Tip:
Highlight text to annotate it
X
Når jeg er vidne til en ulykke, og nogen dør...
To lastvogne var involveret i en ulykke for nylig.
De kolliderede.
Et frontalt sammenstød.
Lastvognene brød i brand, og begge førere omkom.
Så begynder man at tænke: "Det der kunne have været mig."
"Det kan være min skæbne."
"Eller jeg kan fortsætte med at køre forsigtigt efter mange års kørsel."
MANUEL MANRIQUE FØRER, CHILE
Lad mig fortælle, hvordan vejen er gennem Los Caracoles-passet.
Man kører lige ud.
Så begynder det at gå opad...
Så første og andet sving. Det her er det farlige.
Det er nøje indprentet hos mig, og jeg kender hvert et sving -
- for jeg har kørt her siden 1978 -
- og nu skriver vi 2015, og jeg kender vejen ind og ud.
Her starter vi sving 0 i Los Caracoles-passet.
Ikke?
Vi begynder at køre op.
Vi kører op i 10.500 fods højde.
Man skal passe meget på og være virkelig fornuftig.
Du kan selv se her.
Det er farlig kørsel.
Nogle lastbiler overhaler før svinget.
Sådan sker mange af ulykkerne.
Man kører stille og roligt op, lastvognen har mange hestekræfter -
- og man ved, man kører stille og roligt og sikkert -
- sammenlignet med nogle af de gamle lastvogne.
Jeg kører med en kølevogn.
Jeg fragter frugt, der er produceret her i Chile -
- eller jeg kører med bananer fra Ecuador -
- og lastvognene er nærmest vores hjem.
Indtil vi kommer hjem igen til vores rigtige hjem altså.
Mere farlig kørsel. Du kan jo selv se.
Det der må han ikke gøre.
Der kan vi se en lastvogn med problemer.
Det ryger fra bremserne. Han bremsede hårdt, og nu ryger det.
Sæt farten ned.
Hvert år her på vejen...
...mister nogen livet.
Jeg vil tro, at der hver tredje eller fjerde måned dør to-tre mennesker.
Der dør syv-otte mennesker hvert år på denne vej.
Både i Los Caracoles-passet og her.
De er for overmodige med deres lastvogne.
De er for overmodige i deres nye vogne.
Nu skal du høre noget, som min far altid sagde til mig:
"Andesbjergene vil altid være der."
"Du skal aldrig sigte efter at overvinde dem..."
"...for det vil ikke lykkes for dig."
"Andesbjergene vil altid ligge samme sted."
"Du dør en dag."
Og det var så den tale.
Det er trist, men sådan er det jo.
Jeg husker hans ord mere nu, fordi jeg har mistet kolleger.
Jeg erindrer lastvognene i mit hjerte, fordi...
...det er det ***, min far lærte mig.
Andet kan jeg ikke sige.