Tip:
Highlight text to annotate it
X
Dette er ESOcast!
Med banebrydende videnskab og livet bag kulisserne i ESO,
det Europæiske Syd Observatorium,
udforsker vi den ultimative grænse med vores vært Dr. J alias Dr. Joe Liske.
Hej og velkommen til denne særudgave af ESOcast.
Op til ESOs 50 års jubilæum i oktober 2012
vil vi vise otte særlige indslag,
som portrætterer ESOs første 50 år med at udforske den sydlige himmel.
At fange lys
I et halvt århundrede,
har det Europæiske Syd Observatorium fremvist universets pragt.
Stjernelys regner ned over Jorden.
Gigantiske teleskoper fanger de kosmiske fotoner,
og fører dem til højteknologiske kameraer og spektrografer.
I dag er de astronomiske billeder meget anderledes end dem fra 1960'erne.
Da ESO begyndte tilbage i 1962,
brugte astronomerne store fotografiske glasplader.
Ikke særligt følsomme, upræcise og svære at håndtere.
Sikken en forskel nutidens elektroniske detektorer har gjort!
De fanger næsten alle fotoner.
Billederne er tilgængelige med det samme.
Og vigtigst af alt,
de kan bearbejdes og analyseres af computersoftware.
Astronomi er virkelig blevet en digital videnskab.
ESOs teleskoper bruger nogle af de største
og mest følsomme detektorer i verden.
VISTA-kameraet har ikke mindre end 16 af dem med i alt 67 millioner pixels.
Dette enorme instrument fanger infrarødt lys fra kosmiske støvskyer,
nyfødte stjerner
og fjerne galakser.
Flydende helium holder detektorerne på minus 269 grader Celsius.
VISTA kortlægger den sydlige himmel,
som en opdagelsesrejsende, der undersøger et ukendt kontinent.
VLT Survey Telescope er en anden opdagelsesmaskine,
men den arbejder ved synlige bølgelængder.
Dets kamera, kaldet OmegaCAM, er endnu større.
32 CCDer arbejder sammen for at producere spektakulære billeder
med et ufatteligt antal pixels på 268 millioner.
Synsfeltet er én kvadratgrad
- fire gange større end fuldmånen.
OmegaCAM genererer halvtreds gigabyte data hver nat.
Og det er bare pragtfulde gigabytes.
Kortlægningsteleskoper som VISTA og VST
gennemsøger også himlen for sjældne og interessante objekter.
Derefter bruger astronomer VLTs rene kraft
til at studere disse objekter i stor detalje.
Hvert af VLTs fire teleskoper
har sit eget sæt af unikke instrumenter,
hvert med sin egen særlige styrke.
Uden disse instrumenter, ville ESOs gigantiske øje mod himlen være blindt.
De har fantasifulde navne som ISAAC, FLAMES, HAWK-I og SINFONI.
Gigantiske højteknologiske maskiner, hver på størrelse med en lille bil.
Deres formål er:
at registrere de kosmiske fotoner og indhente enhver lille bid af information.
Alle instrumenterne er unikke, men nogle er mere specielle end andre.
For eksempel bruger NACO her og SINFONI VLTs adaptive optik system.
Lasere skaber kunstige stjerner,
der hjælper astronomer med at korrigere for atmosfærens forstyrrelser.
NACOs billeder er lige så skarpe, som hvis de var taget fra rummet.
Og så er der MIDI og AMBER. To interferometriske instrumenter.
Her bringes lysbølger fra to eller flere teleskoper sammen,
som hvis de var fanget med ét gigantisk spejl.
Resultatet:
de skarpeste billeder du kan forestille dig.
Men astronomi handler ikke kun om at tage billeder.
Hvis du går efter detaljerne,
er du nødt til at dissekere stjernelyset og studere dets sammensætning.
Spektroskopi er et af astronomiens mest værdifulde redskaber.
Ikke mærkeligt at ESO har nogle af verdens mest avancerede spektrografer,
som den kraftfulde X-Shooter.
Billeder er smukkere, men spektre afslører mere information.
Sammensætning.
Bevægelser.
Aldre.
Atmosfærerne på exoplaneter, der kredser om fjerne stjerner.
Eller nyfødte galakser på kanten af det synlige univers.
Uden spektroskopi ville vi bare være opdagelsesrejsende, der stirrede på et smukt landskab.
Med spektroskopi,
lærer vi om landskabets topografi, geologi, udvikling og sammensætning.
Og der er én ting mere.
Trods sin rolige skønhed, er universet et voldsomt sted.
Ting støder sammen i natten,
og astronomer vil gerne fange alle af disse begivenheder.
Tunge stjerner ender deres liv i gigantiske supernovaeksplosioner.
Nogle kosmiske sprængninger er så kraftfulde,
at de kortvarigt overstråler deres værtsgalakse,
hvorved de oversvømmer det intergalaktiske rum med usynlige, højenergetiske gammastråler.
Små robotteleskoper reagerer på automatiske alarmer fra satellitter.
På få sekunder står de i den rette position til at studere eftervirkningerne fra disse eksplosioner.
Andre roboskoper fokusere på mindre dramatiske begivenheder,
som fjerne planeter, der passerer ind foran deres værtsstjerner.
Kosmos er i konstant forandring.
ESO forsøger ikke at misse et eneste hjerteslag.
Kosmologi er studiet af universet som en helhed.
Dets struktur, udvikling og oprindelse.
Her er det helt afgørende at fange så meget lys som muligt.
Disse galakser er så langt væk, at kun en håndfuld fotoner når Jorden.
Men disse fotoner rummer spor af den kosmiske fortid.
De har rejst i milliarder af år.
De maler et billede af de tidlige dage i universet.
Det er derfor, at store teleskoper og følsomme detektorer er så vigtige.
Gennem de seneste halvtreds år,
har ESOs teleskoper afsløret nogle af de mest fjerntliggende galakser og kvasarer,
der nogensinde er observeret.
De har endda været med til at afdække fordelingen af mørkt stof,
hvis natur stadig er et mysterium.
Hvem ved hvad de næste halvtreds år vil bringe?
Dette er Dr. J, der afslutter denne særlige episode af ESOcast.
Tag med mig igen næste gang på et andet kosmisk eventyr.
ESOcast er produceret af ESO,
det Europæiske Syd Observatorium.
ESO, det Europæiske Syd Observatorium,
er den mest fremtrædende mellemstatslige videnskabelige og teknologiske organisation indenfor astronomi,
både med jord- og rumbaserede observatorier, ESO er det mest produktive observatorium i verden.
Transskription af ESO; oversættelse af Tycho Brahe Planetarium.