Tip:
Highlight text to annotate it
X
Taiwans hovedstad, Taipei, ligger på landets nordlige spids.
Byen ligger mellem de centrale bjerge og Yangming-bjergene,
og den er omgivet af den større, men tydeligt afgrænsede by Ny Taipei.
I de seneste årtier har Taipei udviklet sig
til en af områdets mest livlige byer og en af Asiens mest populære rejsedestinationer.
I dag har Taipei et ben på vej mod et futuristisk utopi,
mens det andet er respektfuldt plantet i de gamle kinesiske traditioner.
Det er nemt at falde for denne venlige by.
Aromaen fra det kinesiske gadekøkken fylder luften.
Scootere og cykler dominerer gadebilledet.
Og alligevel er naturen og stilheden aldrig længere væk end en bus- eller vandretur.
Start din dag med en traditionel bid af Taipei.
I byens ældste kvarter, Wanhua,
ligger Longshan-templet, der er Taipeis spirituelle hjerte.
Generationer af lokale har besøgt templet for at få medgang, et godt helbred
og endda gode råd om potentielle ægtefæller.
Taiwans politiske hjerte er Zhongshan-distriktet.
Chiang Kai-shek Memorial Hall
ærer mindet om den tidligere præsident
i den kinesiske republik.
På mindepladsen ligger også et af byens vigtigste kulturelle steder,
den nationale koncertsal, der er et betagende eksempel på nyklassicistisk kinesisk arkitektur.
Kun en kort gåtur derfra ligger 228 Peace Park,
og stedet er et mindesmærke for oprøret i 1949, der lagde kimen til Taiwans uafhængighed.
Gå længere tilbage i Taiwans fortid på National Taiwan Museum,
og få mere at vide om landets rige historie med fokus på natur, kultur og politik.
Hop på Taipeis fantastiske MRT-metro, og tag til National Palace Museum,
der har verdens største samlinger med kinesisk kunst og antikviteter.
Disse skatte var en gang udelukkende forbeholdt tidens kejsere, men i dag kan de nydes
af alle.
Du kan også finde små skatte på Taipeis gader.
Nyd blomsterne, og prut om prisen på smykker på blomster- og jademarkederne.
Gør et godt køb i et gigantisk stormagasin, såsom SOGO,
eller gå på opdagelse i de mindre butikker og restauranter på Yongkang Street.
Når du har udforsket Taipeis gader,
kan du suse mod himlen i en højhastighedselevator i Taipei 101,
der er en af verdens højeste skyskrabere.
Nogle synes, at designet ligner stakke af nudelbokse,
men bygningen er vidt anerkendt som et fremragende eksempel på den orientalske historiske arkitektur.
Der er også masser af naturlige udsigtspunkter rundt omkring i byen.
Bare 15-minutters gang fra Taipei 101 ligger Elephant Mountain, der er det lettest tilgængelige
af byens tinder.
Der er ingen højhastighedsbaner hertil, men den 20-minutters vandretur til toppen er det hele værd
– især ved solnedgang.
Find flere flotte udkigspunkter på Maokong-bjerget.
Bjergets svævebane starter ved Taipei Zoo, der er den største zoologiske have
i Asien.
Denne zoo har en særlig plads i de lokales hjerter,
og dyrene behandles som medlemmer af Taipeis udvidede familie.
Fra zooen kan du stige på svævebanen og svæve over trækronerne til Maokong-bjerget.
Der er både landsbyer og templer, du kan udforske, så et besøg på Maokong er en fantastisk heldagstur.
Det er et vigtigt tedyrkningsområde,
så du kan også uddybe din viden om tesmagning og -påskønnelse.
Du skal gå for at komme til Taipeis højeste punkt,
Mount Qixing, der ligger lige nord for byen i Yangmingshan National Park.
Gå op ad 1.000 trin gennem den subtropiske skov
til de græsklædte sletter, der gav området det oprindelige navn; Grass Mountain.
Lange vandreture og den friske bjergluft kan give en god appetit.
Så når du kommer tilbage til byen, kan du besøge Shilin-aftenmarkedet.
Det kan virke, som om halvdelen af indbyggerne er her og gør det, som de lokale i Taipei gør bedst:
spiser skøn mad, gør gode køb og nyder deres fantastiske by.