Tip:
Highlight text to annotate it
X
Tidligere i Stargate Atlantis:
Major Sheppard,
hvem er de folk?
Jeg er Teyla Emmagan,
datter af Tagan.
Hvis wraith aldrig har rørt
jeres verden, så tag tilbage dertil.
Vi ville gerne, men vi kan ikke.
Sådan en livsform ikke dø af alderdom.
I gik ind på vores fodringsgrund.
Du ved ikke, hvad du har gjort.
- Det er major Sheppards IDC.
- De har kun været væk et par timer.
Atlantis, det er Sheppard.
Vi kommer ind nu.
Sænk skjoldet.
Løft skjoldet.
McKay!
Lægehold til portrummet!
Jeg har en puls.
- Hvordan har du det?
- Jeg kan ikke mærke noget.
Jeg kan ikke snakke.
- Du kan heller ikke snakke.
- Det sagde jeg også.
Din krop led en
overbelastning af nervesystemet.
Hvad?
Du fik en wraith-lammer i ansigtet.
Det er ret fascinerende.
Wraith-våben hindrer neuroner...
- Er jeg lammet?
- Lammelsen er kun midlertidig.
Bare rolig.
Du er oppe igen på ingen tid.
Godt, at wraith-våben kun er
designet til at gøre folk ukampdygtige,
- ellers ville han være død.
- Hvad?
Major, kan vi tale sammen et øjeblik?
Hallo? Hallo?
- Han får det fint igen.
- Det har jeg hørt.
Jeg vil vide,
hvad der skete derude.
Det sædvanlige.
Så det er femte gang,
dit hold har mødt wraith
ud af hvor mange missioner?
Ni.
Det er nok ikke et tilfælde.
Det er ret tydeligt nu.
Vi har en spion i Atlantis.
Vil du lade være med at gøre det her?
Min fod er stadig følelsesløs.
I det mindste virker din mund glimrende.
Okay, lad os komme i gang.
- Skal vi ikke vente på Teyla?
- Teyla blev ikke inviteret.
Hun er et medlem af mit hold.
- Hun er også athosianer, sir.
- Og?
Hvis vi er blevet kompromitteret,
som det tyder på,
er en af dem sikkert ansvarlig.
Vi taler om Teyla.
- Jeg kan heller ikke lide det.
- Godt.
Men basen og personalets
sikkerhed er min førsteprioritet.
Det burde også være din.
Wraith er dukket op på fem ud af
de ni planeter, dit hold har besøgt,
og siden to af de verdener
var ubeboede,
kan vi formode, de har fået
et praj fra nogen på denne base.
Hvis nogen kommunikerer med wraith,
- hvorfor er Atlantis så sluppet?
- Godt spørgsmål.
Måske skulle vi holde
op med at bruge stjerneporten.
- Det kan vi ikke.
- Hvorfor ikke?
- Vi behøver ZPM'er til at drive stedet.
- De kører ellers fint.
Når wraith dukker op, og det gør de,
hvordan skal vi så forsvare os?
Eller tage tilbage til Jorden?
Det er den eneste stjerneport
i galaksen, der kan nå Jorden.
Hvis det når så vidt, må vi
selvudslette, før wraith indtager byen.
Men vi skal bruge porten.
Vi må snarest muligt
finde den ansvarlige.
Lad os indlemme alle,
der ikke er base-personale,
på den sydlige side af komplekset.
- Er det din spøg?
- Det er da det mindste.
- Hvis oberst Sumner stadig var...
- Det er han ikke.
- Det er jeg.
- Ja, sir.
Vi begynder ikke at
behandle nogen som fanger.
Det er fint.
Men vi må begynde
at bevogte de mere udsatte områder.
Det er kun rimeligt.
Forbudte zoner bør starte
med stjerneport-operationer.
Laboratorier,
strømgenratorer og springbåsen.
Jeg vil gerne mødes med
alle athosianere på basen.
Jeg kender kun en håndfuld navne.
Jeg arrangerer interviews,
når vi er færdige her.
I mellemtiden er alle portrejser
indstillet indtil videre.
- Beklager, du må ikke komme op.
- Jeg vil tale med dr. Weir.
Der er adgang forbudt.
Siden hvornår?
Der må være sket en misforståelse.
Jeg var ikke klar over,
der var indkaldt til møde.
Lad os gå en tur.
Hvad sker der?
Der kan være
en sikkerhedsbrist i Atlantis.
- Er du sikker?
- Ikke stensikker, men rimelig sikker.
- Vi må tage forholdsregler.
- Såsom?
Indstille portrejser,
stramme sikkerheden...
...lære dit folk lidt bedre at kende.
Mistænker I en athosianer?
Dr. Weir vil mødes med dem.
Det er ikke personligt.
Jo, for hun vil jo
møde dem personligt...
Du ved, hvor svært
mit folk har det med wraith,
- og så tvivler du på deres loyalitet?
- Teyla, det er ikke fair.
Folk løber rundt på Atlantis,
som hun aldrig har mødt.
Jeg kender alle sammen.
Jeg vil satse mit liv på deres uskyld.
Måske har du bemærket, at hver
gang vi går igennem stjerneporten,
prøver skurkene at dræbe os.
Jeg er træt af det.
Hvad med dig?
Det betyder ikke...
Vi beder kun om lidt samarbejde.
Det skal I få.
Halling, hvordan har Jinto det?
Godt nok for en dreng,
der ikke må forlade sit boligkvarter.
Beklager.
Det er midlertidigt,
men en nødvendig forholdsregel.
Det har jeg hørt.
Så formoder jeg, du ved,
hvorfor vi har arrangeret de her møder?
Af samme grund som mit folk ikke
må rejse ud eller være i dele af byen.
- I stoler ikke længere på os.
- Sandheden er, Halling,
vi ikke ved, hvem vi kan stole på.
Oplysninger om nogle rejser
er tydeligvis blevet
videregivet til wraith.
- Tydeligvis?
- De kan ikke ligge og vente
i hvert hjørne i galaksen.
De opsporer vores bevægelser,
og vi må finde ud af hvordan.
Din hjælp vil blive værdsat.
Hvordan kan jeg hjælpe?
Tak.
Du har rejst herfra fire gange?
Jeg har været guide
for sergent Stackhouses hold
og har indledt forbindelser mellem jeres
folk og vores tidligere handelspartnere.
Stackhouse meldte, at han mistede
sporet af dig på nogle af rejserne.
- Jeg besøgte nogle nære venner.
- Interessant.
To af dine tre besøg var
en dag før wraith-angrebene.
- Hvad antyder du?
- Ingenting.
Tror du, jeg ville forråde mit folk?
Bringe min søns liv i fare?
- Ingen kommer med beskyldninger.
- Jeg er uenig.
I har konkluderet,
at en athosianer er ansvarlig.
For det kan umuligt
være en af vores egne.
Ikke det?
Vi må bare klargøre et par ting.
Så tillad mig...
Jeg mistede min nærmeste ven
i wraith-angrebet,
der tvang os fra vores hjemmeverden.
Selana, kvinden I lige talte med,
mistede begge sine forældre.
I får svært ved at finde en athosianer,
der ikke har mistet nogen
som følge af wraith-angreb.
Det er de folk, I beskylder.
Vi beskylder ikke nogen.
Jeg forventede et interview.
Ikke et forhør.
- Det er ikke for meget at bede om.
- Hvad er det?
Ingenting.
Jeg kan ikke udstå det
samme måltid dag ind og dag ud.
Klap i.
Jeg prøver at køre en diagnose.
Undskyld.
Vi er strandet med begrænsede ressourcer
i en anden galakse.
Den nærmeste hamburgerrestaurant
er 300 millioner lysår væk.
Hvis du skal spise
min livret to dage i træk, så fint.
- Nyder du militærrationer?
- Ja, det er sært.
Og hospitalsmad.
Jeg kan ikke lide flymad,
for man kan ikke få to portioner og...
Hallo.
- Hvad er det?
- Et kommando-underprogram.
Hvad er dets funktion?
Det ved jeg ikke,
for jeg har aldrig set det før.
Jeg vil lave krydsreferencer
i oldtidsdatabasen.
Jeg tager lige...
Hvad rørte du ved?
- Ingenting.
- Du rørte...
Nej, nej, jeg...
Jeg anede ikke,
at loftet kunne gøre det.
Det gjorde jeg heller ikke.
Portrummet har været lukket for os.
Vi har ikke længere adgang
til lægeværelset uden eskorte.
Vi er under konstant overvågning.
- Hvor længe skal vi finde os i det?
- Det har varet for længe.
Jeg ville have forventet
at blive inkluderet.
Og vi ville have forventet,
at du modsatte dig for os.
De vil beskytte alle her på basen.
Det inkluderer jer.
En wraith-kollaboratør truer os alle.
Støtter du beslutningen
om at begrænse vor frihed?
Halling, vi er deres gæster.
Vi er mere deres fanger,
med modsat fanger
kan vi vælge at rejse.
Hvor ville du tage hen?
Mener du ikke:
Hvor ville vi tage hen?
Venner i andre verdener
ville tage imod os.
Hvor længe? Gode handelspartnere
er ikke nødvendigvis gode værter.
Der er mange verdener.
- Ingen verden er sikker.
- Det er ikke sikkert at blive her.
De vil fortsætte,
indtil de finder en at bebrejde.
Du ved, at ingen
af vores folk er ansvarlige.
- Selvfølgelig.
- Så har vi intet at frygte.
- Stoler du så meget på dr. Weir?
- Ja.
- Mere end du stoler på dit eget folk?
- Nej.
Jeg forstår hendes ansvar.
Halling, vi har mødt wraith
på rejser så ofte og så hurtigt,
at der må være en grund til det.
Giv dem en chance for at finde den.
Jeg bryder mig
ikke om alle deres tiltag,
men jeg ved, at de i sidste ende
vil bevise, at vi er uskyldige.
Atlantis er langt mere end husly.
Det er håb.
Ikke kun for os, men for alle,
der trodser wraith.
Vi må ikke opgive det håb.
Godt nok bor de her,
men de er ikke forfædrene,
uanset hvor meget du end ønsker det.
- Sir?
- Ford.
De har åbnet soltaget i springerbåsen.
- Ja.
- Du planlægger at tage en springer ud.
Det er vel,
hvad døren i taget er til.
Har andre villet af sted?
Jeg vil bare tjekke planeten ud.
Vil du bare tjekke planeten ud?
Det er bare i orden.
Jeg har bedre ting at gøre end
at flyve planeten rundt i et rumskib.
- Du er som et barn, ved du godt det?
- Ja, sir.
Jeg har taget noget
med at spise til turen.
- Hvad er det?
- Hvad med en lækker kalkunsandwich?
Kom så.
Send den næste ind.
Teyla. Jeg ventede ikke dig.
Jeg var overrasket over
ikke at stå på listen.
Jeg følte ikke,
det var nødvendigt i dit tilfælde.
Tværtimod.
Du skulle have talt med mig først.
Du har ret. Det skulle jeg have gjort.
Jeg kan fortælle dig alt,
hvad du vil vide om mit folk.
Er det muligt, at du ikke
kender alle så godt, som du tror?
Jeg forstår dig godt, dr. Weir.
Som ledere må vi ofte
træffe svære beslutninger
for at hjælpe dem, vi tjener,
men mange af athosianerne
er ikke så forstående.
Nej. Men det kan jeg ikke
gøre noget ved nu.
Folk kan bare tvivle på
mine motiver for de her møder.
Du og jeg er enige om,
at vi har et problem.
Jeg må til bunds i sagen,
og lige nu betyder det, at jeg må
tale med hver eneste person her.
Du skal vide, at der er snak
om at forlade Atlantis.
Jeg håber, det ikke kommer så vidt.
Ikke alle ændringer er til det værre.
Det er Springer Tre.
Vi er klar til afgang.
Springer Tre, I er klar til afgang.
Ja, vi er.
- Hvor mærkeligt ikke at have g-kraft.
- Ja.
Jeg savner det.
Selvom vi ville være døde nu
med denne acceleration.
- Virkelig?
- Ja.
Uden inerti-dæmpning ville vi rammes af
så meget g-kraft, øjnene ville ryge ud,
huden ville komme af vores ansigter,
vores hjerner ville ryge helt tilbage
og vores indre organer
ville blive knust i de her stole.
Hvad med den sandwich?
Vi tager et kredsløb omkring planeten.
Vi siger til, når vi kan kontaktes igen.
Forstået, Springer Tre. Held og lykke.
Vi har stadig ikke navngivet planeten.
Oldtidsfolkene havde
sikkert et navn til den.
Hvad med Atlantica
eller noget i den stil?
Jeg troede, vi var enige om,
du ikke skulle navngive flere ting?
Sir...
Er det... land?
Ja, det er.
Gad vide, hvor stor den er.
- Stor.
- Meget stor.
- Den er enorm.
- Definer "enorm".
Niogtredive millioner kvadratmeter.
Plus-minus.
Så er den på størrelsen med...
Aner det ikke, men det lyder enormt.
Hvor længe ville det tage os
at komme derhen?
25 minutter i en springer.
Jeg så nogle
flotte bølger på sydspidsen.
Måske er der surfing i vores fremtid.
Vi skulle tage jord- og vandprøver.
Hvis jorden kan dyrkes,
kan det løse vores madproblemer.
- Jeg tænkte på noget andet.
- Ikke surfing?
Nej. Vi kan ikke tage på missioner,
mens athosianerne er i byen.
Vil du sende dem til hovedlandet?
- Vi sender dem ikke i døden.
- Hvor ved du det fra?
- Det så ret vildt ud.
- Vi skulle surfe.
Det var efter vi tjekkede
for monstre og insekter
og andre rum-relaterede ting.
Det kan ikke være
værre end deres hjem.
Måske har du ikke fantasi nok.
En undersøgelse vil fortælle os,
hvad vi skal vide.
Du overvejer det vel ikke seriøst?
Vi er grunden til,
de måtte forlade deres planet.
- Det er en indviklet situation.
- Hvad vil det sige?
Det vil sige,
at jeg ikke vil udelukke noget nu.
Dr. Weir.
Er det sandt, I har opdaget land
i denne verden?
Ja, det er.
Mit folk ønsker at udforske det.
Gør I det?
- Vi er ikke velkomne her.
- Det passer ikke.
Og vi vil være nyttige,
så længe vi ikke har adgang til porten.
- Vi ved ikke, om den er sikker.
- Det kan vi afgøre...
...for begge vores folk.
Indtil nu har I insisteret på
at have adgang til stjerneporten.
Vil I nu afskære jer fra den?
Vi kan ikke rejse...
og vi kan ikke blive.
- Hovedlandet er en tredje mulighed.
- Jaså.
- Du sagde, det var midlertidigt.
- Ja.
Du kan godkende vores rejse
mellem Atlantis og hovedlandet,
når du beslutter
at genoptage brugen af porten.
Hvis vi fortsætter vores missioner
og ikke længere møder wraith,
vil det bevise, at der er
en spion blandt athosianerne.
Og når I fortsætter med
at møde wraith hver gang,
vil det bevise vores uskyld.
Har du diskuteret det med Teyla?
Teyla har truffet sin beslutning.
Jeg kan forstå, at du ikke tager med os.
Dr. Weir har sørget for kommunikation
mellem Atlantis og hovedlandet.
- Hvis I behøver hjælp...
- Tak hende fra os.
Jeg håber...
Ingen skal tro, at jeg er...
Teyla.
Tiden er kommet.
Pas på dig selv.
I lige måde.
Jeg har aldrig været
adskilt fra mit folk før.
Det må være svært,
men du ved, at du vil se dem igen.
Tvivler du på, at du vil vende
tilbage til Jorden?
Jeg kan ikke tvivle.
Du kan ikke vise, at du tvivler.
Du er stadig leder, Teyla.
Du gør det for
dit folk og deres fremtid.
Det ved de godt.
Glæder du dig til
at rejse igennem gaten igen?
- Ja.
- Det gør vi alle.
- Skal vi tage noget med tilbage?
- Nej, tak.
Købmandsvarer? Et nyt sæt tøj? Bestik?
Nej, bare jer selv
i helskindet tilstand.
Ring op.
Pas på jer selv.
Gode sager?
Det er utrolig fascinerende.
For antropologer
eller rigtig fascinerende?
Måske er fascinerende
ikke det rette ord.
- Hvor meget længere?
- Realistisk?
Vi må komme tilbage.
Der er så meget her.
Det kan jeg godt se.
Kan du sætte farten lidt op?
Ja. Find en, der kan
oversætte nogle af ruinerne.
- Sagde du, der var indfødte her?
- De er meget sky.
De skjulte sig sikkert, da vi ankom.
Kan du få dem frem,
så de kan give os en hånd?
Det er usandsynligt, men jeg kan prøve.
Løjtnant, gå med hende.
Det er bedst, hvis jeg går alene.
Du vil være alene...
med løjtnant Ford.
Måske er de her ikke.
De er tæt på,
men du er en fremmed for dem.
De kommer ikke frem,
hvis du er sammen med mig.
De er ikke et farligt folk, løjtnant.
Der sker mig ikke noget.
Okay. Jeg venter her.
Kald mig over radioen,
hvis jeg skal komme.
Wraith!
Gå tilbage til porten nu!
Teyla!
- Major, hvad er situationen?
- Vi bliver beskudt.
I må gå udenom og tilbage til porten.
- Teyla er ikke med mig. Hun gik...
- Find hende. Kom tilbage.
Ryk ud!
Yamato! McKay! Tag majoren.
- Hvad med Teyla og Ford?
- Nu!
Luk den ned.
De er lige bagved os.
Okay. På tre. En, to, tre.
- Vi må tilbage.
- Teyla? Løjtnant Ford?
- De er der stadig.
- Der er wraith over hele porten.
Vi kan ikke efterlade dem der.
Hvor mange?
De fleste var bagved trælinjen.
Vi må iværksætte en redningsoperation.
Jeg sender ikke nogen igennem porten,
før jeg har alle facts.
Hvordan blev Teyla og Ford
adskilt fra jer?
De ville kontakte de indfødte.
- Og hvis idé var det?
- Min. Hun fulgte mine ordrer.
- Skal du ikke være på sygeafdelingen?
- Nej, jeg har det fint.
Det var ikke en fuldtræffer.
- Hvorfor gik du ikke med dem, major?
- De indfødte er meget sky.
Teyla mente, det ville skræmme dem væk.
- Teyla gjorde.
- Hvad, sergent?
Hun var fraværende under angrebet.
- Det var Ford også. Måske var det ham.
- Jeg siger det bare.
Sergent, jeg siger det kun en gang.
Med al respekt, major,
irettesæt mig, hvis du vil,
men dit hold er blevet
kompromitteret seks gange.
Kun én athosianer
kendte til den sidste mission.
Vi har en uplanlagt
udverdens-aktivering.
Det er Teylas IDC.
Modtager en radio-transmission.
Det er Teyla.
Løjtnant Ford er blevet såret.
Wraith nærmer sig vores position.
Sænk skjoldet,
og vi kunne få et wraith-angreb.
Atlantis, lad os komme igennem.
Løjtnant Ford,
kan du bekræfte situationen?
Han er bevidstløs.
Vores situation er desperat.
Snart skal vi igennem stjerneporten.
Hvis vi sænker skjoldet, kan vi
ikke vide, hvad hun bringer med sig.
Åbn den pokkers port!
Sænk skjoldet.
Hvis hun hjalp wraith,
hvorfor så bringe Ford tilbage?
- Hvorfor komme tilbage?
- Hun er mere nyttig for dem i Atlantis.
- Hvad angår at redde Ford...
- Hun bar ham gennem den pokkers port!
Sir, vi ved stadig ikke,
hvad der skete.
- Nu er det nok.
- Det er mit job at passe sikkerheden.
Jeg har hørt nok.
Du lader dine personlige følelser...
Du er afskediget.
Javel, sir.
- Hvad?
- Jeg bad ham lede sikkerheden.
Ja, og hvis du vil afskedige mig,
så værsgo.
Hvorfor ser du ikke,
hvordan løjtnant Ford har det?
Skal jeg gennemrode hendes ting?
Vi leder efter våben,
sendere, optagelsesanordninger.
Alt, der overstiger
athosiansk teknologi.
Skal jeg kropsvisitere hende bagefter?
Bare gør det.
Vi var på vej tilbage, da vi blev
beskudt. Vi så dem ikke engang.
Vi besvarede ilden og løb hen
mod porten. Jeg blev ramt bagfra.
- Hun reddede mig.
- Selvfølgelig.
Major... Ford, hvordan har du det?
- Stikker det i hele kroppen?
- Velkommen i klubben.
Nej, det lykkedes mig
ikke at blive ramt.
- Jeg slog hovedet, da jeg faldt.
- Slog du hovedet?
Major, der er noget, du skal se.
Jeg klarer det fint.
- Hvad fanden er det?
- En anmodning fra sergent Bates.
Jeg smadrer ham.
Teyla har intet med det at gøre.
Sagen er, at han havde ret.
- Havde Bates ret?
- Jeg var lige så overrasket.
Se her.
Hendes medaljon.
Det er en sender.
Den har sendt et signal.
- Jeg ville ikke have bemærket det.
- Jeg fandt den.
- Hvad?
- På hendes planet, da vi først mødtes.
Teyla viste mig de gamle ruiner.
Den var halvt begravet.
Jeg gav hende den.
Jeg mistede den for længe siden.
Medaljonen er ikke kraftig nok til
at sende et signal gennem subrummet.
Jeg gætter på,
der er relæer på visse planeter,
der opfanger transmissionen
og prajer et rumskib.
- Planeterne, hvor vi blev angrebet.
- Vi skylder nogle folk en undskyldning.
Teyla anede ikke,
at hun afslørede jeres position.
Det var en gave fra hendes far.
Hun mistede den, da hun var barn.
Den var inaktiv,
indtil major Sheppard samlede den op.
Hvorfor blev de så ikke angrebet?
- Jeg sagde, den var inaktiv.
- Den blev aktiveret af berøring.
Du hører ikke efter.
Major Sheppard aktiverede den.
For wraith er Teyla bare
som ethvert andet menneske.
De har ingen interesse i hende.
Men major Sheppard...
- Han har oldtidsgenet.
- Nemlig.
På et tidspunkt var wraiths
og oldtidsfolkene i krig.
Wraiths lavede en anordning,
der kunne opspore dem.
Så en athosianer syntes,
den kunne blive en flot halskæde?
Hvor skulle jeg vide det fra?
- Sagen er...
- Det var ikke Teyla.
Eller nogen anden athosianer
for den sags skyld.
Hvis det er tilfældet...
...kan vi bruge den imod dem.
- Du virker nervøs.
- Nej, jeg gør det her.
Ja, du gør.
Jeg sagde lige, du virkede nervøs.
Jeg troede, du sagde:
"Du behøver ikke gøre det."
Jeg gør det på trods af, at følelsen
ikke er vendt tilbage til mine lemmer.
Du er sent på den.
Undskyld.
På grund af wraiths gendannende evner
er de svære at slå ihjel.
At fange en i live er en helt anden sag.
For at det skal virke,
skal wraithen være på jorden.
Den sidste planet
var utilgængelig med skib.
Ruinerne skulle tvinge wraith til
at gå igennem til fods.
I det tilfælde...
...skulle I kunne bruge de her.
Det er en lammelsesgranat. Den er fyldt
med aluminium og kaliumperchlorat,
der frembringer en højtryksbølge,
der overvælder offeret
med intens lys og lyd.
Hvis den ikke får
hans hoved til at ringe, så...
...har I jeres Taser.
Med en rækkevidde på 4,5-6 meter
giver den et kraftigt stød,
der begrænser kroppens
elektriske signaler
og midlertidigt lammer offeret.
Major, det er Ford.
Hvad har du, løjtnant?
Vi har selskab.
Fire styks.
- Udmærket. Vi fortsætter som planlagt.
- Javel, sir.
- Du virker stadig nervøs...
- Nej. Det er fint. Jeg er helt rolig.
Teyla.
Den er vores, gutter.
Tasere!
Den selvudsletter.
Søg dækning!
Major!
Dr. McKay!
- Er du okay?
- Jeg har det fint. Det er...
Jeg synes, det er sjovt.
Rolig nu. Spræng ikke dig selv i luften.
Teyla. Undskyld.
Jeg håbede at fange dig,
før du tog tilbage til hovedlandet.
- Jeg hører, de klarer sig godt.
- Glimrende.
De har travlt med at plante afgrøder
til den næste høst.
- Det er jeg glad for at høre.
- Jeg fortæller dem, hvad der er sket.
Forhåbentlig kan vi snart lægge
sidste uges begivenheder bag os.
Ja. Jeg ved godt, at de sidste par dage
især har været svære for dig.
Jeg tror, dr. Weir,
at jeg i dit sted
ville have gjort det samme.
Tak.
Igen?
Din slags er standhaftige.
Jeg ville have troet,
at du havde givet op nu.
Jeg har oceaner af tid.
Mens du på den anden side...
Oldtidsfolkene var ret gode
til at lave skjold, ikke?
Jeg giver dig en uge. Måske to.
Du spilder din tid.
Jeg giver dig ingen oplysninger.
Gad vide, hvad der gør mest ondt,
skuddet eller sulten?
Jeg ville gerne hjælpe,
men hvordan udtrykte McKay det?
Vi kan ikke opfylde
dine kostbetingelser.
Når jeg er fri, bliver du den første,
jeg tager næring fra.
Okay.
Jeg vil lave mig en sandwich.
Menneske.
I tror, at I har vundet en sejr
ved min tilfangetagen,
men det har kun bragt jeres
egen undergang nærmere.
Det er kun et spørgsmål om tid,
før min slags kommer og redder mig,
og når de gør,
vil der ikke være et sted
i denne verden, I kan skjule jer.
Vær positiv.