Tip:
Highlight text to annotate it
X
Dette er ESOcast!
Med banebrydende videnskab og livet bag kulisserne i ESO,
det Europæiske Syd Observatorium,
udforsker vi den ultimative grænse med vores vært Dr. J alias Dr. Joe Liske.
Hej og velkommen til denne særudgave af ESOcast.
Op til ESOs 50 års jubilæum i oktober 2012
vil vi vise otte særlige indslag,
som portrætterer ESOs første 50 år med at udforske den sydlige himmel.
Nyt udsyn
Fantastisk musik, er det ikke?
Men lad os sige du havde en hørefejl.
Hvad hvis du ikke kunne høre de lave frekvenser?
Eller de høje frekvenser?
Astronomer var tidligere i en lignende situation.
Det menneskelige øje er kun følsomt over for en lille del af strålingen i universet.
Vi kan ikke se lys med bølgelængder, der er kortere end violette bølger,
eller længere end røde bølger.
Vi kan bare ikke opfatte hele den kosmiske symfoni.
Infrarødt lys, eller varmestråling, blev opdaget af William Herschel i 1800.
I et mørkt rum kan du ikke se mig.
Men tag infrarøde briller på og du kan "se" min kropsvarme.
Ligeså afslører infrarøde teleskoper kosmiske objekter, der er for kolde til at afgive synligt lys,
som mørke skyer af gas og støv, hvor stjerner og planeter fødes.
I årtier,
har ESO-astronomer været ivrige efter at udforske universet
ved infrarøde bølgelængder.
Men de første detektorer var små og derfor ineffektive.
De gav os et sløret billede af den infrarøde himmel.
Nutidige infrarøde kameraer er store og kraftige.
De er afkølede til meget lave temperaturer for at øge deres følsomhed.
Og ESOs Very Large Telescope er designet til udnytte dem optimalt.
Faktisk virker nogle teknologiske trick, som interferometri, kun i infrarødt.
Vi har udvidet vores udsyn og ser universet i et nyt lys.
Denne mørke klat er en sky af kosmisk støv. Den dækker stjernerne i baggrunden.
Men i infrarødt lys, kan vi kigge lige igennem støvet.
Og her er Orion-tågen, en stjernefødeklinik.
De fleste nyfødte babystjerner er gemt bag støvskyer.
Igen kommer infrarødt lys til undsætning og afslører stjerner, der dannes!
I slutningen af deres liv, blæser stjerner bobler af gas.
Kosmiske seværdigheder ved optiske bølgelængder
- men det infrarøde billede viser mange flere detaljer.
Glem ikke stjernerne og gasskyerne
fanget af det kæmpestore sorte hul i kernen af vores galakse, Mælkevejen.
Uden infrarøde kameraer ville vi aldrig se dem.
I andre galakser,
har infrarøde studier afsløret fordelingen af stjerner som vores egen Sol.
De fjerneste galakser kan kun studeres i infrarødt lys.
Deres lys er blevet forskudt til disse lange bølgelængder,
på grund af universets udvidelse.
Tæt på Paranal er en lille bjergtop med en isoleret bygning på toppen.
Inde i bygningen er 4,1 meter VISTA-teleskopet.
Det er bygget i Storbritannien, ESOs tiende medlemsland.
Lige nu arbejder VISTA kun i infrarødt.
Det bruger et gigantisk kamera, der vejer det samme som en lille lastbil.
Og ja, VISTA giver helt nye udsyn til det infrarøde univers.
ESO har udført optisk astronomi siden sin fødsel for halvtreds år siden.
Og infrarød astronomi i omkring 30 år.
Men der er flere registre i den kosmiske symfoni.
Femtusinde meter over havets overflade, højt i de chilenske Andesbjerge,
ligger Chajnantor-højsletten.
Astronomi kommer ikke højere end dette.
Chajnantor er hjemsted for ALMA
- Atacama Large Millimeter/submillimeter Array.
ALMA er stadig under konstruktion.
På et sted, der er så fjendtligt, at det endda er svært at trække vejret!
Med bare ti af de 66 antenner på plads,
begyndte ALMA sine første observationer i efteråret 2011.
Millimeterbølger fra rummet. For at observere dem, må du være på et højt og tørt sted.
Chajnantor er et af de bedste steder i verden til dette.
Skyer af kold gas og mørkt støv bliver synligt i et par kolliderede galakser.
Det er ikke hvor stjerner fødes, men hvor de bliver undfanget.
Og disse spiralbølger, der strømmer ud fra en døende stjerne
- kunne de skyldes en kredsende planet?
Ved at ændre den måde vi kigger på,
kan vi komme tættere på planeters, stjerners og galaksers oprindelse.
Med den fulde symfoni af kosmos.
Dette er Dr. J, der afslutter denne særlige episode af ESOcast.
Tag med mig igen næste gang på et andet kosmisk eventyr.
ESOcast er produceret af ESO,
det Europæiske Syd Observatorium.
ESO, det Europæiske Syd Observatorium,
er den mest fremtrædende mellemstatslige videnskabelige og teknologiske organisation indenfor astronomi,
der designer, opfører og driver verdens mest avancerede jordbaserede teleskoper.
Transskription af ESO; oversættelse af Tycho Brahe Planetarium.