Tip:
Highlight text to annotate it
X
"Google startede som et forskningsprojekt i 1996."
"Dette er et blik på hvordan søgning har udviklet sig."
Vores mål er faktisk at forbedre Google-søgning,
så det kun er brugerens informationsbehov, som besvares.
Få dem til deres svar hurtigere og hurtigere.
Sådan at der næsten er en uafbrudt forbindelse mellem
deres tanker og informationsbehov
og de søgeresultater, de finder.
Google startede baseret på algoritmer,
som Larry og Sergey udviklede på Stanford,
der hedder PageRank-algoritmen.
Og de brugte denne algoritme til at bygge
en helt ny måde at søge på nettet på.
Det, der skete på det tidspunkt, var
en kæmpe eksplosion af indhold på nettet –
en større eksplosion af oplysninger,
end der nogensinde var sket før.
Og det blev sværere at finde
det bestemte indhold, du ledte efter.
"AdWords"
I begyndelsen
havde vi slet ingen annoncer.
Og da vi tilføjede annoncer,
var det meget vigtigt for os, at disse annoncer var ligeså relevante
for søgningen som selve søgeresultaterne.
Det var også meget vigtigt for os, at de skilte sig ud
fra søgeresultaterne.
Der var en tydelig adskillelse mellem annoncer
og Google-søgning fra begyndelsen.
Google-søgning havde ét og kun ét mål,
og det var at give brugeren de mest relevante oplysninger
så hurtigt som muligt.
"Globale resultater"
I 1999 og 2000 havde vi en søgemaskine,
som fungerede rigtig godt,
og den fungerede godt til websider.
Men en ting, vi bemærkede,
efterhånden som Google blev bedre og bedre,
var, at brugere forventede mere og mere.
De ville ikke kun have websider.
De ville have de bedste oplysninger, der findes,
uanset om det var et billede eller en bog.
Derfor gik vi i gang med at finde ud af, hvordan vi kunne søge
efter nye og andre indholdstyper.
Og Billedsøgning var det første skridt,
fordi vi ved, at et billede siger mere end 1000 ord,
og der var mange søgninger, hvor brugere f.eks. spurgte,
hvad er turkis?
Vi fik søgningen "hvad er turkis?",
og det er helt umuligt at svare på det spørgsmål
uden et billede.
Da 11. september skete,
skuffede vi vores brugere.
Vores brugere søgte efter "New York Twin Towers",
og vores resultater var ikke relevante,
da de ikke indeholdt noget om dagens triste begivenheder,
fordi vores indeks blev gennemgået en måned forinden,
og derfor var der selvfølgelig ingen nyheder i indekset.
Derfor lagde vi links til alle nyhedsorganisationer såsom CNN
direkte på vores startside med meddelelsen om, at besøge disse
websteder for at få dagens nyheder,
fordi vores søgeresultater var mangelfulde.
Min ven Krishna og jeg deltog i en konference
på det tidspunkt, og Krishna begyndte at tænke over problemet
og sagde: "hvis vi kunne gennemgå nyhederne hurtigt
og give flere synspunkter
om den samme historie til vores brugere,
ville det så ikke være fantastisk?"
Sådan opstod Google Nyheder
som en specialiseret søgetjeneste.
I 2002 begyndte vi at lægge mærke til, at
nettet var blevet meget mere indholdsrigt.
Flere billeder, flere videoer og forskellige typer indhold.
Og det gik op for os, at vores brugere forventede, at Google
kunne finde alt, som fandtes på nettet.
Uanset om det var tekst eller en webside eller nyheder,
så ville de have alt på et sted.
Sådan fandt vi på ideen til Universel søgning.
Ideen om, at du bare går ind på Google,
og uanset hvilken type indhold du søger efter,
så kan vi finde det.
En af de udfordringer, som dukkede op i Universel søgning, var,
at vi faktisk sammenlignede to helt forskellige ting.
Hvis du forestiller dig, at disse æbler er websider,
og denne appelsin er et billede.
Når vi ser på rangeringen af billeder,
så ved vi, hvilket størrelsesforhold et billede har,
hvor stort billedet er, og hvor mange pixel billedet har.
Er det et sort/hvidt billede eller et farvebillede?
Men alle disse signaler er kun relevante for billeder
og ikke for websider.
Og derfor var det meget svært at udvikle Universel søgning,
da teknikken på det tidspunkt ikke var udviklet endnu.
Vi endte faktisk med enten at placere ting
på toppen af siden eller i bunden af siden
eller et sted i midten,
fordi vi ikke havde en mere detaljeret måde
at se på relevansen på,
især på tværs af forskellige medietyper.
Med årene
har vi udviklet vores teknik enormt,
og nu er vi begyndt at placere
flere forskellige typer oplysninger flere steder
på vores resultatside,
samtidig med at vores algoritmer bliver bedre og bedre.
"Hurtige svar"
Vores mål er, at de forbedringer, vi foretager,
stemmer helt overens med det, du ledte efter,
og passer så godt ind
i din søgeproces,
at du næsten ikke lægger mærke til, at der er sket en ændring.
Og når vi ser tilbage på det, så virker det indlysende, at det er sådan,
det skulle have været fra starten.
Når du har brug for nogle bestemte oplysninger,
så prøver Google at finde præcis det, du leder efter,
ved hjælp af Hurtige svar.
Hvis vi f.eks. tager sportsresultater.
Du vil gerne vide, hvad stillingen er lige nu.
Du vil gerne vide, hvor høj Empire State Building er.
Vi vil gerne have, at brugere kommer til Google
og får deres oplysninger så hurtig som muligt.
Og med Direkte behøver du ikke engang at skrive
din komplette forespørgsel.
Du behøver ikke at trykke på Enter.
Du kan f.eks. skrive "cykelh",
så viser vi dig resultaterne med det samme,
før du har tænkt tanken færdig.
"Fremtiden for Søgning"
Vi flytter grænserne for,
hvordan man helt grundlæggende interagerer
med søgemaskinen.
Med Søg med billeder kan du faktisk bruge et billede
som input for søgningen.
Sandheden er, at vores brugere har brug for
meget mere detaljerede svar.
Det har altid været min drøm at bygge "Star Trek"-computeren.
Og i min ideelle verden
kan jeg gå hen til en computer og sige:
"Hej, hvad er det bedste tidspunkt at så frø i Indien,
når nu monsunen faldt tidligt i år?"
Og når vi kan svare på det spørgsmål,
hvilket vi ikke kan i dag,
vil folk søge efter svar på
spørgsmål, som er endnu mere komplekse.
Alle disse spørgsmål svarer til ægte informationsbehov.
Hvis Google kunne svare på disse spørgsmål,
så vil vores brugere blive endnu klogere
og være mere tilfredse med deres søgen efter viden.