Tip:
Highlight text to annotate it
X
Byen Prag ligger i Centraleuropa og er hovedstaden i Tjekkiet.
Prag startede som en lillebitte bosættelse ved bredden af floden Vltava for over 1000 år siden
og er i dag en af verdens store arkitektoniske perler.
Ligesom en by i en børnebog
er Prag indbegrebet af både romantiske eventyr
og, når det er overskyet,
dystre folkeeventyr.
Den kan dog også være forfriskende moderne.
Prags brostensbelagte gader er krogede og minder om en labyrint,
hvor selv de lokale med glæde farer vild.
Byens gader blev oprindelig anlagt til hestevogne
og gående, så husk at medbringe fornuftige sko.
En nem måde at opleve Prag på er at følge kongevejen.
Denne historiske kroningsrute starter ved Krudttårnet,
som var en af de oprindelige porte ind til den gamle bydel i Prag.
Nogle få gader herfra ligger torvet i den gamle by,
som er en plads omgivet af tidligere slotte.
Smag på nogle af de traditionelle retter, der sælges på gaden, f.eks. trdelnik,
og *** dig derefter til de mange rejsende fra hele verden, der samles under det astronomiske ur.
På den anden side af torvet ligger Tyn-kirken,
hvis tårne og spir siges at være brugt som inspiration til nogle af Walt Disneys berømte
slotte.
Forlad kongevejen for en stund for at gå på opdagelse i den gamle bydel.
Uanset hvilken retning du vælger, kan du finde hyggelige fortovscaféer,
gallerier med Prags moderne kunstnere
og historiske perler, som f.eks. det gamle jødiske kvarter.
Vend tilbage til kongevejen,
og gå gennem porten i Brotårnet for at komme ud på en af Europas flotteste broer.
Hold en pause, og kig på helgenstatuerne,
mens floden Vltava flyder gennem broens 16 buer, som den altid har gjort.
Karlsbroen ligger i hjertet af Prag.
Når du er kommet over floden,
kan du gøre holdt for at beundre byens fineste barokkirke,
Sankt Nikolaj, før du begiver dig op ad bakken til kongeborgen.
Gå forbi de kæmpende titaner ind på dette kompleks af slotte,
gårdspladser og museer.
Fra tiden med alkymister i Milulka-tårnet
til oprettelsen af den moderne republik
har kongeborgen i Prag spillet en central rolle i den tjekkiske historie.
Over borgen rejser sig de 600 år gamle gotiske spir på Sankt Vitus-katedralen,
som er det sidste hvilested for de bøhmiske konger, kejsere og helgener.
Hæv blikket, og nyd det smukke indre af Sankt Vitus,
og bøj derefter hovedet, så du kan udforske husene i den gyldne gade.
Disse bittesmå huse var engang borgvagternes boliger,
og senere husede de byens guldsmede.
Nyd udsigten over byen fra slottets volde og haver,
og besøg derefter observationstårnet på Petrin-bjerget for at få den mest fantastiske udsigt.
Når solen går ned,
skifter stemningen i Prag igen,
som om byen bliver oplyst af lamper fra en fjern fortid.
Selv maden får et middelalderligt præg, når der steges hele pattegrise over ilden.
Om aftenen mødes både de lokale og byens besøgende under statuen
af Sankt Vaclav for at udveksle dagens oplevelser
og begynde på endnu flere eventyr i den magiske by Prag.