Tip:
Highlight text to annotate it
X
Åh, hejsa! Helt ærligt...
Ser min røv stor ud i de her bukser?
Eller måske ikke stor nok? Har jeg brug for røvimplantater?
Eller hvad med lidt fedtsugning af kærlighedshåndtagene, -
- og måske en maveopstramning, for symmetriens skyld.
Men hvorfor stoppe der?
Jeg gider jo ikke træne mullerne, -
- så måske var et par implantater på sin plads -
- sammen med et lille hageløft.
Og jeg må gøre noget ved denne tendens til skaldethed, ikke?
Hvad siger du? Et brynløft?
Nej tak, jeg vil ikke se konstant overrasket ud.
Jeg tror i stedet jeg vælger en ordentlig omgang Botox -
- som strammer rynkerne op. Du ved, den kemiske nervegift -
- som midlertidigt lammer dine nerver og signalerer falsk ungdom?
Marshall McLuhan sagde engang, -
- at det sidste en fisk lægger mærke til, i sit miljø, er vandet.
På samme måde synes mange oplagte forhold i vores kultur -
- at gå vores næse forbi.
Kun når vi træder et skridt tilbage, ofte med risiko for afvisning, -
- for at stille spørgsmål ved de principper og ideer vore liv formes af -
- træder en kedelig sandhed om vore antagelser om 'normalitet' frem.
Vi lever i et ocean med kæmpebølger af statusfanatisme, -
- materialisme, forfængelighed, ego og forbrugerisme.
Selve det at leve bliver nu defineret -
- ikke af produktiv tankegang, sociale bidrag og god vilje, -
- men af en række overfladiske, vildfarne forestillinger, -
- så selve samfundets stof nu udstråler billige, romantiserede ideer -
- om konkurrence, overdrevent forbrug og neurotisk afhængighed -
- ofte forbundet med fysisk skønhed, status og overfladisk rigdom.
Det er social ensretning maskeret som individualisme -
- som efterlader dyder som balance, intelligens, fred, helbred, -
- og ægte kreativitet rådnende i dyndet.
De kulturelle floder vi sejler på i dag er stærkt forurenede.
Det begynder i vore unge år, hvor det at være klog og flittig -
- er at være en nørd eller en stræber, -
- imens social applaus gives til dem med et accepteret ydre, -
- rigdom og hovedløs fitnessfiksering, -
- og dermed latterliggør det at tænke, vide, og udfordre, -
- mens det at fastholde status quo og efterleve samfundets idealer -
- bliver belønnet.
Hvornår går multimilliardæren med sine 5 palæer fra -
- at være et accepteret kulturelt succes-ikon -
- til et eksempel på en dyb mentalforstyrrelse -
- i form af en tvangsafhængighed, som afslører milliardæren som -
- intet mere end en forklædt social vederstyggelighed, -
- via hans overdrevne hamstring af problemløsende velstand -
- kun for tilfredsstillelse af ego og status.
Men vi kan heller ikke være for hårde ved dem, vel?
For de gør jo kun som de har lært.
Sådan som de religioner du tror på, eller de overlevelsestrategier du anvender -
- formes og kultiveres af dine miljømæssige forudsætninger, -
- således også de mange andre bølger i dette -
- ocean af indflydelser som vor tids zeitgeist består af.
Så måske var det på tide at spørge ind til hvad det er -
- vi egentlig forsøger at opnå, i stedet for at brokke os -
- og se på hvordan fremgang og succes defineres som socialt normalt.
Måske er du uenig, men jeg er begyndt at tro -
- at denne nye, kommercielle livsstil som af økonomer og historikere -
- er blevet udråbt til et vidundermiddel for menneskelig og social udvikling -
- faktisk i det skjulte hæmmer vores udvikling; -
- en uset manifestation af værdiforvrængning som gør os syge, -
- antisociale, stadigt mere forfængelige, -
- økologisk eftergivende og måske -
- mere og mere medgørlige for samfundets kontrollerende instanser.
Måske, kun måske -
- er vores moderne kulturelle stræben efter såkaldt 'succes' -
- slet ikke et symptom på social fremgang -
- men et symtom på en kultur i forfald.
Fra skaberen af Zeitgeist filmtrilogien
kommer det værste reality show nogensinde
Det ægte!
GMP Films præsenterer:
KULTUR I FORFALD
Med din guide, Peter Joseph
www.cultureindecline.com
En ny sygdom har ramt Amerika, og den spreder sig hurtigt.
Den er stort set ukendt fra tidligere tider -
- og næsten umærkelig hvis man er smittet.
Årsagen er ikke er en virus eller en genetisk prædisposition, -
- men kulturelle forestillinger og ideer.
Ideer som faktisk vokser og muterer i den smittede hjerne, -
- og giver mange metalt ubehag.
Den kalles F.F.S - Forbrugs Forfængeligheds Syndrom.
Denne moderne pest forurener ikke bare -
- ofrenes hjerner og værdier, -
- den omdanner også vores verden til et morads af minimarkeder -
- og selvværdsproblemer, ødsel materialisme -
- og fjendtligsindede sociale interaktioner.
Det følgende indslag er betalt af Institut for FFS forskning.
Jeg har arbejdet med disse piger i et par år nu.
Det, de fleste ikke ved om FFS er, -
- at der er opstået mange mutationer.
Disse kvinder lider af LPS, eller Lækker-Pige Syndrom.
Jeg ser vi har et par nye ansigter.
Har nogen lyst til at præsentere sig?
Jeg flyttede til L.A. for et par år siden...
Og jeg opdagede mystiske ændringer på min krop.
Mine kjoler begyndte at blive kortere og...
...jeg brugte flere og flere penge på make-up, sko og billige smykker.
Og så begyndte Botox-indsprøjtningerne, og...
...jeg kunne bare ikke stoppe!
Mine læber blev fyldigere og fyldigere...
...og efter min 3. balleforstørrelse -
- havde jeg DVD-genudsendelser af 'America's Next Top Model' -
- og 'Extreme Makeover' på loop 24/7!
Jeg datede den ene lækre fodbold-idiot efter den anden -
- og før jeg vidste af det -
- var jeg på forsiden af 'Vogue'!
Det er ok, skat. Jeg har også været på forsiden af 'Vogue'.
Med din støtte kan vi komme LPS til livs i din levetid.
Hvis du vil hjælpe disse ofre, så doner venligst alle Gucci-, -
- Louis Vuitton- og Prada-produkter til din lokale losseplads.
Ser vi tilbage på det tidlige 20. århundrede, -
- støder vi på vi en kritisk korsvej for industrien, -
- da det hastigt voksende teknologiske fremskridt begyndte at udfordre -
- den traditionelle økonomis mest basale fundament -
- og dermed dens sociale funktion.
Kernen i vores socio-økonomiske system er 'arbejdskraft' og 'efterspørgsel'.
Uden produktefterspørgsel er der intet behov for produktion eller arbejdspladser, -
- og uden arbejde optjener befolkningen ingen penge - købekraft -
- så de kan købe varer og dermed holde økonomien igang.
Det tidlige 1900-tal så en voldsom ekspansion i produktivitet -
- takket være maskiner og mekanisering, -
- som skabte noget industrien aldrig havde set før:
Overflod af varer.
I et interview i 'Nation's Business' fra 1927 -
- med arbejdsministeren, James Davis, sagde han:
"Det kan tænkes, at verdens behov i sidste ende" -
- "kan produceres med 3 dages arbejde om ugen."
Flere år senere beskrev ingeniøren R. Buckminster Fuller -
- fænomenet som muligheden for at "opnå mere med mindre", -
- idet den nødvendige energi, mandetimer og ressourcer -
- til at opnå specifikke mål faktisk var dalende, -
- imens mængden af opnåede mål var stigende.
Sagt på en anden måde var industrien blevet mere teknisk effektiv.
Men USA og Vesten generelt i den periode -
- var vant til værdier som sparsommelighed.
Anskaffelser blev foretaget på baggrund af brugsværdi; -
- en kultur baseret på nødvendigheder, ikke overdreven grådighed -
- og flertallet kunne ikke se behovet for at øge forbruget, -
- blot fordi det kunne.
Så industrialisterne og de sociale planlæggere måtte træffe et valg.
Enten måtte systemet tilpasses denne nye "mere-med-mindre" produktivitet, -
- som kunne betyde en stigning i fritid, en forkortelse af arbejdsugen, -
- og justering af lønrammer og varernes værdi -
- i lyset af denne nyfundne overflod, -
- eller også måtte noget mere dramatisk ske: Kulturens fundamentale -
- værdier og associationer måtte ændres, -
- så selve ideen om forbrug blev en vare i sig selv.
At forbruge for forbrugets skyld -
- så status quo kunne bevares.
Det er vel klart som blæk, at den kapitalistiske filosofis natur -
- vælger det sidste... Hvaffornoget? Nåh, ja!
Det er vel klart som blæk, at den kapitalistiske filosofis natur -
- vælger det sidste som den eneste rationelle mulighed.
Industriens fremherskende ide om evig forøgelse af profit og indkomst -
- måtte ikke kompromitteres, så de alternative ideer -
- om at arbejde hen imod overflod for at imødese menneskelige behov, -
- og måske tilvejebringe et mål af personlig frihed aldrig før set, -
- måske sågar skabe en ny oplysningstid for menneskeheden -
- blev hurtigt bremset af ejerskabs-klassen.
Den verden du ser omkring dig, der løbende fyldes med mere lort, -
- forfængelighed, materialisme, affald, gældstyngede arbejdsslaver, konflikter, -
- og impulsivt, tomhjernet forbrug er resultatet.
Weekendens shoppetur kom voldeligt fra start:
En deltidsarbejder i Walmart blev trampet ihjel -
- af ivrige forbrugere på jagt efter Thanksgiving tilbud.
Et vildt løb ind i en Walmart forretning væltede folk omkuld -
- tæt ved Grand Rapids, Michigan ved 5-tiden i morges.
Selvom adskillige mennesker faldt, styrtede folk videre.
Hids jer for helvede ned!
Jeg stikker en af jer røvhuller ned, hvis I skubber til mine venner!
En 28-årig gravid kvinde -
- blev væltet af den samme gruppe.
Vidner her rapporterer, at kvinden aborterede spontant.
I det sydlige Californien hørtes skud inde i en stopfyldt legetøjsforretning.
Det forlyder, at en kvinde brugte peberspray mod andre handlende.
Det skete faktisk - med peberspray.
Dem, der kendte [Jdmytai] Damour kalder hans død for "meningsløs".
De opfører sig som dyr, bare for at få fat i noget til $5, -
- for at spare $5. De myrdede den fyr.
Hvor længe har du siddet her?
Jeg har været her... i 3 dage.
Hvad bringer dig herud? - TV-apparater.
Min knægt vil have en, øh... De vil have er en iPad, tror jeg, Samsung?
Men så havde de ikke den til halv pris.
Det var ærgerligt.
Der foregår megen skubben og masen i butikkerne.
Jeg så noget om det i nyhederne. Har du oplevet sådan noget før?
Ikke på 'Black Friday', men til koncerter.
Men jeg kender rummelen, så jeg er forberedt.
Så du er klar til at skubbe andre? - Stort set.
Hvad synes du om denne impulsive forbrugerisme -
- som bliver så voldelig nogle gange?
Det ved jeg ikke. Jeg tror det bliver stressende for alle.
Hils på Eddie Bernays. Han betragtes som den moderne reklames fader, -
- mest kendt for at omdanne ordet 'Propaganda' til det varmere -
- klingende 'Public Relations'.
Bernayz tog fat i den populære Freudianske psykoanalyse -
- og begyndte at anvende den til reklamekampagner.
Det var en simpel ide:
Udnyt de mest primitive sociale længsler som de fleste deler, -
- såsom sexualitet og status, og sammenkæd dem med et produkt.
Den er så meget længere end sidste år!
Den er næsten 20 centimeter længere på visse modeller.
Åhhhhhh!
Varer måtte gøres mindre direkte anvendelige -
- og mere et symbol som repræsenterede ens identitet og individualisme -
- hvilket gør simple behov til emotionelle krav.
Bernays havde svaret på de industrielle lederes søgen efter -
- at omprogrammere samfundet og skabe en ny forbrugerkultur.
Charles Kettering, direktør for General Motors i 1929, -
- skrev om behovet for at "holde forbrugeren utilfreds".
Wall Street bankmanden, Paul Mazur, sagde:
"Vi må vende Amerika fra en behovskultur til en begærkultur".
"Folket må trænes i at begære."
"Til at ville have nye ting, selv før de gamle er brugt op."
"Vi må skabe en ny mentalitet i Amerika."
Og det virkede!
Teknologisk fremgang i radio og tv-medierne hjalp med at nå målet -
- ved at mætte folk med kampagner over hele Amerika -
- og hurtigt sprede det til resten af verden.
Reklame handlede ikke længere om at beskrive et produkts funktion -
- og dets konstruktion. Det handlede nu om social manipulation, -
- at fremelske underlødighed, skam, skyld og falske problemer -
- som kun kunne løses ved at overgive sig til købet.
I løbet af et 80-årigt liv, -
- ser vi gennemsnitligt 15½ års tv.
15½ års smeltning, voldtægt og zombieficering af vore hjerner -
- med glorificering af produkter og nonsens, -
- og det *** med os, for reklamer er røvhuller!
De er røvhuller. Tænk hvis en reklame var en helt almindelig fyr -
- som kom hen til dig på gaden og sagde:
Hey! Hey, dig der! Hey!
Hvis du bar de her jeans, så ville alle de lækre tøser ordne dig.
Jeg mener de lækre tøser, ikke den klam-so du kalder en kæreste.
Og forresten, gider du sige til hende -
- at hun skal tabe et par kilo og gøre noget ved det hår?
Og hun ku' blive lækker! Hun sku' bare ta' de her slankepiller og det her hårgele.
I forresten... I burde nok begge to -
- ryge de her cigaretter og drikke det her øl. Så ville I være seje!
Selvom dine tænder ser lidt gule ud -
- men det ka' fixes med det her tandblegningspis!
Og så ville de lækre tøser virkelig ordne dig!
Og forresten... er du glad for din penisstørrelse?
Hvis du er, så fint, der er mange, der er glade for...
Skæg størrelse! Er det det, du kalder det? Skæg størrelse? Mange tøser elsker den -
- jeg mener, jeg har aldrig mødt nogen, men de findes.
Men hvis du ændrer mening, så tag bare et par af de her sataner -
- og snart vil du skulle have folk til at hjælpe dig med at slæbe rundt på dit lort -
- som slæbet på en brudekjole!
Men hvordan vil du ringe til nogen med den lortetelefon du har der?
Du burde bruge denne her fon med swipey-lorte teknologi -
- som får andre til at føle sig bedre end dig -
- bare fordi de ejer den fon, og det er de. De er bedre end dig.
Gud i himlen! Alt det du har brug for og ikke har gør mig nervøs.
Gør det dig nervøs? Gør det? Gør det? Gør det?
Er du nervøs nu? Er du? Er du? Er Du?
Godt så, tag bare et par stykker af de her, og om to ugers tid -
- har du det bedre end noget andet!
Plus - bonus sideeffekt - de her piller gør også dine røvhår -
- skinnende og mere medgørlige og ekstra fjedrende.
Nå, men jeg må videre, for din kæreste har lige besluttet -
- at hun ser ok ud i vintage kluns og det må jeg ha' ændret -
- før hun holder op med at tage den Ambien/Prozac jeg gav hende -
- og så stopper hun med at konstant-shoppe -
- for at fylde det selvhad af tomhed som jeg har skabt.
Ville du hænge med den fyr?
I kernen af reklame ligger udnyttelse -
- af vores dybtliggende sociale natur.
Den omdanner den empatiske fællesskabsidentifikation -
- til ekstern fordømmelse og relativ usikkerhed.
Et årelangt studie -
- i hvilket vestligt fjernsyn blev introduceret i en kultur -
- som aldrig havde været i nærheden af det før, blev foretaget på Fiji.
Ved observationsperiodens afslutning -
- var de materialistiske og forfængelige værdier slået igennem.
F.eks. var en procentdel af de yngre kvinder -
- som ellers havde en sund vægt og fyldige former -
- blevet besatte af at være tynde.
Spiseforstyrrelser, som var stort set ukendte i kulturen, -
- spredte sig nu, særligt blandt kvinderne.
Men tilbage til historietimen.
Denne materialisme og besættelseslignende forbrugsneurose -
- magtfuld som den er, var ikke helt nok til at sikre -
- den kapitalistiske religions stabilitet, -
- og de fortsatte fordele for ejerskabsklassens præster.
Selvom man havde opnået tilsagn gennem reklamen -
- havde den teknologiske udvikling skabt endnu et problem:
Øget produkteffektivitet.
Produktionen løb ikke bare stærkere end forbruget, -
- produkternes kvalitet var også stigende -
- pga. videnskabelige fremskridt indenfor design, -
- hvilket gjorde gentagne indkøb stadigt sjældnere.
Det var ikke så godt.
Husk på, drivkraften i arbejdsmarked, profit og forbrug, -
- og dermed drivkraften i vores økonomi generelt, -
- er knaphed og ineffektivitet.
Markedsøkonomiens største fjende har altid været kompetence -
- og jo bedre og mere holdbart noget er, desto værre er det for industrien.
Så vandet gik, og planlagt forældelse blev født.
I 1932 lavede industrialisten Bernard London en folder med titlen:
'Planlagt forældelse kan stoppe Depressionen' -
- i hvilken ideen om at bygge generelt dårlige produkter -
- for at generere mere efterspørgsel på arbejdskraft syntes logisk.
Nogle ønskede endda at gøre det lovpligtigt for alle brancher, -
- så produkternes livscyklus ikke dikteredes af teknologisk kunnen -
- men af behovet for arbejdspladser og øget forbrug.
Et af de mest bemærkelsesværdige historiske eksempler -
- er 1930'ernes Phoebus glødepære-kartel.
På det tidspunkt kunne glødepærer holde i op til 25.000 timer, -
- men kartellet tvang hver virksomhed til at begrænse levetiden -
- til blot 1000 timer, for at sikre gentagne køb.
Dette blev med tiden gældende strategi for alle industrier.
Hvis du sammenligner den ægte effektivitet, som er mulig i dag -
- med hvad vi gør i stedet, for at holde gang i denne afsavnsmaskine af spild, -
- vil du brække dig over de tabte muligheder.
Det sidste, man bør notere sig -
- har at gøre med selve købekraftsproblemet.
En sikkerhedsforanstaltning var nødvendig for at sikre pengestrømmen og såkaldt vækst -
- selv hvis parterne ingen havde.
Velkommen til kreditekspansion.
Adgang til kredit har faktisk været den drivende -
- økonomiske kraft i Vesten meget, meget længe, -
- og et hurtigt kig på den globale private og offentlige gæld -
- viser, at det ikke er usædvanligt for et land eller en person -
- at leve langt over sine finansielle evner.
Det er faktisk normalen.
Klodens samlede gæld -
- overstiger langt den samlede pengestrøm -
- og det er denne lån-ud-af-ingenting praksis -
- som har kompenseret for de indbyggede grænser for arbejdspladser og lønninger.
Men selvom dette kan synes bekymrende -
- i forhold til økologisk uansvarlighed og kulturelle neuroser, -
- så er kaninhullet dybere endnu.
Vi glemmer ofte, at vi i de sidste par tusind år har underforstået -
- at nogle mennesker har mere ret til noget end andre, -
- og at slaveri, udnyttelse og forarmelse af en gruppe -
- til fordel for en anden, opfattes som en naturlov.
I Middelalderens feudalsamfund var de sociale klasseskel klart defineret.
Kongen og hans herremænd og baroner -
- kontrollerede undersåtterne, som basalt set var trællebundet, -
- i bytte for basal adgang til ressourcer og en smule beskyttelse.
I tidsånden var en vis underforstået religiøs eller slægtslig overlegenhed -
- blandt konger og deres konstituerede, som gav dem retten til at herske.
Efterhånden som feudalismen afløstes af statsmonopol på handel, -
- og siden åben markedskapitalisme, -
- ændredes opfattelsen af gennemsnitsbonden, -
- eller det vi i dag kalder en lønslave, -
- til en tilstand hvor tidligere tiders sparsomme beskyttelse -
- blev fjernet for at støtte en ny -
- i hvilken en person som ikke kan finde en plads på arbejdsmarkedet, -
- mister retten til livets ophold fuldstændig.
Adam Smith, David Ricardo og Thomas Malthus -
- og andre nøglefigurer ved kapitalismes vugge -
- gør det ganske klart, at det system de anbefaler ikke er for alle.
Ikke at de ønskede det sådan.
De var ikke Nazister, eller noget.
Men når man betragter den knaphedsdrevne verden de levede i, -
- virker det naturligt nok. Adam Smith tolkede -
- strukturen i den sociale orden ud fra ejerskabsforhold således:
"Civil regering," -
- "for så vidt den skal sørge for ejendomsmæssig sikkerhed" -
- "skal i virkeligheden sørge for at forsvare de rige imod de fattige," -
- "eller dem, som har nogen ejendom, imod dem, som ingen har."
David Ricardo byggede med udgangspunkt i Smiths pseudo-Darwinistiske -
- ide om markedets 'usynlige hånd' -
- videre på tanken om at fattigdom og afsavn -
- var en uundgåelig 'samfundsmæssig naturlov', på linje med tyngdekraften.
Malthus gik så vidt som til at sige -
- at man kun gør skade på de fattige, ved at prøve at hjælpe dem.
Han sagde: "I stedet for at anbefale renlighed til de fattige," -
- "bør vi opfordre til det modsatte."
"I vore byer bør vi gøre gaderne smallere," -
- "klemme flere mennesker ind i husene, og lade pesten komme igen."
De fleste reagerer nok med afsky, når de hører den slags i dag -
- da de ikke forstår kilden til så kolde betragtninger.
Hvis vi tog en tur tilbage til Europa før industrirevolutionen -
- og så den voldsomme ubalance, knaphed og fattigdom, -
- måske som følge af overbefolkning i forhold til produktionsmidler, -
- ville vores intuitive konklusion måske også være -
- at jordens bæredygtighed helt enkelt ikke kan brødføde alle.
Vi ville sikkert også finde på nogle belejlige forklaringer på -
- hvorfor nogle må leve og trives, -
- mens andre må dø og lide afsavn, -
- hvorfor nogle fortjener en masse rigdom og ære, -
- mens andre er dømt til fattigdom og underhold.
Så det er nemt at se hvordan denne klassediskrimination har holdt ved -
- selvom lignende begreber som racisme og sexisme -
- langsomt mindskes i den moderne kultur.
Alle økonomiske skoler af i dag, fra Keynes til den østrigske model -
- baserer sig på en 'markedsvilje', -
- som ikke tillægger værdi til din blotte eksistens, -
- men til den plads du har eller ikke har i den økonomiske maskine.
Tænk over dette citat af Ricardo:
"Ved gradvist at indskrænke fattigdomslovgivningen," -
- "og ved at lære de fattige om værdien af uafhængighed," -
- "og at de ikke skal søge efter systematisk eller tilfældig almisse," -
- "men selv anstrenge sig for at klare sig," -
- "at forsigtighed og fremsynethed hverken er unødvendige eller uprofitable dyder," -
- "vil vi gradvist nærme os en bedre og sundere stat."
Myten i dette system er, at folk får hvad de arbejder for, -
- som om det er en lige spilleplade, som om -
- dets konkurrencestruktur ikke i sig selv skaber korruption. - Forkert!
Altså!... Bob, hvad laver han her?
Hvad for noget sludder fodrer Peter Joseph Stalin jer med denne gang?
- Hør lige... - Ah, hør lige her, folkens.
Det Kaptajn Frihedshader her ikke synes at fatte, -
- er at de fattige er pissedumme!
De er dumme og dovne og de får som fortjent, ok!
Jeg er så træt af babysitterstaten som beskatter -
- mine surt optjente sparepenge, -
- så de her spassere kan fyre den af -
- med deres lottokuponer og slavewhiskey og...
Undskyld, bob. Er du ok?
Smid ham tilbage i hans bur.
Måske sidder du og tænker, -
- Hvad har alt det her med forbrugerisme at gøre?
Jo, hvis man forstår kapitalismens traditionelle etos, -
- og hvordan det benægter muligheden for at tage sig af alle -
- kombineret med den vrangforestilling, at dem, som ender med at få mest -
- nødvendigvis må være klogere og mere værdige end andre, -
- som om det var en naturlov, -
- så spiller forbrugerkulturen af i dag en meget anderledes rolle.
Den eksisterer som en magtfuld form for social kontrol, -
- og fastholder et status quo af klasseskel og underkastelse.
Den hjælper med at fastholde en tendens, som har været her -
- siden konger blev kronet -
- og udvalgt til at herske over og udnytte de svage masser.
Den individualistiske, materialistiske selviskhed som glorificeres i dag -
- forstærker ikke bare de klassiske økonomiske værdier -
- som Ricardo og Smith stod for, den forstærker også moderne neo-liberalisme -
- som helligstempler afkoblet, individuel, snæver egeninteresse -
og narcissisme, -
- mens et hvert forsøg på at indtænke bredere sociale overvejelser -
- og arbejde for et mellemfolkeligt miljø er kættersk.
Samtidig øger det klasseskellene, eftersom forbrugerkulturen -
- har skabt en abstrakt form for konkurrence og status, -
- i hvilken det, at have mere end andre, sidestilles med succes.
Så det faktum, at 1% af befolkningen ejer 40% af planetens rigdomme -
- retfærdiggøres yderligere.
Ligesom at man nu kan træde henover hjemløse på gaden -
- og antage at de sidder der selvforskyldt, pga. manglende initiativ, -
- dovenskab, eller underlegenhed.
Moderne forbrugerkultur, eller 'forbruger-forfængeligheds-syndromet' -
- sikrer at befolkningen forbliver distraheret og i krig med sig selv.
Den sikrer, at profitten fra disse ødsle og unødvendige indkøb, -
- som er drevet af følelsesmæssig utilfredshed, -
- fortsat vil fastholde og retfærdiggøre den rige elite, -
- og den sikrer, at verdens fattige og elendige -
- fastholdes i det -
- for, tænk bare - det må være en 'naturlov'.
Afsluttende bemærkninger.
Det formentlig mest misbrugte og vildfarne koncept for tiden -
- er ideen om 'frihed'.
I den politiske poesi, historisk set, er den gået fra -
- en generel interesse i at sikre lighed og fjerne undertykkelse -
- til et marketing gimmick for at sælge dig ting, du ikke har brug for -
- for at sikre integriteten i en fundamentalt korrupt, elitær politisk økonomi.
Måske er du uenig, men jeg er fløjtende ligeglad med -
- hvor mange forskellige slags tandpasta eller deodoranter -
- jeg kan vælge imellem i supermarkedet, -
- mens jeg gives et komisk valg mellem to politikere, -
- som tydeligvis er af samme skuffe.
Jeg er ret ligeglad med 'friheden' til at bygge en -
stor-hvid-mokka-dobbelt-espresso-fedtfri-dampet-mælke-rystet-
-usødet-koffeinfri-riv-mig-af-klap-min-røv-latte -
- med ekstra skum på Starbucks!
Den bedste form for social kontrol, -
- er den som giver dig illusionen af et valg -
- og forbruger-forfængeligheds-besættelsen verden over -
- omfavner denne nye form for demokrati.
Glem alt om det oligarkiske plutokrati som fortsat styrer og ødelægger verden.
Fokuser i stedet på de rige superstjerner på forsiden af det varekatalog -
- som er forklædt som et litterært magasin.
Glem alt om hvordan finansiel og monetær forøgelse er et mål for succes -
- og hvor vildfarent det egentlig er, -
- for det psykologiske fænomen kendt som 'relativ fattigdom' -
- har vist, at det at få mere og mere luksus -
- ofte ikke gør dig glad -
- blot mere neurotisk, usikker og antisocial.
Glem alt om det evigt stigende forbrug af antidepressiver -
- og andre mentale lidelser, som er opstået i kølvandet på vores materielle samfund -
- og gør hvad så mange andre gør: Tag på shoppingtur!
I dag er det at shoppe virkelig blevet en form for terapi -
- for folk, hvis du følger med.
En kunstig måde at få det bedre med sig selv på.
Og glem alt om, at den største løgn i det politiske system er, -
- at der kan eksistere politisk lighed i kølvandet på konstant økonomisk ulighed.
Faktum er, at den gifttilstand vi har skabt omkring denne -
- nye materialistiske frihed er roden til omfattende spild.
Ikke bare af klodens ressourcer, men af menneskeligt potentiale -
- og menneskelig integritet.
Jo mere du ejer, desto mere er du ejet.
Og som en sidebemærkning; alle er smukke når de smiler.
[Mobilen ringer]
Undskyld mig, jeg er sent på den til min pedicure -
- så, til vi ses igen, hold øjnene limet til det værste -
- men største reality show nogensinde.
Mit navn er Peter Joseph, og jeg er, som dig -
- en agent i og et offer for en kultur i forfald.
Særlig tak til LPS-pigerne for donation af deres ydmyghed.
Særlig tak til Lee Camp - www.leecamp.net
Skrevet og redigeret af Peter Joseph mens han spiste kylling og vafler.
Nogle klip i denne produktion er ulicenseret. Brugt under 'fair use' copyright kodeks.
...bare prøv at sagsøge os.
www.cultureindecline.com
Med alle de prøvelser I alle har oplevet i jeres daglige -
- kamp med sygdommen, hvordan har det så påvirket jeres indkomst?
Lad os starte med dig... Hvad arbejder du med?
- ***. - ***. - Vctoria's Secret model.
- ***. - Loius Vuitton model.
- ***. - Guess model. - ***.
- American Apparel model...
Ok, ***.