ.
Vil du hende det ikke godt?
Hun vil stinke af fisk
resten af livet.
Jeg ved ikke, hvad jeg regnede med.
Jeg vidste ikke, I var så gode venner.
Det her er en stor overraskelse.
Pudlen er den mest populære hund.
- Det var da hyggeligt.
- I lige måde.
- Hej, Lina.
- Hej, Jason.
Jason tager Garret med ind
til centrum for at sejle.
- Hvis han ikke farer vild.
- Jeg ved, der er en sø et sted.
- Det kan han mærke.
- Følsom...
Hvis der sker noget, så ring
til mig...øh, til bladet.
- Vil du styre?
- Ja.
Du er kaptajn.
Du skal holde kursen.
Lige ud.
Hej.
- Sådan.
- Hvordan går det?
- Hej, Jason.
- Der har vi hele banden. Hej, Lenny.
- Hej, mor.
- Mor dig godt.
Sig farvel til din mor.
Jeg er ikke vant til,
du er her.
Det er okay, Garret.
Det er rart...
at være blandt dine ting.
Er det, som du havde regnet med?
Det er hyggeligt.
Du gør mig genert.
- Hvad kigger du på?
- Theresa i sit hjem.
Den almindelige,
dagligdags Theresa.
Garret...
Vent lidt.
Jeg vil gerne have,
det går rigtigt til.
Jeg vil bare rydde lidt op
og tænde et stearinlys.
Og jeg trænger til et bad.
Okay...
En, to, tre, fire, fem, seks...
- Det var der gods i.
- lh, hvor er jeg bange.
Det var stort.
Nu må jeg altså i bad.
Fund Af Flaskepost
Nu skal du bare høre, hvad...
Å
- Ah gud...Garret...
- Hvor har du den fra?
- Jeg fandt den.
- Hvad mener du?
Jeg fandt den på stranden.
Garret, vent.
Den kom til mig.
- Du må stole på mig.
- Skal jeg stole på dig?
Jeg måtte møde den, der skrev det.
Det var dig. Jeg ville have sagt det.
- Hvordan fandt du mig?
- Jeg sporede alle brevene.
- Der var visse spor...
- Alle brevene?
De blev fundet. Folk skrev til os.
Jeg sværger på, jeg ville sige det.
- Garret, vent.
- Jeg må væk.
Garret, vent!
Hvorfor gjorde du det?
Hvorfor?
- Var du nysgerrig? Var det research?
- Jeg faldt for dig.
Først for brevene og så for dig.
Undskyld! Jeg var bange!
Jeg var bange for at skræmme
dig væk. Som jeg gør nu.
Lige meget hvad du mener om mig,
skal du vide, at jeg holder af dig.
Det er da lige meget,
hvad der førte os sammen.
De breve var til hende, ikke til dig.
Og ikke til dine kolleger.
De vidste alt om mig, ikke?
Og om Catherine?
De tre breve ændrede mit liv.
Jeg ville ikke have dem trykt.
Jeg sendte to breve til Catherine.
Hvad? Jeg har alle brevene.
Dem alle tre.
Hvor er det tredje?
I skuffen?
Catherine?
Til alle havets skibe
og alle havne.
Til familie, venner
og fremmede.
Dette er et budskab
og en bøn.
Budskabet er, at mine rejser
førte mig til en erkendelse.
Jeg havde allerede det, alle søger,
men kun de færreste finder.
Det menneske, jeg er skabt til
at elske for evigt.
En, der som jeg
stammer fra Outer Banks...
og Atlanterhavets mysterier.
En, der besidder
alle livets små skatte.
Selvhjulpen.
Selvlært.
En havn, hvor jeg altid er hjemme.
Hverken vind eller strabadser...
eller en smule død
kan vælte huset omkuld.
Min bøn er, at alle i hele verden
må opleve sådan en kærlighed.
Og blive helbredt af den.
Hvis min bøn bliver hørt,
fordrives al skyldfølelse og al anger.
Så er det *** med al vrede.
Hør min bøn, Gud.
Amen.
Jeg har aldrig vidst,
hvad hun skrev.
Hun kom ikke til sig selv igen
efter den dag.
Jeg tørrede hende.
Jeg prøvede at varme hende.
Jeg kørte hende på hospitalet.
Hun kom aldrig...
Hun døde tre dage efter.
- Hvis hun ikke var gået ud...
- Hun vidste det.
Hun skrev det jo.
"Døden kan ikke vælte huset omkuld. "
Hun vidste det.
Jeg vil beholde det.
Åh, undskyld.
Vil du helst være alene?
Har han ringet?
Nej.
Men jeg har lagt en besked.
Jeg sagde undskyld.
Jeg bad ham ringe.
Så gør han det.
Lina, kan du huske,
hvad jeg altid brokkede mig over?
Alle de gange jeg græd over David?
Ærlighed. Tillid.
Jeg var så bange.
Jeg er ikke...
Jeg var ved at falde for Garret,
og jeg...
Halvdelen af mig sagde: "Sig det. "
Den anden halvdel sagde:
"Vent lidt.
Han vil ikke forstå det. "
"Vent til det rette øjeblik,
når du har de rette ord. "
Jeg ødelagde det. Jeg knuste det
ved at være noget, jeg hader.
- En løgnhals.
- Du er ikke en løgnhals.
Over for ham er jeg.
Jeg tror aldrig,
han vil kunne stole på mig nu.
Ved du ikke, at vi alle har vores
hvide løgne og halve sandheder?
Du må bare have tillid til,
at han vil forstå det.
Jeg ved ikke...
Det ved jeg ikke, om han kan.
Jeg så hans smerte. Han stod
med hendes brev og læste det.
Og der var bare...
så megen smerte.
Han elsker hende så højt.
Så jeg ved det ikke...
Martha?
Du sagde, at hvis jeg nogensinde
skrev noget...
Det må jeg sige.
- Handler det om ham?
- Nej.
Det er nogle andre historier.
Gode historier.
Det var på tide.
Når man bliver såret,
lukker man af.
- Til smerten er væk?
- Det ved jeg ikke.
Måske lærer man bare at leve
med det ligesom alt andet.
Som når der er prop i vinen.
Man vil ikke gå glip af vinen.
- Står det med proppen og vinen heri?
- Nej.
Godt. Det er rædsomt.
Måske skriver de fleste af os
vores livshistorie undervejs.
Men andre synes at have en skæbne,
der er allerede er planlagt.
Og uomgængelig.
Som en ring, der er sluttet.
Okay.
Åbn den.
Langsomt.
Hvor er det spændende.
På forsiden af sektionen!
Fedt!
- T ak.
- Må jeg klippe den ud?
Tak.
- Din post...
- Tak.
Selv tak.
Kære Theresa.
Jeg har tænkt på dig.
Du gav mig Catherines sidste ord.
Jeg har lagt alle kræfter i båden.
Jeg søsætter den d. 25. Jeg håber,
du snart kan se den. Garret.
Nydeligt.
Jeg er helt vild med din indretning.
- Meget minimalistisk.
- Tak, fordi du kommer.
Jeg kommer med en gave
til dit nye telefonboks-kontor.
- Skal jeg hænge det op?
- Hvor er det sødt af dig.
Du gætter aldrig,
hvem det forestiller.
Du virker glad.
Er der noget, der går godt?
Ja.
Ahab...
Må jeg godt...?
Hvis du kaster dig ud i noget vildt
og fjollet, beviser det kun en ting.
Hvad er det?
At han er en heldig kartoffel.
Det er et Charlie T oschi-citat.
Folk vil tro,
du tørrer dine underhylere deroppe.
- Du er fin.
- Det gør ondt.
Den er smuk, Garret.
T ak, Martha.
Gå til den.
Godt klaret, Garret.
For Catherine.
Jeg ville ønske...
Jeg ville ønske,
hun var her i dag.
Hver dag.
Far sagde, du var der.
Bare jeg havde vidst det.
- En overraskelse...Dum idé...
- Nej. Det er dejligt at se dig.
- Jeg er glad for, du kom.
- Det er jeg også.
Jeg så båden. Den er smuk.
Den er alle tiders.
- Jeg er glad på dine vegne.
- Vil du med ind?
- Undskyld.
- Jeg må have såret dig.
Nej.
Nej...
Jeg hørte bare det,
du ikke kunne sige.
Eller det, jeg ikke kunne høre.
Nu forstår jeg det.
Det er smukt,
at du elsker hende så højt.
Du behøver ikke sige noget.
Det var derfor, jeg ville finde dig.
Så bliv hos mig. Kom med ind.
Bliv, så længe du vil.
Det har jeg tænkt over.
Jeg tænkte over en masse herude.
- Jeg kan ikke blive.
- Hvorfor ikke?
Hvis du kan, kommer du, når tiden
er inde, og ellers gør det ikke noget.
For jeg fortryder ikke så meget
som et øjeblik.
Ikke et eneste.
Farvel.
Jeg vil ikke miste dig.
Så lad være med det.
- Hvorfor sidder du altid samme sted?
- Hvad kommer det dig ved?
Jeg er nysgerrig. Tog du ikke
den plads for 1 0-1 1 år siden?
- Vorherre bevares.
- Du plejede at sidde der.
Giv knægten en kop kaffe.
Du ser frygtelig ud.
- Jeg har det meget godt.
- Fandt du hende?
- Du lod hende rejse.
- Jeg vil ikke tale om det.
Skrub af.
Det var hendes valg.
Hvad forventer du?
Vedholdenhed. Slå dig løs.
Gå amok. Slås, for pokker.
Du var sammen med hende
en eftermiddag.
Du aner ikke, hvem hun er.
- Hvad...?
- Chicago.
Tre minutter.
Grib knoglen.
Det er sidste chance.
Selvfølgelig gik hun sin vej.
Hun er ikke dum.
- Hun vil ikke imellem...
- Jeg har ikke styr på det hele.
Tror du, det er let at se
en anden kvinde hos dig?
Det er det ikke.
Men jeg kan kun sige en ting.
Kast dig dog over det pigebarn
og find ud af det hen ad vejen.
- Drop det.
- Drop det?
Bare...
- glem alt om det.
- Det kan jeg ikke!
- Jeg kan ikke glemme alt om det.
- Hvorfor fanden ikke?
- Fordi du er min søn.
- Det kommer ikke dig ved.
- Hvad?
- Det kommer ikke dig ved.
Vend om.
Vend dig om.
Knyt næven.
Gør det så!
Slå mig. Lige i synet,
dit dumme svin.
Kommer det ikke mig ved?
Kommer min søn ikke mig ved?
Hvad fanden har jeg ellers
der betyder noget?
Hvem har ellers hjulpet mig?
Jeg forstår din smerte.
Jeg er årsag til noget af den.
Tror du, jeg kan glemme det?
Du kunne være rejst med hende.
Men jeg var her. Syg. Fordrukken.
Jeg holdt dig tilbage.
Hvis I to...
Så var det måske gået anderledes.
Jeg blev ikke for din skyld.
Jeg hører hjemme her.
Det er her, jeg hører til.
Hun kom hjem, da hun indså, at hun
også gjorde det. Det var hendes valg.
Jeg elskede hende for det.
Det gjorde jeg også.
Nu skal du vælge.
Mellem fortiden og fremtiden.
Vælg en af delene.
Hold dig til det. Så skal jeg nok
holde bøtte og lade dig være.
"Så du altid ved, hvor du er,
og hvor dit hjem er. "
"Kærlig hilsen, Theresa. "
Kære Catherine.
- Skal du ud på åbent hav?
- Ja, sir.
- Du ved, hvad du gør.
- Jeg har styr på det hele.
Hej, min ven.
Så står vi op.
En ny dag truer.
De kalder ham
43rd Streets borgmester.
Han er så sød. Han kender alle.
Han hjælper andre.
Sagen er, at han bliver 70.
- Theresa, der er telefon.
- Kan du tage imod besked?
- Det er vigtigt.
- Et øjeblik...
- Tag den på mit kontor.
- Er det Jase?
- Hej, min pige.
- Dodge?
Jeg må hellere få sagt det her,
mens jeg stadig kan få ordene frem.
Der var en båd, Theresa.
På åbent hav. I knibe.
Med en familie om bord.
Tre mennesker. Garret prøvede...
Han prøvede at hjælpe dem.
Det er forfærdeligt.
Han druknede.
- Hvad mener du?
- Han sprang ud efter dem.
Han reddede to af dem.
Men han druknede.
Det gør mig virkelig ondt.
Mere kan jeg ikke sige nu.
Farvel.
Åh gud...
En sorgens stund...
Kom ind.
Jeg fandt den på båden.
Den lå i hans regnfrakke.
Kære Catherine.
Mit liv begyndte, da jeg traf dig.
Jeg troede, det var ***,
da du døde.
Jeg troede, at minderne om dig
holdt os begge i live. Jeg tog fejl.
En kvinde ved navn Theresa
viste mig, at hvis jeg turde...
så kunne jeg elske igen
trods min store sorg.
Hun viste mig, at jeg kun levede halvt.
Det skræmte mig og gjorde ondt.
Jeg vidste ikke, hvor meget
hun betød for mig, indtil hun rejste.
Da flyet lettede, var der noget
inden i mig, der bristede.
Da vidste jeg det.
Jeg skulle have standset hende.
I morgen sejler jeg ud til pynten
og tager afsked med dig.
Derpå rejser jeg hen til den kvinde
for at prøve at vinde hendes hjerte.
Hvis det lykkes, ved jeg,
jeg har din velsignelse.
Hvis ikke, er jeg alligevel velsignet,
fordi jeg har elsket to gange.
Det gav hun mig. Hvis jeg siger, jeg
elsker hende lige så højt som dig...
så ved du,
hvad det går ud på.
Hvil i fred, min elskede.
Garret.
Hvis nogle skæbner er som en ring,
der er sluttet...
så udvikler andre sig
uforudsigeligt og uransageligt.
Min rejse har været præget
af forlis.
Men det har lært mig,
hvad der er dyrebart.
Og det har en kærlighed,
jeg er taknemmelig for, også.