Tip:
Highlight text to annotate it
X
De første vilde dage,
de var vist noget for sig selv,
folk gik nøgne rundt og sang
'I kan ikke slå os ihjel'.
Så blev det skide koldt
og nogen lærte sig at svejse
de lavede gammelt jern om til ovne og til pejse.
Der var cowboydere og indianere,
der var klamphuggere og fagmænd,
der var URO'ere på vildspor,
der var Viggo'er og der var bagmænd,
julemænd og NATO-hær,
og hippiechics på bare tær,
Tordenskjolds soldater
i kejserens nye klær.
Gangstere og syrevrag
og hellige mænd
og politi og politi og politi igen og igen.
Halvskaldede hippier med hestehalehentehår,
demente orakler som ingen forstår,
glødende entusiaster og militante bilister,
afblomstrede blomsterbørn og aktiverede aktivister.
Hippiebyen, ja den lever
på godt og på ondt
sanseløse branderter
vælter sanseløse rundt
ansvarlige entreprenører
og autodidakte specialister,
hånd i hånd med forsumpede maoister,
filosofiske anarkister
og gangstere, syrevrag,
hellige mænd
og politi og politi og politi igen og igen.
Og hippiebyen, ja den sover trygt i samfundets favn,
et mindretal forhandler i fællesskabets navn,
samarbejdspolitikere forvalter alles tarv,
mens det tavse flertal sælger ud af fællesskabets arv.
Der bagtales og røvslikkes og tilsvines og nedgøres,
sekshundrede numser der alle vil tørres.
Rundsave på albuerne, det er noget der vil frem,
hvorfor skal virkeligheden bare altid være så grim.
Gangstere og syrevrag, hellige mænd
og politi og politi og politi igen og igen
Christiania var en torn i øjet, fristaden sku' elimineres.
Så folketinget vedtog at christianitterne sku' normaliseres,
for det var jo en skandale, det var det rene anarki.
Det hørte ikke hjemme i vort demokrati,
de ville ikke følge takten, ikke følge melodien,
disse kriminelle nasserøve, de gjorde almindelige mennesker til grin.
Men vi har faktisk allerede vundet,
for de spiller vores spil
og de spiller efter vores regler, som vi ændrer når vi vil.
Gangstere og syrevrag, hellige mænd
og politi og politi og politi igen og igen og igen og ...