Tip:
Highlight text to annotate it
X
Silverthorne: Hej YouTube.
Velkommen til YouTubes symfoniorkesters
masterclasses.
Mit navn er Paul Silverthorne.
Jeg spiller førstebratsch
i London Symphony Orchestra,
og jeg vil gerne give dig et par gode råd,
håber jeg, til auditionuddragene
til dette års udgave af YouTubes symfoniorkester.
Det første stykke, du bliver bedt om at spille,
er finalen fra Stamitz' Bratschkoncert i D-dur.
Det er en dejlig afveksling,
da man ofte bliver bedt om at spille første sats.
Denne finale er ikke så virtuos,
og det gælder om at finde den rette stil
og spille yndefuldt og nydeligt
og med en smuk tone.
Det første, du skal være opmærksom på, er
ikke at starte for hurtigt.
Det er meget fristende at spille åbningsmelodien
en smule for raskt.
Hvis du gør det, kommer du i vanskeligheder senere,
hvor den bliver meget hurtigere.
Der er flere toner, som skal klemmes ind i takten.
Essensen af åbningsmelodien er ikke hurtighed og behændighed,
men ynde.
Og den er skrevet som "dolce", hvilket giver en indikation af dette.
Jeg ville forsøge at ramme et tempo i retning af...
Og det kan måske virke lidt tamt,
men det vil være et godt udgangspunkt.
Senere i satsen vil du kunne konstatere,
at alle de forskellige stykker fungerer fint i dette tempo.
For eksempel det næste –
det næste stykke, som er mere – mere lyrisk.
Og også mol-delen, som kommer lidt senere.
Og vigtigst,
når du begynder at spille sekstoler –
med seks sekstendedele pr. taktslag –
så vil du ikke gå alt for meget i panik.
Du kan stadig spille med en vis elegance,
og du fræser ikke rundt som en galning.
Du er også blevet bedt om at spille en sats
fra Bachs Cellosuite nr. 1
i G-dur.
Jeg gennemgår ikke alle satserne,
men jeg vil prøve at give dig nogle overordnede tip
til at spille Bach til en audition.
Der er så mange forskellige meninger om,
hvordan Bach skal spilles.
Du kan ikke gøre alle tilfredse.
Så det vigtige er at benytte en spillestil,
som du virkelig tror på.
Spil ærligt, sådan som du føler musikken.
Så skal det nok komme til udtryk.
Hvis du forsøger at gøre, sådan som du tror, andre ønsker det,
så kommer det ikke til at fungere.
Denne suite er muligvis den, som er mest ligetil
rent stilistisk.
Det er ikke så kompleks musik som nogle af de senere suiter,
og den er stilmæssigt meget åben og naturlig.
Så sørg for at få det med.
Åbningen – åbningssatsen
er blot brudte akkorder,
og du skal forsøge ikke at gøre for stort et nummer
ud af artikuleringen eller fraseringen af den.
Lad bare harmonierne åbne sig naturligt.
Hvis du vælger en af dansesatserne,
skal du sørge for at holde fast i det karakteristiske for dansen.
De er alle meget forskellige.
Allemanden, den anden,
er rimelig flydende og blid stilmæssigt.
Men Couranten derimod, hvis du ser på den,
kan du se at – se de store spring,
som Bach har skrevet ind hele vejen gennem værket.
Disse giver dig en ide om den energi, der skal lægges i dem.
Her skal vi have en lidt mere robust tilgang til det
end i nogle af de andre satser.
Så nyd det – nyd det store spring.
Fang satsens karakter.
Sarabanden må ikke være for langsom.
Den udgave, jeg ser på nu, har en metronomangivelse
i ottendedelsnoder.
Ignorer det.
Selvom det er langsomt, skal det stadig være
i fjerdedelstakter,
ellers fornemmer du ikke den rigtige sarabande-rytme.
Menuetten er, i modsætning til nogle af de andre,
igen en meget blid sats.
Den er ikke så livlig som nogle af de senere...
senere suiter.
Så forsøg igen at finde en fin, flydende fornemmelse.
Og skab fin kontrast med gigen.
Igen, ikke for hurtigt,
men med masser af rytmisk energi.
Det var kun lige et hurtigt kig på suiten,
men jeg håber, at du kan bruge det til noget.
Et stykke, som altid findes til en audition,
er scherzoen fra Mendelssohns
"En skærsommernatsdrøm".
Det er der indlysende årsager til.
Den kræver en meget god kontrol over spiccato
samt et behændigt fingerarbejde,
og den er en meget god afprøvning af en bratschist.
Vi har været søde ved jer til disse auditions,
fordi vi ikke beder jer spille de sværeste stykker,
men kun de første 16 takter.
Du har altså ikke de lange løb af sekstendedelsnoder at kæmpe med,
men kun korte udbrud af dem.
Så lad os udnytte det.
Grundlæggende leder vi efter rytmen, som lyder...
Det er meget vigtigt, at dette strøg laves
ikke med hele armen,
men med afslappet håndled og afslappede fingre.
Hvis du bruger hele armen, bliver det nemt ukontrolleret,
og lyden bliver hård og skarp sådan her:
Det er vigtigt at holde hånden flydende
og nærmest uden indblanding fra højre arm.
Hvis du har svært ved dette,
skal du ikke forsøge at lære strøgene
til Mendelssohns musik.
Brug dine skalaer...
eller f.eks. Kreutzers Etude nr. 2,
og vend så tilbage til dette,
når du er blevet mere fortrolig med det.
Begynd derefter at øve det hele.
De ambitiøse af jer,
som vil aflægge prøve som førstebratschist
i YouTubes symfoniorkester,
held og lykke til jer.
I har muligheden for at spille en fantastisk melodi
fra Berlioz' "Harold i Italien".
Passagen, vi er ude efter, er begyndelsen til
bratschsoloen.
Og stykket er markeret:
"Scene med melankoli, lykke og glæde."
Så den starter bestemt i melankoli.
I slutningen af soloen skal du være frydefuld og passioneret.
Du får altså virkelig afprøvet dine udtryksmæssige evner
på dit instrument.
Samt din evne til at...
holde en melodilinje i rimelig lang tid.
Det er en meget lang melodi.
Jeg har ikke talt takterne,
men hele første side er i virkeligheden ét langt melodistykke.
Jeg har nogle få kommentarer til dette.
Berlioz skrev dette på opfordring fra Paganini.
Paganini havde lige købt en vidunderlig Stradivarius-bratsch,
som han ville spille på.
Og jeg er sikker på, at Berlioz havde lyden af dette instrument
i sine tanker, da han skrev denne første sats til
"Harold i Italien".
Den fantastiske, gyldne og syngende klang,
som dette instrument må have haft.
Lige gyldigt, hvilket instrument du spiller på,
hvad enten det er en kinesisk bratsch
med "Stradivarius" skrevet på den,
så sigt efter dette – det syngende buestrøg
og den varme, fyldige vibrato.
I den næste frase beder han os spille
så blidt som muligt,
og der er 3 P'er –
meget, meget stille.
Og dette er et sted i solorepertoiret,
hvor du virkelig kan spille meget stille.
Orkesterets akkompagnement her er utroligt delikat.
Så selv på dit webcam
i din audition til YouTube
skal du se, hvor stille du kan spille det,
mens du stadig holder melodilinjen.
Stykket opbygges
og bliver gradvist mere lidenskabeligt
og mere levende.
Mens det sker,
skal du virkelig åbne for lyden
og lade os høre, hvad du kan melodimæssigt.
Det mest skræmmende melodistykke for alle tror jeg
er Strauss' "Don Juan".
Det er på alle måder svært.
Og det findes til næsten enhver audition
for alle strygere.
Så jeg kan ikke på nogen måde gøre det nemt,
men jeg kan måske give dig nogle ideer, som kan være til hjælp.
I åbningsfrasen er den fejl, jeg hører oftest,
at når folk forsøger at spille den, stopper de for ofte.
Og hvis Don Juan havde stoppet for hver takt i hans liv,
ville han ikke have fået det ry, han havde.
Det er meget vigtigt, at åbningsfrasen
farer lige igennem fra start til ***.
I kontrast dertil har vi den fyldige,
buende melodi.
Her skal vi igen være opmærksomme
på Strauss' artikuleringer.
For eksempel:
Han lægger betoningen på sekstendedelsnoden,
hvilket ikke er, hvor man forventer den.
Hvis du spiller det, som du forventer, det er,
ville du betone nærmest alt andet.
Vær opmærksom på det, og på at
de næste fraser faktisk er legato.
Den passage, som alle er mest bange for,
er den sidste akkordopløsning i G-dur
op til d.
Igen er der ikke nogen nem udvej.
Men bevar fatningen,
og find den fingersætning, der fungerer for dig.
Og så øv dig, øv dig og øv dig.
Du kan komme op på det højeste d på to måder.
De fleste vælger at gå op gradvist i stadier.
Det har aldrig fungeret for mig i det rigtige tempo.
Jeg foretrækker at vente til sidste øjeblik,
og så gå op i ét sidste skift.
Det må man selv afgøre.
I den næste passage
skal vi som hos Mendelsohn
bruge en meget fint kontrolleret spiccato.
Det er sværere her, fordi det kommer lige fra
et forte-stykke, og det er i trioler,
og det skifter mellem legato og spiccato.
Du skal ikke forsøge at hoppe for højt med buen,
så bliver det meget rodet og usammenhængende.
Hold den meget kontrolleret.
Hvis du har det med at hoppe for langt fra strengen,
kan du ikke styre legatobuerne
og rytmen.
Jeg håber, at du kan bruge mine kommentarer.
Held og lykke med øvningen,
og jeg glæder mig til at se jeres videoer.