Tip:
Highlight text to annotate it
X
BIND II
KAPITEL IX
Emma angrede ikke sin nedladenhed i at gå til Coles.
Besøget gav hende mange behagelige erindringer næste dag, og alt det der
hun kunne antages at have mistet på den side af værdige afsondrethed, skal være rigeligt
tilbagebetales i pragt af popularitet.
Hun må have glædet Coles - værdige mennesker, der fortjente at være lykkelig -! Og
efterladt et navn bag sig, som ikke ville snart dø væk.
Perfekt lykke, selv i hukommelsen, er ikke almindeligt, og der var to punkter, hvor
hun var ikke helt let.
Hun tvivlede på, om hun ikke havde overtrådt pligt kvinde ved kvinde, i
forråde hendes mistanke om Jane Fairfax følelser til Frank Churchill.
Det var næppe ret, men det havde været så stærk en idé, at det ville slippe hende,
og hans erklæring til alle, at hun fortalte, var en kompliment til sin udbredelse, hvilket
gjorde det vanskeligt for hende at være ganske
sikker på, at hun burde have holdt hende tungen.
Den anden omstændighed beklagelse relateret til også at Jane Fairfax, og der havde hun ingen
tvivl.
Hun gjorde unfeignedly og utvetydigt beklagelse underlegenhed i hendes eget spil
og sang.
Hun gjorde de fleste hjerteligt græmme sig over den lediggang i hendes barndom - og satte sig ned og
praktiseres energisk en time og en halv.
Hun blev derefter afbrudt af Harriet kommer i, og hvis Harriet lovprisning kunne
have opfyldt hende, kan hun snart er blevet trøstet.
"Oh! hvis jeg kunne, men at spille så godt som du og Miss Fairfax! "
"Du skal ikke klasse os sammen, Harriet. Mit spil er ikke mere som hende er, end en
Lampen er som solskin. "
"Oh! Kære - jeg tror du spiller det bedste af de to.
Jeg tror, du spiller helt så godt som hun gør. Jeg er sikker på at jeg havde meget hellere høre dig.
Hvert organ i aftes sagde, hvor godt du har spillet. "
"De, der vidste noget som helst om det, må have følt forskellen.
Sandheden er, Harriet, at mit spil er bare god nok til at blive rost, men Jane
Fairfax er langt ud over det. "
"Nå, jeg altid skal synes, at du spiller helt så godt som hun gør, eller at hvis der
er nogen forskel ingen ville nogensinde finde ud af det.
Mr. Cole sagde, hvor meget smag du havde, og Mr. Frank Churchill talte meget
om din smag, og at han værdsatte smag meget mere end henrettelse. "
"Ah! men Jane Fairfax har dem begge, Harriet. "
"Er du sikker? Jeg så hun havde udførelse, men jeg vidste ikke
hun havde nogen smag.
Ingen talte om det. Og jeg hader italiensk sang .-- Der er ingen
at forstå et ord af det.
Desuden, hvis hun ikke spille så godt, du ved, er det ikke mere, end hun er forpligtet til at
gør det, fordi hun bliver nødt til at undervise. De Coxes undrede aftes, om
hun ville komme ind i nogen stor familie.
Hvordan synes du det Coxes så "" På samme måde som de altid gør - meget vulgært. "?
"De fortalte mig noget," siger Harriet temmelig tøvende, "men det er intet af
nogen konsekvens. "
Emma var nødt til at spørge, hvad de havde fortalt hende, men bange for sin produktion af Mr.
Elton. "De fortalte mig - at hr. Martin spiste med
dem i lørdags. "
"Oh!" "Han kom til deres far på nogle
forretning, og han bad ham blive til middag. "
"Oh!"
"De talte meget om ham, især Anne ***.
Jeg ved ikke, hvad hun mente, men hun spurgte mig om jeg troede, jeg skulle gå hen og blive der
igen næste sommer. "
"Hun mente at være uforskammet nysgerrige, ligesom en sådan Anne *** bør være."
"Hun sagde, at han var meget behageligt den dag han spiste der.
Han sad ved hende på middag.
Miss Nash mener en af Coxes ville være meget glad for at gifte sig med ham. "
"Meget sandsynligt .-- Jeg tror, de er, uden undtagelse, den mest vulgære piger i
Highbury. "
Harriet havde forretning på Fords .-- Emma syntes det mest fornuftigt at gå med hende.
En anden utilsigtet møde med Martins var muligt, og i hendes nuværende tilstand,
ville være farligt.
Harriet, fristet af alle ting og svajede med en halv et ord, var altid meget længe ad
køb og mens hun stadig hang over musselin og ændre hendes sind, Emma
gik hen til døren til underholdning .-- meget kan
ikke håbet fra trafik af selv den travleste del af Highbury - Mr. Perry
gå hastigt ved, at lade Mr. William *** selv på kontoret-dørs, Mr. Coles
transport-heste vender hjem fra træning, eller
en herreløs brev-dreng på en stædig muldyr, blev de livligste objekter hun kunne
formoder at forvente, og da hendes øjne faldt først på slagteren med sin bakke, en pæn
gammel kvinde rejser hjemad fra butik
med hendes fulde kurven, to køtere skænderier over en beskidt knogle, og en perlerække af dawdling
børn rundt om bagerens lille buevindu eyeing af honningkager, hun vidste, at hun
havde ingen grund til at klage og morede
nok, nok stadig til at stå ved døren.
Et sind livlig og veltilpas, kan gøre med at se noget, og kan se intet, der
svarer ikke.
Hun kiggede ned Randalls vejen. Scenen udvidet; to personer dukkede;
Fru Weston og hendes svigersøn, de gik ind i Highbury - at Hartfield af
kursus.
De var at stoppe, men i første omgang hos Fru Bates er, hvis hus var en
lidt nærmere Randalls end Fords, og havde alle, men banket, da Emma fanget deres
øje .-- snart de krydsede vejen og
kom frem til hende, og den Ynde af gårsdagens engagement syntes at give
frisk fornøjelsen af at den nuværende mødet.
Fru Weston meddelte hende, at hun ville opfordre Bateses, for at høre
det nye instrument.
"For min kammerat fortæller mig," sagde hun, "at jeg absolut lovede Miss Bates sidste
nat, at jeg ville komme her til morgen. Jeg var ikke klar over det selv.
Jeg vidste ikke at jeg havde fastsat en dag, men som han siger jeg gjorde, vil jeg nu. "
"Og mens Fru Weston betaler hendes besøg, kan jeg få lov, håber jeg," sagde Frank
Churchill, "at deltage i din gruppe og vente på hende på Hartfield -. Hvis du går hjem"
Fru Weston var skuffet.
"Jeg troede du mente at gå med mig. De ville være meget tilfreds. "
"Mig! Jeg ville være helt på den måde. Men, måske - jeg kan være lige i vejen
her.
Miss Woodhouse ser ud som om hun ikke have mig.
Min tante altid sender mig ud når hun er shopping.
Hun siger, at jeg skælde hende til døden, og Miss Woodhouse ser ud som om hun kunne næsten sige
det samme. Hvad skal jeg gøre? "
"Jeg er her på ingen virksomhed som min egen," sagde Emma, "jeg er kun venter på min ven.
Hun vil sandsynligvis have snart gjort, og så må vi gå hjem.
Men du må hellere gå med Mrs Weston og høre instrumentet. "
"Nå - hvis du rådgive det .-- Men (med et smil) hvis oberst Campbell skulle have
ansat en skødesløs ven, og hvis det skulle vise sig at have en ligegyldig tone -
hvad skal jeg sige?
Jeg må ikke være nogen støtte til Mrs Weston. Hun kan gøre meget godt ved sig selv.
En ubehagelig sandhed ville være velsmagende gennem hendes læber, men jeg er wretchedest
at være i verden på en civil usandhed. "
"Jeg tror ikke på noget sådant," svarede Emma .-- "Jeg er overbevist om, at du kan være så
uoprigtig som dine naboer, når det er nødvendigt, men der er ingen grund til at
formoder instrumentet er ligeglad.
Helt ellers ja, hvis jeg har forstået Miss Fairfax mening i aftes. "
"Du kommer med mig," sagde fru Weston, "hvis det ikke være meget ubehageligt for dig.
Det behøver ikke opholde os længe.
Vi vil gå til Hartfield bagefter. Vi vil følge dem til Hartfield.
Jeg virkelig ønsker dig at ringe hos mig. Det vil kunne mærkes så stor opmærksomhed! og
Jeg har altid troede, du mente det. "
Han kunne ikke sige mere, og med håbet om Hartfield at belønne ham med Mrs returnerede
Weston til fru Bates dør.
Emma set dem i, og så sluttede Harriet på de interessante counter, -
forsøger med al den kraft af hendes eget sind, at overbevise hende om, at hvis hun ville have almindeligt
musselin det var til nogen nytte at se på regnede;
og at et blåt bånd, det være sig nok så smukt, ville stadig aldrig matche hendes
gult mønster. Til sidst blev det hele afgjort, selv til
destinationen for pakken.
"? Skal jeg sende den til Fru Goddard er, frue," spurgte Fru Ford .-- "Ja - nej - ja, til
Fru Goddard er. Kun min mønstret kjole er på Hartfield.
Nej, skal du sende den til Hartfield, hvis du vil.
Men så vil fru Goddard ønsker at se det .-- Og jeg kunne tage mønstret kjole hjem
hvilken som helst dag.
Men jeg ønsker, at båndet direkte - så det må hellere gå til Hartfield - mindst
bånd. Du kan gøre det i to pakker, Mrs
Ford, kunne du ikke? "
"Det er ikke umagen værd, Harriet, at give fru Ford besværet med to pakker."
"Ikke mere er det." "Ingen problemer i verden, frue," sagde
imødekommende Mrs Ford.
"Oh! men ja, jeg ville meget hellere have det kun i ét.
Så, hvis du har lyst, skal du sende det hele til Mrs Goddard's - Jeg ved det ikke - Nej, jeg
tror, Miss Woodhouse, kan jeg lige så godt få det sendt til Hartfield, og tage den med hjem
med mig om natten.
Hvad råder du? "" Det du ikke give en anden et halvt sekund
til emnet. For at Hartfield, hvis du venligst, fru Ford. "
"Ja, vil det være meget bedste," siger Harriet, helt tilfreds, "Jeg skal ikke på
alle gerne have den sendt til Mrs Goddard er. "
Stemmer nærmede sig butikken - eller rettere én stemme og to damer: Mrs Weston og Miss
Bates mødte dem ved døren.
"Min kære frøken Woodhouse," sagde han, "jeg er bare løbe over til bønfalde den tjeneste
af jer til at komme og sætte sig ned med os et stykke tid, og giv os din mening om
vores nye instrument; dig og Miss Smith.
Hvordan gør du, Miss Smith -? Meget godt jeg takker dig .-- Og jeg bad fru Weston til
kom med mig, så jeg kunne være sikker på lykkes. "
"Jeg håber Fru Bates og Miss Fairfax er -"
"Meget godt, er jeg meget taknemmelig. Min mor er dejligt godt, og Jane
fangede ingen kolde aftes. Hvor er Mr. Woodhouse? - Jeg er så glad for at høre
sådan en god konto.
Fru Weston fortalte mig du var her .-- Oh! da, sagde jeg, må jeg køre på tværs, er jeg sikker
Miss Woodhouse vil tillade mig bare at køre på tværs af og bede hende om at komme ind, min
mor vil blive så meget glad for at se hende -
og nu er vi sådan en pæn part, kan hun ikke nægte .-- 'Ja, bed gør, "sagde Mr.
Frank Churchill, 'Miss Woodhouse opfattelse af instrumentet vil være værd at have. "-
Men, sagde jeg, skal jeg være mere sikker på
succes, hvis en af jer vil gå med mig .-- "Åh," sagde han, "vent et halvt minut, før jeg
er færdig med mit job, "- for, ville du tro det, frøken Woodhouse, der er han, i
den mest imødekommende måde i verden,
fastgørelse i nitte af min mors briller .-- Det nitte kom ud, du ved,
morges .-- Så meget imødekommende -! For min mor havde ingen brug af hendes briller - kunne
ikke sætte dem på.
Og ved det farvel, burde enhver krop til at have to par briller, og de burde faktisk.
Jane sagde det.
Jeg mente at tage dem over til John Saunders det første, jeg gjorde, men noget eller
andre hindrede mig hele formiddagen, først en ting, så en anden, er der ingen der siger,
hvad du ved.
På et tidspunkt Patty kom for at sige, at hun troede, at køkkenet skorstenen ønskede fejning.
Åh, sagde jeg, Patty ikke kommer med dit dårlige nyheder til mig.
Her er nitte af din elskerinde er briller ud.
Så bagte æbler kom hjem, sendte Fru Wallis dem af hendes dreng, de er
ekstremt civile og imødekommende for os, Wallises, altid - jeg har hørt nogle mennesker
sige, at fru Wallis kan uncivil og
giver et meget uhøfligt svar, men vi har aldrig kendt nogen ting, men den største opmærksomhed
fra dem.
Og det kan ikke være for værdien af vores kunder nu, for hvad er vores forbrug af
brød, du ved?
Kun tre af os .-- foruden kære Jane på nuværende tidspunkt - og hun virkelig spiser ingenting - gør
sådan en chokerende morgenmad, ville du være helt forskrækket, hvis du så det.
Jeg tør ikke lade min mor vide, hvor lidt hun spiser - så jeg sige én ting, og så siger jeg
en anden, og den passerer ud.
Men omkring midten af den dag hun bliver sulten, og der er ikke noget hun kan lide, så
Udover disse bagte æbler, og de er meget sunde, for jeg tog
mulighed for den anden dag at spørge hr.
Perry, jeg mødte ham på gaden.
Ikke at jeg havde nogen tvivl før - jeg har så ofte hørt Mr. Woodhouse anbefale en bagt
æble.
Jeg tror, det er den eneste måde at Mr. Woodhouse mener frugten grundigt
sunde. Vi har æble-dumplings, dog meget
ofte.
Patty gør en fremragende æble-bolle. Nå, Mrs Weston, du har sejret, jeg
håb, og disse damer vil tvinge os. "
Emma ville være "meget glade for at vente på Mrs Bates, & c.", og de gjorde til sidst flytter ud
af butikken, uden længere forsinkelse fra Miss Bates end
"Hvordan gør du, fru Ford?
Undskyld. Jeg har ikke se dig før.
Jeg hører du har en charmerende samling af nye bånd fra byen.
Jane kom tilbage glade i går.
Jeg takker jer, handskerne gør meget godt - kun lidt for stor om håndleddet, men Jane
er ved at tage dem i. "
"Hvad var jeg talte om?" Sagde hun, der begynder igen, når de var alle i
gade. Emma spekulerede på, hvad, af alle de medley,
hun ville løse.
"Jeg erklærer jeg kan ikke huske, hvad jeg talte om .-- Oh! min mors briller.
Så meget imødekommende for Mr. Frank Churchill!
"Åh" sagde han, "Jeg tror jeg kan fastgøre nitte, jeg kan lide et job af denne art
overdrevent '-. Hvilket du ved, viste ham at være så meget ....
Ja jeg må sige, at meget, som jeg havde hørt om ham før, og meget, som jeg havde forventet,
han meget langt overstiger nogen ting .... Jeg lykønsker Dem, fru Weston, de fleste
varmt.
Han synes hver ting, de vildeste forælder kunne ....
"Oh!" Sagde han, 'jeg kan fastgøre nitte. Jeg kan godt lide et job af den slags alt for meget. '
Jeg aldrig skal glemme hans måde.
Og da jeg førte ud af bagte æbler fra skabet, og håbede vores venner
ville være så meget imødekommende at tage nogle, 'Oh!' sagde han direkte, "der er intet
i vejen for frugt halvt så god, og disse
er de fineste udseende hjemme-bagte æbler jeg nogensinde har set i mit liv. '
Det, du ved, var så meget .... Og jeg er sikker på, af hans måde, var det ikke
kompliment.
Ja de er meget dejlige æbler, og Fru Wallis gør dem fuld retfærdighed - bare vi
ikke har dem bagt mere end to gange, og Mr. Woodhouse gjort os lover at få dem
gjort tre gange - men Frøken Woodhouse vil være så godt som ikke at nævne det.
Æblerne selv er den allerfineste slags til bagning, uden tvivl; alle fra
Donwell - nogle af Mr. Knightley mest liberale forsyning.
Han sender os en sæk hvert år, og i hvert fald der aldrig var sådan en at holde
æble overalt som en af hans træer - jeg tror, der er to af dem.
Min mor siger, at plantagen var altid berømt i hendes yngre dage.
Men jeg var virkelig helt chokeret den anden dag - for Mr. Knightley kaldes en morgen,
og Jane var at spise disse æbler, og vi talte om dem og sagde, hvor meget hun
nød dem, og han spurgte, om vi ikke havde fået til slutningen af vores lager.
"Jeg er sikker på at du skal være," sagde han, "og jeg vil sende dig en anden forsyning, for jeg har en
mange flere end jeg nogensinde kan bruge.
William Larkins lad mig beholde en større mængde end normalt i år.
Jeg vil sende dig noget mere, før de får gode for ingenting. "
Så jeg bad han ikke ville - for virkelig at vores er væk, jeg kunne ikke helt sige
at vi havde rigtig mange tilbage - det var, men et halvt dusin ja, men de bør alle
holdes til Jane, og jeg kunne slet ikke bære
at han skal sende os mere, så liberale som han havde været der allerede, og Jane
sagde det samme.
Og da han var borte, hun nærmest skændtes med mig - Nej, det skal jeg ikke sige skændtes,
for vi har aldrig haft et skænderi i vores liv, men hun var ganske bedrøvet, at jeg havde
ejede æbler var så næsten væk, og hun
ønskede, at jeg havde gjort ham til at tro vi havde rigtig mange tilbage.
Åh, sagde jeg, min kære, sagde jeg så meget som jeg kunne.
Men kom selv samme aften William Larkins over med en stor kurv af
æbler, den samme slags æbler, en skæppe i hvert fald, og jeg var meget forpligtet til, og
gik ned og talte til William Larkins og sagde hver ting, som du måske tror.
William Larkins er sådan en gammel kending!
Jeg er altid glad for at se ham.
Men, Men jeg fandt bagefter fra Patty, at William sagde, at det var alle de
æbler af den slags hans herre havde, han havde bragt dem alle - og nu hans mester
havde ikke en tilbage til at bage eller koge.
William syntes ikke at tænke på det selv, var han så glad for at synes, at hans herre havde solgt
så mange, for William, du ved, tænker mere over sin herres overskud end nogen ting, men
Fru Hodges, sagde han, var ganske utilfreds med at de bliver alle sendt væk.
Hun kunne ikke bære, at hendes herre ikke skulle være i stand til at have et andet æble-tærte denne
foråret.
Han fortalte Patty dette, men byde hende ikke noget imod det, og sørg for ikke at sige nogen ting til os
om det, ville for Mrs Hodges være på tværs nogle gange, og så længe så mange sække
blev solgt, var det ikke betyde der spiste resten.
Og så Patty fortalte mig, og jeg var alt for chokeret indeed!
Jeg ville ikke have Mr. Knightley kender nogen ting om det for verden!
Han ville være så meget ....
Jeg ønskede at holde det fra Jane viden, men uheldigvis havde jeg nævnt det før jeg
var klar. "
Miss Bates havde lige gjort, som Patty åbnede døren, og hendes gæster gik ovenpå
uden at have nogen regelmæssig indtaling til at passe, forfulgt kun af lyden af
hendes planløse god vilje.
"Bed passe på, Mrs Weston, der er et skridt på at dreje.
Bed passe, Miss Woodhouse, vores er snarere en mørk trappe - snarere mørkere og
smallere end man kunne ønske.
Miss Smith, bed passe. Miss Woodhouse, jeg er temmelig bekymret, jeg er
sikker på du rammer din fod. Miss Smith, trin ved at dreje. "