Tip:
Highlight text to annotate it
X
Central Park i New York er et netværk af græsområder, haver og søer
og dækker et område på mere end 50 karréer.
Central Park var Amerikas første store bypark
og blev skabt som et sted, hvor folk fra alle samfundslag kunne komme og slappe af.
I dag, 150 år senere, er Central Park omgivet af Manhattans skyskrabere
og tiltrækker over 30 millioner besøgende årligt.
Her er både vilde naturstier og velplejede alléer og plæner
– Central Park er meget alsidig. Der er store åbne områder,
f.eks. Great Lawn, og små perler,
som de mange skulpturer og broer, der ses rundt omkring i hele parken.
Følg The Mall til parkens elegante hovedattraktion,
Bethesda Fountain and Terrace, der kendes fra utallige film.
Ved Loeb Boathouse i nærheden kan du leje en båd og sejle en romantisk tur på søen,
eller du kan leje en fjernstyret sejlbåd, som du kan sejle med på Conservatory Waters
sammen med New Yorks modelbådsentusiaster.
Fra Belvedere Castle, der hæver sig over træerne, er der en fantastisk udsigt over parken.
Tæt ved slottet ligger Shakespeare Garden,
hvor du kan opleve mange af planterne og blomsterne fra skuespilforfatterens værker.
Hvis du er Beatles-fan, vil du elske Strawberry Fields Memorial Garden,
der er anlagt til ære for en af New Yorks mest berømte indbyggere, John Lennon.
Husk at sende en kærlig tanke til parkens ophavsmænd,
som med deres vision har gjort denne dynamiske metropol så dejlig at opholde sig i.
Central Park, et sted, hvor både New York'ere og besøgende kan trække vejret dybt og blot være til.