Tip:
Highlight text to annotate it
X
Goddag internet.
Tanker slås om plads i din hjerne: kattebilleder, nyheder, tankemønstre,
sjove GIFs, oplysende videoer, knap-så-oplysende videoer og din tankekapacitet er begrænset.
En tanke, uden en hjerne til at tænke den, dør.
Så vi kan opfatte tanker som om de er levende. Specifikt ligesom baciller. Det
lyder måske underligt, men se det sådan her.
Se på vittigheder. Vittigheder er tankebaciller som lever I din hjerne – og når du fortæller en vittighed
til en anden hjerne, hjælper du den med at reproducere sig.
Fuldstændig som når du har influenza og nyser, for at hjælpe den med at reproducere. Denne bacille finder vej ind i
dens vært ved hjælp af snot gennem munden og denne gør det ved hjælp af ord gennem øret, men det er reproduktion
i begge tilfælde.
Når du logger ind på sociale medier, er det det samme som at udsætte dig selv for alle andres mentale nys. Hvert
post er en snotklat med en tankebacille, som prøver at trænge ind i din hjerne – hvis ikke permanent,
så i hvert fald i lang nok tid, til at få dig til at trykke på ’del’ knappen og nyse det
videre til alle du kender.
Ifølge denne analogi er et sjovt kattebillede med en perfekt billedtekst en super-influenza.
Så ligesom baciller udnytter svagheder i dit immunforsvar, ligeledes udnytter tankebaciller
svagheder i din hjerne. A.K.A. følelser.
Så snart de er i hjernen, vil de tankebaciller som aktiverer følelserne, få deres vært til at sprede dem mere
-- mærkbart mere. Tja, undtagen bedrøvelse, vemodige tankebaciller kommer ikke særlig langt. Ærefrygt
er ret godt, hvilket er grunden til, at hjemmesider som skaber tankebaciller som biologiske våben
udruster dem med titler, såsom "7 ting som vil få din hjerne til at eksplodere" eller "Den Chokerende
Hemmelighed bag... denne ting"
Men vrede er den ultimative fordel for en tankebacille. Vrede omgår dit mentale immunforsvar,
og tvinger dig til at dele det.
At være opmærksom på din hjernes svagheder er nødvendigt for en god mental hygiejne -- ligesom
at vide hvordan du vasker hænder. Det skyldes, at selvom det ikke er konstrueret med den hensigt, så kan enhver
tankebacille på internettet, ad sig selv, blive mere smitsom jo mere den spredes. For at finde ud af
hvorfor, må vi glemme vrede et øjeblik og gå tilbage til kattebilledet.
Ethvert billede der nogensinde er taget er en tankebacille, og de fleste dør en hurtig død, ligesom de fantasilliarder af
kattebilleder (eller babybilleder) på nettet, som ikke er blevet delt. Men et jævnt
sjovt kattebillede kan udvikle sig til så meget mere, fordi, ligesom transatlantiske flyruter var
det bedste der skete for bacille baciller, ligeledes var internettet det bedste, der kunne ske for
tankebaciller.
Fordi, så snart det er ombord, er kattebilledet en tankebacille som kan springe fra hjerne til hjerne.
De hjerner deler det måske og sommetider – her er hovedpointen – vil de ændre billdet –- lidt Photoshop her
en justeret billedtekst der.
De fleste ændringer er elendige, men enkelte gør tankebacillen endnu sjovere, hvorved flere hjerner
deler det endnu mere. Det resulterer i flere ændringer og en mulighed for super-berømmelse. Et således ringe
kattebillede kan opnå global hjernedominans. I det mindste for et par timer.
Internettet, med dets evne til, uden sidestykke, at dele og på tilfældig vis ændre tankebaciller
kan ikke undgå at gøre dem stærkere.
Sålænge det er vittigheder, er det fedt -- men vrede baciller er ikke altid så fede. Nej.
Når vrede baciller bliver delt, gennemgår de den samme proces, de ændres og forvrænges
hvorved de bliver mere irriterende. Disse har en større chance for at spredes end deres mere nøjagtige,
men samtidig, kedeligere rivaler.
Men ligesom pestilens kan tankebaciller i en befolkning brænde ud for hurtigt. Se bare på din
favorit meme-fremkaldende hjemmeside i løbet af en uge og du vil kunne se en livscyklus fræse forbi.
Imidlertid har nogen tankebaciller fundet en vej udenom at brænde ud. Så derfor, må jeg advare dig,
grundet de tankebaciller der lever i dit hoved og dem som du kæmper for, kan det næste afsnit måske
lyde *rædselsvækkende*. Så husk på, vi kommer til at tale om hvad der gør nogle
tankebaciller, i særdeleshed vrede baciller, vellykkede og hvor gode eller dårlige de er.
OK? Tag et dybt åndedrag: rolig.
Baciller kan brænde ud, fordi, så snart alle er enige, er det svært at blive ved at tale om og derfor
tænke på.
Men hvis der er en modstridende tankebacille, en diskussion, så stopper tænkningen aldrig. Uenighed
behøver ikke at være vred, men som sagt, vrede hjælper. Desto mere synlig en diskussion bliver, desto
flere tilskuere tiltrækker den sig, hvilket gør den mere synlig og det er derfor enhver gruppe, selv fra de mest
harmløse internetfora til The National Conversation, kan udvikle sig til voldsomme uvejr
på ingen tid.
Vent, de tankebaciller konkurrerer ikke, de samarbejder. Gennem samarbejde
kan de nå ud til flere hjerner og fastholde deres tanker i længere tid, end de kunne hver for sig. Tankebaciller,
på hver deres side af en diskussion, kan være symbiotiske.
Et redskab som symbiotisk vrede i særdeleshed kan benytte sig af, er du-er-med-os-eller-mod-os.
Uanset hvilken tankebacille der netop nu sprang frem i din bevidsthed, skub den tilbage. Denne video handler
ikke om det. Vi taler blot om redskabet, og netop dette gør det svært for neutrale hjerner
at stå imod, og dets evne til at skabe splid, får også dets symbiotiske partner til at vokse.
Det forklarer hvorfor at flere allierede i nogle diskussioner også skaber flere fjender. Fordi,
selvom deltagerne tror, de er en del af en hæsblæsende kamp til døden, så ser det, fra vredebacillernes
perspektiv, ud som en blomstermark på den ene side og en sommerfugleflok på den anden.
*Selvfølgelig*, at så flere blomster vil tiltrække flere sommerfugle og flere summerfugle
vil bestøve flere blomster.
Hvis der er en diskussion som deler befolkningen og varer for evigt, således at selv
de mest neutrale mennesker synes det er svært at undgå, så har du nok at gøre med et super vellykket
par af symbiotiske vredebaciller, som har opnået økologisk stabilitet.
Så, en mere deprimerende tanke. Øhh… jeg mener endnu et inspirerende faktum, som
vil åbenbare hemmelighederne bag, øhhh – faktisk, så er det bare deprimerende.
Når modstridende grupper vokser sig store, så diskuterer de ikke med hinanden, de diskuterer *hovedsageligt*
med sig selv om, hvor vrede den *anden* gruppe gør dem. Vi kan faktisk plotte skænderier på internettet ind i en graf
og se dette mens det udvikler sig. Hver gruppe bliver sit eget quasi-isolerede internet, som deler
tanker omkring det andet.
Du kan godt se hvor det bærer hen, ikke? 83 00:05:18,530 --> 00:05:22,310 Hver gruppe bliver en yngleplads for tankebaciller *om* den anden - og som før, er det dem, som gør folk mest rasende
-- men ikke nødvendigvis de mest nøjagtige – som spreder sig hurtigst. En gruppe kan
nærmest ikke undgå at lave et skræmmebillede af den anden, så ophidsende at de taler om det hele tiden
-- hvilket, nu da du ved hvordan tankebaciller vokser, er lige præcis det, som gør skræmmebilledet
grænseløst irriterende.
Imidlertid er pointen ikke, at der ikke er nogen mening i at diskutere. (Det kommer vi til i en anden video).
Ejheller at internettet ikke er fantastisk, eller at der ikke er ting som det er værd at ændre
folks holdning om. Og tankebaciller af enhver art kommer og går.
Men det er nyttigt at være opmærksom på hvordan tanker kan bruge vores følelser til at spredes, og hvordan jo
hurtigere en tanke kan sprede sig, desto større er dens chancer for at blive *endnu bedre*
til at sprede sig gennem de tilfældige modifikationer den har fået undervejs. Nogle gange er det skønt, andre gange er det
skrækkeligt.
Men hvis du vil fastholde en sund hjerne, er det værd at være opmærksom på tanker, som har
passeret gennem en masse andre hjerner og som stikker til dig hvor du er svagest.
Det drejer sig om din hjerne – Vær hygiejnisk ved den.
Så, selvfølgelig er denne video også en tankebacille, en som over tid er konstrueret med en intention om,
at sprede en tankebacille om tankebaciller -- at vise deres hemmeligheder – kunne man sige.
Men jeg har med denne video bestræbt mig på ikke at angribe din hjerne gennem følelser,
så derfor kunne den godt bruge noget hjælp til at blive spredt. Vær så venlig at være en god smittebærer og tryk på del-knappen
så du kan nyse dette på dine venner. Dine kollegaer. Din familie. Inficér dem alle.
Du har delt videoen, ikke? Tja, hvis du stadig er her, så er du virkelig blevet hårdt ramt.
Den eneste ting der er tilbage at gøre, er at klikke på skærmen og skrive dig op til email listen, som vil udsætte dig for
mange flere tankebaciller i tænkdstikmandsform.