Tip:
Highlight text to annotate it
X
- Du er her stadig.
- Vil du have et lift til Bellefleurs?
Jeg tror, jeg har brug for
at gå en tur.
Jeg kan bare vente her på dig.
- Eller gøre mig med selskab.
- Ja, eller det.
Det var en fin begravelse.
- Men jeg savnede Jason.
- Jeg ved, du er urolig.
Men med visse mennesker
ved man bare, at de klarer den.
De er overlevere ligesom Jason.
Det ved du godt, ikke?
Jeg er ikke sikker
på noget som helst længere.
Verden er blevet tømt
for al fornuft.
Døden fejer benene væk under en.
Men man finder fodfæste igen.
Hvad er der?
- Og du støber cement.
- Ja...
Misforstå mig ikke,
men du overrasker mig.
Der er ikke mange,
der kan snige sig ind på mig.
Til begravelsen spurgte du,
om jeg var telepatisk.
Jeg ville ønske, jeg var det,
så jeg kunne se dine tanker.
- Det vil du ikke. Tro mig.
- Det passer ikke.
Hvad er det?
Det er vampyrer.
Hvad helvede?
Åh gud.
- Hvordan er det muligt?
- Bill havde ret i det hele.
Værsgo at vende op og ned
på det hele. Huset er jeres!
- Jason er da uskadt.
- Jeg må gå.
- Jeg går med.
- Nej, jeg klarer mig.
- Sookie.
- Alcide.
Jeg er også en overlever.
- Vi vil spille kroket!
- Og volleyball!
- Hvem gider Target?
- Det gør jeg!
Du sagde, jeg ville have sex
med dig en dag.
- Den dag er vist kommet.
- Ikke endnu, Jason.
- Hvornår så?
- Vi nærmer os så småt.
- Jeg giver dig mit blod. Tag det.
- Fint.
- Jason!
- Ja? Hej, Sook!
- Hvem er hun?
- Min søster.
- Det har du ikke nævnt før.
- Jeg sværger, at det er sandt.
Sig, at du er min søster.
- Jeg er hans søster. Hvad fanden?
- Fandens!
I så fald er du også min søster.
Sook, det her er Violet.
Hun er fra Europa.
I har nok meget at tale om.
Jeg lader jer være alene.
Jeg tilhører hende nu.
Det føles virkelig sært.
Men jeg forstår, hvordan
du følte det med Bill. Beskyttet.
Når følelserne tager over, tror man
let, man er beskyttet for evigt.
Men ikke meget i verden er for evigt,
hvad vampyrerne end siger.
- Har du det godt, Sook?
- Ja, jeg klarer mig.
- Lover du det?
- Ja.
- Jeg er sgu glad for at se dig!
- Skrid, kælling.
Vi klarede den, Sook. Vi klarede den.
Bill gav os sit magiske blod.
Nu kan vi se lyset!
- Jeg kan aldrig hade ham igen.
- Held og lykke med det.
Godt, du er uskadt.
Der er hun jo.
- Hvor smukt.
- Jeg har haft 5.500 år til det.
Majstang-ceremonien holdes for feer,
som har fundet deres sjælefrænde.
Og det var et sjældent syn.
Hvordan vidste man det?
Det strålede,
når de rørte ved hinanden.
Når mørket falder på, tager du
den her. Jeg tager den her.
Vi pakker os ind omkring majstangen.
Med vores lys
deler vi cirklen her i to.
Det bliver vores vielsesringe.
- Warlow.
- Sookie.
Jeg løj ikke om,
at jeg holder, hvad jeg lover.
- Men der er sket så meget.
- Du har været væk i fire timer.
Det handler ikke om det.
Jeg har været til en vens begravelse.
Ved du, hvor mange af mine venner,
der er blevet begravet?
Lad mig tale færdig.
Som du vil.
Jeg har følelser for dig.
Du har vækket noget til live i mig.
Men nu er mine venner i sikkerhed,
og jeg er ikke længere i fare.
- Vi har ikke travlt.
- Jeg holdt min del af aftalen.
Ja, men et evigt liv sammen bør
handle om mere end en aftale.
- Og hvad foreslår du så?
- Helt ærligt?
Jeg foreslår, at vi dater.
Dater?
Skal vi gå i biffen og bowle?
Nej, men vi kan omgås i den virkelige
verden og se, om vi passer sammen.
- Vi var enige.
- Ja, men det skal ikke kun være os.
Du kan blive en del af samfundet.
Mine venner vil acceptere dig.
- Bill og Eric, som drak mit blod?
- Nej, ikke dem.
Jeg tænker på Jason og Tara.
Og Arlene.
De har brug for mig.
Jeg er ikke klar til at forlade dem.
Hvem fanden tror du, du taler til?
- Flot, Jason!
- I er vampyrer, men jeg er atlet.
Kom så.
Vi tager dem næste gang.
Undskyld. Jeg er ude af træning.
Alt i orden?
Pam.
- Hvad er der?
- Jeg er blevet ædru.
Solen skinner, vi klarede den,
og du surmuler over Eric.
- Ved Willa, at Eric er væk?
- Det tror jeg ikke. Hvorfor?
- Du bliver skidesur.
- Du vil da ikke opsøge ham?
- Det kan du ikke mene!
- Stop, Tara.
Jeg vil ikke, men hvis du
presser mig, frigiver jeg dig.
- Pas godt på Willa.
- I to er verdens værste skabere.
Hej. Kommer du ikke ud?
Hvad er der galt?
Jeg har mistet så meget blod,
at mine evner er væk.
- Måske er det helingprocessen.
- Jeg er helet.
Jeg kan ikke mærke Lilith.
Jeg føler mig som Bill igen.
- Er det en skidt ting?
- Det er det vel ikke, men...
Hvad?
Sookie.
Hvad er der med hende?
Blodet gør,
at I kan gå rundt i dagslys.
Det var ikke gratis. Der er en
fevampyr, som er ude efter Sookie.
Jeg vidste, jeg skulle redde jer.
I bytte for hans blod,
ofrede jeg hende.
Hun bliver til vampyr.
- Hvornår?
- Snart.
- Hvorfor fanden sidder du så her?
- Der er intet, jeg kan gøre.
Vi er blevet reddet.
Hent hende nu.
Jeg kan ikke fjerne den smerte,
jeg har påført hende.
- Bill ville gå gennem ild for hende.
- Der er ikke tid.
Sludder! Du opførte dig som en røv,
men nu kan du rette op på det hele.
I starten sagde du, jeg
skulle beskytte din menneskelighed.
Vær ikke skyld i,
at det slår fejl for mig.
Hvor er Jason?
Warlow.
Den satan dræbte mine forældre.
Sookie ville aldrig nogen sinde
blive hans fevampyrbrud.
- Hvad fanden har du gjort?
- Jeg opmuntrede hende.
Jeg kunne slå dig ihjel, Bill Compton
eller Gud, eller hvad du er!
Men nu skal jeg redde min søster.
- Hvordan gør man det?
- De er på et andet plan. Feplanet.
Man kommer igennem en portal
på kirkegården via felys.
Den eneste fe i byen er Adylin.
Vi må bede hende om hjælp.
Det kan vi ikke.
Så vil Andy aldrig hjælpe Jason.
- Jeg går alene.
- Nej. Du skal aldrig være alene igen.
Lad os gå.
- Hvor fører du mig hen?
- Bare gå.
- Du valgte selv at drikke blodet.
- Det ved jeg. Fortsæt.
Stands. Her skilles vores veje.
Jeg beder dig.
Jeg har kone og børn.
- Jeg beder dig, gør mig ikke fortræd.
- Se mig i øjnene.
Du har aldrig mødt mig.
Heller ikke Jessica.
Og heller ikke de andre væsener,
du har mødt de sidste uger.
Jeg går om lidt. Tag tasken,
som ligger på jorden.
Jeg håber, din familie
tilgiver dig for dit fravær.
Jeg beklager den smerte,
jeg har påført dem.
Farvel, Hido Takahashi.
Hold da kæft!
Lad mig føre ordet.
Ja, ja!
Stackhouse. Hvor har du været?
Hej.
Violet. Hvor jeg har været
er en lang historie.
- Inviter os ind, så forklarer jeg.
- Så formelle er vi ikke her.
- Jeg skal inviteres ind.
- Nej. Få Adylin ovenpå!
Jeg er 800 år,
og din datter lugter godt.
Men jeg spiser kun af Jason.
Vi er monogame.
- Sikken gang fis.
- Adylin skal redde Sookie.
Sookie?
Hej, jeg er politiassistent Jason
Stackhouse. Din fars kollega.
Jeg ved, hvad der skete
med dig og dine søstre.
Men min søster
har også haft det svært.
- Hun fortjener det heller ikke.
- Forsvind, Stackhouse.
Jeg kan også miste min søster.
- Kom med.
- Hvad kan jeg gøre?
Kom med på kirkegården.
Der er Sookie.
- Men hun er på et andet...
...plan.
- Med en skide fevampyr-morder!
- Rolig nu.
Undskyld, men han myrdede
mine forældre.
Adylins lys kan føre os til det plan.
Ellers tager han Sookie.
Jeg kan ikke udsætte
min datter for det.
Far. Jeg vil gerne.
Sookie er som jeg. Jeg kunne ikke
redde Braelyn, Charlaine og Danika.
Men hvis jeg kan hjælpe med
at redde hende...
- Godt. Frem med de tunge skyts.
- Det er eneste måde.
Man kan aldrig have for meget.
Kom, Andy. Lad os gå!
Det skal nok holde på dig.
Tror du, jeg ventede i 5.500 år
for at blive en del af dit samfund?
For at dele dig
med pøbelvennerne i Bon Temps?
- Tror du virkelig på alt det?
- Du fatter ingenting.
Jeg skulle aldrig have været vampyr.
Mit liv var velsignet.
Mit folk havde en evne til glæde,
der var større end andre folks.
Det berøvede Lilith mig.
Det berøvede jeg dem.
- Jeg er nødt til at starte forfra.
- Jeg kan ikke hjælpe dig.
Du skal fylde tomrummet,
om du vil eller ej.
Du bruger det ikke på mig.
Nej, men jeg lover at smide
den åndssvage lyskugle væk.
Og hvad så?
Du vil have en fevampyrbrud.
Du tænder virkelig på fare.
Du satser alt i håb om,
at du er noget særligt-
- og vil blive reddet
af vampyrernes kærlighed til dig.
Men stol på mavefornemmelsen.
Du kendte mig bedre end jeg selv.
For jeg vil faktisk knalde dig,
eje dig og udnytte dit blod.
Dit monster.
Hvorfor helvede smiler du? Til
tilkommende kaldte dig et monster.
Godt nyt. Det er blevet aften.
Hvad gør han her?
Hvis vi skal dræbe Warlow,
har vi brug for en masse hjælp!
- Tak, fordi du tog hende med.
- Det var ikke for din skyld.
Godt. Lad os gøre det.
- Er du der, Sookie?
- Hjælp mig, jeg vil ikke være vampyr.
- Nej!
- Sker det allerede?
- Kom nu.
- Hvordan gør man?
Jeg er to uger gammel! Jeg ved
ikke, hvordan man skifter plan!
Hør på mig.
Kilden til dit lys er naturen.
Du står tættere på naturen
end alle andre.
- Forsøg at fange den inden i dig.
- Hvordan?
Tænk på dit blod.
Det nærer dig, som dug på græs.
Hold fast i hinanden.
Det virker ikke, Bill!
Frygt kan ofte vække
feers indbyggede styrke.
Hvorfor sagde du ikke det?
Få gang i dine kræfter, for helvede!
Pas på Sookie.
Sookie!
- Skynd jer væk!
- I hørte ham. Lad os gå!
- Vi går op med Sookie.
- Inviter mig ind.
- Kom ind.
- Hvor kan jeg gemme Adylin?
I krypten. Forbi stuen og systuen
og inde i skabet.
- Kom ikke ud, før jeg henter dig.
- Fint.
Du er bare så pisseirriterende.
- Godt...
- Sådan.
- Han kommer, Stackhouse!
- Satans!
- Jeg fik ham!
- Gjorde du?
Fandens!
Forstår du det ikke?
Uden Lilith, ingen adgang.
Sookie vil slet ikke have dig.
Jason. Hvor kan jeg låse dig inde?
- Kom nu, skat.
- Du kan godt.
Sookie, Sookie...
- Til sidst vil du elske mig.
- Det tror jeg ikke.
- Du er såret, men skub mig ikke væk.
- Jeg er ikke et såret dyr.
- Vi heler hinanden.
- Jeg kan ikke fuldende dig!
- Grabberne væk!
- Sookie?
Jason, kan man få lidt hjælp?
Sookie?
Jason, Sookie.
Jeg har brug for hjælp.
SEKS MÅNEDER SENERE
Nye tilfælde af hepatitis V
opdages hver dag-
- og sundhedsmyndighederne
forsker intensivt i det.
Men især én stemme taler-
- for at afkræfte forkerte opfattelser
omkring virussens oprindelse.
"Guds blod" har ligget på New York
Times bestsellerliste i syv uger.
Jeg har bogens forfatter her i dag.
William Compton.
Tak, fordi du kom.
- Godt. Du er altså en gud.
- Jeg var en gud.
- Du var en gud.
- Ja.
- Er du sindssyg?
- Nej, slet ikke.
- Din bog lyder som fiktion.
- Derfor er den god at læse.
Er det sandt, at du gik ind
i guvernørens bolig i Baton Rouge-
- og rev hovedet af Truman Burrell?
Han havde fortjent det.
Så du forstår godt, at bogen-
- er en 350 siders tilståelse,
der ikke kan trækkes tilbage?
- Frygter du ikke en tiltale?
- Hvilken jury ville dømme mig?
Hepatitis V fandtes ikke,
før han opfandt det.
Han brugte skattepenge på
at skabe en dødelig virus-
- som ifølge rapporterne har spredt
sig til en ottendedel...
- Hvad ser du?
- Bill er i tv.
- Igen?
- Er du sur over, at jeg ser det?
Nej, for du ser det ikke mere.
Nu skal du i seng!
Hvorfor skrev du bogen?
For at skabe tillid
og stoppe hemmelighedskræmmeriet.
Vi vampyrer er ude af kisten,
men vi er ikke helt ude endnu.
Vi har fortiet, hvem vi er, og hvad
vores styrker og svagheder er.
Og det, vi allerhelst vil skjule, er,
at vi er også er bange for jer.
- For os?
- Truman Burrell fik bevist...
Gud!
Åh, gud...
Ja? Ja...
Hallo der.
Hold den i bukserne, smarte.
Jeg har slikket dig
178 aftener i træk.
- Ofte to eller tre gange.
- Det ved jeg.
Og ikke én gang har du rørt...
Jeg sagde jo,
jeg ikke ville gøre det let for dig.
Violet.
Jeg har bygget den mest pigede...
...og mørkeste kælder,
en mand kan bygge til en kvinde.
Og jeg...
...værdsætter det virkelig.
Jeg har ikke
så meget som set på en anden.
- Jeg tror dig.
- Og...
Hvad fanden?
- Med tiden.
- Med tiden?
- Det er tid nu!
- Beklager, min skat.
Igen?
Skulle kirken og staten
ikke være adskilte?
Ikke engang Baton Rouge ved, hvem der
bestemmer. Slet ikke Washington.
Her i Bon Temps
må vi klare os selv.
Folk her stoler ikke på guvernøren,
men på kirkerne.
Hvis vi adskiller de to,
er løbet kørt.
Jeg støtter dig i dag. Men jeg
og min datter kommer ikke i aften.
Det er en dårlig beslutning,
men det er dit liv.
Få samlet tankerne
og kom så ind.
Stil dig i blodprøvekøen.
Folk skal se, at alle deltager.
Jason.
- Hvad skal det her forestille?
- De vil se, om vi bærer på smitten.
- Hold da kæft.
- Hvadbehager, unge dame?
Beklager.
Navn?
- Min søster går først.
- Utroligt.
- Sookie Stackhouse.
- Pegefingeren.
Gjorde det ondt?
- Sig det. Vær ærlig.
- Vi har prøvet det, der var værre.
Tak, fordi I kom
helt fra den anden side af byen.
Og en særlig tak til pastor Daniels
og kone for, at de tog jer med.
Min prædikestol er din, pastor.
Tak, pastor.
Og tak, fordi vi måtte komme.
- God formiddag, alle sammen.
- God formiddag.
De hørte mig ikke derovre.
Jeg sagde: "God formiddag."
- God formiddag.
- Ikke perfekt, men bedre.
Pastor Skinner og jeg
har tilkaldt vores menigheder-
- for at skabe en følelse
af samhørighed.
Men selv om I sidder her,
ser jeg ikke meget samhørighed.
Jeg vil have, at alle skifter plads.
Sæt jer ved en, I ikke kender.
Giv en fremmed hånden.
Se ikke på mig,
som om jeg ikke mener det. Bland jer!
- Hej, jeg hedder Sookie.
- Godt at møde dig. Crystal.
Sådan skal det se ud.
Samhørighed.
Fra nu af
er vi ét forenet samfund.
For derude hærger horder
af syge, sultne vampyrer.
De er velorganiserede.
- Har du det godt?
- Ja.
De udsletter småbyerne i den tro,
at vi er lette byttedyr.
- Er vi et let bytte?
- Nej!
- Er vi æblet på nederste gren?
- Nej!
Nej, vi er ét folk,
én by under Gud!
Og hvis vi står forenede-
- vil vi klare os igennem
denne mærkelige, uhørte tid.
- Lad kirken sige "amen".
- Amen!
- Sig "amen" til nogen!
- Amen!
Hr. Borgmester. Værsgo.
God formiddag.
I undrer jer nok over, hvorfor
I skulle aflevere en blodprøve.
De fleste af jer ved-
- at selv om hepatitis V,
som hærger blandt vampyrerne-
- kun dræber vampyrer, så kan
hvem som helst bære på virussen.
Jeg vil bære på smitten!
Det har de kun godt af.
Det er forkert, for de syge vampyrer,
som tager fra by til by-
- er både farlige og stærke.
Men de er ikke lige så stærke
som raske vampyrer.
I kender vel alle Bill Compton?
Bill Compton og jeg har udtænkt
og lagt en plan.
I aften, på Bellefleur's Bar & Grill-
- inviterer Arlene Bellefleur
til en sammenkomst.
En fællesaften,
hvor I får resultatet af prøverne.
Der er mad og musik, og alt er gratis
takket være mrs Bellefleur.
- Amen.
- Hvad er ulempen?
Intet her i livet er gratis.
- Du er kløgtig.
- Tak.
Ja, der er en ulempe,
men den handler om jeres sikkerhed.
Alles sikkerhed.
Jeg beder om, at alle usmittede
voksne herinde-
- indleder et monogamt blodforhold
med en rask vampyr-
- i bytte for, at vampyren
beskytter jer og jeres børn!
Jeg forstår godt, I er vrede.
Tal med jeres pastorer og hinanden.
Kun sådan kan vi beskytte jer.
Hvert menneske har brug
for en vampyr og omvendt.
Jeg håber,
jeg får jer alle at se i aften.
Og hvis ikke...
...så Gud være med jer.
- Negativ. Og du?
- Alt i orden.
- Jesus Kristus...
- Han er vist næppe indblandet.
I formiddags lød det ellers,
som om han var værten.
Hør efter, alle sammen!
Kom og spis, alle mine børn!
Nej, det er Arlene.
- En time.
- En time.
Vi dukker op og får en bid mad.
Det må være fint.
Godt. Lad os.
Har du set nogen, du vil...
Jeg plejede at hade vegetarer.
Nu søger jeg med lys og lygte.
Tara.
Jeg vil høre,
om vi kan tale sammen?
- Jeg hedder Willa.
- Lettie Mae Daniels, Taras mor.
Godt at møde dig.
- Er du ven med Tara?
- Ja, vi er venner.
Bed hende om at tale med mig.
- Hvad fanden vil du?
- Sige undskyld for min opførsel.
- Mener du det på Fangtasia?
- Jeg mener det hele.
Jeg mener hele dit liv.
Jeg er så frygtelig ked af det.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.
- Du skal bare lytte.
Da din far forlod os...
Jeg elskede ham over alt andet.
Det gjorde så ondt på mig...
...at jeg glemte,
at du også havde ondt.
Somme tider glemte jeg selv...
- Gud forbarme sig over mig.
- Du behøver ikke sige det.
Jo, det gør jeg.
Jeg glemte at give dig mad.
Flere dage i træk!
- Jeg klarede mig jo.
- Nej. Det var min opgave.
Men jeg svigtede.
Derfor tænkte jeg...
Jeg har aldrig tilgivet mig selv.
Men med din tilladelse
kan jeg rette op på det.
Kom her. Lad mig give dig mad.
- Jeg kan ikke.
- Jeg beder dig.
Alt, som sker i verden,
er en velsignelse, Tara.
Vi får en chance for at hele.
Kom her. Lad mig give dig mad.
Lad mig tage mig af dig.
Lad mig give mit barn næring.
- Jeg åbner.
- Fint, far.
- Du kom ikke i aften.
- Nej, din forbandede morder!
- Hvem er det?
- Bliv der, skat!
Jeg kom for
at tilbyde jer beskyttelse.
Tænk, at du vover at bede
om mere blod fra vores familie.
- Jeg beder ikke om blod.
- Hvad fanden vil du så?
Jeg vil give dig dine piger tilbage,
men det kan jeg ikke.
Jeg kan kun tilbyde beskyttelse
til dig og Adylin.
I skal aldrig bekymre jer igen.
Det lover jeg.
- Og hvis jeg afslår?
- I får den alligevel.
Går I allerede?
- Bill.
- Alcide.
Jeg så dig i tv i går.
Du var god.
- Må jeg tale med Sookie alene?
- Aldrig i livet.
- Det er fint.
- Nej, jeg vil også høre det.
- Du hørte, hvad han sagde.
- Mødte du nogen i aften?
Om jeg lavede en aftale
med en vampyr? Nej.
Men jeg morede mig da.
Du har brug for en vampyr i dit liv.
Du mere end alle andre.
- Du skal beskyttes.
- Hun har mig.
Du er ikke god nok. Ja, knur bare.
Det ændrer intet.
- Jeg tilbyder dig min beskyttelse.
- Tak, men jeg tager chancen.
Jeg har ændret mig.
Jeg er pålidelig igen.
Selv når du viser din bedste side...
...kan man aldrig helt stole på dig.
- Kan du lugte det?
- Ja.
Hvad sker der?
Maja Axholt
www.broadcasttext.com