Tip:
Highlight text to annotate it
X
Er det godt eller dårligt
at det bliver sværere, måske
umuligt at indkapsle
information i diskrete enheder og sælge dem?
Det simple svar, det svar du får fra Hollywood
og pladeindustrien er - det er en katastrofe.
Dette er ikke en film om pirateri.
Pladeindustrien er blevet hylet ud af den.
Filmindustrien er blevet hylet ud af den.
Jakkesættene ved ikke hvad de skal tænke om det her.
Dette er ikke en film om at dele filer.
De har brugt mange penge på
at lave de film at lave den musik.
Så de vil have noget igen.
men på den måde de nu prøver at stoppe kopieringen,
det virker helt sikkert ikke.
Det er en film der undersøger de enorme forandinger i måden vi producerer
distribuerer og konsumerer medier.
Lige siden Napster har musikindustrien prøvet at dræbe fildeling
Napster var den her kæmpe globale fest hvor alle pludselig havde adgang.
til det største musikbibliotek i verden. Og hvad gjorde de?
Jamen, de gik efter Napster og lukkede det ned.
Napster, Aimster, Audiogalaxy.
Grokster, iMesh, Kazaa.
Alle de firmaer blev sagsøgt.
Og til sidst - i bund og grund - lykkedes det underholdningsindustrien
at jage den teknologi ud af det brede kommercielle marked.
Industrien er begyndt til at sagsøge individer, hundreder af individer
til sidst tusinder, nu titusinder af individer
for at downloade musik uden tilladelse.
Nuværende aktører prøver at
at få bestemte ting til at ske, der
set i bakspejlet vil virke barbarisk.
Hvis du snakker om distributionen
af kulturelt materiale, af musik
og film, jamen så er der en lang historie
af ligegyldigt hvad den nuværende industri
viser sig at være, vil den modsætte sig hvad den nye teknologi tilbyder.
Kabel-tv i 70'erne blev
faktisk set som et piratmedie.
Alle TV-netværkene følte, at det at tage deres indhold
og sende det i kabler, der løb ind i folks huse
helt sikkert var pirateri.
Videooptageren mødte
meget stærk modstand fra Hollywood.
Der var med det samme søgsmål fra filmstudierne, der faktisk følte
at videomaskinen for den amerikanske
filmindustri, svarede til "Bostonkvæleren" for en kvinde der var alene hjemme.
Ny informationsteknologier forsyner Hollywood og musikindustrien
med friske kanaler til at sælge produkter, men de kan også
åbne for uforudsete muligheder for deres forbrugere.
Folk, der levede af musiknoder modsatte sig optagelser.
Den første mp3-afspiller fra Diamond-Rio, nærmest det første firma
lang tid før iPod'en blev mødt med et søgsmål.
De muligheder Peer-to-peer teknologien giver
har tvunget underholdningsindustrien
til at reagere på en måde uden fortilfælde.
Traditionelt har overtrædelse af ophavsret været et civilt anliggende.
Hvis en ophavsretshaver snupper dig i at gøre noget forkert,
kan de sagsøge dig, og tvinge dig til at betale dem en sum penge.
Strafferetlig krænkelse og ansvar, muligheden for at retsforfølge dig og
smide dig i fængsel, har været forbeholdt tilfælde af kommercielt
pirateri, tilfælde hvor nogle har lavet 500 kopier,
sælger dem på gaden som komkurrence til den ægte vare.
I de seneste år har ophavsrethavere ikke været tilfredse med det.
De har ville række ud og have strafferetslige repressalier
mod folk der er involveret i ikke-kommercielle aktiviteter.
Vi anderkender og vi ved at vi aldrig vil stoppe pirateri.
Aldrig. Vi må bare prøve at gøre det
så vanskeligt og omstændeligt som muligt
Og vi må gøre folk klar over at der er konsekvenser
hvis de bliver taget.
Hvad vi har forsøgt at gøre, er at sagsøge nogle få.
Straffe dem hårdt nok til at de essentielt kan
intimidere et stort antal andre mennesker.
Det er virkeligt som om de besluttede at intimidere landsbyen, de
huggede bare hovederne af et par indbyggere, satte hovederne på spyd
som en advarsel til alle andre.
Det faktum at DVD-retten til at eje, er det
nye masseødelæggelsesvåben i verden
er primært fordi en film til 50 milliarder kan reproduceres
til 10 eller 15 cent, bogstaveligt talt.
Der er et fantastisk citat af Mark Getty
der er ejer af Getty Images,
som er en kæmpe kommerciel billed- database, og han er en af de største
indehavere af intellektuel ejendom i verden.
Han sagde engang at intellektuel ejendom er det 21. århundredes olie.
Det er et fantasisk citat, man kan kondensere det ned til ét ord:
Krig.
Han erklærede krig med det, han sagde vi vil slås for det her
de her fulstændigt hallucinerede rettigheder til
billeder, idéer, tekster, tanker, opfindelser
Ligesom vi nu slås for adgang til naturens ressourcer.
Han erklærede krig.
En mærkelig form for krig. Jeg ville tage det alvorligt.
Men det er latterligt og seriøst på samme tid.
Dette er ikke den første krig
der er blevet udkæmpet over produktionen, reproduktionen
og distributionen af information.
Folk vil gerne se den samtidige
og den digitale æra som et slags unikt
opgør. Og jeg tror det her er en vigtigt pointe
ikke at se det som et unikt opgør, men at virkelig se det som et tidspunkt
der accelererer ting, der allerede er sket før.
Før ankomsten af trykmaskinen i Europa i 1500-tallet,
var information meget begrænset og relativt nemt at kontrollere.
I tusinder af år håndplukkede skrivekulturen faktisk de mennesker
der fik koden til at videregive viden på tværs af tid og rum.
Det er en påtvungen knaphed
man opererer med.
Folk bliver på en måde sultet for bøger.
Der er billeder fra det 16. århundrede
af bøger der er lænket, og blev
bevogtet af bevæbnede vagter
udenfor en tyk, tyk dør
fordi det er meget, meget farligt for folk at få adgang til dem.
Trykkeri medbragte en ny overflod af information,
der truede kontrollen over ideér, der fulgte med påtvungen knaphed.
Daniel Defoe fortæller om Gutenbergs partner Johann Fust, der ankom til
1500-tallets Paris med en vognlæs fuld af trykte bibler.
Da biblerne blev undersøgt, og den præcise ensartethed af hver bog
blev opdaget, besluttede pariserne at
anklage ham for sort magi.
På nippet til at ændre alting, blev denne nye kommunikationsteknologi
set som uhellig og skabt af Djævelen.
Alle de fremspirende stater i
Europa gjorde det meget klart
at de ville kontrollere informations- strømmen så godt som de kunne.
Trykkerne var dem der blev
jagtet, hvis de trykte
den forbudte tekst.
Så, mere end vi tror det var
forfatterne, var det i virkeligheden trykkerne, der led mest.
Mens trykteknologien i Europa og USA udviklede sig
blev dens centrale sociale rolle klar.
Trykning bliver
ascocieret med oprør og frigørelse.
Der er guvernøren af Virginia, Guvernør Berkeley
som skrev følgende til sine overordnede i England i det 17. århundrede:
"Gudskelov vi ingen trykpresse har i Virginia,"
"og vi skal aldrig have det, så længe jeg er guvernør."
Dette var en reaktion på den Engelske borgerkrig og Pamflet-krigene og
de blev i den periode kaldt papirprojektiler
Grundidéen i censur i
det 18. århundredes Frankrig er et koncept
om privilegier, eller privat lov.
En forlægger får retten til at udgive en bestemt tekst, dvs. at
nægte den til andre, så han har dette privilegie.
Det man har er en centraliseret
administration der kontrollerer
handlen med bøger, ved brug af censur
og også ved brug af etablerede forlæggeres monopol.
De sikrede sig, at de bøger der
bevægede sig gennem et samfund, var
autoriserede - var de autoriserede versioner - men også indenfor
statens kontrol, indenfor kongens eller prinsens kontrol.
Der var et meget omstændeligt censursystem
men samtidig fandtes der også et monopol
på produktion i boghandlernes laug i Paris.
Det havde magt som et politi. Og selve politiet
havde specielle inspektører i bogbranchen.
Så hvis man lægger alt det sammen, bliver staten meget magtfuld
i sit forsøg på at kontrollere det trykte ord.
Men dette apparat var ikke bare udueligt til at forebygge
spredningen af revolutionære tanker, selve dets eksistens inspirerede
skabelsen af nye, parallelle pirat-distributionssystemer.
Hvad der står klart er at gennem det 18. århundrede
er det trykte ord som en kraft, der bare vokser frem alle steder.
Du har forlæggeres trykkerier
der omringer Frankrig med hvad jeg vil kalde en "frugtbar halvmåne"
dusinvis af dem producerer bøger, der bliver
smuglet over de franske grænser
distribueret overalt i kongeriget i et undergrundssystem.
Jeg kender et tilfælde hvor en hollandsk trykker kiggede på listen af forbudte bøger
og brugte det til at vælge sine udgivelser
fordi han vidste at disse titler ville sælge godt.
Piraterne hade agenter i Paris og alle andre vegne
der sendte dem sider fra nye bøger, de troede ville sælge godt.
Piraterne laver systematisk, jeg bruger ordet, det er en anakronisme,
markedsundersøgelse.
De gør det, jeg har set det i hundreder og bogstaveligt tusinder af breve.
De pejler markedet. De vil vide hvad efterspørgelsen er.
Og reaktionen fra forlæggerne i centret
er, selvfølgelig, ekstremt fjendtlige. Og, jeg har læst mange af deres breve.
De er fulde af udtryk som "sørøver" og "pirat" og
"mennesker uden skam eller moral" etc.. Faktisk er mange af disse
pirater gode småborgere i Lausanne eller Genéve eller Amsterdam
og de troede at de bare
lavede forretning. I sidste ende var der ingen
international ophavsret og de tilfredstillede en efterspørgsel.
Der var trykkere der nærmest var huller i væggen, eller nede i -
hvis de trykte undergravende materiale
kunne de nærmest skjule deres trykpresser hurtigt.
Folk plejede at sætte dem på tømmer- flåder og sejle dem til en anden by
hvis de havde problemer med autoriteterne. Det var meget mobilt.
Faktisk havde man to systemer i krig med hinanden.
Og det er dette system udenfor Frankrig
der er afgørende for Oplysningstiden.
Dette nye mediesystem spredte ikke bare Oplysningstanken, men
jeg vil ikke sige banede vejen for Revolutionen.
Det anklagede Det Gamle regime så denne magt - offentlig mening
blev afgørende for kollapset af regeringen i 1787-1788.
I Paris havde Bastillen været et fængsel til pirater.
Men i årene op til Revolutionen opgav autoriteterne at
prøve at fængsle pirater. Strømmen af idéer og information
var for stærk til at stoppes.
Og jeg tror at den dramatiske forandring var påvirket af
af trykkerrevolutionen. At den pludselige
fremkomst af en læsende offentlighed fremkomsten af en udisciplineret
læsende offentlighed, der ikke var underlagt de samme læsenormer eller
de samme normer i relation til viden, som den var før.
Det var et dramatisk skift.
Den fundamentale trange til at kopiere
havde intet at gøre med teknologi.
Det er sådan kultur er skabt.
Men teknologi ændrer selvfølgelig hvad vi kan kopiere
hvor hurtigt vi kan kopiere og hvordan vi kan dele det.
Hvad sker der når kopimekanisme
bliver opfundet? Og du kan
tage trykmaskinen eller du kan tage bittorrent.
Det former folks vaner.
Det giver folk fuldstændigt nye idér om hvordan de kan arbejde,
hvordan de kan arbejde sammen, hvordan de kan dele,
hvad de kan relatere til, hvad deres liv kan blive.
Et enevældigt politisk system kan på ingen måde
fuldstændigt undertrykke spredningen af information.
Nye medier adapterer sig til disse omstændigheder.
Og ofte bliver de mere effektive på grund af undertrykkelsen.
Hvorfor skal forbedringer af vores evne til at kopiere
forbindes med social forandring?
Fordi kommunikation - der er så grundlæggende for hvad vi gør i verden
- er i sig selv kopiering.
Den teknologi der har bragt os til hvor vi er, er kopiering.
Man kan sige at det at dele er helt grundlæggende for at eksistere.
Kommunikation, behovet for at tale med nogen, er at dele.
Behovet for at lytte til nogen er at dele.
Hvorfor deler vi vores kultur? Hvorfor deler vi sprog?
Fordi vi imiterer hinanden. Det er sådan vi lærer at tale.
Det er sådan en baby lærer. Det er sådan nye ting
træder ind i samfundet og spreder sig gennem samfundet.
Det som holder os sammen er at vi kopierer fra hinanden.
Den gang det talte sprog var den eneste form for kommunikation,
rejste vi vidt og bredt for at videregive det til andre.
Senere, da vi begyndte at kommunikere i skreven form,
Hære af skrivere multiplicerede vores idéer.
Vores trang til at kommunikere er så stærk
at vi altid har presset de værktøjer, vi har til rådighed til grænsen.
Og så overskredet dem, og skabt nye teknologier
der reproducerer vores idéer på hidtil utænkelige skalaer.
I 1957 opsendte USSR Sputnik.
Som modsvar godkendte den amerikanske regering kollosale udgifter til forskning
indenfor videnskab og teknologi under opsyn af det nye
Advanced Research Projects Agency
Det var ARPA der udviklede idéerne fra den visionære
computer-videnskabsmand Joseph Licklider
der kom med konceptet om netværk af computere.
Det har været svært at dele information.
I årevis. Trykpressen
var selvfølgelig det store skridt mod at dele information.
Og vi har i lang tid haft brug for bedre
måder at distribuere information end at bære det rundt.
Tryk på papir formatet er pinligt fordi
for at distribuere det, er du nødt til at flytte det omkring.
Og store mængder papir bliver klodset og tungt og dyrt at flytte rundt.
ARPA-nettet blev skabt så videnskabsfolk kunne dele computer-ressourcer
for at forbedre udviklingen. For at få denne vision til at virke
skulle ARPAnet tillade hver enkelt maskine i netværket at gentage
og videresende den information der blev sendt af alle andre.
Et netværk, hvor hver enhed delte resurcer på lige fod, var del i et
kæmpe skift fra de kommercielle kommunikationssystemer
fra fortiden - i hvilke beskeder blev udsendt fra et centralt punkt
eller ned gennem et hieraki. Der var intet center.
Og ingen maskine var vigtigere end en anden
Alle kunne forbinde sig til netværket, såfremt de indvilgede i rette sig efter
de regler, eller protokoller, netværker fungerede efter.
Lige siden 60'erne har
packet switching netværk været den
fremherskende form for kommunikation i dag.
I stigende grad i både tale og data.
Den vestlige verden transformerede sig fra de rigide produktionssystemer
som Fordismen til flydende arbejde, lean produktion, og sidste-øjeblik levering.
En postcentraliseret, friksionsfri økonomi behøvede et
kommunikationssystem ligesom dette.
I 70'erne byggede vi ikke
netværk af hierakier.
Alle computerne der eksisterede i
verden var ornli' dyre
maskiner, og de relaterede dybest set til hinanden på meget ens måder.
En af de meget vigtige af internettets egenskaber er
at det er ekstremt decentraliseret
og at tjenesterne på internettet
er opfundet og betjent af andre brugere af netværket
Du ved, netværket er bygget på en måde så
ingen bestemmer, så alle har
kontrol over deres egen kommunikation.
Ved at stole på internettet, placerede samfundet helt centralt
en maskine, hvis primære funktion var reproduktion
og distribution af information.
Det er en medfødt funktion i
netværkene vi bruger i dag, at
denne data er gemt, kopieret, gemt, kopieret
normalt flygtigt, normalt meget hurtigt, du ved, i millisekunder
mikrosekunder.
Specialiseret udstyr som switches, routere, hubs etc.
gør dette på et øjeblik, men det er sådan netværk VIRKER.
Hvad ARPAnets ingeniører havde skabt var en grundtegning for en kæmpe
kopimaskine uden herre,
som skulle vokse med en fantastisk hastighed til det internet vi har i dag.
Så hele dette område er fyldt
med overførelser af information af den ene eller anden type
For eksempel det lokale byråd Tower Hamlets & Hackney
vi er på en måde på kanten her - har noget af den overvågningstrafik
og overvågningskameraer der selv er forbundet via trådløse netværk.
Spektralmiljøet bliver meget beskidt, eller støjende.
Hver eneste pakke der flyver gennem mangfoldigheden af trådløse netværk og
gennem internettet bliver lyttet til og gemt i hukommelser og sendt igen, f.eks.
bliver den kopieret fra et - det der kaldes netværk segment - til det næste.
Vores nærmeste miljø - vores nærmeste økosfære - er nu så
vid, så stor, at du ikke mere kan dæmme op for information
særligt let, du kan ikke stoppe eller censurere information eller stoppe
overførslen når det først er derude. Det er ligesom vand gennem dine hænder.
Det er som at prøve at stoppe en dæmning fra at briste.
Jeg vil sige, lige nu er vi er højst sandsynligt i et felt af trådløse mikrobølge-
radiotransmissioner, der højst sandsynligt krænker en form for
ophavsret i lige præcis dette øjeblik.
At prøve -
- i modernismens fodspor -
og al den her international jura
at lave profit ud af sin egen
ugenerøsitet til menneskeheden.
En af hoved-kamppladserne
i jura, i teknologi lige nu er
i hvilket omfang det er muligt
at eksludere mennesker fra information, viden og kultur,
i hvilket omfang det er muligt at indhegne en del - man kan sige
af kultur - og sige, "det er i en beholder",
"du skal betale mig for at få adgang til det."
Du kan gøre noget til ejendom hvis du kan bygge et hegn
om det, du kan indeslutte noget, hvis du kan bygge en væg omkring det.
I det amerikanske vest, var det vide land frit, og
alle kunne strejfe omkring, for det var alt for dyrt at indhegne det.
Pigtråd ændrede det, og du kunne lave det om til ejendom.
Kultur blev pakket i kasser.
Kontrol blev en naturlig del
af processen for eksistensen
af selve mediet.
Der er en ting, en bog
en plade
en film,
du kan holde fast i og ikke give til nogen andre
eller du kan give den til dem.
Og hele betalingssystemet blev bygget op omkring:
“Skal jeg give dig den her informations-enhed?"
“Eller skal jeg ikke give dig den?” Og det var sådan hele ophavsretmodellen
blev bygget fra bogen, og frem.
Det der plejede at være ejendom - musik, film - bliver nu
meget, meget let at sende på tværs af afspærringer.
Vi har i dag evnen til at lave
kopier og distribuere kopier billigt.
Hvis en kopi lækkes på internettet, er den meget hurtigt tilgængelig for alle.
Man kan altid prøve at lave kunstige grænser, teknologiske grænser
der forhindrer os i at dele filer, forhindrer os i at dele musik etc.
Men hvordan kan man bygge en væg eller grænse
imod den helt simple lyst til at dele?
Jeg tror krigen mod pirateri fejler af sociale grunde.
Folk kan lide at kommunikere.
Folk kan lide at skabe, at dele ting. Folk kan lide at ændre ting og
teknologi gør det så nemt, at der ikke er nogen måde at stoppe det på
Den nye generation kopierer bare ting
fra internettet. Det er den måde de er
opvokset på. De startede med Napster
musik er gratis for dem. De anser ikke musik som noget man
betaler for. De betaler for tøj. De betaler for ting de kan røre.
Intellektuel ejendomsret er- Hvad fanden er det?!
Jeg har aldrig købt et stykke musik i hele mit liv.
Vi synes ikke det er ulovligt, for alle gør det.
Vi kan ikke rigtigt bebrejdes for bare
at downloade noget der allerede er på internettet.
Folk tror det er lovligt
fordi det er lissom kopiering, lissom, uden ophavsretten eller noget.
Hvis det er ulovligt, hvorfor så lægge det derud?
Så hvad enten du bruger et forældet peer-to-peer system, ligesom
det originale Napster, eller du bruger Gnutella, eller du bruger bittorrent
så er princippet her, at du faktisk deltager i internetkommunikation
som det oprindeligt blev designet, du er
i stand til at udbyde indhold, såvel som at konsumere.
Især efter Napster-retssagen
så vi fremkomsten af mange flere
decentraliserede fildelingstjenester.
Computerprogrammer som folk kunne køre på deres egne computere, der kunne
gøre dem til en del af netværket, uden at der er nogen steder
hvor der findes en hovedliste eller en hovedkoordination.
Hvad dette betyder er at i kampen mod fildeling, som underholdningsindustrien
kæmper, er de oppe mod grundstrukturen af internettet.
Bortset fra at redesigne og ombygge enten hele internettet eller de apparater vi
bruger til at interagere med nettet, er der intet Hollywood eller
Washington eller Bruxelles eller Genéve kan gøre ved det.
De har knust Napster i millioner af små stykker, spredt til computere
over hele verden og hvis du nu vil
lukke det ned, bliver du nødt at finde hver eneste af dem og
og slukke den. Og det kan de bare ikke.
De sender breve ud hver måned og prøver at lukke et par
her og der, men det virker bare ikke. Der er simpelthen for mange.
Det er sluppet løs nu.
Når det først er blevet så vidt distribueret, bliver det håbløst.
Du kan sagsøge folk for evigt. Du kan sagsøge en håndfuld
collegestuderende, univeritetsstuderende i USA.
Du kan sagsøge Napsters investorer - og Napster - du kan sagsøge firmaet
der leverede softwaren til Kazaa. Men det stopper bare ikke noget som helst.
Vi anderkender og vi ved, at vi aldrig kan stoppe pirateri.
Kazaa tabte en stor retssag i USA's Højesteret.
Kazaa og Grokster og en række andre firmaer.
Så de firmaer findes ikke længere. Men netværkene fungerer stadig,
med andre ord, interfacet er stadig
installeret på millioner af computere og folk bruger det stadig.
aldrig stoppe pirateri
Musikindustrien, hvis de ville stoppe fildeling, så er der ingen
central computer de kan gå hen og lukke ned for.
De bliver nødt til at gå helt ud til enden af alle kabler.
De bliver nødt til at klippe alle kabler på hele kloden.
Så da The Pirate Bay blev lukket ned
sidste år, og under den aktion
meldte Amsterdam Information Exchange, AM6
at 35% af al europæisk
internettrafik
pludselig forsvandt på et par timer.
Filerne er blevet delt. Der er ingen vej tilbage.
Du kan ikke - det handler ikke om at lukke bittorrent
det vil handle om at konfiskere alle folks harddiske.
Filerne er derude. De er blevet downloaded.
De er nede, der er ikke noget oppe mere. De er alle nede.
aldrig, aldrig, aldrig
der er ingen du kan henvende dig til og sige: Sluk for fildelingen.
Internettet er simpelthen ikke bygget sådan.
Vi er omgivet af billeder.
Hver dag, overalt. Der er ikke noget du kan gøre ved det.
men problemet med disse billeder er, at det ikke er dine
Menneskers liv er bestemt af billeder de overhovedet ikke har ret til
og det er - Jeg vil kalde det en meget uhedligt situation.
Der er et af mine værker, som folk har beskrevet som en serie
af uopnåelige kvinder, faktisk er det
en serie af uopnåelige billeder.
Filmens sidste mission er, at sikre at billeder ikke bliver set.
Det er derfor vi har DRM - kopi- beskyttelse - rettighedshåndtering
regionskoder, alt det der, men hvis et billede bliver set
så siger det én ting: Det er ikke dit billede
det er deres billede.
Bland dig udenom. Lad vær med at kopiere det. Lad være med at ændre det.
Bare glem det. Du kan ikke bare sige - hey, det er bare en film
Det er virkeligheden. Det er en meget specifik ejerskabs-virkelighed.
Radio. TV. Aviser. Film. I hjertet af dem alle, er der en
meget klar forskel mellem producenten og forbrugeren.
Og den idé er meget, meget statisk.
At her er der en teknologi, der tillader mig at kommunikere med dig.
Men det er ikke lige en samtale, man tænker på.
Det plejede at være sådan, at hvis du havde en radio- eller tv-station,
eller et trykkeri
så kunne du sende dine synspunkter ud til et meget stort
antal mennesker, ved en ret stor omkostning
og en ganske lille del af befolkningen kunne gøre det.
Indholdet var produceret af en gruppe af professionelle, kommercielle
producenter, der derefter kontrollerede oplevelsen, og placerede individer
i den passive modtagende ende af den kulturelle samtale.
Jeg er John Wayne.
Vi tror på mange ting, men jeg er John Wayne.
Hvis du ville ændre måden tv-stationerne fungerede på -
så held og lykke!
Du bliver nødt til at få majoriteten af aktionærene til at blive
enige med dig - eller du bilver nødt til at anskaffe noget meget
dyrt udstyr.
I den verden, hvor du blev nødt til at have distribution
var der portvagter, der stod i vejen for dig.
Jeg ved der er portvagter derude, ved hvert eneste niveau, hele vejen
især ved produktion. finansiering, fremvisning.
De kan skride ad helvede til, efter min mening!
Du ville blive nødt til at tilfredsstille netværkets advokat, eller tv-stationens
advokat, eller radiostationens, om, at hvad du har gjort, er
lovligt og godkendt, og rettigheder er opnået - og
sikkert også tegnet forsikring, før
du kan få adgang til massemediernes kommunikation.
Det antal mennesker, der faktisk kunne tale var relativt lille
og de var organiseret omkring en af de to modeller
vi havde i den industrielle periode til at samle nok kapital
til at kommunikere, enten staten, eller markedet der
som regel var baseret på reklamer.
Dette er spørgsmålet vi må stille os i dag:
Hvis kampen mod deling allerede er tabt - og medier ikke længere
er en vare - hvordan vil samfundet så ændre sig?
Dem der skal give tilladelserne, modsætter sig overgangen,
fordi kontrol er godt at have, hvis du kan få det.
Kontrollen
der plejede at ligge i selve fremstillingen af kulturen, er nu helt åben.
Skal vi forvente ændringer så voldsomme som med trykpressen?
Der er masser af mennesker, der ser, du ved, den værste slags
tv-serier lige nu, de er en planet og jeg kan ikke redde dem.
Jeg har virkelig prøvet, men jeg kan ikke redde dem.
Men behøver vi at blive reddet? Vil der stadig være masse-producerede
og masse-orienterede medier at redde os fra?
Musik begyndte ikke med gramofonen
Og det slutter ikke med peer-to-peer netværk.
Alright, listen
man, I couldn't give a *** if you're older this young'n's bin colder
give it ten years then I'm going to be known as a better than older I swear
now people stayin colder so don' try n tell me your older
you could be roller or be more music mix tapes promos and everythings
out there, so don't try tell me I don't
Musik- og filmindustriens panik skyldes at
folk nu faktisk kan begynde at producere
og fildelingsnetværk - fildelingsteknologi
giver dem mulighed for at producere ting.
To do this I'm colder better than most out older
I take out any that are younger
diss me, are you dumb you're an idiot you will never get this chip of your shoulder
this kid's colder than you were when you were this age [...]
please don't play - why you can't see that playtime's over.
playtime's over - since year six i been a playground soldier
dem days were lyrical dat lyrical G but now everything is colder
now there's content flows and everything - mix tape promos
everything - who'd you name your favorite MC, I'll write the sixteen
make him look like...
Folk har beklaget meget at ophavspersonen er død.
Hvad vi nu ser er langt mere omfattende -
det er de tidligere forbrugere der bliver til producenter
og det lægger op til en ny økonomisk model for samfundet.
why? cos I'm going on show I move fast - goin on show
like your team be out for the ratings by my team be out for the dough
in the air tha show - eh what we're goin on show
so your put man pay me - I'm doin no less I got the vibes, that run down the show
Det er ikke så meget det, at "The Phantom Menace" er
blevet downloadet 500 gange, eller 600 gange etc.
Ja, selvfølgelig, der er en imaginær trussel om økonomisk tab, der siger det
men den rigtige kamp, eller den rigtige trussel
ligger i det skift i måden vi tænker på de
muligheder vi har som skabere, og ikke bare som forbrugere.
Det er som et helt netværk.
Her er noget jeg har udgivet, og jeg lader folk downloade det, og
de kan downloade det, gøre hvad de vil med det, jeg har en blog om det
hvor jeg siger, hey se her, Djs i kan spille det her hvor i vil.
Der er en fyr i Brooklyn og han har lige
lavet et remix af det, lige som - det er helt anderledes end hvad jeg havde tænkt, men
han er bare - den her fyr fra Brooklyn og jeg respekterer, at han vendte
tilbage til mig og sagde se her, og det kommer med på mit mix album.
En af de ting der fascinerer mig enormt omkring spredningen
af materiale, der er derude i verden
lige til at snuppe for folk, er den potentielle skabelse af millioner af nye forfattere.
Takket være internettet, takket være digitale teknologier
er portvagterne virkelig blevet fjernet.
Folk kan tage mere af deres kulturelle miljø
gøre det til deres eget, sammensætte det til deres
egne udtryk, lave deres egne undersøgelser,
skabe deres egne kommunikationer, skabe deres egne fælleskaber når
de har brug for samarbejde med andre, istedet for at stole på en begrænset
række af eksisterende institutioner eller på materialer, som de ikke
må bruge uden at skulle spørge
Undskyld, må jeg bruge det her? Undskyld, må jeg skabe noget?
Egentlig, når vi snakker samples, er der ikke
mange, der gør særligt meget ud af at cleare samples
Lige nu har jeg nogle ting på
fruity slicer'en, ligesom noget på forskellige tangenter
det er bare forskellige dele af et sample faktisk bare noget tyrkisk ***, jeg ikke
engang ved hvem har lavet - det er ligesom bare et tilfældigt sample.
Jeg laver mest intrumentaler så jeg har i virkeligheden bare lavet et værktøj
som man kan at mc'e til.
Det er godt at folk er flabede
nok til at bruge andres numre
og optage dem, med dem selv der rapper ovenpå.
Look I'm takin over now but then the game says too free to october now
I'm *** it up - listen it's over now i'm settin the pace.
how they gonna slow me down? look - it's over clown
I got the skippigest flows in town plus - you *** can't *** wit my
word play - I switch it back - DJ bring it back
Nogen gange er der den her store kunster, der freestyler dine ting
og ligesom putter det på deres CD'er og du ved ikke engang noget om det.
Vi lever i en verden, hvor
fuldstændig overflod af information
er hverdag for os, og dette betyder at vi har en særlig
attitude overfor idéen om information som ejendom.
Som du har hørt, er det at dele i vores blod, så kampen for
med magt at holde fast i viden og kreativitet, som en vare
vil blive mødt med vores stærke trang til at dele, kopiere og samarbejde.
Børn, hvis de sampler min musik
for at lave deres egen musik, det ville være
en anden god ting, det kunne jeg godt tænke mig.
Jeg vil gerne have de gør det. Hvis jeg lavede et gammelt nummer
tag en bid fra det, smid noget ovenpå og lav det til musik
lav det stort - hvis du kan - gør det.
Når man giver væsentligt materiale i hænderne på almindelige mennesker
kan der opstå noget meget, meget interressant.
Jeg er ikke musiker - jeg ved bare hvordan man får noget til at lyde godt
Jeg vil gerne gøre folk opmærksomme på deres egen værdi - gøre dem opmærksomme på
at de kontrollerer deres eget indhold, at
de skaber noget, de kan dele hvis andre har skabt noget
de kan bidrage, de kan hjælpe de kan få fat på det og bruge det
på den måde, det er ment på.
Så det er en terrorisme af dit sind der faktisk fastholder koncepter
som intellektuel ejendomsret, det er en terrorisme der er
funderet på en idé om
brutal undertrykkelse af det, som faktisk er muligt.
Hvis alting er bruger-genereret, betyder det også at du må
skabe noget, for at være en del af samfundet.
Jeg tror, at en af de ting vi vil se er kultur, hvor
ting er produceret fordi folk holder af det
og ikke nødvendigvis fordi de håber at andre vil købe det.
Så det vi vil se, er ting der er lavet af menneskene, til dem selv.
Jeg tror ikke jeg kender én person, der bare lytter til det, og ikke prøver
at deltage på en eller anden måde, ved at produce eller noget.
Du ved, alle de ting, der overrasker ophavsretsindustrien
fuldtændigt - og de som roder rundt med og ikke er i stand til at
håndtere - for den næste generation er det bare en del af medielandskabet.
De er indfødte, de er helt indfødte i det medialandskab.
Og de er ikke alene.
Jeg ser mig selv som pirat.
Vi er pirater.
Jeg er en pirat.
Jeg er stolt, fordi jeg får min musik gratis, så det er godt - jeg er stolt.
Jeg tror vi er nødt til at have en bred samtale - det bliver sikkert
en international samtale, hvor folk som skaber ting
og folk som bruger ting - jeg snakker om kulturelle værker -
sidder sammen og tænke over hvilke slags regler, der bedst tjener disse
interesser, jeg ved ikke om vi bliver enige, men jeg tror vi er nødt til
bede om lidt mere utopi, vi er nødt til at finde ud af hvilken
slags verden vi gerne vil leve i og så prøve at udtænke regler
som passer til det - at være reaktiv hjælper simpelthen ikke.
Fremtiden er helt sikkert uklart, men det er derfor vi er her, vi prøver
at forme fremtiden, vi prøver at lave den som vi vil have den - men
tydeligvis er som de fleste vil have den, og det er derfor vi gør det her.
Lad os bygge en verden vi faktisk bliver stolte af, ikke
bare en profitabel verden - for få store mediekoncerner.
At lave penge er ikke pointen med kultur, eller medier - at skabe
noget er pointen med medier, og jeg tror ikke at
folk vil stoppe med at lave musik, stoppe med at lave film
stoppe med - at tage fede fotos - alt muligt.
Selvom det er svært at tro på lige nu, så kan vi klare det uden
underholdningsindustrien, vi finder nye veje at lave de ting vi vil have
lavet - vi vil have en verden hvor vi kan dele, samarbejde og kan finde
nye måder at støtte hinanden mens vi gør det. Det er den
verden vi prøver at frembringe.
En styrke som den her, en magt som den her. Zillioner af mennesker forbundet
der deler data, deler deres arbejde, deler andres arbejde.
Denne situation er uden fortilfælde i menneskets historie, og det er en magt
der ikke kan stoppes.
Folk spørger altid, hvem er Ligaen af Noble Ligeværdige?
Og vi fortæller dem, du er. Jeg er. Selv din bankrådgiver er.
Det er derfor jeg er et utydeligt slør. Det er lidt som: Indsæt dig selv her.
Fordi nu producerer vi alle information, vi reproducerer information.
Vi distribuerer det allesammen. Vi kan ikke stoppe os selv. Det er som at trække vejret.
Vi gør det så længe vi er i live. Og når vi stopper med at gøre det -
- er vi døde.
Danske undertekster: Pirate Cinema Copenhagen http://piratecinema.net