Tip:
Highlight text to annotate it
X
KAPITEL IX, hvori det fremgår, at en senator
I lyset af den muntre ilden skinnede på tæppet og tæppe af en cosey stuen, og
blinkede på siderne af den te-kopper og godt lysere te-pot, som senator Bird
var aftapning sine støvler, som forberedelse til
indsætte sine fødder i et par nye flotte tøfler, som hans kone havde været
arbejder for ham mens du er væk på sin senats turné.
Mrs Bird, ser det meget billedet af glæde, var superintending den
arrangementer af bordet, nogensinde og anon mingling formanende bemærkninger til en række
kåde unge, der var sprudlende
i alle de former for utallige boltre sig og lave ballade, der har forbavset mødre nogensinde
siden oversvømmelse. "Tom, lad døren-knappen alene, - der er en
mand!
Mary! Mary! Træk ikke i kattens hale, - dårlig
fisse!
Jim, må du ikke klatre på det bord, - nej, nej -! Du behøver ikke vide, min kære, hvad en
overraskelse er det for os alle, at se dig her i aften! "sagde hun til sidst, da hun fandt
et rum til at sige noget til sin mand.
"Ja, ja, jeg troede, jeg ville bare lave en løbe ned, overnatte, og har en lille
komfort i hjemmet. Jeg er træt til døden, og min hovedpine! "
Mrs Bird kaste et blik på et kamfer-flaske, der stod i den halvåbne
skab, og syntes at meditere en tilgang til det, men hendes mand indskudt.
"Nej, nej, Mary, der ikke kurere! en kop af din gode varm te, og nogle af vores gode hjem
levende, er hvad jeg vil. Det er en trættende forretning,
lovgive! "
Og senator smilede, som om han kunne godt lide ideen om at overveje selv en
Offer for sit land.
"Nå," sagde hans kone, var efter virksomheden i det te-bordet bliver temmelig slap,
"Og hvad har de gjort i Senatet?"
Nu var det en meget usædvanlig ting for blid lille fru Fugl nogensinde at problemer hovedet
med, hvad der foregik i huset af staten, klogt meget i betragtning af, at hun havde
nok at gøre for at passe sig selv.
Mr. Bird, derfor slog øjnene op i overraskelse, og sagde,
"Ikke meget af betydning."
"Nå, men er det sandt, at de har været forbi en lov, der forbyder folk til at give
kød og drikke til de fattige farvede folk, der kommer sammen?
Jeg hørte de talte om nogle af disse ret, men jeg tænkte ikke kristen
lovgiveren ville passere den! "" Hvorfor, Mary, får du at være en
politiker, alle på en gang. "
"Nej, pjat! Jeg ville ikke give en figen for alle dine
politik, generelt, men jeg tror det er noget ligefrem grusom og ukristeligt.
Jeg håber, min kære, har ikke en sådan lov er blevet vedtaget. "
"Der har været vedtaget en lov der forbyder folk til at hjælpe ud af slaver, der kommer
over fra Kentucky, min kære, så meget af, at ting er blevet gjort af disse hensynsløse
Abolitionister, at vores brødre i
Kentucky er meget stærkt ophidset, og det synes nødvendigt, og ikke mere end kristne
og art, bør dette gøres noget ved vores stat til at stille spændingen. "
"Og hvad er loven?
Det kan ikke forbyde os til at læ de stakkels skabninger en nat, gør det, og give 'em
noget behageligt at spise, og et par gamle tøj, og sende dem stille om deres
virksomhed? "
"Hvorfor, ja, min kære, det ville være medvirken og tilskyndelse til, du ved."
Mrs Bird var en sky, rødmende lille kvinde, på omkring fire meter i højden, og
med milde blå øjne, og en fersken-slag teint, og den blideste, sødeste
stemme i verden - som for mod, en
moderat størrelse pik og Tyrkiet var blevet kendt for at sætte hende på flugt fra den allerførste
pludre, og en tyk hus-hund, af moderat kapacitet, ville bringe hende til underkastelse
blot ved et show af hans tænder.
Hendes mand og børn var hendes hele verden, og i disse hun styret mere af
bøn og overtalelse end ved kommando eller argument.
Der var kun én ting, der var i stand til at vække hende, og at provokation kom
ind på den side af hendes usædvanligt blide og sympatiske karakter - noget i form
af grusomhed ville kaste hende til en passion,
som var mere alarmerende og uforklarligt i forhold til den generelle
blødhed i hendes natur.
Generelt er de mest overbærende og let at være bad af alle mødre stadig sine drenge
havde en meget ærbødig erindring om en meget voldsom straf hun engang skænket
dem, fordi hun fandt dem i Forbund med
flere uelegant drenge i kvarteret, stening en forsvarsløs kattekilling.
"Jeg vil fortælle dig, hvad," Master Bill plejede at sige, "Jeg var bange dengang.
Mor kom til mig, så jeg troede, hun var skør, og jeg blev pisket og væltede ud til
seng, uden aftensmad, før jeg kunne komme over gad vide hvad der var opstået, og,
efter dette, hørte jeg mor græder uden
døren, hvilket fik mig til at føle sig dårligere end alle de andre.
Jeg vil fortælle dig, hvad, "han ville sige," vi drenge aldrig stenede anden killing! "
Ved denne lejlighed, steg Mrs Bird hurtigt, med meget røde kinder, der helt
forbedret hendes generelle udseende, og gik op til sin mand, med en ganske resolut
luft, og sagde i en bestemt tone,
"Nu, John, jeg vil gerne vide, hvis du tror en sådan lov som den, der er rigtigt og kristen?"
"Du vil ikke skyde mig, nu, Mary, hvis jeg siger jeg gør!"
"Jeg har aldrig kunne have troet det om dig, John, du gjorde ikke stemme for det?"
"Selv så, min rimelig politiker." "Du burde skamme dig, John!
Stakkels, hjemløse, houseless skabninger!
Det er en skammelig, onde, afskyelige loven, og jeg skal bryde det, for én, første gang
Jeg får en chance, og jeg håber, at jeg skal have en chance, jeg gør!
Tingene har fået til en smuk passere, hvis en kvinde ikke kan give en varm aftensmad og en seng at
fattige, har sultende skabninger, bare fordi de er slaver, og er blevet misbrugt og
undertrykte hele deres liv, dårlige ting! "
"Men, Mary, bare lytte til mig.
Dine følelser er alle helt ret, kære, og interessant, og jeg elsker dig for dem;
men, så kære, må vi ikke lide vores følelser løbe af med vores dømmekraft, og du
skal overveje Det er et spørgsmål om private
følelse, - der er store offentlige interesser, - der er sådan en tilstand af offentlig
agitation stigende, at vi må lægge vores private følelser. "
"Nu, John, jeg ikke ved noget om politik, men jeg kan læse min bibel, og
Der ser jeg, at jeg skal fodre sultne, klæde de nøgne, og komfort de øde;
og at Bibelen mener jeg at følge. "
"Men i tilfælde, hvor din gøre det ville indebære en stor offentlig ondt -"
"At adlyde Gud bringer aldrig på offentlige onder. Jeg ved, det kan ikke.
Det er altid sikrest, hele vejen rundt, til at gøre som han byder os.
"Nu, lyt til mig, Maria, og jeg kan sige, at du har en meget klar argument, at vise -"
"O, nonsens, John! kan du tale hele natten, men du ville ikke gøre det.
Jeg sætter den til dig, John, - vil du nu vende sig bort en fattig, kulderystelser, sultne væsen
fra din dør, han da var en løbsk?
Vil du nu? "
Nu, hvis sandheden skal frem, vores senator havde den ulykke at være en mand, der havde en
især human og tilgængelig natur, og vende sig bort nogen, der var i
problemer aldrig havde været hans forcer, og hvad
var værre for ham i denne særlige knivspids af argumentet var, at hans kone vidste det,
og blev selvfølgelig gøre et angreb på en temmelig uforsvarligt punkt.
Så han havde adgang til den sædvanlige måde at vinde tid for sådanne tilfælde foretaget og
forudsat, han sagde "ahem," og hostede flere gange, tog sin lomme-
lommetørklæde, og begyndte at tørre sine briller.
Mrs Bird, se forsvarsløse tilstand af fjendens territorium, havde ikke mere
samvittighed, end at skubbe hendes fordel.
"Jeg vil gerne se dig gøre det, Johannes--jeg burde virkelig!
Turning en kvinde ud af døre i en snestorm, for eksempel, eller kan du
tage hende op og satte hende i fængsel, ville du ikke?
Du ville gøre en stor hånd på det! "
"Selvfølgelig ville det være en meget smertefuld pligt," begyndte Mr. Bird, i en moderat tone.
"Pligt, John! ikke bruge det ord! Du kender det ikke en pligt - det kan ikke være en
pligt!
Hvis folk ønsker at holde deres slaver fra at løbe væk, lad 'em behandle' em godt, -
det er min lære.
Hvis jeg havde slaver (som jeg håber, at jeg aldrig har), ville jeg risikere deres ønsker at løbe væk
fra mig, eller du enten, John.
Jeg siger jer folk ikke løbe væk, når de er glade, og når de løber, dårlig
skabninger! de lider nok med kulde og sult og frygt, uden alles
vende sig mod dem, og, jeg aldrig vil lovgivning eller ingen lov, så hjælp mig Gud "!
"Mary! Mary!
Mine kære, lad mig grund med dig. "
"Jeg hader ræsonnement, John, - især ræsonnement om sådanne emner.
There'sa måde du politiske folk har for at komme rundt og rundt en almindelig rigtige;
og du ikke tror på det selv, når det kommer til praksis.
Jeg kender dig godt nok, John.
Du tror ikke, det er rigtigt noget mere end jeg gør, og du ville ikke gøre det noget før
end I. "
På dette kritiske tidspunkt, gamle Cudjoe,-mand-all-arbejde sort, stak hovedet ind på
døren, og ønskede "Frue ville komme ud i køkkenet," og vores senator,
nogenlunde lettet, kiggede efter hans lille
kone med en finurlig blanding af morskab og ærgrelse, og satte sig i
arm-stol, begyndte at læse aviserne.
Efter et øjeblik, var hans kones stemme hørt ved døren, på en hurtig, alvorlig tone, -
"John! John!
Jeg ønsker, at du ville komme her, et øjeblik. "
Han har sat sit papir, og gik ud i køkkenet, og begyndte, ganske forbløffet over den
syn, der præsenterede sig selv: - En ung og slank kvinde, med tøj revet og
frosne, med den ene væk sko, og det
strømpe revet væk fra klippet og blødende fod, blev lagt tilbage i en dødelig
dåne på to stole.
Der var præg af den foragtede race på hendes ansigt, men ingen kunne undgå at føle
sin sørgmodige og patetiske skønhed, mens dens stenede skarphed, sit kolde, faste, halvdød
aspekt, slog en højtidelig chill over ham.
Han trak vejret korte, og stod i tavshed.
Hans kone, og deres eneste farvede hjemlige, gamle Tante Dinah, var travlt beskæftiget med
genopretningsforanstaltninger, mens gamle Cudjoe havde fået drengen på hans knæ, og var travlt
trække sine sko og strømper, og gnidning hans lille kolde fødder.
"! Sure, nu, hvis hun an'ta syn at se", sagde gamle Dinah, medfølende, "'pærer
som 't var det varmen, der gjorde hende svag.
Hun var tol'able peart, da hun *** i, og spurgte om hun ikke kunne varme sig her en
spell, og jeg var bare en-Askin 'hende, hvor hun *** fra, og hun besvimede helt ned.
Aldrig gjort meget hårdt arbejde, gætte, ved at den ser ud af hendes hænder. "
"Din lille stakkel!" Sagde Mrs Bird, medfølende, da kvinden langsomt
uafsluttede hendes store, mørke øjne, og så tomt på hende.
Pludselig et udtryk af smerte krydsede hendes ansigt, og hun sprang op og sagde: "O, min
Harry! Har de fik ham? "
Drengen på dette, sprang fra Cudjoe i knæ, og kører til hendes side sætte sine egne
arme. "O, han er her! han er her! "udbrød hun.
"O, frue!" Sagde hun, vildt, at Mrs Bird, "gøre beskytte os! lad dem ikke få ham! "
"Ingen skal skade dig her, stakkels kvinde," sagde Mrs Bird, opmuntrende.
"Du er sikker, skal du ikke være bange."
! "Gud velsigne dig" sagde kvinden, der dækker hendes ansigt og hulkende, mens den lille dreng,
at se hende græde, forsøgte at komme ind i hendes skød.
Med mange blid og kvindelig kontorer, vidste som ingen bedre, hvordan at gøre end Mrs
Bird, var den stakkels kvinde, med tiden gøres mere rolig.
En midlertidig seng blev givet til hende på bosætte sig, i nærheden af ild, og, efter en kort
tid, hun faldt i en tung søvn, med barnet, der syntes ikke mindre trætte,
forsvarligt at sove på armen, for moderen
modstod, med nervøs angst, de venligste forsøg på at tage ham fra hende, og selv i
søvn, hendes arm omgivet ham med en unrelaxing lås, som om hun kunne ikke engang
derefter blive forført af hendes årvågne hold.
Mr. og Mrs Bird var gået tilbage til stuen, hvor mærkeligt det end kan synes, ingen
Anmodningen er blevet fremsat, på begge sider, til de foregående samtale, men Mrs Bird
stelte med sit strikketøj-arbejde, og Mr. Bird foregav at være læser avisen.
"Jeg spekulerer på, hvem og hvad hun er!" Sagde Mr. Bird, til sidst, da han lagde den ned.
"Da hun vågner op og føler lidt udhvilet, vil vi se," sagde Mrs Bird.
"Jeg siger, kone!" Sagde Mr. Bird efter polemik i stilhed over hans avis.
"Nå, kære!"
"Hun kunne ikke bære en af dine kjoler, hun kunne en hvilken som helst lade ned, eller sådan noget?
Hun synes at være noget større, end du er. "
En ganske mærkbar smil skinnede på Mrs Bird ansigt, da hun svarede: "Vi får se."
En anden pause, og Mr. Bird igen brød ud,
"Jeg siger, kone!"
"Nå! Hvad nu? "
"Hvorfor, er der den gamle bombazin kappe, at du holder med vilje til at sætte over mig, når jeg
tage min eftermiddag nap, og du kan lige så godt give hende det, - hun har brug for tøj ".
På dette øjeblik, så Dinah i at sige, at kvinden var vågen, og ønskede at se
Frue.
Mr. og Mrs Bird gik ud i køkkenet, efterfulgt af de to ældste drenge, de
mindre yngel, der, på dette tidspunkt, været på en betryggende måde i sengen.
Kvinden sad nu oppe på sig, ved ilden.
Hun var på udkig støt ind i blis, med et roligt, hjerte-broken udtryk, meget
forskellig fra hendes tidligere ophidset vildskab.
"Har du mig?" Sagde Mrs Bird, i blide toner.
"Jeg håber du føler dig bedre nu, stakkels kvinde!"
Et langtrukkent, kulderystelser suk var det eneste svar, men hun løftede sine mørke øjne, og
fast dem på hende med en sådan forladt og bedende udtryk, at tårerne kom
ind i den lille kvindes øjne.
"Du skal ikke være bange for noget, vi er venner her, stakkels kvinde!
Sig mig, hvor du kom fra, og hvad du vil, "sagde hun.
"Jeg kom fra Kentucky," sagde konen.
"Hvornår?" Sagde Mr. Bird, der tager op interogatory.
"Tonight." "Hvordan kom du?"
"Jeg gik på isen."
"Krydset på isen!" Sagde hver eneste til stede.
"Ja," sagde konen, langsomt, "jeg gjorde.
Gud hjælpe mig, jeg krydsede på isen, for de stod bag mig - lige bag - og
Der var ingen anden vej! "
"Lov, Frue," sagde Cudjoe, "isen er alt i Broken-up blokke, en svingende og en
tetering op og ned i vandet "" Jeg ved, det var -! jeg ved det! "sagde hun,
vildt, "men jeg gjorde det!
Jeg ville ikke have troet, jeg kunne, - jeg syntes ikke jeg skulle komme over, men jeg var ligeglad!
Jeg kunne, men dø, hvis jeg ikke gjorde det.
Herren hjalp mig, ingen ved, hvor meget Herren kan hjælpe med 'em, indtil de prøver, "sagde
kvinden, med en blinkende øje. "Var du en slave?" Sagde Mr. Bird.
"Ja, sir, jeg tilhørte en mand i Kentucky."
"Var han ond imod dig?" "Nej, sir, han var en god mester".
"Og var din elskerinde ond imod dig?"
"Nej - nej! Min elskerinde var altid god for mig. "
"Hvad kunne få dig til at forlade et godt hjem, da, og løbe væk, og gå igennem
sådanne farer? "
Kvinden kiggede op på Mrs Bird, med et intenst, Blik, og det gjorde ikke
undslippe hende, at hun var klædt i dyb sorg.
"Frue," sagde hun pludselig, "har du nogensinde har mistet et barn?"
Spørgsmålet var uventet, og det var stak på et nyt sår, for det var kun en
måned siden en yndling barn i familien var blevet lagt i graven.
Mr. Bird vendte rundt og gik hen til vinduet, og Mrs Bird brast i gråd;
men, inddrive hendes stemme, sagde hun: "Hvorfor spørger du om det?
Jeg har mistet en lille en. "
"Så vil du føler for mig. Jeg har mistet to, den ene efter den anden, - venstre
'Em begravet der, når jeg kom væk, og jeg havde kun denne ene tilbage.
Jeg har aldrig sovet en nat uden ham, han var alt jeg havde.
Han var min trøst og stolthed, dag og nat, og frue, de skulle tage ham
væk fra mig, - at sælge ham, - sælge ham sydpå, frue, til at gå helt alene, - et barn, der
havde aldrig været væk fra sin mor i sit liv!
Jeg kunne ikke holde det ud, frue.
Jeg vidste, jeg aldrig skulle være godt for noget, hvis de gjorde, og da jeg vidste papirerne i
papirer blev underskrevet, og han blev solgt, jeg tog ham og kom ud i natten, og de
jagtede mig, - manden, der købte ham, og
nogle af Mas'r er folk, - og de gik ned lige bag mig, og jeg hørte
'Em.
Jeg hoppede lige ind på isen, og hvordan jeg kom på tværs, ved jeg ikke, - men det første jeg vidste,
en mand hjalp mig op i banken. "Kvinden har ikke hulke eller græde.
Hun havde gået til et sted, hvor tårer er tørre, men hver eneste omkring hende var, i nogle
måde karakteristisk for dem selv, viser tegn på hjertelig sympati.
De to små drenge, efter en desperat roder i deres lommer, i søgen efter
dem, lomme-lommetørklæder, som mødre ved er aldrig at blive fundet der, havde
kastet sig trøstesløst ind i
skørter af deres mors kjole, hvor de var hulkende, og tørrede deres øjne og
næser, at deres hjerter 'indhold - fru. Bird havde hendes ansigt forholdsvis skjult i hendes lomme-
lommetørklæde, og gamle Dinah, med tårer
strømmede ned ad hendes sorte, ærlige ansigt, var sædafgang, "Herre forbarm dig over os!" med
alle inderlighed en lejr-møde - mens gamle Cudjoe, gned sine øjne meget hårdt med
hans manchetter, og gøre en meget ualmindelig
vifte af skæve ansigter, lejlighedsvis svarede i samme nøgle, med stor
iver.
Vores senator var en statsmand, og selvfølgelig ikke kunne forventes at græde, ligesom andre
dødelige, og så han vendte ryggen til selskabet, og kiggede ud af vinduet, og
syntes især travlt med at rydde hans
hals og tørrer hans brilleglas, lejlighedsvis blæser næsen på en måde,
, der var beregnet til at vække mistanke, havde nogen været i en tilstand at observere
kritisk.
"Hvordan kom du til at fortælle mig, du havde en slags mester?" Han pludselig udbrød, gulping
ned meget resolut en slags stiger i hans hals, og vendte pludselig rundt på
kvinden.
"Fordi han var en slags mester, jeg vil sige, at om ham, på nogen måde - og min elskerinde var
slags, men de kunne ikke hjælpe sig selv.
De var på grund af penge, og der var en eller anden måde, kan jeg ikke fortælle hvordan, at en mand havde en
holde på dem, og de var forpligtet til at give ham sin vilje.
Jeg lyttede, og hørte ham fortælle elskerinde, og hun tiggede og bad for mig, -
-Og han fortalte hende, at han ikke kunne hjælpe sig selv, og at papirerne var alle trukket - og
så var det jeg tog ham og forlod mit hjem, og kom væk.
Jeg vidste 't var ingen brug af mit forsøg på at leve, hvis de gjorde det, for' t 'pærer som denne
barn er alt, hvad jeg har. "
"Har du ingen Mand?" "Ja, men han tilhører en anden mand.
Hans master er virkelig hårdt for ham, og vil ikke lade ham komme til at se mig, næsten aldrig, og
han er blevet hårdere og hårdere over os, og han truer med at sælge ham ned sydpå - det er
som jeg vil aldrig se ham igen! "
Den rolige tone, hvor kvinden udtalt disse ord kunne have fået en
overfladiske observatør at tro, at hun var helt apatisk, men der var en rolig,
afregnes dybden af smerte i hendes store, mørke øjne, der talte om noget langt andet.
"Og hvor mener du med at gå, min stakkels kvinde?" Sagde Mrs Bird.
"Til Canada, hvis jeg bare vidste, hvor det var.
Er det meget langt væk, er Canada? "Sagde hun så op, med en enkel, tillidsfuld luft,
til Mrs Bird ansigt. "Din lille stakkel!" Sagde Mrs Bird,
ufrivilligt.
"Er 'ta meget langt borte, tænker?" Sagde konen, alvorligt.
"! Meget længere end du tror, stakkels barn" sagde Mrs Bird, "men vi vil forsøge at tænke
hvad der kan gøres for dig.
Her Dinah, få hende til en seng i dit eget værelse, tæt ved køkkenet, og jeg tror
hvad man skal gøre for hende i morgen. I mellemtiden, aldrig bange, fattig kvinde; sætte dit
tillid til Gud, han vil beskytte dig ".
Mrs Bird og hendes mand kommer tilbage til malkestalden.
Hun satte sig ned i sin lille gyngestol før branden, svajende eftertænksomt til
og tilbage.
Mr. Bird gik op og ned i stuen, knurrede for sig selv, "Pish! pyt!
forbandede akavet business! "Hos længde, skridende op til sin kone, han
sagde,
"Jeg siger, kone, vil hun nødt til at komme væk herfra, denne aften.
Det stipendiat vil være nede på duften lyse og i morgen tidlig: if 't
var kun kvinden, kunne hun ligge stille, indtil det var overstået, men den lille fyr
kan ikke holdes stadig af en flok heste og
fods, vil jeg garanterer mig, han vil bringe det hele ud, popper hovedet ud af nogle vinduet eller
dør.
En smuk kedel af fisk, det ville være for mig, også at blive fanget med dem begge her, bare
nu! Nej, de bliver nødt til at være kommet i aften ".
"Tonight!
Hvordan er det muligt -?, Hvor man "?
"Nå, jeg kender ganske godt hvor de skal," sagde senator, der begynder at sætte på hans støvler,
med en reflekterende luft, og stopper, når hans ben var halvt i, omfavnede han sin knæ
med begge hænder, syntes og at gå ud i dyb meditation.
"Det er forbandede akavet, grimme forretning," sagde han omsider begyndt at slæbebåd på hans
boot-stropper igen ", og sådan er faktum!"
Efter en støvle var temmelig tændt, senator sad med den anden i hånden, dybt
studere tal på tæppet.
"Det vil være gjort, men for mig, se, - hæng det hele!", Og han trak den anden
boot ængsteligt på, og kiggede ud af vinduet.
Nu var lille Mrs Bird en diskret kvinde, - en kvinde, der aldrig i sit liv sagt,
"Jeg fortalte dig så!", Og ved denne lejlighed, men ganske godt klar over
forme hendes mands meditationer blev
tager, hun meget forsigtigt undlod at blande sig med dem, der kun sad ganske stille i
hendes stol, og så helt klar til at høre hende lensherre intentioner, da han skulle
tror egentlig at sige dem.
"Ser du," sagde han, "der er min gamle klient, Van Trompe, er kommet over fra Kentucky,
og indstille alle sine slaver fri, og han har købt et sted, syv miles op ad åen,
her tilbage i skoven, hvor ingen går,
medmindre de går på formålet, og det er et sted, der ikke findes i en fart.
Der hun ville være sikkert nok, men pesten af de ting er, kan ingen drive en
transport er der i aften, men mig. "
"Hvorfor ikke? Cudjoe er en fremragende chauffør. "
"Ja, ja, men her er det.
Åen skal krydses to gange, og den anden krydsning er ganske farligt, medmindre
man kender det som jeg gør.
Jeg har krydset det hundrede gange på hesteryg, og vide præcis det bliver til
tage. Og ja, du kan se, er der ingen hjælp til det.
Cudjoe skal sætte i heste, så stilfærdigt som måtte være, omkring 12:00, og jeg vil
tage hende over, og derefter, for at give farve til sagen, skal han bære mig videre til den næste
værtshus til at indtage scenen for Columbus, at
kommer med omkring tre eller fire, og det ser ud som om jeg havde haft vognen kun
for det. Jeg skal komme ind i erhvervslivet lyse og tidlige
om morgenen.
Men jeg tænker jeg føler mig lidt billig der, efter alt, der er blevet sagt og gjort;
men, hænge det, jeg kan ikke gøre for det! "
"Dit hjerte er bedre end dit hoved, i dette tilfælde, John," sagde konen, om hendes
lille hvide hånd på hans. "Kunne jeg nogensinde har elsket jer, havde jeg ikke
kendte dig bedre end du kender dig selv? "
Og den lille kvinde så så smuk, med tårer funklende i hendes øjne, at
Senatoren mente, at han skal være en decideret klog fyr, for at få sådan en smuk
væsen ind i en så lidenskabelig beundring
af ham, og så, hvad kunne han gøre, men går ud nøgternt, for at se om vognen.
Ved døren, men han stoppede et øjeblik, og derefter kommer tilbage, sagde han, med nogle
tøven.
"Mary, jeg ved ikke, hvordan du ville føle om det, men der er at skuffe fuld af ting-
-Af - af -. Stakkels lille Henrys "Så at sige, vendte han hurtigt om på hælen,
Hans kone åbnede det lille bed-døren tilstødende hendes værelse og, idet de stearinlys,
satte den ned på toppen af et bureau der, og så fra en lille fordybning hun tog en nøgle,
og sætte det eftertænksomt i låsen af en
skuffe, og gjorde en pludselig pause, mens to drenge, der dreng som havde fulgt tæt på
hælene, stod med tavse, væsentlige blikke, på deres mor.
Og oh! mor, der læser dette, har der aldrig været i dit hus en skuffe, eller en
skab, er åbningen af hvilke været at du kan lide at åbne igen af en lille
grav?
Ah! glade mor, du er, hvis det ikke har været så.
Mrs Bird langsomt åbnet skuffen.
Der var lidt frakker af mange en form og mønster, bunker af forklæder, og rækker af små
strømper, og endda et par små sko, slidte og gned på tæerne, var kiggede
fra folderne af et papir.
Der var et stykke legetøj hest og vogn, en top, en bold, - mindesmærker samlet med mange en tåre
og mangt et hjerte-break!
Hun satte sig ved skuffen, og lænede sit hoved på hendes hænder over det, græd indtil
tårerne faldt igennem sine fingre ind i skuffen, og så pludselig at hæve hendes hoved, hun
begyndte med nervøs hast, at vælge
simpleste og mest omfattende artikler, og samle dem i et bundt.
"Mamma," sagde den ene af drengene, blidt røre ved hendes arm, "du kommer til at give væk
disse ting? "
"Min kære drenge," sagde hun sagte og alvorligt, "hvis vores kære, kærlig lille
Henry ser ned fra himlen, ville han være glad for at have os til at gøre dette.
Jeg kunne ikke finde det i mit hjerte at give dem væk til nogen fælles person - til nogen
, der var glad, men jeg giver dem til en mor mere hjerte-brudt og bedrøvet end jeg;
og jeg håber, Gud vil sende sine velsignelser med dem! "
Der er i denne verden velsignede sjæle, hvis sorger hele foråret op i glæden for
andre, hvis jordiske håber, lagt i graven med mange tårer, hvis frø fra
som forår helbredende blomster og balsam til de øde og den nødstedte.
Blandt disse var den sarte kvinde, der sidder ved Lampen, droppe langsom tårer,
mens hun forbereder mindesmærker af hendes egen mistet én for udstødte vandringsmand.
Efter et stykke tid, åbnede Mrs Bird et klædeskab, og tager derfra en almindelig,
serviceres kjole eller to, satte hun sig ivrigt til hendes arbejde-bord, og med kanyle,
saks, og fingerbøl, ved hånden, stille og roligt
påbegyndt "svigter" proces, som hendes mand havde anbefalet, og fortsatte
travlt på det indtil det gamle ur i hjørnet slog tolv, og hun hørte den lave
raslen af hjul på døren.
"Mary," sagde hendes mand, der kommer ind, med sin overfrakke i hånden, "du må vågne
hende op nu, vi skal være slukket ".
Mrs Bird hastigt deponeret de forskellige artikler, hun havde samlet i en lille almindelig
kuffert, og låse den, ønskede hendes mand at se det i vognen, og derefter
fortsatte med at ringe til kvinden.
Snart, iført en kappe, motorhjelm, og sjal, som havde tilhørt hendes
velgørerinde, hun dukkede op i døren med sit barn i sine arme.
Mr. Bird skyndte sig ind i vognen, og Fru Bird pressede på efter hende til
transport trin.
Eliza lænede sig ud af vognen, og rakte hånden frem, - en hånd som bløde og smukke
som blev givet til gengæld.
Hun fæstede sine store, mørke øjne, fulde af alvor mening, om Mrs Bird ansigt, og
syntes kommer til at tale.
Hendes læber bevægede sig, - hun prøvede én eller to gange, men der var ingen lyd, - og peger
opad, med et kig aldrig at blive glemt, faldt hun tilbage i sædet, og dækkede hendes
ansigt.
Døren blev lukket, og Vognen kørte videre.
Sikke en situation nu, for en patriotisk senator, havde det været hele ugen før
anspore op lovgiver i sit hjemland stat til at passere strengere resolutioner
mod flugt flygtninge, deres harborers og abettors!
Vores gode senator i sin oprindelige tilstand ikke var blevet overskredet med nogen af hans brødre på
Washington, i den form for veltalenhed, der har vundet for dem udødelige berømmelse!
Hvordan sublimt han havde siddet med hænderne i lommen, og spejdet alle sentimentale
svaghed af dem, der ville lægge velfærd af et par elendige flygtende før stor
statslige interesser!
Han var lige så modig som en løve over det, og "mægtigt overbevist om," ikke blot sig selv, men
alle, der hørte ham, - men da hans idé om en flygtning kun var en idé om
bogstaver, stave ordet, - eller på
de fleste, billedet af en lille avis billede af en mand med en stok og bundt
med "Ran væk fra abonnenten" under det.
Magien i det virkelige tilstedeværelse af nød - den bedende menneskelige øje, den
skrøbelig, rysten menneskelige side fortvivlede appel hjælpeløs smerte, - disse havde han
aldrig prøvet.
Han havde aldrig troet, at en flygtning kan være en ulykkelige mor, et forsvarsløst barn, -
sådan en, der nu var iført sin tabte drengs lidt velkendte cap, og så,
som vores stakkels senator ikke var sten eller
stål, - som han var en mand, og en ligefrem ædel-hearted en også, - han var, som
alle skal se, i en trist sag for hans patriotisme.
Og du behøver ikke at juble over ham, en god bror til den sydlige stater, for vi har
nogle inklings at mange af jer, under tilsvarende omstændigheder ville ikke gøre meget
bedre.
Vi har grund til at vide, i Kentucky, som i Mississippi, er ædle og gavmilde hjerter,
, som aldrig blev fortælling om lidelse fortalt forgæves.
Ah, god broder! er det rimeligt for dig at forvente af os tjenester, som din egen modige,
hæderlige hjerte ville ikke tillade dig at gøre, var du i vores sted?
Være, som det kan, hvis vores gode senator var en politisk synder, han var på en rimelig måde at
sone den ved hans nats bod.
Der havde været en lang sammenhængende periode med regnvejr, og den bløde, rige jord
Ohio, som bekjendt, er beundringsværdig egnet til fremstilling af mudder - og
Vejen var en Ohio Railroad om de gode gamle tider.
"Og beder, hvilken form for en vej, kan det være?" Siger nogle østlige rejsende, der har
været vant til at forbinde nogen ideer med en jernbane, men de af glathed eller hastighed.
Vid da, uskyldig østlige ven, at der i formørkede områder i vest, hvor
mudder er uudgrundeligt og sublime dybde, er veje lavet af runde ru træstammer,
arrangeret tværgående side om side, og
belagt over i deres oprindelige friskhed med jord, græstørv, og hvad kan komme
ved hånden, og så glæde indfødte kalder det en vej, og straks essayeth
at ride derefter.
I processen af tid, vaske regner off alle de græstørv og græsset førnævnte, skal du flytte logs
hid og did, i maleriske stillinger, op, ned og på tværs, med
dykkere kløfter og hjulspor af sort mudder intervenere.
Over en sådan vej, som denne vor senator gik snublende langs, hvilket gør moralske refleksioner
så kontinuerligt som under de omstændigheder kunne forventes, - Vognen proceduren
langs meget som følger, - bum! bum! bum!
sjap! ned i mudderet -! den senator, kvinde og barn, vende deres positioner, så
pludselig som at komme, uden at nogen meget nøjagtig justering, mod vinduerne i
det ned ad bakke siden.
Carriage pinde hurtigt, mens Cudjoe på ydersiden bliver hørt gør en stor mønstre
blandt hestene.
Efter forskellige virkningsløs pullings og trækninger, ligesom senator er ved at miste
al tålmodighed, Vognen pludselig rettighederne sig med et spring - to forhjul gå
ned i en anden afgrund, og senator,
kvinde og barn, alle tumler promiskuøst på forsædet, - Senator 's hat er
fastklemte over hans øjne og næse ganske uden videre, og han anser sig selv
temmelig slukket - barnet græder, og
Cudjoe på ydersiden leverer animerede adresser til hestene, der er spark,
og sprællede, og dræning under gentagne revner af pisken.
Carriage fjedre op, med en anden hoppe, - ned gå den bageste hjul, - senator, kvinde,
og barn, flyve over på bagsædet, hans albuer støder på hendes motorhjelm, og
begge hendes fødder, der sidder fast i hans hat, der flyver fra i hjernerystelse.
Efter et par øjeblikke "sump" er bestået, og hestene stop, gispen - de senator
finder sin hat, kvinden retter hendes motorhjelm og tysser hendes barn, og de skinne
sig for, hvad der er endnu ikke kommet.
For et stykke tid kun de kontinuerlige bump! bum! blandet, bare ved hjælp af sort, med
dykkere side styrtdykker og sammensatte ryster, og de begynder at smigre sig selv, at
de er ikke så dårligt ud, trods alt.
Til sidst, med et firkantet springet, der sætter alt på deres fødder, og derefter ned i
deres sæder med utrolige hurtighed, transport stopper, - og efter meget udenfor
uroligheder, Cudjoe vises ved døren.
"Please, sir, det er magtfulde dårlig spot, denne 'yer.
Jeg ved ikke, hvordan vi er til at få Clar ud. Jeg er thinkin "vi bliver nødt til at være en Gettin '
Den senator fortvivlet skridt ud, plukke forsigtigt for nogle faste fodfæste; ned går
den ene fod en umådelig dybde, - han forsøger at trække det op, mister sin balance, og
vælter over i mudder, og er fisket
ud, i en meget fortvivlet tilstand. ved Cudjoe
Men vi lader være, ud af sympati til vores læsere 'knogler.
Vestlige rejsende, der har forført en midnatstime i den spændende proces med
trække ned jernbane hegn, at lirke deres vogne ud af mudderet huller, vil have en
respektfuld og sørgmodig sympati med vores uheldige helt.
Vi beder dem til at droppe en stille tåre, og videregive.
Det var fuld sent på natten, når transporten frem, dryp og bespattered,
ud af åen, stod og ved døren af et stort stuehus.
Det tog ikke ringe udholdenhed til at vække de indsatte, men til sidst
respektable ejer dukkede op, og løste døren.
Han var en stor, høj, strittende Orson af en fyr, fuld seks fødder og nogle inches i
hans strømper, og iført en rød flannel jagt-shirt.
En meget tung måtte af sandede hår, i en decideret pjusket tilstand, og et skæg af
nogle dage 'vækst, gav værdig mand et udseende, for at sige det mildt, ikke
særligt vindende.
Han stod i et par minutter holder stearinlys vejrs, og blinker på vores
rejsende med et trist og mystificeret udtryk, som virkelig var latterligt.
Det kostede en vis indsats af vores senator at få ham til at forstå sagen fuldt ud;
og mens han gør sit bedste på det, skal vi give ham en lille introduktion til vores
Ærlig gamle John Van Trompe var engang en ganske betydelige land-ejer og slave-ejer i
staten Kentucky.
Have "intet af bjørnen om ham, men huden", og bliver begavet af naturen med
en stor, ærlig, bare hjerte, ganske svarende til hans gigantiske ramme, havde han været for nogle
år vidne med undertrykt uro
funktionen af et system lige dårligt for undertrykker og undertrykte.
Til sidst, en dag var Johns store hjerte svulmede alt for stor til at bære hans
obligationer længere, så han bare tog sin tegnebog ud af hans skrivebord, og gik over
i Ohio, købt og en kvart
township af gode, rige jord, lavet gratis papir til alle sine folk, - mænd, kvinder og
børn - pakket dem op i vogne, og sendte dem ud at slå sig ned, og så
ærlig John vendte ansigtet op ad åen,
og satte sig stille ned på en lun, pensioneret gård, for at nyde sin samvittighed og sine
refleksioner.
"Er du den mand, der vil ly en stakkels kvinde og barn fra slave-catchers?" Sagde
Senatoren, eksplicit. "Jeg tror snarere, jeg er," sagde ærlige John,
med nogle betydelig vægt.
"Det tænkte jeg nok," sagde senator.
"Hvis der er nogen kommer," sagde den gode mand, der strækker hans høje, muskuløse formular
opad, "hvorfor her er jeg klar til ham: og jeg har fået syv sønner, der hver to meter høj,
og de vil være klar til 'em.
Giv vores henseender 'em, "sagde Johannes," fortæller' em er det ligegyldigt hvor hurtigt de kalder, -
gør ingen kinder forskel for os, "siger John, der kører fingrene gennem chok
af hår, der stråtækte hans hoved, og brister ud i en stor latter.
Trætte, udmattede, og spiritless, Eliza slæbte sig op til døren, med sit barn
liggende i en tung søvn på hendes arm.
Den ru Manden holdt stearinlys til hendes ansigt, og udstødte en slags medfølende grynt,
åbnede døren til et lille bed-rum støder op til det store køkken, hvor de
stod og vinkede hende til at gå i.
Han tog ned et stearinlys, og belysning det, sæt den på bordet, og derefter behandles
sig til Eliza. "Nu siger jeg, gal, du behøver ikke at være en smule
afeard, lad der vil komme her.
Jeg er op til alle den slags o 'ting, "sagde han og pegede på to eller tre agtværdige rifler i løbet
Mantel-stykke ", og de fleste mennesker, der kender mig ved, at 't ville ikke være sundt at
prøve at få nogen ud o 'mit hus, når jeg er agin det.
Så nu er du jist sove nu, så stille som om yer mor var en rockin 'jer, "sagde
han, da han lukkede døren.
"Hvorfor, det er en usædvanlig smuk un," sagde han til senator.
"Ah, godt; smukke uns har den største årsag til at køre, til tider, hvis de har nogen
slags o 'Feelin, såsom anstændige kvinder bør.
Jeg ved alt om det. "
Den senator, i få ord, forklares kort Eliza historie.
"O! ou! aw! ? nu, jeg vil gerne vide, "sagde den gode mand, ynkeligt," sho! nu sho!
Det er natur nu, stakkels crittur! jagtet nu som en hjort, - jagtet, spøg til
havin 'naturlige Feelin er, og laver det, som ingen slags o' mor kunne hjælpe en laver!
Jeg fortæller jer, hvad disse yer ting gør mig kommer nighest til swearin ', nu, o' mest
noget, "siger ærlige John, da han tørrede sine øjne med bagsiden af en stor,
fregnet, gul hånd.
"Jeg siger yer hvad, fremmede, det var mange år før jeg havde jine kirken,
Fordi ministrene rundt i vores dele, der anvendes til at præ***, at Bibelen gik ind for
disse ere stiklinger op, - og jeg kunne ikke være
op til 'em med deres græsk og hebraisk, og så jeg tog op agin' em, Bibelen og alle.
Jeg har aldrig jined kirken indtil jeg fandt en minister, der var op til dem alle på græsk
og alt det der, og han sagde lige det modsatte, og så tog jeg lige hold, og
jined kirken, - jeg gjorde nu, faktisk, "sagde
John, der havde været så længe uncorking nogle meget sprælske flaske cider, der på
dette afgørende tidspunkt han præsenteret.
"Ye'd bedre spøg sat op her, nu, indtil dagslys," sagde han, inderlig, "og jeg vil
hente den gamle kvinde, og har en seng fik klar til dig på ingen tid. "
"Tak, min gode ven," sagde senator, "jeg skal være sammen, til at tage
nat scene for Columbus. "
"Ah! ja, så, hvis du skal, vil jeg gå et stykke med dig, og vise dig et Cross Road
, der vil tage dig der bedre end den vej, du kom på.
Det vejens mægtige dårligt. "
John udstyret selv, og med en lygte i hånden, blev hurtigt set at lede
Senator er transporten i retning af en vej, der løb ned i en hule, bagsiden af hans bolig.
Da de skiltes, at senator lagt i hans hånd en ti-dollarseddel.
"Det er for hende," sagde han, kort. "Ja, ja," sagde Johannes, med lige
kortfattethed.
De gav hinanden hånden, og skiltes.