Tip:
Highlight text to annotate it
X
*** I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2005
Mindske komplikationer i forbindelse med type 1-diabetes
Jeg fik diagnosen diabetes, da jeg var fem år gammel,
og i starten var det min far og mor, der styrede
hele min behandling med hensyn til diabetes.
I starten valgte min far og mor,
at jeg fik insulinpumpen som behandling for min diabetes,
og det gjorde faktisk, at min diabetes var rigtig godt reguleret,
hvilket gjorde, at jeg kunne dyrke noget motion.
Da jeg var teenager, ville jeg gerne være ligesom resten.
Jeg ville ikke vise, at jeg fejlede noget,
og insulinpumpen var så synlig på det tidspunkt,
at jeg lagde den på hylden for at gå over til pen.
Da jeg var teenager,
var min regulering rigtig, rigtig dårlig.
Jeg passede ikke på mit blodsukker. Jeg glemte at måle det,
jeg glemte mine injektioner, og jeg havde
ikke ret meget styr på hele behandlingen.
Langtidskomplikationerne startede faktisk også allerede kort tid efter,
at mit blodsukker var dårligt reguleret.
Som langtidskomplikationer fik jeg diagnosen
necrobiosis og renopati.
Vendepunktet i mit liv med hensyn til langtidskomplikationer
var dengang, vi fik børn.
Da begyndte jeg at tænke på, at hvis jeg ville se mine dejlige drenge
vokse op og blive store, så skal der ske noget, og det skal være nu.
Nu da jeg har insulinpumpen, svinger mit blodsukker
ikke så meget mere,
og det er årsagen til, at mine langtidskomplikationer heldigvis er inaktive i dag.
Insulinpumpen gør det meget nemmere
at kunne leve sit liv som ”almindelig person”,
fordi det er nemmere lige at tage et æble mere,
det er nemmere lige at tage en cykeltur,
fordi pumpen gør, at du har nemmere ved at justere.
For mig er diabetes en tilstand. Diabetes er ikke en sygdom,
og det er mig, der skal styre min diabetes, og det er mig, der bestemmer,
om jeg vil have et liv med eller uden langtidskomplikationer.
Og jeg har valgt de næste mange år ikke at få det,
og pumpen er en kæmpehjælp til at nå mit mål.