Tip:
Highlight text to annotate it
X
Som l måske allerede ved,
har vi modtaget en invitation.
Mere præcist har jeres hold
modtaget en invitation
til at repræsentere Atlantis
ved et møde med ledere
fra forskellige menneskelige
befolkningsgrupper i Pegasusgalaksen.
Er det pegasus' udgave af FN?
Knap så formelt.
Lige nu er det mere en slags fri alliance.
Er der avanceret teknologi
i denne alliance?
Nej.
Men lOA mener,
den kan være et vigtigt skridt
mod en interplanetarisk regering.
En føderation, om l vil.
Føderationen havde skibe.
Hvad vil vi have ud af den?
De her folk kender kun
til hinanden, fordi de har arvet
gatesystemet fra Alteranerne.
Bare fordi de ikke har udviklet sig,
- kan de godt få gavn af at samarbejde.
- Hun har ret.
Folk fra denne galakse
bør stå sammen og forsvare sig.
- Mod Wraitherne?
- Hvorfor ikke?
Wraitherne er i krig mod hinanden,
og folkene bag denne alliance
føler derfor, at tiden er inde,
og de vil have, at vi er en del af det.
Rådets kontaktmand er her om et øjeblik.
Hold da op, de ruller sandelig
den røde løber ud for os, hva'?
De vil sikkert blot
holde detaljerne om mødet hemmelige.
- Venner, det her er ikke godt!
- Ronon!
Hvor er vi?
Vi er ikke i det samme rum.
Vi er blevet flyttet.
- Hvad fanden skete der?
- Godt spørgsmål.
- Hvad skal det her betyde?
- Det bliver snart forklaret.
Rådet ønsker
at tale med oberstløjtnant Sheppard.
Jeg er Kelore fra Latira.
Dette er Shiana fra Santhalstammerne
og Dimas fra Det Frie Folk af Riva.
Vi taler på vegne af alliancen.
Hvis l ville holde
denne beliggenhed hemmelig,
kunne l have givet mig bind for øjnene,
jeg ville ikke have smugkigget, på ære.
Oberstløjtnant John Sheppard,
du står over for dette råd
som repræsentant
for Atlantisekspeditionen.
Okay.
Derfor må du tage imod sigtelserne.
- Hvabehar?
- Du vil få masser af muligheder
for at fremlægge dit forsvar,
og når alle beviser er gennemgået,
afgør vi udfaldet.
Hvad i alverden taler du om?
Hvad er det her?
Atlantisekspeditionen er blevet anklaget
for forbrydelser mod galaksens folk.
Det her er jeres rettergang.
- Major, hvad er der sket?
- Det undersøger vi stadig, sir.
Én ting er sikker,
de er ikke i landsbyen længere.
De ville ikke tage af sted
uden at underrette os først.
lkke frivilligt, nej.
Tag alle de mænd, du skal bruge.
Gennemsøg hele området
og bliv ved at udspørge landsbybeboerne.
Nogen må vide noget.
Vi skulle jo bare hilse på.
Bare drinks, en forret, måske lidt dans.
Det var nødvendigt at bruge list.
l besidder teknologi og militærstyrke,
der er uden for rækkevidden
af denne galakses indfødte folk.
Derfor er l blevet bragt til et sikkert sted.
Kun rådets medlemmer
og vigtigt personale kender gate-adressen.
Så spild ikke tiden i håb om undsætning.
Hvad er det,
l helt præcist tror, vi har gjort?
lfølge vores beregninger
så er Atlantisekspeditionen
direkte eller indirekte skyld
i over to millioner menneskers død
i denne galakse.
Det kan l ikke mene.
Fortæl os om jeres første møde
med Wraitherne.
Nu forstår jeg, hvor l vil hen med det her.
Da l ankom,
var Wraitherne gået i dvale, ikke sandt?
- lkke allesammen.
- Hvad mener du?
At de angreb os.
Hvad er det?
Wraitherne.
Få den ned!
Det var en.
Ned!
Teyla?
Det var en rekognoscering,
ikke en udryddelse.
Det vidste jeg jo ikke.
Jeg ved bare, at de tog vores folk.
- Så jagtede l dem?
- Ja.
l burde have overladt dem til skæbnen.
Det ville l sikkert have gjort,
men sådan arbejder vi ikke.
Hvad skete der?
Vi ankom og reddede
så mange folk som muligt,
- så forlod vi stedet igen.
- Men ikke før l mødte en dronning.
Nej.
Hvor har du den her fra?
Det husker jeg ikke.
Start den.
Det burde slå dig ihjel.
Sir, lad os komme af sted.
Du ved ikke, hvad du har gjort.
Vi er blot kustoder for dem, der sover.
Når jeg dør, vil de andre vågne.
Allesammen.
Hvad taler hun om?
Hvor mange er der tilbage?
Så du indrømmer det altså.
l vækkede Wraitherne.
De var vågnet før eller siden alligevel.
Først efter flere generationer.
Ser du, oberst,
de fleste menneskelige
befolkningsgrupper i galaksen
er endnu ikke kommet sig
efter sidste udryddelse.
Som følge af denne tidlige opvågnen
er flere verdener truet af udryddelse,
deres overlevende spredt,
deres civilisationer tabt for altid.
Vi kæmper mod Wraitherne dag efter dag
og risikerer vores liv.
Faktum er stadig,
at mange af de dræbte
ville være i live i dag,
hvis l ikke var kommet hertil, ikke sandt?
Nu er det ***,
jeg gider ikke lege med længere.
Dette er blot
den første af mange anklager.
Hvis du nægter at deltage,
anses det som en tilståelse af alle punkter,
og vi vil ikke have andet valg
end at afsige dom.
Hvad vil l gøre?
Sende alle fra Atlantis i fængsel?
Det er selvsagt ikke muligt.
Men vi kan nægte at samarbejde.
lkke flere handler
eller forbindelser af nogen art.
Atlantis vil blive fuldstændig isoleret.
lngen forbindelser til folk som jer?
Det tror jeg godt, vi kan klare.
Alliancen vokser
i styrke og indflydelse for hver dag.
Snart vil alle jeres nuværende
handelsforbindelser ikke have andet valg
end at tilslutte sig
og derved efterleve rådets regler.
Hvad angår dig og dit hold,
må der sættes et eksempel.
- Retfærdigheden kræver det.
- Retfærdighed, er det, hvad l kalder det?
En passende, ubeboet planet
er blevet udvalgt.
Hvis l findes skyldige, sendes l dertil
uden håb om at vende tilbage
resten af jeres liv.
Den planet, de har udvalgt, har
lige akkurat nok mad til, at vi overlever,
så teknisk set er det ikke en henrettelse.
- Fedt.
- De tog DHD'en,
så når man træder gennem gaten,
kommer man ikke tilbage igen.
Daedalus kan finde os.
Hvis de har adressen, men ellers
må de lede i alle galaksens solsystemer
efter en beboelig planet,
hvilket vil tage en million år?
Lad nu være med at gå i panik.
Jeg har været i kammeret et par gange nu
og er begyndt
at få en ide om indretningen.
Arkitekturen er i hvert fald anderledes
end i landsbyen.
Nej, vi er på en anden planet.
Eftersom der ikke
er noget sollys eller vinduer,
gætter jeg på en underjordisk bunker.
- Vagter?
- Ja, seks stykker cirka.
Vi må finde ud af, om de skifter i hold.
Der er vel ingen chance for,
at du kan forklare, vi er uskyldige?
Det er vi vel, ikke?
Hør nu, Pegasusgalaksen
ville ikke have haft det bedre,
- hvis vi ikke var kommet.
- Nej.
Men siden l kom,
har der været tilbageslag.
Folk har mistet livet.
Men nu er der håb, hvor der intet håb var.
Selvom jeg godt gad vise dem,
hvor de kan stoppe deres lille retssag hen,
må vi lege med et stykke tid,
indtil vi finder en udvej.
Hr. Woolsey, dette er Myrus.
Han hævder at være repræsentant
for planeternes nye alliance.
- Gør han det?
- Er du Atlantis' leder?
- Ja, det er jeg.
- Så bør vi tale sammen.
Hvad er næste punkt på dagsordenen?
Kom vi til at træde på rosenbuskene
på vores sidste tur til Vedeena?
Du har måske hørt om en pest,
der for nyligt hærgede flere verdener,
en sygdom der pludselig opstår,
har sit forløb over nogle dage,
og som typisk dræber
hver tredje mand, kvinde og barn,
hvor den end rammer?
Der er nogle, der mener,
det slet ikke er en sygdom,
men en bevidst forgiftning,
et enkeltindivids værk.
Jeg ved, hvem du taler om.
Han hedder Michael.
Han er efter sigende
hverken menneske eller Wraither,
men en slags blanding.
Forklar hvordan det kan være muligt.
En af vores folk lavede undersøgelser.
De forsøgte at finde en måde
at løse Wraith-problemerne
én gang for alle.
Har l fundet en måde
at forvandle Wraithere til mennesker?
Stil ikke lægelige spørgsmål.
Jeg er ikke læge.
Var denne Michael
en af jeres forsøgspersoner?
Han var faktisk den første.
Blodtrykket er fint. Pulsen normal.
Du klarer det ret godt.
- Klarer hvad ret godt?
- Hej, Michael.
Kan du huske mig?
Nej.
Jeg er dr. Elisabeth Weir.
Dette er oberstløjtnant John Sheppard.
Du er under min kommando.
Dit navn er løjtnant Michael Kenmore.
Du er i et privatværelse
i sygeafdelingen her i Atlantis.
Virker det bekendt?
Atlantis?
Ja, det tror jeg.
Vi prøvede at overbevise ham om,
at han var ligesom os.
Men han vidste,
der var noget galt og fandt beviset.
Hurtigt, fem milligram!
Slip mig!
l kommer til at dø!
Andre kommer for at finde mig!
De vil knuse jer.
-Blah, blah, blah.
-De skal først finde os.
Du får brug for et navn.
Hvad synes du om Mike?
Derefter flygtede han.
Han vaklede mellem Wraitherne
og menneskerne et stykke tid,
indtil han fandt sig til rette
et sted midt imellem.
Så l indrømmer endnu en gang jeres skyld.
l slap denne tingest løs i galaksen.
Vi sendte ham ikke bare væk
og glemte alt om ham.
Vi har jagtet ham lige siden.
For et par måneder siden
indhentede vi ham.
Sprængfare.
- Hvad var det?
- Hyperdrivet er eksploderet.
Nej, det er umuligt.
Skibet er næsten løbet tør for kraft.
- Er det en overbelastning?
- Det ser ikke sådan ud.
Hvordan gjorde de det?
Det finder jeg ud af.
Deadelus, kom ind.
Oberst Sheppard,
hvor i alverden er jeres Jumper?
Den blev stjålet.
Jeg havde travlt, så jeg lånte en Dart.
Jeg har beamet holdet ind i et datalager.
Så gør, hvad du vil med krydseren.
Major Marks, ødelæg det skib.
Javel, sir.
Er l sikre på, at han blev dræbt?
Han skib blev tilintetgjort.
Der var intet lig.
l så fald kan du ikke vidne foran dette råd
eller foran dine forfædre og sige,
at du ved med sikkerhed, at han er død.
Nej.
Det her er skandaløst.
Fortæller du mig,
at jeres nye regerings første
officielle handling var
at overfalde og kidnappe mine folk?
De blev ikke overfaldet. De blev anholdt.
Det kan l ikke mene.
lkke alle var enige i den beslutning,
men den blev ikke taget uden grund.
Vi har forsøgt at hjælpe jer.
l har taget ensidige beslutninger,
der berører millioner af liv
uden at spørge og helt uansvarligt.
Det er ikke længere acceptabelt.
Jeg vil ikke diskutere længere.
Jeg skal bare vide en ting,
hvor er mine folk henne?
Det kan jeg naturligvis ikke fortælle.
Retfærdige retssager
foretages ikke på hemmelige steder.
- lkke desto mindre...
- Jeg tror, hr. Myrus skal bruge lidt tid
til at overveje sit standpunkt.
- Eskorter ham tilbage til cellen.
- Med glæde.
- Du begår en fejl.
- Gør jeg?
Da jeg blev valgt til at bringe meddelelsen,
vidste jeg,
at jeg måske ikke vendte tilbage,
men hvis du tilbageholder mig,
bekræfter du blot, hvad mange
allerede har en formodning om,
at du er et ustyrligt element for galaksen,
der handler uden hæmninger
og uden at følge reglerne.
- Spær ham inde.
- Så går vi.
Jeg siger ikke, at vi ikke har begået fejl,
men det er fordi,
vi er de eneste, der kæmper.
lngen andre vil kæmpe mod Wraitherne.
Er det ikke også jeres egen fejl?
Hvad taler du om?
Geniierne planlagde
at bekæmpe Wraitherne,
men de blev forhindret, da l forrådte dem.
Har de sagt det?
Det er ikke sådan, jeg husker det.
Hvor er min far?
Han overlevede ikke.
- Hvordan? Hvad skete der?
- Det må vi finde ud af.
Tag sigte!
Cowen, jeg troede lige,
vi havde lært at enes.
- Hun dræbte Tyrus.
- Nej.
Da du overlod ham til sin død,
kunne du lige så godt selv
have dræbt ham.
Vi beholder denne
efterretningsoplysning og jeres skib
og den mængde C-4, l besidder.
Det var hele tiden din hensigt
at udnytte os.
- Jeres våben.
- Nej, det tror jeg ikke.
Døde din far for det her?
For folk, der lyver og stjæler
fra dem, de kalder deres venner?
Jeg løj også.
Jumper 2 og 3, udfør.
Du troede vel ikke, vi kun havde et skib?
Så l forrådte hinanden?
Vi var forberedte. De startede det.
Hør, Genii-planen
havde alligevel aldrig fungeret.
De kunne ikke færdiggøre bomberne
uden vores hjælp,
de havde ingen leveringsmetoder.
Hvis l ønsker en militærsejr
over Wraitherne,
så er vi jeres eneste chance.
Har du været i kontakt
med vores offworld-forbindelser?
- Ja, sir.
- Og?
Der er ingen, der ved noget,
det påstår de i hvert fald.
Tror du ikke på dem?
Lige nu ved jeg ikke,
hvad jeg skal tro på, sir.
Disse folk skal være vores venner,
men når vi ikke
kan gå ind i en almindelig landsby
uden at frygte bagholdsangreb,
hvad nytter det så?
Vi er ikke nået dertil endnu.
Jeg nægter at tro,
at hele galaksen har vendt sig mod os.
Det kunne den ligeså godt have,
for lige nu har vi ingenting.
Måske ikke. Kom med mig.
Åbn den.
Hr. Myrus, jeg har et forslag.
Påstår l at have
militærsucces mod Wraitherne?
Vi har gjort en del skade,
endda ødelagt
et par hive ships rundt omkring.
Virkelig?
Hvordan præsterede l
at udføre sådan en usædvanlig bedrift?
Jeg kan kun sige, at det ikke er nemt,
men et godt trick er
at få dem til at skyde mod hinanden.
Se. Kan l se det?
- En Dart, der skyder mod et hive ship.
- Hvorfor?
Sheppard.
Sheppard får dem til
at skyde mod hinanden.
Hvis to hive ships er i kamp,
og du befinder dig på det ene,
er det noget af et problem.
Så må du improvisere.
Teyla, Lorne, kom ind.
-Oberst, hvor er du?
-Vi er på vej.
l må skynde jer.
Det andet hive ship har set os.
Kan l holde dem væk?
lkke længe.
Vi nærmer os Dart Bay.
Modtaget.
De er inde.
Oberst, anmoder om tilladelse
til at springe til hyperrum nu.
Nej. Jeg har en anden ide.
Teyla, du skal sætte en ny kurs.
- Kommandør.
- Hvad er der?
Vi har lige modtaget
en vigtig meddelelse fra the hive.
Fjenden, de styrer lige imod os.
Fik jeg nævnt,
at vi også besidder en hel del
Alteransk teknologi?
Det kan være ret nyttigt.
Der er et hive ship på vej mod jer.
Ja, sir, jeg har set det.
- Afvent. Doktor, du slår os ihjel her.
- Okay, jeg har den. Jeg har den.
Affyrer robotvåbnene.
Lag mig se, har jeg glemt noget?
Der har været så meget,
at det er svært at huske.
Nu er det nok.
Du overdriver en del, oberst,
det er åbenlyst.
Trods alle disse fantastiske påstande
har vi kun dit ord som bevis.
Denne retssag er beviset.
Det her ville aldrig være sket,
jeres elskede, lille alliance
ville end ikke eksistere,
hvis vi ikke havde
sendt Wraitherne så langt tilbage,
så l fik en mulighed,
l ikke havde fået i 10.000 år.
Jeres ansvar i dette er allerede afgjort.
l vækkede Wraitherne før tid,
inden galaksens befolkning
havde tid til at komme sig,
hvilket til sidst fik Wraitherne
til at bekæmpe hinanden over jagtmarker.
Den krig har givet os denne mulighed
og ikke en opdigtet sejr fra jeres side af.
Vi tager en pause.
Før fangen tilbage til sin celle.
Woolsey, hvad fanden laver du her?
Jeg har lavet en aftale
med jeres gidseltagere.
Jeg overtager jeres forsvar.
Du har vel ikke medbragt
et underrumspositionssignal, vel?
Det er Wraith-teknologi.
Sådan et har vi ikke bare liggende.
Jeg kontaktede endda Todd for at høre,
om vi kunne låne et,
men han svarede aldrig.
Hvad med DHD'en
der hvor vi blev angrebet?
Du kan tage de nyeste adresser,
der blev ringet til fra den.
Er prøvet.
Der var over halvtreds adresser i bufferen.
Jeg tømte næsten byen,
da jeg sendte folk ud for at udforske,
men de fandt ingenting.
- De førte os gennem mere end én gate.
- Det lader det til.
Det her var tydeligvis
meget gennemtænkt.
De havde en smart plan,
men vi er klogere og bedre bevæbnet.
Vi må kunne finde på noget.
De udnyttede en væsentlig svaghed.
At vi stolede på dem.
Hør, jeg kom,
fordi jeg har en ide til,
hvordan l kommer ud.
- Hvad er den?
- Vind retssagen.
Vi legede bare med
for at vinde lidt mere tid,
til vi kunne finde en udvej.
- Hvordan går det?
- Vi arbejder på det.
Jeg arbejdede for Harvard Law Review.
Jeg var chefrådgiver
for det amerikanske ingeniørkorps.
Før det var jeg appeladvokat
for Hartstone & Slaughter,
et af de mest ansete advokatfirmaer
i hele New York.
Tro mig, jeg kan klare tre ældre
stammefolk med en bunke papyrus.
For noget tid siden,
blev en række menneskeverdener angrebet
og tilintetgjort fra rummet,
ikke af Wraitherne, men af nogle andre.
Vi ved kun lidt om denne mystiske race,
undtagen at de besidder
en utrolig avanceret teknologi,
og at de efter sigende
er Atlantis' allierede.
Jeg ved, hvem du henviser til og tro mig,
de er ikke vores allierede.
De hedder Replikatorer.
De blev skabt af Alteranerne.
Hvis l vil vide, hvem vi er,
så viser jeg jer det.
Alteranerne, som du kalder dem,
var desperate efter en bedre måde
at bekæmpe Wraitherne på.
Selvom de var overgået i antal,
stolede de på, at deres
teknologiske overlegenhed
ville give dem den nødvendige fordel.
l stedet for at bygge
større og stærkere våben
valgte de at bygge mindre.
Naniter.
Med disse små dræbermaskiner
indgydede Alteranerne en aggression,
der overgik selv deres fjende.
Teknologien tilladte
organisk fordøjelse og selvreplikation,
der øgede deres effektivitet,
og de replikerede.
De voksede i antal med en hastighed,
der overraskede selv Alteranerne.
Molekulærmaskinerne blev
så sammenknyttede,
at de monterede sig selv, så de kunne
skabe endnu mere komplekse organismer
og udviklede sig til sidst til den mest
effektive og ydedygtige udgave, de kendte.
Sådan blev vi født.
Da Alteranerne fandt ud af,
at vi aldrig ville blive det våben,
de ønskede at skabe,
besluttede de at afslutte det.
De valgte at tilintetgøre os
uden at efterlade noget spor.
- Det lykkedes nogle at overleve.
- Ja.
Som navnet antyder,
replikerede de sig selv
og genopbyggede en kraftfuld styrke.
- Hold da...
- Det er løgn.
Hvorfor angreb de menneskeverdener?
Det var en strategi, de udviklede
i deres felttog mod Wraitherne.
At eliminere fjendens fødekilde.
Der er en ting,
jeg ikke forstår, hr. Woolsey.
Hvis de var bygget til
at bekæmpe Wraitherne,
hvorfor ventede de så til nu?
Sæt nulpunktmodulet til, vi skal af sted.
- Vent lidt. Vi kan ikke flyve.
- Hvad taler du om?
Du sagde, du kunne få hyperdrevet i gang.
Det kan vi, men ikke endnu.
Mens Elizabeth har været sat til,
har jeg gennemgået
replikatorernes grundkode,
og jeg fandt det her.
Hvad er det?
Den hellige gral. Deres grundeksistens.
En kode der beordrer dem til
at angribe Wraitherne.
Men de angriber ikke Wraitherne.
De har siddet på deres nanit-røve
i 10.000 år.
Det er, fordi den er deaktiveret.
Siger du,
at l aktiverede angrebskoden?
Vi vidste ikke,
at de ville angribe menneskeverdener.
Nej, fordi l handlede overilet
uden at tænke på konsekvenserne.
Vi fik en mulighed,
som vi ikke ville få igen.
Tro mig, rådmænd,
denne beslutning blev ikke taget let.
Faktisk så kostede den os
en af vores bedste folk.
Elisabeth.
- Hen til jumperen.
- Du kommer med os.
Jeg kan ikke holde dem frosset mere!
Vi efterlader dig ikke.
Hvis l ikke tager af sted nu,
kommer ingen af os af sted!
Det er en ordre!
- Kom så!
- Elisabeth!
Af sted!
En af jeres folk døde,
og det ser du som et stort offer?
Det gør jeg faktisk.
Så tænk på hvordan vi føler,
os der har været vidne til tusinders død.
Vi kan ikke holdes til ansvar
for Replikatorernes handlinger.
Oberst Sheppard havde samme argument
med hensyn til Wraitherne,
og jeg er tilbøjelig
til at være enig med ham.
Men du siger selv,
at disse Replikatorer er maskiner.
Hvis jeg indstiller en detonator,
kan jeg så efterfølgende benægte
mit ansvar for, hvad bomben forårsagede?
Så kan du lige så godt
give Alteranerne skylden.
De skabte dem.
Alteranerne, som du kalder dem,
er her ikke til at forsvare sig.
Det er du.
Vi ved, at Replikatorerne tilintetgjorde
seks menneskeverdener,
men vi ved også, at mindst
seks hive ships blev tilintetgjort,
hive ships, der med sikkerhed
ville have været udryddet i løbet af et år.
Man kunne argumentere for,
at man, alt i alt,
reddede flere liv, end man mistede.
" Alt i alt"? Er det, hvad vi betyder for dig?
Tal i en regnskabsbog,
brikker der kan rykkes rundt med
som led i en strategi,
hvor nogle reddes og andre ofres?
Undskyld, jeg ville ikke nedgøre...
Rigtige mennesker
bliver dræbt, hr. Woolsey,
rigtige landsbyer tilintetgøres,
min landsby, mit folk.
Min mand og mine børn
blev myrdet for øjnene af mig.
Du er fra en af planeterne,
Replikatorerne tilintetgjorde.
Jeg undslap med nød og næppe,
men først så jeg alt, jeg elsker,
blive udslettet af en lysstråle fra himlen.
Jeg helmer ikke,
før nogen bliver straffet for det.
Vi kan vist glemme alt om
at få hendes stemme.
Det er åbenlyst upassende
at have en, der er så forudindtaget, i rådet.
Så det var aftalt spil fra deres side af.
Det er jeg ikke sikker på.
Dimas lader til at være en fornuftig mand.
Han kan måske endda overtales
til at stemme for os.
- Kelore er lidt sværere at aflæse.
- Jeg synes, han virker meget fjendtlig.
- Sagde du ikke, han kom fra Latira?
- Jo, det er rigtigt.
En af vores sidste rapporter antyder
et forhold under udvikling
mellem Latira og Geniierne.
Han prøvede faktisk at overtale mig,
til at de skulle lede kampen
mod Wraitherne.
- Tror du, at Geniierne står bag det her?
- Det giver god mening.
Udover Atlantis,
er de den største militærstyrke i alliancen.
Spiller de deres kort rigtigt,
ender de med at styre showet.
Men kun hvis vi er ude af billedet.
Så har vi haft ret hele tiden.
Det er aftalt spil.
Lad os gå til plan B,
vi venter på at vagterne kommer ind,
overfalder dem, tager pistolerne
og skyder os ud herfra.
Kender vi overhovedet vejen ud?
Vi ved, at vi er mindst
to etager under jorden,
og at der ikke er mere end seks vagter
på noget tidspunkt.
Hvad med oppe over jorden?
Hvor mange vagter er der dér?
Hvad vej ligger gaten? Hvor langt er der?
Det er noget,
vi må finde ud af hen ad vejen.
Det er for risikabelt.
Vi kan blive skudt,
inden vi er nået ud af bygningen.
Hvad andre valg har vi?
Jeg mener, vi kan ikke vinde det her.
lkke retfærdigt, nej.
Hvad taler du om?
At nu hvor jeg kender spillet,
kan jeg spille det.
Kelore, tak fordi du ville mødes med mig.
Vent udenfor.
Det kostede mig
min fars meget fine, lommeur
at få ham til at bringe mig herhen.
Det skulle du ikke have gjort.
Der er intet, jeg kan gøre for jer.
Måske føler jeg mig bare gavmild i aften.
- Tal så jeg forstår dig.
- Du støtter de forkerte folk.
Vi ved, du har forbindelser til Geniierne.
Jeg aner ikke, hvad du taler om.
Vi ved også, at de planlægger
at blive militærstyret bag alliancen.
Vi mener, vi vil være et bedre valg.
- Jer? Atlantis?
- Det er rigtigt.
Jeg vidste ikke,
l havde den slags ambitioner.
Vi har været tilfredse med
at holde os for os selv indtil nu,
men hvis valget står mellem
at blive presset ud af spillet
og være lidt mere aktive,
så er der vel egentlig intet valg, vel?
Vi kan naturligvis
ikke virke for aggressive,
så vi får brug for en person indenfor,
der kan hjælpe os med vores dagsorden,
en som vi vil vise
stor taknemmelighed overfor.
Hvordan ved jeg, at l ikke også
har tilbudt dette til de andre?
Vi ved begge,
at Dimas kun kan overtales med fornuft,
og Shiana stemmer mod os uanset hvad.
Så er der kun dig tilbage.
Hr. Woolsey,
er du klar til den endelige anklage?
Det er jeg.
Befolkningen fra Atlantis tiltales
for at være i ledtog med Wraitherne.
- " Være i ledtog"?
- Vi har rapporter,
der siger, at Atlantis
har forhandlet med Wraitherne og udført
militære handlinger med dem.
l skulle have formet en alliance
med en bestemt Wraither.
Todd.
Det kalder vi ham.
Denne Wraither blev fængslet
med oberst Sheppard af Geniierne.
Wraitheren levede af ham,
men trods dette indså oberst Sheppard,
at de havde størst chance for at flygte,
hvis de samarbejdede.
Hvilken vej?
Denne vej.
Forhandler l stadig med denne Wraith?
Vi har lejlighedsvis kontakt.
- Stoler l på ham?
- Selvfølgelig ikke.
Men han har vist sig nyttig til tider.
Han tilbageholdt Replikatorernes flåde
længe nok til, at dr. McKay kunne lægge
en plan for at tilintetgøre dem.
Store skader og interiørsugning.
Overfør kraft fra ikke-kritisk system
til skroggenopbyggelse.
Vi kan ikke afværge meget længere.
Forhåbentlig behøves det heller ikke.
Gør klar til at overføre kraft
fra strålevåbnene til...
- Hvad fanden?
- Den fandens karl.
Han gjorde det.
- Vi skal ud herfra.
- Lad os komme af sted. Kom!
Jeg ville gerne, men vi burde ikke blive
og se den gå ned.
Bed flåden om at hoppe
til opsamlingsstedet nu.
Planeten bliver ustabil.
Sagen er,
at vi ikke havde overvundet
Replikatorerne uden hans hjælp.
Man kan roligt sige, at de havde fortsat
med at angribe menneskeverdener
og på nuværende tidspunkt,
ville alle i denne galakse være døde.
Godt så.
Da dette var den endelige tiltale,
trækker vi os tilbage og voterer.
Jeg vil gerne komme
med et sidste udsagn, hvis jeg må.
Lad høre.
Wraitherne er uorganiserede,
men det varer ikke ved.
Før eller siden
vil en klike vinde over de andre,
og når det sker,
vil de vende opmærksomheden mod
denne alliance med en nådesløs hævn,
som l aldrig har set magen til.
Hvis l ikke ønsker os der,
når den dag kommer,
kæmpende på jeres side,
så skal l naturligvis finde os skyldige.
Jeg har ikke brug for at votere.
Lad os få det overstået.
Godt så.
Jeg finder jer skyldige i alle anklager.
Jeg finder jer ikke-skyldige i alle anklager.
Det er op til dig, Kelore.
Du har den afgørende stemme.
Nå, hvordan gik det?
- lkke-skyldig.
- Gudskelov.
- Vi er frie.
- Jeg tvivlede ikke et eneste sekund på dig.
Flot tøj.
At være tilbage i retssalen
fik mig til at savne min gamle uniform.
- Det mener du ikke.
- lkke arbejdet, bare uniformen.
- Det er dejligt.
- Tja, det virkede passende.
Fortæller du så, hvordan det lykkedes dig?
Det var en kombination at ting,
mine juridiske evner, mine talegaver,
mine argumenters ubestridelige logik
- og den bestikkelse, jeg tilbød Kelore.
- Ja.
Derudover
var jeg nødt til at forpligte Atlantis
til en større, daglig deltagelse
i Pegasusgalaksens politik.
Det bliver sjovt at forklare i rapporten.
Nå ja, hvad er formålet med at være her,
hvis vi ikke vil prøve at gøre en forskel?
Lad os håbe, lOA er enige med dig.
Lad os bekymre os om det senere.
lndtil videre, tillykke.
Tak.