Tip:
Highlight text to annotate it
X
- Hvad fanden var det?
- Den kom ud af det blå.
- Det skrig skræmte livet af mig.
- En slags flyvende abe?
Flyvende aber? Er det planeten Oz?
Det så mere ud,
som om den sprang end at den fløj.
- Sikke et spring.
- Det lignede en abe,
- med hår, arme og ben...
- Og et næb.
- Den havde ikke noget næb.
- Jeg har uploadet det. Der.
Det klarlægger da det hele.
Hvad havde du regnet med?
Den ville slå mig ihjel.
Hvad fanden er det?
Lad os sende et hold biologer derned
og se på det.
- Det kan være et sted for en Alpha Base.
- Planeten virkede beboelig.
Godt klima, masser af mad og vand.
Perfekt til en offworld base.
Bortset fra de flyvende aber.
Vi nærmer os, Rodney.
- Rodney?
- Store kraftudsving.
- Det er mærkeligt.
- Hvad er der galt?
Det ved jeg ikke.
Målingerne går helt amok.
- Jeg har mistet styringen.
- Har du?
- Drivkapslerne sidder fast.
- Gør noget.
Ja, hvis jeg vidste, hvad problemet var.
- Rodney...
- Vent nu lidt.
Hvis kapslerne sidder fast...
- Ja, vent lige et sekund.
- Vi har ikke et sekund.
Hvad pokker?
- Vi har mistet al strøm.
- Hold fast.
Okay, godt. Jeg tog fejl.
Vi har stadig strøm, men den når
ikke ud til primærsystemerne.
- Eller sekundærsystemerne.
- Hvorfor ikke?
Det ved jeg ikke. Der er noget støj.
Der er udsving alle vegne.
Det går helt amok.
Heldigvis led inertidæmperne ikke skade.
lkke endnu.
- Jøsses!
- Hvad fanden er det?
Det er forskydningsstrøm. Højspænding.
- Undgå at blive ramt.
- Mener du det?
Måske er det noget fra planeten.
Det er tvivlsomt. Der var ingen teknologi,
alteraner eller noget, på planeten.
Den var fra urtiden.
Jeg opfangede intet usædvanligt
i magnetosfæren.
Det må være en fejl
i Jumper-kapacitorerne.
Vent et øjeblik, så finder jeg ud af...
- Åh, nej.
- Hvad?
Sammenstødet med gaten sænkede
hastigheden, så vi er i henfald.
Får vi ikke strømmen igen,
brænder vi op i atmosfæren.
Jeg prøver at reparere DHD'en.
Vi kan taste gaten og tilkalde hjælp.
Jeg kan prøve,
men radioen er også påvirket.
Drivkapslerne lader op.
Kun en af dem, og uden min hjælp.
Den kom bare tilbage online.
- Af sig selv?
- Det er lige meget.
Arbejd på DHD'en.
Jeg prøver at få os på rette spor.
Jeg har dårligt og godt nyt.
Hvad er det?
Kun ringe chance for at reparere DHD'en.
Systemet er helt ude af drift.
Det vil kræve en omfattende
omstyring af strømmen...
Hvad er de gode nyheder?
Det var de gode. De dårlige er,
vi har mistet livsunderstøttelsen.
- Så har vi altså ingen ilt?
- Ja, derfor er det dårligt nyt.
Vi er tilbage på rette spor.
Arbejd på DHD'en.
Det er måske vores sidste mulighed.
- Hvad skete der?
- Aner det ikke, men vi er online igen.
- DHD'en?
- Alt!
Vi har fremdrift, ilt og alt andet.
Atlantis, det er Sheppard.
Vi lægger an til landing,
men vores systemer er ustabile.
Er vi der ikke om 10 sekunder,
- så send en Jumper efter os.
-Modtaget, oberst.
l må holde fast igen.
Rapporterer de andre Jumpere
om problemer?
Nej. Det er kun ét tilfælde,
men McKay og Zelenka
er ved at tjekke det.
Vi bør holde Jumperne på jorden,
indtil vi kender problemet.
Okay. Men er planeten
egnet til en Alpha Base?
Den er perfekt.
Bortset fra de flyvende aber,
- men det bør vi kunne overkomme.
- Aber?
Ja, McKay tog nogle billeder.
Han kan vise dig dem.
Sagde du " flyvende"?
- Hvordan går det? Har l løst det?
- Der er intet at løse.
- Hvad?
- Vi har kørt nogle test.
Jumperen er i perfekt stand.
Hvorfor gik systemerne så amok?
Aner det ikke.
Vi kunne ikke genskabe fejlene.
Skeptiske Sammy så det også,
og Ronon og Teyla.
Alle de primære systemer svigtede.
- Jeg tror på dig.
- Det tror jeg ikke, du gør.
Jeg tror bare, at problemet kan skyldes
- noget, som du utilsigtet...
- Jeg gjorde ikke noget utilsigtet.
Okay. Der er altså
intet galt med Jumperen?
Nej, ikke længere.
Jeg tror ikke, der var noget galt
- med Jumperen.
- Så er det nok.
Helt ærligt.
Kontrolrum, det er Richard Woolsey.
Jeg tog en forkert vej i en transporter
og endte i...
Jeg aner ikke, hvor jeg er.
Men nu vil døren ikke åbne.
Kan du lokalisere mig og åbne den, tak?
Hallo?
- Rodney?
-Sig frem.
Roder du med strømmen igen?
Lyset flimrer.
Ja, jeg modtager rapporteringer
alle steder fra.
Rodney.
- Har du bemærket...
- Ja.
- Har du nogle...
- lkke endnu.
- Er det lokaliseret?
- Nej.
Der er strømsvigt over hele byen.
- Nulpunktmodulet?
- Stadig online, masser af strøm.
Det blev pludselig ustabilt.
Det lyder som det,
der skete på Puddle Jumperen.
Ja, det ligner det meget.
Kan fejlfunktionen have
spredt sig til byen?
Umuligt. Jeg frakoblede netværket
mellem Jumperen og Atlantis,
før vi kom igennem gaten.
Er det bare et sammentræf?
- Jeg prøvede at kalde dig.
- Kommunikationen er nede.
- Ja, åbenbart. Hvad sker der?
- Vi arbejder på det.
Jeg blev næsten ramt af et lyn.
- Hvad? Forskydningsstrøm her?
- Ja, lige ude på gangen.
- Ligesom det skete i Jumperen.
- Så er det ikke et tilfælde.
Vi har mistet strømmen til stargaten!
Hvad?
Det er måske en virus,
der har uploadet sig selv.
Nej. Jeg frakoblede Jumperens
netværk netop derfor.
Fejlen kan ikke være blevet
overført til byens systemer.
Du må hellere finde ud af det,
fordi hvad end det var i Jumperen,
så er det nu i byen.
- Hvor har du været?
- På den anden side af byen.
Transporteren svigtede
og sendte mig til østbroen.
Jeg måtte gå hele vejen tilbage.
Der er strømsvigt over hele byen.
Næsten alle systemer er ramt.
Vi tror, at fejlen på Jumperen
har spredt sig til Atlantis.
Det er en af flere muligheder,
som vi undersøger.
- Flere?
- Det er en mulighed, okay?
Pointen er,
at vi ikke aner, hvad der foregår.
- Jeg blev næsten ramt af et lyn.
- Velkommen i klubben.
Energien ophober sig i et område
og udledes
i højspændings-forskydningsstrøm.
Meget farligt og dødeligt.
Jeg prøvede at kalde dig.
Ja, men kommunikationen er nede.
Det er stargaten også.
- Kan vi ikke ringe Jorden op?
- Bare rolig. Vi løser problemet.
Jeg skal bare lige køre nogle
diagnosticeringer, indskrænke dem...
Det kan ikke være godt.
Okay. Okay,
vi må sende nogle hold rundt i byen
og få alle til at bevare roen,
indtil vi har fundet ud af, hvad...
Hov.
- Den bærbare startede op.
- Det er nok bare batteriet.
Nej. Den trækker strøm fra systemet.
Er alt andet uden strøm,
ud over din computer?
Jeg er lige så forvirret som dig.
- Hvad er det?
- Det ligner en kode.
- Måske.
- Det kan være en besked.
hjælp
" Hjælp"?
Hvem er du?
Dr. Weir?
Men hun er død.
Det har vi fået at vide.
Måske bør du svare.
Ja.
Hvor er du?
l computeren?
Hvordan kan hun være i computeren?
svær aktuel tilstand
Hvad er der sket med dig?
underrum
svært at kontrollere
prøver
Var det dig, der gjorde det?
Er du der stadig?
hjælp mig
Okay. Rodney?
Rodney, kom ind.
- Rodney, kan du høre mig?
-Sig frem.
Jeg har oprettet patchen.
Afprøv den. Når du er klar.
- Kryds fingrene.
- Hvad laver du?
Hvad end det er,
så overbelaster det byens systemer.
Det har spredt sig.
Det er som mange små programmer,
der forårsager fejl i strømstyring,
kommunikation og så videre.
Jeg har sammenført dem,
lappet dem sammen
til et kæmpestort program, som kan:
A, forhåbentlig gøre
systemerne mere stabile,
og B, gøre det muligt at kommunikere
bedre med hvem eller hvad, det er,
der påstår at være dr. Weir.
Er sammenkøringen
af programmerne ikke farligt?
Jo, men det er ikke farligere,
end at lade det her
fortsætte med at ødelægge systemerne.
Eller at blive ramt af lynstrøm.
Jeg ser, om jeg kan skabe en stemme,
der kan kommunikere med Elizabeth.
Med de rette kalibreringer
bør hun også kunne høre os.
Nu.
- Elizabeth?
-Rodney?
Er det bare mig,
eller lyder Elizabeth lidt anderledes?
Jeg arbejder på det.
- Er du Elizabeth Weir?
-Ja, Rodney. Det er mig.
Det er det bedste, jeg kan gøre.
Jeg beklager al postyret.
Hvem er der sammen med dig?
Er John Sheppard der?
- Hej.
-Hvor er det godt at høre din stemme.
Vi troede, du var død.
Det er jeg vel. l hvert fald min krop,
men bevidstheden er stadig intakt.
Hvad skete der?
Husker du den dag,
jeg beordrede dig til at efterlade mig?
- John!
- Elizabeth!
Løb!
Ja, jeg husker det.
Efter det skete tog replikatorerne
mig med til et laboratorium.
Nanoiten i min krop blev sluppet løs,
så den kunne replikere.
Jeg blev en del af befolkningen,
men selv i min nye krop
var min oprindelige bevidsthed der stadig.
Det var stadig mig.
Jeg prøvede at skjule det,
men nogle af dem kunne fornemme det.
De var fra Niams gamle gruppe.
l er vist nok stødt på
noget af deres håndværk.
Replikatorbyggede menneskeversioner
af mig og jeres hold.
- Så det har du altså hørt?
-Kun efter de var døde.
Den menneskelige udgave af dig
troede, du var blevet destrueret.
Det ville lederne af vores gruppe
have, at hun skulle tro.
De holdt os adskilt
af sikkerhedsmæssige årsager.
Det er meget interessant,
men det forklarer ikke,
hvordan du er blevet en stemme
uden krop i vores computersystem.
Er det Richard Woolsey?
Ja, det er.
Jeg er den nye...
- Den nye dig.
-Jeg forstår.
Hvad skete der? Hvordan er du endt der?
Vi var på flugt.
Oberoth og de andre var efter os
på grund af vores kætterske tro.
Det var kun et spørgsmål om tid,
før vi blev fanget og tilintetgjort,
medmindre der skete et mirakel.
Og der skete noget.
Vores efterretninger var rigtige.
Planeten er blevet tilintetgjort.
Kan du registrere nogen replikatorceller?
Nej. De er blevet udslettet.
Godt.
Så kan vi endelig arbejde
uden at kigge os over skulderen.
Det er tid til at gå i gang.
Det var ikke et mirakel. Det var os.
Vi tilintetgjorde replikatorernes verden.
Ja, og vi står i gæld til jer,
for det gav os mulighed for
at forfølge vores mål i ro og fred.
- Mener du ophøjelse?
-Præcis, Teyla.
Vi fandt en egnet planet
og påbegyndte vores arbejde.
Jeg gjorde, hvad jeg kunne
for at hjælpe dem.
Jeg prøvede at få dem til at meditere
og lære dem at slippe deres byrde,
men det var svært.
Blev det problematisk,
fordi l alle er maskiner?
Ja.
Selv om jeg gerne vil sige,
at det kunne vi ikke forudse,
så kunne vi.
En fra gruppen, Koracen,
mente, det var en fejl at prøve at flygte
fra vores teknologiske oprindelse,
at vi skulle tage den til os
og finde en teknologisk løsning.
Vi ved, at en replikators sind
kan digitaliseres og overføres
fra en krop til en anden,
men jeg har fundet en måde,
der kan give os evig eksistens
som energifelter
ved at uploade os selv ind i underrum,
hvor vi kan bevæge os frit i galaksen,
utynget af vores fysiske eksistens.
Hvad vil der ske med vores kroppe?
Nanoitbåndene, der holder dem
sammen, vil lide skade.
- Vil de blive ødelagt?
- Ja, men vi vil ikke have brug for dem.
- Koracen, hvis det ikke virker...
- Det skal nok virke.
Du sagde, at ophøjelsen opnås,
når den fysiske krop
omdannes til ren energi.
Det kan jeg få til at ske.
Når vi er i underrum,
kan intet hindre os i at fortsætte
til det næste eksistensniveau.
Er du klar?
Det er gjort.
Maskinophøjelse?
Det virkede bare ikke.
Der var intet højere niveau eller ophøjelse
i en betydningsfuld forstand af ordet.
Vi har været fanget i underrum lige siden.
Hvordan er det?
Konstant bevægelse og øredøvende støj.
Det er den værste migræne,
man kan forestille sig.
Jeg har ellers haft
nogle kraftige migræner.
Vi gennemsøgte galaksen.
Vi ledte efter en måde
at genopnå en fysisk form på.
Vi fandt nogle få andre
teknologisk avancerede samfund.
l denne galakse?
Det vil overraske jer,
hvor mange der er derude,
der gemmer sig for wraiterne.
Vi infiltrerede flere computersystemer,
selv wraiterteknologi i kort tid.
- Wraiterteknologi?
-Det var meget ubehageligt.
Lige meget hvor vi søgte,
fandt vi ingen teknologi,
der kunne sikre vores eksistens,
som noget, der lignede det, vi var før.
Så derfor kom du her.
Du vidste, at Atlantis' computere
var store og kraftfulde nok
til at rumme hele dit program.
De andre blev stadig mere
frustrerede og bitre.
Jeg brød ud og begyndte
at lede efter jer selv.
Jeg gennemsøgte galaksen i månedsvis.
Så opdagede jeg jeres Puddle Jumper
og koblede mig på den.
- Og slog os næsten ihjel.
-Det beklager jeg.
Min nuværende tilstand er meget flygtig
og svær at styre,
især i starten i forsøget på
at tilkoble mig til ny teknologi,
men jeg vidste ikke, hvem jeg ellers
skulle kontakte. l er mine eneste venner.
Jeg tror, det er et trick.
Nogen giver sig ud for dr. Weir.
Hvad hvis det virkelig er hende?
Vi har alteranermaskinen,
jeg byggede Fran med.
Jeg kan bygge en anden replikator...
- Nej!
- Jeg kan indbygge en fejlsikring.
Jeg mener bare,
at med alle de fremskridt,
- jeg har gjort...
- Med al respekt
for de fremskridt, du har gjort,
så står en ting fast.
Replikatorerne er for stærke
til end at overveje at stole på dem.
De har plaget to galakser.
Du ved, hvor svært det var
at slippe af med dem.
- Hvad gør vi med hende?
- Hun kan ikke blive der.
Hun kortslutter byens computere.
Måske kan vi uploade hende,
eller hvad den tingest end er,
til en virtuel verden, ligesom med Ava.
Ja, men det bliver ikke nemt,
især hvis hun ikke vil.
Vi taler med hende.
Rodney, vi har lige registreret
anormale energiniveauer
- i sydbroens laboratorium.
- Replikatormaskinen?
- Hun bygger sig en krop.
- Hun har nok fundet den i databasen.
Afbryd strømmen til det rum.
Det har jeg prøvet, og radioen,
men kommunikationen er offline.
- Hvad foregår der?
- Døren smækkede i og vil ikke åbne.
Flyt dig.
Hent hjælp, tunge våben
og dæk alle veje ud.
Hent noget C4. Vi må sprænge døren.
Nej, panelet er defekt.
Er der en anden dør?
Hej.
- Hør her. Jeg er Elizabeth Weir.
- Hun havde åbenbart travlt.
Hun brugte den forrige skabelon,
der allerede lå i maskinen,
- som var Fran.
- John, jeg er ingen trussel.
Hvad end du er,
så er det noget af en trussel
at bygge en replikatorkrop.
Elizabeth Weir ville aldrig gøre
sådan noget.
Okay, maskinen er slået fra.
Jeg har fjernet kontrolkrystallen,
så ingen kan bygge flere replikatorer.
Tro mig, jeg var lige så bekymret som jer,
men de justeringer,
Rodney har lavet, gør det ufarligt.
Jeg kan ikke replikere,
og da min bevidsthed styrer denne krop,
- kan jeg...
- Din bevidsthed?
Jeg er ikke overbevist om,
at du er den, du siger.
Så er vi to.
Jeg forstår, at l er skeptiske,
men jeg er Elizabeth Weir.
Bare jeg kunne bevise det for jer.
Det vil være svært.
Personlige oplysninger eller minder
kan være blevet kopieret
fra dr. Weirs bevidsthed,
da replikatorerne fangede hende.
Det ved jeg.
Lad mig i det mindste give jer noget,
l kan bruge.
Sig frem.
Specifikationerne fra flere
af de systemer, vi har beboet,
siden vores forvandling,
også wraiterteknologi.
Jeg har allerede uploadet dem
i jeres computer.
Har du? Fantastisk.
Jeg beder bare om en chance
for at gøre mig fortjent til jeres tillid.
Jeg ville aldrig gøre noget,
der kunne skade jer eller Atlantis.
Det gode er, at da hun har
downloadet sig selv
i en replikatorkrop,
så laver hun ikke rod i computerne.
Strømmen er stabil, gaten virker
og kommunikationen er online igen.
Er du sikker på, hun ikke kan replikere nu?
Ja. Hun har taget alle forholdsregler.
Flytter vi hende til et sikkert sted,
tror jeg...
Vent lidt!
Siger du, at jeg skal støtte ideen
om at beholde hende?
Hvis vi holder hende under overvågning,
udgør hun en minimal trussel, om nogen,
og så har vi mere tid til at studere hende.
Det er en replikator derinde.
Der er for stor risiko for, at det går galt,
selv hvis hun er
under konstant overvågning.
Alle tvivlede på den første Fran,
og hun var både sikker og pålidelig.
Korrekt. Du byggede Fran.
Du skabte hendes bevidsthed.
Selv om du gerne vil tro,
at den nye Fran er dr. Weir,
så kan vi ikke være sikre.
Det kan være Oberoth, der er i kroppen.
Det er uhyggeligt.
Hvad hvis det er dr. Weir?
Det er min fejl.
Det var mig, der aktiverede
nanoiten i Elizabeth.
For at redde hende, ja. Men...
Det er min skyld det hele.
Det bør være mig, der redder trådene ud.
Det skylder jeg Elizabeth.
Beklager, men det er for farligt.
Lad os holde os til den oprindelige plan
om at uploade hendes bevidsthed
i en virtuel verden.
Der kan hun bevise, hvem hun er.
Der kan hun ikke gøre skade.
Et barn? Teyla.
Jeg er glad på dine vegne.
- Er det en dreng eller...
- En dreng.
Hvad hedder han?
Torren John Emmagan.
Torren, som din far. Og John...
- Oberst Sheppard?
- Ja.
Du siger vel ikke, at John Sheppard er...
Nej, nej.
Faren er athosianer.
Lad mig gætte. Kanaan?
Ja. Hvordan vidste du...
Hver gang du talte om denne " ven",
var der altid et glimt i dine øjne.
Er barnet her hos dig på Atlantis?
Nej.
Han er hos sin far, offworld.
- Undskyld, jeg forstyrrer.
- Det er i orden. Vi er færdige.
- Jeg ked af alt det her.
- Det er i orden. Jeg forstår.
Det er fantastisk for Teyla.
Ja.
Ja.
Hør her,
vi vil gerne tro, at du er den, du påstår.
Jeg forstår. l må være forsigtige.
Men det er mig, John.
l må give mig lidt tid, og så vil l se...
- Åh, nej.
- Hvad er der galt?
De har fundet mig.
Hvem?
De andre replikatorer.
De er på vej til Atlantis.
- Hvor mange er de?
- De er otte.
Vi så, hvor meget skade én kan gøre.
- Skal vi bruge nulpunktmodulet?
- Kun som sidste udvej.
Det skal virke på
alle potentielle modforanstaltninger.
- Hvornår er de her?
- Om få minutter.
Kan vi beskytte byen på nogen måde?
Kan l opsætte en slags firewall?
En firewall hjælper ikke.
De kan hoppe ind og ud af underrum.
De er her og der og alle vegne.
Jeg kan lave et karantæneprogram
til anormal adfærd i systemet,
en slags antivirussoftware.
- Det vil tage tid.
- Gør, hvad du kan.
Hold øje med Fran, dr. Weir
eller hvem end hun er.
Vi uploader hende ikke endnu.
Måske får vi brug for hendes hjælp.
- Du lagde en fælde.
- Nej!
Jeg troede, jeg var sluppet væk
uden at de kunne spore mig.
Sig, de skal holde sig fra Atlantis.
Jeg vil prøve, men det bliver nemmere,
når de er tættere på.
Jeg tror ikke, de vil nogen noget ondt.
Sig, de skal tage et andet sted hen.
Sheppard!
- Ja, Rodney.
-... ankommet.
-Kunne ikke... programmere systemet.
-Rodney?
Deres samlede kraft
overbelaster hovedstrømnettet.
- Sheppard!
- De er her.
Alle otte,
og de ødelægger byens computer.
Hvad med antivirusprogrammet?
Jeg nåede ikke at lave det!
Det havde nok ikke virket.
Radek, aktiver nulpunktmodulet,
luk alle de vigtigste
naquadahgeneratorer ned.
Radek?
Kommunikationen er afbrudt igen.
Rodney.
Jeg prøver at omdirigere strømmen,
men den er for ustabil.
Hvad med at aktivere modulet? Rodney?
Aktiver nulpunktmodulet.
Afbryd al strømforsyning,
undtagen hovedforsyningen.
Hallo.
Åh, nej. Han er død.
Vi har kontakt til replikatoren
under navnet Koracen.
Han siger, han taler på de andres vegne.
Koracen? Det er Elizabeth Weir.
Elizabeth? Vi var bekymrede for dig.
Hør her. l må forlade stedet.
- l laver stor skade.
-Vi skal nok forlade stedet,
men først vil vi have kroppe, ligesom dig.
Det er ikke muligt.
Men Elizabeth har fået en.
Det var ikke vores valg,
og vi lader hende ikke beholde den.
Vi ønsker ikke at skade nogen.
En af vores mænd er allerede død,
så glem alt om " vi kommer i fred".
Koracen, kom nu.
Forlad byen,
og lad mig forhandle med dem.
Jeg er sikker på, vi kan hjælpe jer.
l kan hjælpe os ved at
udskifte kontrolkrystallen
i alteranermaskinen,
så vi kan bygge replikatorkroppe.
-Det skal l gøre.
-Hvad hvis vi ikke gør det?
Koracen?
Det er ikke godt.
- Gaten er nede igen.
- Vi mister kontrollen over byen.
- De lukkede for Jumper-broens døre.
- De prøver at holde os fanget her.
- Kan du ikke åbne dem igen?
- Jeg er låst ude.
Åh, nej. De har aktiveret nulpunktmodulet.
- Energiniveauet stiger hurtigt.
- Hvorfor? Hvad gør de?
De synker byen.
- Aktiver værnet.
- De har slået det fra.
- Nogen ideer?
- Nej, vi synker.
Vandet har allerede oversvømmet
de nedre dæk på de yderste broer.
Det trænger ind i byen om lidt.
Send dem en besked fra mig.
Jeg har prøvet at få dem til at stoppe.
- De vil ikke høre på mig.
- Det er ikke det, du skal sige.
Er det ikke?
Sig, de bare skal synke byen
og ødelægge deres eneste chance
for at få en fysisk form.
l har gennemsøgt hele galaksen.
l ved, at replikatorverdenen
blev tilintetgjort.
Det eneste sted
med den teknologi, l skal bruge
for at nå jeres mål, er lige her.
Så ødelæg endelig byen.
Forbliv fanget i intetheden.
Niveau et på sydbroen
er nu helt under vand.
De vil ikke stoppe.
Fint.
Så dør vi alle sammen.
De lukker ned for nulpunktmodulet.
Byen stabiliserer sig.
Okay. Nu kan vi forhandle.
Jeg har et forslag.
Jeg har allerede talt med de andre
og overtalt dem til at acceptere det.
Lad os høre det.
Nanoit-fremstillede menneskekroppe,
der består af kød og blod,
ligesom den anden Elizabeth Weir,
l engang mødte.
Den slags teknologi har vi ikke her.
Det har vi.
Hvis l giver os en midlertidig
replikatorkrop og et laboratorium,
kan vi selv fremstille dem.
Vil l overføre jeres bevidsthed
fra en replikator til et menneske?
Præcis.
Som mennesker er vi lige så sårbare
som alle andre.
Vi vil spise, sove, blive syge og dø,
forhåbentlig af alderdom.
Hvad med ophøjelsen?
Det er vel stadig jeres plan?
- Ja.
- Vent lidt.
Det vil da tage tid
at bygge mennesker, ikke?
l skal først opfinde teknologien til det.
Vi taler om nanoiter,
organisk sammensætning af hver krop,
indefra og ud, fra et molekylært niveau.
Så skal l skabe maskinen
til overføring af bevidstheden.
Det kommer til at tage lang tid.
Replikatorer arbejder hurtigt.
lngen pauser til mad eller søvn.
- Det er værd at tænke over.
- Han har måske ret,
bare for at få kontrol over byen.
Når de er i vores computersystemer,
har Atlantis alvorlige problemer.
Hvis vi gør det her,
vil jeg have strenge begrænsninger
i deres evner.
lngen replikation, ingen forvandling...
Basismodellen, forstået.
lntet ekstraudstyr.
De kan udføre mindre reparationer,
men det er alt.
Forsegl laboratoriet, opret et kraftfelt,
gør hvad l skal for at føle jer sikre,
men jeg har overbevist de andre om,
at dette er deres eneste mulighed.
De skaber ingen problemer.
Det lover jeg.
Gør det.
Okay, initialiserer kraftfelt.
Er holdene på plads?
- På døgnvagt.
- Godt.
Når disse menneskekroppe er skabt
og downloadet i dem,
hvad sker der så?
Da de vil være
som almindelige mennesker,
kan vi bare lade dem gå.
De kan blive værdifulde allierede.
Hvad hvis en af dem beslutter at blive?
Lad os tage én ting ad gangen, okay?
- Hvordan går det?
- Vi er næsten færdige.
Vi er ved at færdiggøre den sidste.
Det var hurtigt.
Det er ret simpelt at skabe replikatorer,
til sammenligning.
Mennesker er ikke så nemme.
Jo før de er færdige, jo bedre.
Når sidste overførsel er udført,
skal replikatorkroppene tilintetgøres.
De spilder sørme ikke tiden, hvad?
Nej.
lngen pauser eller snakken,
ingen social adfærd.
Det perfekte arbejdsmiljø.
Ronon, du behøver ikke blive der.
Jeg har det fint.
Han plaprer løs. Han holder ikke mund.
Hold mig opdateret.
- McKay! Strømmen er gået!
- Hvad...
Kraftfelt.
- Hvad?
- En af replikatorerne flygtede.
Koracen, lederen, han må
have lavet et skjult program,
der kunne afbryde strømmen,
når de var downloadet
i replikatorkroppene.
Det slog kraftfeltet fra,
så de kunne bryde dørene op.
- Hvor er hun?
- Hun løb efter Koracen.
Tre hold er efter dem. lngen radiokontakt.
Gå med. Gå op til kontrolrummet
og prøv at få strømmen tilbage.
- Hvad gør vi med dem?
- Skyd dem.
Bliv ved med at skyde. De skal nok falde.
Vent!
Vi kendte ikke til Koracens plan.
Hvis vi var en del af den,
ville vi ikke stå her nu.
Vi efterkommer jeres ønsker.
lngen går gennem døren.
Hvis de bevæger sig,
så skyd dem.
Vent!
Du kunne ikke vente på
de menneskekroppe, hvad?
Menneskekroppen er skrøbelig og svag,
hele tiden tættere på døden.
Ja, og alt det med ophøjelsen,
det opgiver du bare, eller hvad?
Slet ikke. Der må være en anden måde,
og med denne krop
har jeg masser af tid til at finde ud af det.
- Lykkedes det?
- De har slukket for alt.
lngen strøm på de vigtigste systemer...
Undtagen DHD'en og gaten.
De vil prøve at kalde op.
Jeg har skabt fjernadgang til processoren.
Jeg laver en omdirigering
for at få naquadahkraft
til centraltårnets primærsystemer.
Det er minimalt, men så kan vi da...
Du overskriver replikatorprogrammet
- og genstarter de andre systemer.
- Ja.
Skynd dig.
Vi må have strømmen tilbage nu.
Er der noget, jeg kan gøre?
Ja, gå ikke i vejen for mig.
Javel, okay.
Og vær stille.
Stop!
John, bliv der. Lad mig klare det.
- Har du ikke gjort nok?
- Jeg prøver at hjælpe dig.
Hvordan? Ved at flygte?
Jeg vidste ikke, Koracen ville gøre det.
Selvfølgelig vidste hun det.
Elizabeth har frivilligt deltaget
i vores mål fra starten.
Det var hendes ide at tage hertil.
Du sagde, du brød med dem,
og at de ikke kunne spore dig.
Spore hende?
Det var hende, der gav besked,
da det var tid til at komme.
Vi fulgte blot hendes kommandoer.
John, hør her.
Jeg blev nødt til at bringe dem herhen.
Det var vores eneste chance, eneste udvej.
Jeg vidste ikke,
at Koracen ville skabe problemer.
- Jeg troede ikke, det ville skade nogen.
- Hvad troede du så?
At vi bare ville give jer replikatorkroppe
og lade jer gå?
Jeg troede ikke, vi var en trussel for jer.
Du tror måske, at du er Elizabeth,
men det er du ikke.
Hvis l vil forsætte jeres arbejde,
har jeg besluttet at tillade det.
Vi aktiverer selvfølgelig kraftfeltet.
Øg sikkerheden.
Det er for risikabelt.
Jeg troede, det var sikkert
at bringe de andre hertil.
Jeg tog fejl. Jeg kan ikke garantere,
at der ikke bliver flere problemer
fra deres eller min side.
Okay.
Hvad vil du gøre?
Da du genaktiverede
nanoitcellerne inden i mig,
sagde jeg, det var en dårlig ide.
Meget er gået galt siden da.
Men jeg tror, jeg ved,
hvordan jeg kan rette op på det.
Gå i gang.
Hvis l har brug for andet, så bare sig til.
Tak, Rodney.
l må love at blive, hvor l er,
indtil l er færdige med menneskekroppene.
l må ikke forlade jeres hjemmeverden
eller kommunikere
med andre end Atlantis.
Det lover jeg. Held og lykke, Richard.
Det er en trøst at vide,
at Atlantis er i gode hænder.
- Tak.
- Skal vi?
Det er i orden. Jeg går først.
Det er sikkert.
Er du sikker på,
at DHD-konfigurationen virkede?
Ja. De blev sendt til en rumgate.
Det er vel svaret på spørgsmålet om,
hvorvidt det virkelig var Elizabeth.