Tip:
Highlight text to annotate it
X
Washington D.C. ligger på den amerikanske østkyst
langs Potomacflodens bred.
Byen dækker kun et areal på cirka 180 km2, men har en masse at byde på.
Washington blev grundlagt som nationens hovedstad i 1791.
Så snart du ankommer, får du en fornemmelse af den magt og historie,
som denne *** repræsenterer.
De fleste besøgende starter ved National Mall; et 3,2 km langt grønt område,
der ofte kaldes "nationens forhave".
Det er tydeligvis ikke muligt at shoppe i dette område.
Til gengæld kan du opleve nogle af landets mest berømte monumenter og museer –
alt sammen på ét og samme sted.
Start din rundtur i the Mall ved Zero Milestone,
der er referencepunkt for afstande på alle amerikanske kort.
Mod nord kan du se USA's mest berømte residens, Det Hvide Hus.
Mod syd står Washington-monumentet.
Denne marmorobelisk er 169 meter høj og placeret centralt i National Mall.
US Capitol-bygningen på toppen af Capitol Hill
fungerer som sæde for den føderale regering.
Sæt dig og slap af ved Reflecting Pool.
Omgivet af Amerikas mest ikoniske anerkendelser af landets helte og grundlæggere
er det nemt at lade tankerne vandre tilbage gennem de forskellige kapitler i USA's historie.
Mellem træerne ligger Vietnam Veterans Memorial.
Murene er indgraveret med navnene på titusindvis af soldater,
der mistede livet under Vietnamkrigen.
I nærheden ligger Lincoln Memorial, hvor Martin Luther King Jr.
gav sin berømte "I Have A Dream"-tale.
Se nærmere på de mange skulpturer og vandfald
i Franklin Delano Roosevelt Memorial længere inde i the Mall.
På tværs af Tidal Basin
holder Thomas Jefferson et vågent øje med Det Hvide Hus fra sit eget mindesmærke,
der er bygget i romersk stil.
The Mall er også hjemsted for mange bygninger tilhørende Smithsonian Institution.
Hvis du vil vide mere om denne interessante samling museer og gallerier,
kan du stoppe ved informationscenteret i Smithsonian Institution-bygningen,
der kaldes the Castle.
Hele familien vil nyde en tur på Smithsonian National Air and Space Museum,
hvor du kan lade fantasien flyve frit mellem historiske flyvemaskiner og rumskibe.
Skab dine egne overskrifter på the Newseum,
der er et interaktivt museum dedikeret til verdens nyhedsmedier.
Tag en pause fra monumenter og museer i den botaniske have ved Capitol-bygningen.
The Mall er dog ikke den eneste attraktion i Washington.
Hvis du vil udforske de mange attraktioner uden for the Mall,
findes det praktiske Capital Bikeshare-system over hele byen.
I de billedskønne centrale kvarterer, f.eks. DuPont Circle,
kan du shoppe om dagen og besøge caféerne om aftenen.
Foggy Bottom er en anden charmerende central forstad,
der har fået sit navn efter tågen fra Potomacfloden.
Her finder du Watergate Hotel og Kennedy Center.
Passér Washington Circle på vej til Georgetown.
Byens ældste distrikt har bygninger fra det 18. århundrede,
mens de mange universitetsstuderende giver stedet en livlig atmosfære.
På Wisconsin Avenue og M Street findes mange modebutikker og gallerier.
Mod nord ligger National Cathedral,
der er en af de største kirker i USA.
I den nærliggende Smithsonian National Zoo
er dyrene et sikkert hit, når børnene er trætte af monumenter.
International Spy Museum er en anden familiefavorit.
Bliv hemmelig agent i et interaktivt spil, hvor intet er, som du tror!
Lige på den anden side af floden i Virginia ligger landets mest hellige område,
nemlig Arlington National Cemetery.
Gå en tur mellem rækker af gravsten dedikeret til dem,
som har givet deres liv for deres land.
Ved præsident John F. Kennedys sidste hvilested brænder en "evig" flamme,
og hans grav er en af de mest besøgte.
Fra Arlington House kan du se tilbage på byen og de omkringliggende forstæder.
Washington er meget mere end de politiske bygninger og prægtige monumenter,
den er blevet så berømt for.
Og uanset hvor ***, du ser disse vartegn i nyhederne eller på film,
kan intet måle sig med den ægte vare!