Da Vinci's Demons S2E4 - Dansk Transcript

Republikken Firenze er ekskommunikeret. Hverken Paven eller Kong Ferrante vil modtage en repræsentant fra Firenze. - De vil modtage mig. - Jeg ville have skånet Amelia. Du skal ikke sige hendes navn! Jeg har intet skib, astrolabium eller et kort der forklarer tingene, - - og Nico er hos Riario. Hvis du tror, jeg vil hjælpe dig med at finde Himlens Krypt, tager du fejl! Der skal være en måde, så vi kan følge efter Riario og Nico. Sentinel er dit eneste håb. Slaveopstanden vil hjælpe os til at få kommandoen. Jeg er tvunget til at huske dagen fra vores unge dage. Da du holdt mig under det iskolde vand. Paven har en fange. En, du holder meget af. - Hvad er du? - Det eneste sande håb. Danske tekster af: Jallebobfirkant Tilgiv mig, Herre. Da han tog tronen, var min tro ikke usikker. Jeg kunne ikke dømme Guds Hånd på Jorden. Nu ved jeg, hvem han er. Her er jeg, i færd med at snige mig ind i Det Hellige Tempel, som en tyv. Bliv her. Mens der er vagtskifte, er der en bagindgang, der kortvarigt er ubevogtet. Vi har tre minutter, hvor jeg kan føre dig sikkert hen til din far. Du skal gøre alt, hvad jeg siger, for ikke at vække mistanke, - - og dette skævøjede udyr kan under ingen omstændigheder komme med. Dette "udyr" har svoret på at beskytte mig. Hvis vi bliver opdaget, hvordan vil du så forklare det der? Det er okay. Vi skal være meget forsigtige. Manden er i stand til vanvittige ting. Ingen ved det bedre end jeg. Historien om Jakob og Esau, - - den bibelske fortælling om to brødre, der slås, selv inde i deres mors mave. - Den kender du vel. - Selvfølgelig. Så lad mig fortælle dig en anden. Min onkel var overbevist om, at hvis han var den førstefødte, - - ville han have fået et anderledes liv. Et bedre. I en ung alder prøvede han at korrigere situation. Han havde endda forberedt et alibi, en løgn til deres mor. Men Gud greb ind. Vi er her i dag på grund af de ældste rivaler. Fordi min onkel giver min far skylden for den ild, der brænder inde i ham. Inden jeg dør, skal ilden være slukket. Det er nu. Vi skal skynde os. - Leo. - Leo. Leo. Hvis du nu havde glemt det, så er det den 10. nat, du er herude. - Jeg prøver på at koncentrere mig. - Alle tror, du er en udød søvngænger. - Ikke takket være dig! - Vi skulle sige noget. Han har ikke sovet i evigheder. - Gå nu! - Gud, du har haft travlt. Er det Jødens kort? Abessinierens hud. Jeg har genskabt dem ud fra hukommelsen. Men det var blot begyndelsen, Zo. Jeg kortlægger lysende samlinger, som vi ikke engang vidste eksisterede. Toscanelliss kort er ringe til en sammenligning. "Ringe"? Han er den fineste kosmograf i verden. Og han har været meget detaljeret med stjernerne, - - at jeg vil tilgive ham for hans hæslige anatomi. Himlen er større, end han ved. - Vores hastighed? - 11 ***, hr. Er vi på rette kurs? Vi har været til havs i flere uger. Toscanelli optegnede også Venus' bane. Kan I se det? Det, sammen med dette apparat, - - har gjort mig i stand til at beregne længden af vores rejse. Ved du godt, at vi er halvvejs igennem forsyningerne? Leo. - Hallo? - Hvad? Forsyninger. Halvvejs igennem. Ved du det? - Vi klarer os. - Hvis du tager fejl, så dør vi. Ingen kommer til at dø. Jeg skal bare spore vores vej, - - og derfor har jeg brug for lidt mere tid. Jeg frygter, at vi ikke har meget tid. Der er noget, I bør se. Lad det ligge. Vi var enige om, at det skulle være ublodigt. Vi skal skynde os. De har været i gang hele natten. De er temmelig skræmte. Vores nye besætning er vist ikke lige så ivrige efter at nå de nye lande som dig. Tjerkessere er en uvidende, overtroisk flok. De frygter sikkert, at vi sejler ud over verdens ende. - Men de gik med til rejsen. - De var lige blevet befriet... Kaptajnen har mistanker om mytteri. Der mangler knive i skibskøkkenet. - Skal vi ordne det? - Bare slå dem ihjel. Har vi ikke brug for deres hjælp? - Jeg kan forklare det for dem. - Hvilket? Jeg kan vise dem, at verdenen er rund. - Jeg kan undervise dem. - Man underviser ikke deres slags, - - kun med en stor kølle. - Hold jer over dække. Vi ordner det. Bare én chance. Amen. Jeg har ikke set dig gøre det i flere dage. Jo længere vi er væk fra vores guder, desto svære bliver det at hylde dem. Det gør hyldester mere meningsfulde. Når du hylder, er det så din Gud eller din far? - Engang troede jeg, det var det samme. - Og nu? Der er godhed i dig. Der er pietet. Der er anstand. - Ingen ser anstand, når de ser på mig. - Det gør jeg. Må jeg spørge, hvad lærer du drengen? Hvad jeg ved bedst. Hvordan man overlever, når anstand fejler. Ville det skade at tage en hovedvej? En, der ikke giver vores numser en lilla farve? Vi er der næsten, Piero. Om få kilometer når vi Napolis grænse. Godt. Der er kontrolsteder langs hovedvejen. Det er bedst at ride diskret gennem de pavelige stater. Det er stadig en mulighed, at du råder bod på situationen fra Firenze, - - og overtaler Kong Ferrante til at bryde hans alliance med Sixtus - - fra dit eget hjem, hvor der er behageligt og sikkert. Firenze er ekskommunikeret. Ingen italiensk stat vil handle med os. Om to måneder mister vi banken. Om tre måneder mister vi folket. Om fire er der slet ikke noget tilbage. Måske er det ikke behageligt, men der er ikke andre muligheder. Du kan måske gøre det anderledes den dag, du styrer en italiensk stat. Hvor er han? Far? Mit barn. Se dig lige. - Ved du, hvem jeg er, Amelia? - Det tror jeg, Deres Hellighed. - Er du Paven? - Ja. Men i dag er jeg her ikke som Paven. I dag er jeg her som jeres far. - Hvad har de gjort ved dig? - En midlertidig besværlighed. Hvordan kan de beholde dig her? En af mine venner kom her forbi. - Han tilbød dig din frihed. - Da Vinci. Han lavede noget af en entré. - Hvorfor blev du? - Det var jeg nødt til. Hvis du flygtede og afslørede, hvem du i virkeligheden er, - - kan vi rette op på alle fejlene. Det mest oplagte træk, er sjældent det klogeste. - Hvad snakker du om? - Strategi, mit barn. - Har de drevet dig til vanvid? - Lige det modsatte. Far, vi må få dig ud herfra. - Ikke endnu, Lucrezia. - Ikke flere strategier. Ikke flere kryptiske beskeder. Det bliver ikke lige så let for mig at tage tronen, som det var for min bror. Men den bliver måske lige så brutal. Da jeg blev medlem af Kirken, fik jeg fjender. Derfor blev dig og din søster sendt hertil, - - og Donati familien vogtede over vores hemmelighed. For jeres sikkerhed. Men i mit fravær, kan jeg se, at din søster har gjort et fint stykke arbejde. Bedre end nogensinde. Ingen burde vide, at vi er her. Sikr fordøren. Du der, hold øje med bagsiden. - Far? - Det er ikke noget, min kære. Før hende i sikkerhed. Alt er tjekket. Før ham ind. Jeg vidste, at din sentimentalitet ville svigte dig, bror. Gud ved, hvor længe jeg har ventet i skyggerne på det rette øjeblik. Må Gud benåde din sjæl. Indvillig mig i din plan. Indtil jeg ved, at dette snart er ***, - - har jeg ikke styrken til at følge dig længere. Det skal gøres færdigt. Lupo? Som en gammel ven, takker jeg dig for genforeningen. - Selvfølgelig. - Vær venlig at forlade os. De informationer, jeg skal til at give til min datter, - - vil du i sidste ende ikke kunne benægte. Selv hvis vi fejler, så red dig selv. Jeg kan erklære mig uenig med bedrageren, der leder den, - - men jeg kan ikke forlade dig for at lave et komplot mod Kirken. Jeg er Kirken! Jeg har altid givet medicinen skylden for, at du kom ud først. Hvordan kunne vores mor ikke foretrække dig? - Hun holdt dig, før hun holdt mig. - Det er vanvid. For at rette op på tingene, opsporede jeg medicineren. Han undskyldte, og så dræbte jeg ham med et vaginalspejl. Det var i sidste ende ikke hans skyld. Nej. Det var din. Jeg overtager Pavetronen engang. Siden du altid har holdt min eksistens hemmelig, vækker jeg ingen mistanke. Hav sømmelighed til at skåne min døtre fra at være vidne til dette. At være vidne til hvad, brormand? Jeg vil ikke længere dræbe dig. Vi ved begge, at Gud ikke tillader det. - Gør det af med dem begge. - Nej! Far... De rædsler du og jeg har udholdt, kan ikke være forgæves. Tro på, at ethvert smertefuldt øjeblik... ... er en del af Guds plan. Taler du om de rædsler, jeg har udholdt? - Hvad så med dem, jeg har forårsaget? - Du må tro, mit barn. Træk væk! Jeg føler mig tvunget til at vise dig nåde. Jeg tror ikke, du vil sætte pris på det, men jeg har taget det her med til dig. Man trækker streger med trækul på papir for at lave en tegning. - Jeg er ikke kunstner. - Men du følger en. Tyrkeren sagde, der ville komme en storm. - Skibet synker uden Da Vinci ved roret. - Interessant, at du selv herude - - tillader, at din Maestro kontrollerer dig. Du er en advokats førstefødte søn. Du blev lært grammatik, retorik, og færdiggjorde næsten et kursus i Latin. Men så forlod du dit hjem for at følge en kunstner, selvom du ikke er kreativ. Mærkværdigt. Du er en hadefuld Paves horeunge. Du knepper en slave. Du gik imod Vatikanets ordrer, og risikerede henrettelse - - for at få fat på Bladenes Bog. Kun fordi den vil give dig samme viden og magt, som min Maestro blev født med. Mærkværdigt. Det er faktisk enkelt. Men som de fleste åbenbaringer, har denne omgået os i århundreder - - på grund af dens enkelhed. Dette er et kort over stjernerne. Ikke over alle stjernerne, men over de stjerner, vi kender. Siden jorden er rund, er der dele af nattehimlen, vi ikke har opdaget endnu. Men det gør vi nu. På denne rejse. Kan du se det? Han siger, vi skulle være steget af med de andre i Kap Verde. Han vil ikke lade dig sende os udover verdens ende. - I har ikke noget at frygte. - Det blev vi fortalt. Før kæderne, før piskene. Nu kender vi ikke til andet end frygt. Giv mig det. Se. Læg dit hoved her. Perfekt. Der er et bjerg i det fjerne. Hvilken del ser du først? - Hvad? - Hvis verden var flad, - - som dette bord, ville du se det på en gang, ikke? - Jo. - Bjerget i det fjerne... Hvilken del ser du først? Toppen. Han siger, at skibet er for langt væk fra, hvor vores forfædre døde. Vores elskede. Det er en kugle. Jo længere man kommer hjemmefra, - - desto tættere er man på at komme hjem. Kan du se det? Denne enhed gør mig i stand til at undersøge nattehimlen. Det er linser. De bringer billeder tættere på. Godt. Det er Venus. Venus kredser om jorden - - og kommer frem med forskellige halvmåner, ligesom månen. Denne form, den vestre Venus halvmåne, - - viser sig i aften. Det beviser, at jeg kan læse stjernerne korrekt. At vi er på rette vej. At vi ikke dør til havs. For at det skal kunne lade sig gøre, skal jeg bruge 4 timer og jeres tillid. Vi giver dig fire timer. Men undervurder os ikke. Vi er villige til at dø her, inden vores sjæle forsvinder ind i det ukendte. I tider så turbulente som disse, tider med forsyndelse og fristelse, - - tider med dramatisk politisk uro, - - hvem skal så garantere jeres sikkerhed fra Helvedets rædsler? Fra Lucifers skarpe, varme sabler? Hvem skulle det være udover den Hellige Romerske Kirke? Hvad mere er, at jeg, kun i dag, kan frigive jeres elskede fra evig smerte. Køb to, betal for en. Så snart guldet er i kisten, vil sjælene være befriet. - Kom, mine brødre. - Deres godtroenhed forbløffer mig. Lad det forbløffe dig i stilhed, og lad os komme væk, inden de opdager os. I der, trætte rejsende. Jeres dødelige sjæle er sikkert ikke over Kirke-godkendt anger. - Vi er mere from end de fleste, tak. - I siger, I er Gudfrygtige mænd. Den Hellige Fader har udnævnt mig til at benåde synder, der endnu ikke er begået. Videre. Man ved aldrig, hvad kroppen kunne finde på. Foretag jeres frelse, mens I kan, brødre! Før det er for sent. Hvad ved du om Bogen? Hans Hellighed tror, den blev skrevet af Nephilimerne, - - engle og menneskers afkom. Jeg synes, denne opfattelse er romantisk, men usandsynlig. Jeg tror, den blev nedskrevet af de ældste fra en gammel kultur i Kreta. 9.000 år før Kristus, et sted der senere blev den legendariske by Atlantis. Deres efterkommere, Minoerne, - gjorde næsten en ende på deres kultur, da de prøvede på at skaffe den. Og det lyder mere sandsynligt? De, der rører Bladenes Bog, kommer til at regere Italien, hvis ikke verdenen. Min far kan ikke se det endnu, men det kan Da Vinci, - - det kan hans kostbare Mithras' Sønner også. Dog leder det ældste bureau efter Bogen, og det mest magtfulde - - eksisterer nok kun i mørket. Under din belæring, nævnte Da Vinci så nogensinde noget om Labyrinten? - Hvad? - Grev Riario! Kaptajnen søger dig. - Hvad er der? - Der er en storm på vej. Den kan skubbe os ind i klipperne. Jeg sagde det jo. Vi skal alle dø. Jeg er overrasket over, at du kan spise sådan et bondemåltid. - Det minder mig om min dristige ungdom. - Vi skulle hellere spise fra muleposen. Du har en sans for humor derinde et sted, har du ikke? - Ligesom din søns. - Der stopper vores ligheder. I sidste ende var Leonardos hjælp medvirkende til at redde mit liv. - Og hele Firenze. - Det er jeg taknemmelig for, Signor, - - men drengen bringer kun ulykke. Var han blevet i Firenze, kunne han være blevet den største kunstner i Europa. - I kristendommen. - Gud ved, hvor han er på vej hen nu. Af alt det han har lavet, er der så ikke noget, - - der gør dig stolt? - Stolt af Leonardo? Det har jeg aldrig overvejet. Tyve. Jeg sagde jo, det var en dårlig idé. - Hvem der? - Rolig, vi vil ikke noget ondt. Selvfølgelig ikke. I er Guds mænd. Min kollega og jeg spekulerede på, om vi måtte få jeres opmærksomhed. Vi er blot handelsmænd, Signor, og vi skal faktisk videre. - Gør vognen klar, Vero. - Sikke nærige de er. Andet Korintherbrev, kapitel ni, siger: "Enhver give, efter som han har sat sig for i sit hjerte, - - ikke fortrædeligt eller af tvang; thi Gud elsker en glad giver." "Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, - - men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed." - Matthæus? - Måske. Jeg er ikke ekspert. I er heller ikke handelsmænd. I var hurtige til at afvise mit tilbud om aflad. I kender sikkert nogle sjæle, der har brug for lidt vejledning. En slægtning, der lige er rykket videre til en anden verden? En bror? Lorenzo den Store. Firenzes første borger. Det er en ære at være i dit selskab, Signor de Medici. I har min medfølelse på jeres ekskommunikering. Nej, Golo. Der skal ingen blodsudgydelse være i aften. Mens jeg tjener den Romerske Kirke, - - er jeg også, som jer, primært interesseret i handel. - 100 dukater og så smutter I. - 100 dukater? Ved du, hvad der vil ske, hvis jeg siger til den næreste by, - - at Lorenzo, Kirkens egen fjende, er på deres jord? Der er ingen tvivl om, at du er på en mission af diplomati. Måske for at indynde dig hos Kong Ferrante af Napoli? Vi ved alle, hvordan Medicierne tilgår tingene. Golo, hvor meget guld tror du, der er under tønderne? De rige rejser med en smule penge, min ven, men aldrig uden. Jeg gik med til, at du måtte se ham. Ikke det her. Det tager ikke lang tid. Det lover jeg. Hvad skal det gøre godt for, når jeg bliver brændt for kætteri? Her er det. Undersøg det hurtigt. Osman Gazis sværd. Tyrkernes tapre leder. Skaber af Det Ottomanske Rige. I Konstantinopel vildledte de deres folk - - ved stolt at vise et forfalsket sværd i deres palads. Det her er originalen. Jeg har studeret det i længden. Det er et ydmygt våben. Hvis der er en besked i disse glyffer, kan jeg ikke tyde den. Jeg er her ikke for at tyde det, Kardinal. - Hvad? - Jeg tager det med mig. Intet forlader disse arkiver. Hvad hvis han lægger mærke til at sværdet er væk? Det har en afgørende rolle i min fars plan. Tving mig ikke længere. Det vil være en velsignelse at gøre en ende på dit syndige liv. Nu ved du, hvorfor min far er bag tremmer. Gør det nødvendige for at få ham fri. Du skal tjene Guds vilje. Jeg bliver træt af at fortolke Guds vilje. - Det leder ofte til død. - Lad det blive bedragerens, ikke dit. Kardinal. Jeg hørte stemmer. Hvad laver skøgen her? Træd tilside. Lad os se, hvad Hans Hellighed vil gøre ved dig. Bekendtgør dig selv nu! Kardinal. Hvem tjener du? - Kommandør, før hende væk! - Denne vej, skøge. Jeg tager mig af ham. Men du skal væk i en fart. - Åbn den. Lad mig mætte mine øjne. - Efterlad nok til at vi kan komme hjem. Åbn den. Jeg beder dig, Signor. Vis lidt nåde. Husk, når Venus kommer frem, vil du se en halvmåne på venstre side. - Ja, denne form. - Præcis. Når Venus kommer frem, kan du sige til dit folk, at jeg ved, hvad jeg laver. At vi er på rette vej. Og at jeg kan lede os alle til et land fuld af muligheder. Er der nogen, der kan en vittighed? Følg disse anvisninger nøje. Jeg har nedskrevet hver en kurs. Her kommer han. Lige frem og så stille og roligt opad. Sådan der. Hvad? Den er på højre side? Det er den forkerte fase. - Han sejler os i døden! - Nej. Ham her tjener galningen. Leo! Du er godt nok livlig. Stop! Du havde én opgave. Hør... Alle mænd under dækket! Tag dem med op på dækket. - Vi smider dem alle over bord. - Hvad? Man forkæler ikke mytterister. Man dræber dem! - Når vi når nyt land... - Når folk vender sig imod en til søs, - - kan man ikke beholde dem om bord. Der er ikke noget at diskutere. Kom af med dem. Vent! Hvad hvis vi sætter dem i lænker? - Hvad sagde du? - Du har set, hvad de er i stand til. Hvem skal ellers slæbe vores bytte tilbage til skibet, når vi når land? Kom så. Smid dem i lastrummet. Stram deres lænker helt. Jeg snakker med Kaptajnen. Det er fint, Piero. De fortjener ikke bedre. Vi er ikke langt fra Napoli. I morgen får du et glas af den fineste vin. Firenze forlanger meget af os. Det skal stå som en by, der er bestemt til at lede verden ind i en ny tid. Koste hvad det vil. Det troede min bedstefar, Cosimo. Og det gjorde min bror også. Giuliano ville have været en bedre partner i dette eventyr. Du gør det godt, Piero. Drengens værk. Du spurgte, om jeg havde en favorit. Da han fulgte efter mig til Firenze, da han stadig var lærling, - - efterlod han en pakke med en note på mit dørtrin. De var lige gået fra trækulsmalerier til oliemalerier. Han var så begejstret. Verrochio havde sagt til ham, at han havde en stor fremtid. Leonardo syntes, jeg skulle have hans første lærred. Lille. Simpelt. En skål frugt. Størrelsen betyder intet, det er sikkert vidunderlig. Jeg smed det væk. Af alt, han har lavet, vil jeg aldrig glemme det lærred. Jeg er ikke i tvivl om, at han er et geni. Men mit forhold til drengen og hans mor vil altid være kompliceret. Jeg ville ikke have haft følelser for hende. Jeg kunne ikke gøre for det. Hun var ekstraordinær. En morgen vågner jeg, og så var det bare mig og drengen. Hvem fanden tror du, du er? Alt det, og så smider du dem i lænker igen. Enten det, eller at smide dem over bord. Hvad skulle jeg have gjort? - Hvad med din snak om frihed? - De ville dræbe mig! De troede, du ville dræbe dem! Det tror, mindst en gang om dagen. Rejsen har været svær nok, overtro skal ikke ødelægge det, vi er så tæt på. Det kommer fra en mand, der leder efter Bladenes Bog? - Den findes. - Siger Tyrkeren, Leo! - Du har set disse kort. - Ved du, hvor mange kort jeg har solgt? Er du stoppet med at tænke, at dit ukendte land kan være fantasi? Hvad nu hvis du dræber os herude? - Du sagde, du ville følge mig. - Manden, jeg følger, er kunstner. Han er et dydigt geni, der vil befri fremtiden. Lige nu tror jeg, vi har glemt ham i Firenze. Jeg forstår, - - hvorfor de ikke stoler på mig. Men det burde du. Fordi, du er en stor kunstner? Fordi, du kan opfinde ting? Det betyder intet, Leo, - - når du begynder at sætte folk i lænker. Ingen ved bedre end dig, vel? Du må ikke blive sur, når stjernerne ikke er lige så hurtige som dig. Rend mig. Kredsløbene. Hastigheden på dem. Det er svaret. Vi er ikke på afveje. Venus' halvmåne var anderledes, fordi Venus... Den kredser ikke om jorden. Det er der ikke noget, der gør. Det hele kredser om solen. - Fandens også! - Hvad? Vi har prøvet på at navigere verden, som var det et fikspunkt. Som hvis solen og stjernerne kredsede om os, men det gør de ikke! Nu kan jeg se det. Og nu kan jeg mere præcist beregne vores placering - - ved at bruge himmelkroppene, der er over os... ... som de bevæger sig... ... og som vi bevæger os med dem... ... på vores vej gennem himlen. - Skal jeg hente Kaptajnen? - Nej. Lad os befri dem fra deres lænker. Lad os vise dem noget fornuft. - Herovre! - Sig, jeg hører ting. Lorenzo, deres rustning. De er vagter fra grænsen. Velkommen til Napoli. Hvor er vagten? Åh nej. Se sårene. De har gjort det ved hinanden. Er du kommet til skade? Vi gik alle med til at tage hinandens liv, - - inden vores sjæle ville forsvinde ind i ingenting. Mihail og jeg var de sidste. Han havde engang en kone. Han havde en datter. Jeg sendte ham hen til dem først. Her. Vi får dig ud. Zo, vent! Hvad laver du? - Dræb mig, ellers dræber jeg ham. - Du gør det ikke, Leo. - Du sagde, vi skulle hjem. - Ja. Det skal vi også. Du skal bare lytte til mig. Jorden er ikke kun rund, men den drejer rundt om solen. Nu, hvor vi ved det, er der intet, der kan stoppe os. Nej! Fjern den. Jeg er alene. Gør hestene klar. Vi skal til Konstantinopel. Vi holder ud, min ven. Jeg har været værre igennem. - Gør det af med dem begge. - Nej! Far, ville det ikke være en fordel at holde dem i live? Det bliver lettere at manipulere, hvis vi skåner dem. - Det er ikke risikoen værd. - Jeg vil gerne tage risikoen. Hvis I kan bevise jeres værd, får I måske lov til at forlade stedet. Hvis ikke, så dør I. Jeg beder dig. Skån min søster. Forhåbentlig vil Gud sætte pris på en uskyld i alt dette. Interessant argument, men fra nu af sætter Gud pris på det, jeg også gør. Kom her, mit barn. Siden uskyld er en sjælden kvalitet nu om dage, - - som Girolamo vil fortælle jer, så er det aldeles ubrugeligt for mig. - Nej! - Nej! Vi er færdige her. Hun får det svært efter i dag, - - men gør med hende, som du har lyst til. Jeg prøvede, kusine. Historien er enkel. Der var et slagsmål. Banditter tog din søsters liv. Hvis du siger dette til din familie, vil de lide samme skæbne. Du er Roms personlige ejendel nu. Nærmere instrukser kommer senere. Luk mig ud! Nej! - Du er nødt til at tage af sted. - Nej. Forlad mig ikke. - Få hende af skibet! - Nej. Luk mig ud! En eller anden, luk mig ud! Tyrkerens profeti. Jeg frygter, at han havde ret. Vi er en omdrejende klode... ... i et kaos af omdrejende kloder... ... der bare flyder gennem kosmosset. Det bliver endnu svære for hende, nu hvor hun ved, der er en større verden. Hendes folk døde, før de fik den at se. Vi må beskytte hende fra sig selv. Hvem skal så beskytte dig og mig? Danske tekster af: Jallebobfirkant