Tip:
Highlight text to annotate it
X
Det er endnu en hverdag i England. Omkring 28 millioner mennesker
begynder snart sin arbejdsdag.
Selvfølgelig er der ikke to ens dage for nogle af os.
Men hvis vi er ærlige, følger størstedelen af vort liv et mønster.
Jeg undrer mig over hvis du så dit liv på en film, ville du så spole over
disse normale dage og lede efter mere drama eller action.
Betyder disse dage noget?
Jeg vil prøve at finde svaret fra forskellige mennesker,
som de gennemgår deres rutinedag.
Først mødte jeg Tony, som er Helbreds og Sikkerhedsinstruktør fra Oxfordshire.
Hvor mange mennesker tror du ca. er på vej til arbejde i dag?
Hvor mange millioner? Hvor mange millioner, ja.
Jeg tror...
20 millioner. 28 millioner mennesker.
Er du den type person, der hurtigt synes det du gør bliver kedeligt?
Det er jeg, ja.
Så det er noget jeg bliver nødt til at arbejde med,
og mange gange har jeg tænkt på det vers i bibelen,
"Alt, hvad din hånd finder på at gøre, skal du gøre af al din magt."
Jeg synes ikke at en dag burde blive spildt med at være utaknemlig,
og tage tingene tungt.
Jeg tror man kan få noget ud af hver eneste dag,
specielt hvis man tænker på hvad der står i Guds ord.
Utilfredse tanker kan komme:
Hvis jeg bare havde andre omstændigheder,
så ville jeg være en bedre kristen!
Men jeg ser, at Gud har givet mig et specifikt arbejde,
og derfor møder jeg en ny dag, og tænker
denne dag, som der står i Salmernes Bog
"Dette er dagen som Herren har gjort, lad os glæde og fryde os på den."
Og det betyder hver eneste dag kan jeg få noget ud af.
Jeg har ofte tænkt, hvad indeholder en dag egentlig?
Det er en masse små ting, og jeg skal tage
hver eneste af disse små ting på en god måde.
På den måde kan jeg blive forvandlet, som er det jeg tror på.
Det har virkelig været spændende at snakke med Tony,
og følge ham på hans arbejde.
Det er utroligt at i alle disse rutinemønstre og hverdagslivet
har han en mening - han lever for noget.
Og det er ikke bare at komme igennem dagen og få en ende på den,
men han ser efter hvad Guds plan er
i disse helt simple situationer han går igennem.
Fra byggeplads til high street, den næste jeg besøger er Elizabeth,
der arbejder fuldtid som optiker.
Hej Elizabeth. Hej David.
Hvordan har du det? Godt tak, og dig?
Godt, tak fordi jeg måtte komme forbi.
Jeg er optiker og hvad det betyder,
er at når folk får testet sine øjne
så er mit arbejde at hjælpe dem med at vælge de rigtige briller, der passer til dem.
Ville du sige, at du nyder dit arbejde?
Jeg elsker mit arbejde! Altså selvfølgelig er der
tider hvor je har mine 'dårlige dage', men generelt, elsker jeg det.
Du siger 'dårlige dage' - hvad er forskelligt med disse dage?
Det er egentlig småting.
Jeg kan huske jeg engang havde en chef, som jeg altid følte
var bag mig og hele tiden holdt øje med mig.
Hvordan påvirkede det dig?
For at være ærlig irriterede det mig hele tiden at blive fortalt hvordan jeg kunne gøre tingene bedre.
Jeg blev nødt til at være proffesionel,
men jeg følte at Gud havde en meget vigtigere plan for mig,
at jeg ikke bare god udvendig, men at jeg arbejder med den irritation
jeg mærker i mig.
Fordi jeg elsker Gud, vidste jeg at han ikke ville, at jeg skulle gå rundt med denne irritation
i mit hjerte, Han ville ikke at jeg bare skulle skjule det,
men at det blev arbejdet med.
Så hvordan reagerede du?
Jeg kan huske jeg bad til Gud om at frelse mig
fra min irritaion. Det var utroligt hvordan
situationen blev vendt på hovedet, jeg lærte hvordan jeg skulle
respektere min chef. Jeg indså at hun havde en hel butik at styre,
og ville bare være sikker på at alt gik okay.
Det var ikke hendes fejl, det var egentlig mig.
Og tror du Gud har svaret på din bøn?
Ja, det gør jeg, og det virker som om hver dag har en mening.
Selvom det udvendig bare virker som om det er en normal dag.
Bagefter rejste jeg nordpå for at møde Ben fra Durham,
som studerer på universitet. Efter at have taget et friår,
har han nu i sigte at få en grad i engelsk litteratur.
Turen tager omkring en time og 45 minutter,
med bus, jeg kommer hele turen hjemmefra og til universitetet, på
en time og 45 minutter. Samme bus? Samme bus.
Nogle mennesker ville sige at man har meget frihed som student,
ville du sige det passer?
Ja, det tror jeg, Man har meget tid til at tænke
og man skal være meget forsigtig med hvad man tillader sine tanker.
For mig er det den største kamp i mit liv, jeg er
nødt til at tage op; man kan ikke samles med andre unge
og på ungdomsmøder og bare tale om noget
jeg ikke har, og prøve at lade som om jeg har noget
som jeg ikke har. Du bliver nødt til at leve det, i de situationer
hvor det er vigtigst at være trofast.
Der er en fred når man samles med de andre
unge og de andre i menigheden, fordi man ved
man har udført det man har hørt.
Jeg har lige været på Bens universitet,
og set mange andre studenter,
og man ved aldrig hvad en af dem tænker,
bekymringerne de har, tankerne der går igennem deres hovede.
Dog har Ben aktivt valgt
at gøre hans tanker behagelige for Gud.
Og ved at gøre det er han kommet fri fra at
bekymre sig om hvad mennesker tænker om ham.
I en stille cul-de-sac i Somerset,
møder jeg Emma, som er fuldtids mor.
Hej Emma, hvordan har du det?
Hallo småbørn! Alt okay?
Min normale dag begynder omkring klokken 7,
med larm fra børnene. Så kommer vi ned
nedenunder, vi pakker vores madpakker, vi tager tøj på,
og så sko på, ned i barnevognen,
hvor tvillingerne skal og så går vi til skolen lidt nede af vejen.
Hvad tror du Gud vil i alle disse daglige ting?
Som mor føles det ikke altid som om man har så meget at vise
med det man gør. Men jeg tror det
virkelig er vigtigt, at være sikker på jeg er i den rigtige ånd.
Og det er specielt vigtigt for børnene, når de kommer hjem
fra skole, at de kommer hjem og mærker, at
jeg er glad og er i stand til at takle dem på en god måde.
Og det er en høj prioritet for mig at de er glade.
Tre færdige, to tilbage.
Selvom man vil det bedste for sine børn,
er der mange ting der kan ødelægge det.
Mit område, er at sammenligne mig selv og
mine evner og børn med andre mødre.
Men jeg har virkelig taget kampen op med dette,
og Gud hjælper mig til at takle dette,
så jeg kan blive mere fri, og i stand til at trække vejret,
og komme fri fra hvad andre mennesker tænker om mig.
Har Gud fået dig til at føle anderledes når du er mor?
Gud, han frelser mig i alle de daglige .
Han har givet mig en vision, som er en så stort privilegium
at være mor, og opgaven er så vigtig.
Og i den opgave er der en stor glæde, og
jeg kan være sikker i de daglige ting jeg gør.
Jeg har snakket med fire forskellige mennesker,
og set dem i deres hverdagsliv,
på skole, hjemme og på arbejde.
Men der er en ting der binder dem sammen:
og det er deres brændende kærlighed til Gud.
Og det er gennem denne kærlighed at deres hverdagsliv
har forandret dig. Nu er spørgsmålet for mig:
hvordan vil jeg bruge mit hverdagsliv?
Vil jeg dagligt tage mit kors op,
og følge ham?
Og jeg går ud fra, at det er et spørgsmål til os alle.