Tip:
Highlight text to annotate it
X
Der er masser af ting i livet, der har brug for ekstra beskyttelse.
Din Google-konto bør være en af dem. Derfor giver Google dig
en masse forskellige metoder
til at beskytte din konto.
Skift din adgangskode. Din adgangskode er den første forhindring.
Du bør jævnligt besøge sikkerhedssiden for at ændre din adgangskode.
Du må selvfølgelig aldrig dele din adgangskode med nogen.
Tilføj eller opdater dine indstillinger for gendannelse
Dine gendannelsesmuligheder lader dig komme tilbage ind på din konto igen,
hvis du nogensinde glemmer din adgangskode, eller den bliver stjålet.
Det tager kun et par minutter at konfigurere valgmulighederne.
Du skal bare indtaste dit mobilnummer og en ekstra e-mailadresse.
Tilføj eller opdater dine indstillinger for underretninger.
Hvis du får stjålet din adgangskode, skal du handle hurtigt.
Google overvåger usædvanlig aktivitet på din konto,
såsom et uventet login fra et andet land. Hvis vi opdager noget mærkeligt,
sender vi en e-mail til dig for at fortælle dig det.
Du kan også vælge at få disse underretninger som sms-beskeder
på din telefon.
Konfigurer Totrinsbekræftelse
Totrinsbekræftelse er en ekstra beskyttelse
på din Google-konto.
Når du bruger Totrinsbekræftelse, sendes der en lille kode til din mobiltelefon,
hver gang du vil logge ind. Med Totrinsbekræftelse på din konto
kan andre, selv hvis de kender dit brugernavn og din adgangskode,
ikke logge ind uden den ekstra kode.
Gennemgå dine tilknyttede apps og websites
Du kan knytte din Google-konto til masser af websites og enheder.
En app, der hjælper dig med at planlægge træning med dine venner,
kan f.eks. anmode om adgang
til Google Kontaktpersoner og Google Kalender.
Denne sektion viser dig, hvilke websites og apps du har givet adgang
til oplysninger på din Google-konto.
Du kan til enhver tid tilbagekalde denne adgang, hvilket kan være en god idé for websites og apps,
som du ikke længere bruger.
Overvågning af seneste aktivitet på kontoen
Er der noget, som ikke virker helt rigtigt?
Klik på Seneste aktivitet for at se oplysninger om,
hvordan, hvornår og hvor der er logget ind på din konto.
Hvis der er aktivitet, som du ikke kan genkende,
skal du ændre din adgangskode med det samme.
Gå til Googles sikkerhedsside for at få flere oplysninger om, hvordan du kan beskytte din konto.